Atuagagdliutit - 13.07.1961, Blaðsíða 12

landskassep umiatsialiorfiata atugagssarai 2-3 mili. kr.
umiatsialiorfiup angnertusismeKarneranut ilagititdlugo piler-
ssårutauvoK kalåtdlit 50—60 sulissorineKalernigssåt
uvdlune måkunane pujortuléraK
Ausiait umiatsialiorfiånit piniarneKa-
rune tikisineKarsinåungilaK mingner-
påmik ukiut mardluk utancisimatina-
go. téssame taima utarKinartigisima-
vok. ukiune kalåtdlit aulisarnikut i-
nutigssarsiutaisa angnertusarniagau-
neråne erKortuvoK kigsautigineKaler-
mat Ausiangne umiatsialiorfik ang-
nertusisineKåsassoK, tåssame umiatsi-
aliorfik SisimiunitoK taimatordluinar-
dle utarKerKårtariaKartarmat. måna
Ausiait umiatsialiorfiata agdlineKar-
nigsså pilerssårusiorfigineKarpoK kru-
nit mili. 2—3 anguvdlugit akenartug-
ssamik, tåssa imåipoK landsråde au-
ssamut tamatumunga akuerssåsagpat.
landskassip umiatsialiorfiata måna-
mut sulissorai sagfiut nålagait arfi-
nigdlit, iliniartut arfinigdlit, umiatsi-
aliortut arfineK-pingasut, sanassunut
iliniartut arfineK-mardluk, sulissartut
mardluk agdlagfingmiutdlo mardluk.
umiatsialiorfik agdlineKåsagpat a-
ngutit 50—60-it sulissorilernigssait
nautsorssutigineKarpoK, umiatsiaitdlo
piniarneKartut sanassarnerat sivikit-
dlingåtsiartugssauvoK, nautsorssutau-
vorme pujortulérKat mingnerit arua-
neK mardluk anguvdlugit atautsikut
suliarineKartarsinaulisassut. nautsor-
ssutigineKarportaOK umiarssuårKat 50
tonsigdlit anguvdlugit ama suliarine-
Karsinaulisassut. iluarsaissamerdlo
pilertornarnerulerumårtoK åma naut-
sorssutigineKarpoK. kingugdleK tåuna
iluaKutauvdluarumårtoK Kularnångi-
laK månamume iluarsartitsiniartarneK
utarainartaKingmat. umiatsialiorfiup
agdlineKarniarnerane iliniartut igdlu-
ata agdlineKamigsså åma nautsorssu-
tauvoK. umiatsialiomerme iliniartut
igdluata manamut arKaneK-mardlui-
nait inigssaKartikaluarpai nautsor-
ssutauvordle 30-t anguvdlugit inig-
ssaKartilisagai. igdlugssåt ininik Kule-
ringnik initaKartiniarneKarpoK umiat-
sialiorfiuvdlo erKånguanitiniarneKar-
dlune. kalåtdlit umiatsialiomerme ili-
Landskassens bådebyggeri
skal bruge 2-3 millioner kr.
Man ønsker at komme op på 50—60 beskæftigede grønlændere samtidig
med, at kapaciteten fordobles
Hvis man i dag bestiller en kutter
på den grønlandske landskasses både-
byggeri i Egedesminde, må man reg-
ne med, at der går mindst to år, inden
båden afleveres klar til brug. Så lang
ventetid er der på bådebyggeriet. I en
periode, hvor man søger at intensivere
det grønlandske fiskerierhverv, og
hvor statens bådebyggeri i Holsteins-
borg også har lang ventetid, vil det
naturligvis være ønskeligt, om både-
byggeriet i Egedesminde kunne præ-
stere mere, og derfor har man udar-
bejdet et udvidelsesforslag, der vil
komme til at koste 2—3 millioner kr.,
såfremt landsrådet til sommer går ind
for udvidelsen.
Landskassens bådebyggeri beskæf-
tiger i øjeblikket 6 smedesvende, 6
smedelærlinge, 8 bådebyggere, 7 tøm-
rerlærlinge, 2 arbejdsmænd og 2 kon-
torfolk.
Hvis udvidelsen gennemføres, vil
man kunne beskæftige 50—60 mand,
leveringstiden på en båd vil blive væ-
sentligt mindre, idet man vil kunne
bygge 12 mindre både på een gang, og
desuden vil man være i stand til at
levere kuttere på helt op til 50 tons.
Endelig vil man kunne gennemføre
reparationer meget hurtigere, end man
kan i dag. Især det sidste vil betyde
en del, for som forholdene er i dag,
tager reparationer uforholdsmæssig
lang tid. I udvidelsesprojektet er in-
cluderet en udvidelse af lærlingehjem-
met, som i øjeblikket kan tage 12 lær-
linge ad gangen. Man ønsker at kunne
huse 30 lærlinge ad gangen, i en to-
etagers bygning, som skal opføres i
nærheden af bådebyggeriet. Man læg-
ger stor vægt på uddannelsen af
grønlandske lærlinge, og da man har
samme svendeprøve som i Danmark,
må en lærling, der er uddannet i Ege-
desminde, anses for lige så veluddan-
net som hans kollega i Danmark inden
for de bådstørrelser, man nu engang
kan lave i Egedesminde.
Landskassens bådebyggeri blev
grundlagt i 1947, og siden har man
bygget 60 joller, udført 6—700 repa-
rationer og bygget 100 kuttere. Netop
kutter nr. 100 er ved at blive bygget i
øjeblikket. Den skal leveres til en fan-
ger i Thule.
Det årlige underskud på bådebygge-
riet andrager omkring 30.000 kr., hvor-
af de 20.000 skyldes driften af lærlin-
gehjemmet. Det er ikke noget stort
underskud i forhold til mange andre
virksomheders i Grønland, men
spørgsmålet er, hvor stort undersku-
det vil blive, hvis man udvider til det
dobbelte. De to—tre millioner, man
skal investere, skal jo forrentes. Det
er bl. a. dette, landsrådet skal tage un-
der overvejelse, når udvidelsesforsla-
get kommer til behandling.
tauvame KanoK?
ukroK 1951 sujugdlerpåjuvdluta
Danmarkimut pendgsariartortut ila-
gisimavavut, amerdlångitsugutdle nu-
liaKardluta autdlarsimavdluta Kitor-
navut Kimatdlugit. taimailiorusunge-
Kaluta Kitornavut inungnut tuniorau-
tinariardlugit autdlarsimavugut, ila
taimane ajukaseKaoK, K’aKortormior-
pålugavta mæslingip kingorna.
i
$isca
BISCUITS
bedst til bedste vennerl
ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaKarpoK!
danskit kdnglkulnlk r"----*n--
taimanilo ukiOK någinariardlugo a-
merdlaKissugut angerdlakåvugut, su-
nauvfalo uterKigtarumårtugut nulia-
ralo.
ilumut tamåna erKarsautigigångav-
ko uvavnut aperKutaulersarpoK sor-
tne åma sulissarsimassunga, nauk tai-
mane nakorsaunerup OKarfigeréralu-
arånga ukiut pingasut Kångiugpata
suliumårtunga imalunlt aulisarumår-
tunga.
nunavtinut tikikavta KujasarneKar-
pugut Kåumåmut aningaussanik pi-
ssartagaKésassugut. ila Kujanångua-
kasik, tauvalo pencuneKarpugut ani-
ngaussat imigagssamut atusangikivut
åmalo sumik amigartusaguvta OKari-
artorKUvdluta.
Kåumat autdlartingmat agdlagfing-
mut kæmnerimut aningaussagsséngu-
avut takussarpåka, tåssame sulingu-
arnanga 100 kruninik tunivånga, o-
Kardlutigdlo Kåumatip KerKanut åma
100 kronit piumårpase. tikerdlågavta-
lo suteKånginavta nerissagssanut au-
marssuarnutdlo atoriaramik suame
sivneKarput. méntavut Kimagsimassa-
vut mardluk amigautigissåinut atori-
aravtigit Kåumat KiterKuteriångitsoK
aningaussamik tigumiaerupugut su-
nauvfale taimåituåsassugut. taimani-
kut amigautivtinik OKariartorneK ig-
torpunga.
avdlatut saperama taimaiginarsi-
nåunginama ukiOK KiterKUtinartoK
sulivfigssarsivunga, nuak sule silåina-
lersoraluardlunga puavkutdlo imarta-
Karaluardlunga — ukiordle 1958 ajor-
siartuinarama avalarKigsimavunga,
uvdlumilo 1961 sule ajorungnaernanga
nalavunga. ilaKutaringnut sisamanut
atortitaussut sule nikisineKarsimana-
tik sulilo mingnerulerKigsimavdlutik.
tåssuna påsinartariaKarparput Ka-
noK Kalåtdlit-nunane ajornartorsiutit
angnertutigissut. unalo: igdlua tungå-
ne Danmarkime inusugtup sulilernig-
ssame tungånut, imåipoK sanatoriamit
angerdlarérnerme kingorna Kåumå-
mut 460,00 kroninik ikiutisissartoK.
Kanorme Kalåtdlit-nunane mingneru-
sava? Kalåtdlit-nunåne skatteKångi-
laK, pisiniarfikutdle. tauvame KanoK?
suna taima angitigissumik mingneru-
ssutigå?
Adolf Anthonsen
Nakkebølle Sanatorium pr. Faaborg.
niartorinigssait pingårtineKaKaoK ili-
niartussutdlo Kavdlunåt nunånisutdle
soraerumértineKartarmata umiatsiali-
ortut Kavdlunåt nunåne umiatsiait
taima angissusigdlit sananeKartame-
réne sulissussutut pisinautigissug-
ssåuput.
landskassip umiatsialiorfia 1947-me
tungaviligauvOK taimanimitdlo umiat-
siåntat 60-it sananeKarsiméput,
6—700-riardlutik iluarsaisimaput pu-
jortulérKatdlo 100-t sanasimavdlugit.
pujortulérKat 100-gssåt månåkorpiaK
sananeKalerpoK piniartuvdlo Thule-
miup piniagaralugo. umiatsialiorfiup
ukiumut ajunårutigissartagai 30.000
kruninut nautsorssuneKarput, tåuku-
nångalo 20.000 krunit umiatsialiorner-
me iliniartut igdluata ingerdlåneKar-
neranut aningaussartutausimassut.
sulivfeKarfingnut avdlanut nalerKiut-
dlugo aningaussanik nåkartorutau-
ssartut sualugissagssåungitdlat, aper-
Kutaussordle unauvoK sulivfiup ag-
dlineKarnermigut nåkartorutigissarta-
gai KanoK agdlitigiumåmersut. ani-
ngaussåme milliunit mardluk pinga-
sutdlunit angnertusainermut atugag-
ssat erniniartugssåuput, tamånarpiau-
vordlume landsrådit aussarmånamut
atautsiminigssamingne isumaKatiging-
niutigssaisa ilagssåt umiatsialiorfiup
agdlineKarnigssånik aperKut OKatdli-
sigineKalerpat.

Bådebyggeriets leder, Niels Olsen,
umiatsialiorfiup nålagå Niels Olsen.
En båd skal også holdes, hvad maling angår
umiatsiaK KalipåtuartariaKarpoK.
landskassip umiatsialiorfia. aningaussagssa-
Karåine agdlivigssaKaKaoK.
Landskassens bådebyggeri. Der er mange
udvidelsesmuligheder, hvis man kan skaf-
fe pengene.
motåre iluarsarneKartoK.
En bådmotor under reparation,
Kølen er lagt til båd nr. 100.
umiatsiait 100-gssåta kujågsså ilineuarpoK.
12