Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.07.1961, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 13.07.1961, Blaðsíða 3
Strejkerne i Danmark var lige ved at forsinke havneanlægget ved Sukkertoppen i et helt år Atlantkajen står færdig i 1965. Havneanlægget vil koste 5,7 mili. kr. (af chefingeniør Gunnar P. Rosendahl, GTO) Ikke mindre end 4 havneanlæg er under bygning i år. I Jakobshavn fær- diggøres således atlantkajen. I Frede- i'ikshåb bygges også atlantkaj. I Godt- håb sprænges der for fiskerikajen, og endelig i Sukkertoppen begynder man På det store havneanlæg med atlant- kaj. Alle 4 havneanlæg finansieres af industriprogrammet. På oversigtstegningen ser man hav- neanlægget i Sukkertoppen og en uel af bebyggelsen. Denne er dog vist no- get skematisk, idet langt fra alle byg- ninger inden for området er med på tegningen, der først og fremmest skal vise havneanlægget. Atlantkajen lægges ud på en ø På grund af den kendte pladsmangel i Sukkertoppen har man ikke i umid- delbar tilknytning til bebyggelsen kunnet finde et sted, hvor der kunne hygges en atlantkaj med et passende havneareal, hvor der var plads til at opføre pakhuse, kulgård m. v. Man har derfor valgt at lægge atlantkajen ud Pa den såkaldte Hundeø. Der er dybde- og bundforholdene gode, og her kan der ved planering af øen skaffes en god havneplads. Selve at- antkajen bliver 40 meter lang, og vanddybden ved kaj fronten bliver 10 JPeter. Med denne placering af atlant- ajen opnår man at få skibene til at ,lgge passende i forhold til vind og Ølger i det ellers ikke helt rolige hav- Pebassin. Hundec forbindes med den bag- ved ligge .e 0 ved en bro, der spæn- er 4o meter. På denne ø er der fra Paturens hånd åbnet gode muligheder Pr placering af industrianlæg, fiske- rikajer m. v. Der er dog stadig plads lnden for det nuværende fiskerianlægs rammer, og det er derfor ikke KGH’s anke at flytte anlægget ud på øen de Ørste år. Når man har valgt at for- inde de to øer med en bro og ikke hied en dæmning, skyldes det, at fi- erne har gjort opmærksom på, at lantIS^tS"eSmin£,eTl viser iørst 09 fremmest havneanlægget, der består af at- af dm Pa Hundeøen °9 af en dæmning der forbinder øen med selve byen. I læ a.ntvrimJl™9en skabes et stort havnebassin for fiskerbådene. Bebyggelsen er kun ger m P°i te9nln9en’ hvor 'man alene har vist de mere fremtrædende bygnin- hvor T?%Tj,entærker hele det centrale Parti, hvor der er saneret og opfyldt, og ful,n-„LrHoS,utlk’ elværket og en del af skolekomplekset er opført. Det oa- te omrade vil blive videre udbygget i de nærmeste år. tarfin!ame• takuneKarsinauvoK umiarssualiveKarfigssaK Pålukilivingme tulag- Hsartntamit- nunlordlu9° igdloKarfigtånut atdssusiligaK. nuniugkap ornuane au- simik umiatslainut inujssaKardlualisaoK. titartagkame igdlorssuit angnerit ki- fik i^^naerssorsimåput. igdlouarfiup Keruane takuneKarslnåuput pisiniar- dle’mo ærke atuarfigssavdlo ild. nunat ilait nutåmik nuniugagssat ukiune tug- ae sanaortorfigineudsåput. strømmen i sundet mellem øerne har stor betydning for havnens isfrihed. Også kaj for fiskerbådene Øen ved industrianlægget gøres landfast med halvøen Ivigssuit ved en dæmning, der går henover en række skær. På toppen af dæmningen an- lægges en bred kørevej, som forbinder havneanlægget med byen. På stræk- ningen nærmest Ivigssuit er vanddyb- den betydelig, og dæmningen udfor- mes derfor som en kaj, hvor fisker- bådene kan lægge til ikke alene på indersiden, men også på ydersiden. Ved dæmningsanlægget opnår man ikke blot at knytte havneområdet til byen, men man opnår tillige, at der bag dæmningen etableres et godt stort havnebassin, hvor fiskerbådene kan ligge i sikkerhed. Havnebassinet gene- res i dag af nogle skær, som vil blive sprængt bort, samtidig med at dæm- ningen bygges. Foreløbig er det tanken, at fisker- bådene skal ligge til ankers i havnen; for at skaffe ordnede forhold vil der blive udlagt en række bøjer, som bå- dene kan fortøje ved. Havneanlægget kan til sin tid udbygges, ved at der i kirkebugten kan anlægges kajer til fiskerbådene, så man får bekvem ad- gang til disse. Denne bådehavn hører dog ikke med til det arbejde, der er bevilget penge til. Endvidere kan sel- ve havnebassinet udvides, hvis fisker- flåden skulle blive meget stor, idet man kan anlægge en ny dæmning over de yderste skær og udføre en gennem- sejlingsåbning i den dæmning, man laver nu. Vej og dæmning påbegyndes i år Som nævnt begynder man på hav- nearbejdet i år, hvor man udfører vejanlægget på Ivigssuit og dæmnin- gen over til det første skær. Næste år regner man med at kunne udføre re- sten af dæmningen og eventuelt broen ud til Hundeøen. Selve atlantkajen på- begyndes i 1963 og forventes færdig i 1965. Man skulle dog nok kunne tage kajen i brug allerede sidst på året i 1964. Havneanlægget vil med de nu- gældende priser koste 5,7 mili. kr. Vi var i foråret bange for, at strej- ken skulle forsinke arbejdet så meget, at vi ikke turde gå i gang med det, og at havneanlægget dermed ville blive forsinket et helt år. Man skal nemlig, når man begynder på dæmningen, være helt sikker på at nå frem til det første skær inden efteråret, for ellers vil isen i vinterens løb ødelægge den ufærdige dæmning. I samråd med firmaet Hoffmann & Sønner, der ud- fører arbejdet for os, har vi nu lagt en — ganske vist stram — arbejds- plan, som muliggør gennemførelsen af 1. etape af dæmningen allerede i år. Øvrige arbejder Af andre væsentlige arbejder, der skal udføres i Sukkertoppen i år, skal nævnes, at to af punkthusene er gjort færdige i foråret, og at grunden til det tredie støbes i løbet af sommeren. For boligstøtten skal opføres de på tegningen viste 8 rækkehuse. Ligeledes for boligstøtten skal der i Kangamiut opføres et etagehus med 16 lejligheder. Man begynder tillige i Kangamiut på en ny skole. Sportsforeningen i Sukkertoppen har fået bevilget 50.000 til etablering af en fodboldbane, da den nuværende er oversvømmet ved højvande. Man skal først og fremmest have fyldt op, så banen kan holdes tør. Bevillingen forudsætter en betydelig aktiv med- virken i arbejdet fra sportsforenin- gens medlemmer, da arbejdet bliver meget dyrere, hvis der udelukkende skal anvendes betalt arbejdskraft. i -PUNKXMUS ‘ r i *, J •'/II, 'Vi, J; %0 /"'fj f,, iPi{ B b^nehave \ Vt ' 'V BUTIK.SHUS t ^ suliumajungnaernerup Manitsume umiarssualivigtagssaK kinguartorterujugssuangaj agpå umiarssuarnut talitarfigssait 1965-ime akeKåsavdlunilo 5,7 mili. kruninik. inersimassugssauvoK agdlagtoK: chefingeniør Gunnar P. Rosendahl s u^i0K måna umiarssualivigssat si- tan}at sananeitåsåput. Ilulissane tali- aur i^saK inårsagågssauvoK, Nungme te 1Sartut umiarssualivigssåt Kaerti- SarneKalerP°K Påmiune sananeKali- tarf 'I^an^sumilo umiarssualivigssaK 1 arfigtagssålo autdlartineKartug- ssauvdiutik. ai^ar^aSkame Manitsume umiarssu- ^vuiagssaK sanaortorniagkatdlo ila- Sgarnge takuneKarslnåuput. nuniugag- tai?K amer(hanerussunik igdlorssuar- Ss SSaKaraluarp°K titartagartåne er- rs>neKarsimångikatdlartunik. tulagtarfigSSaK t<r^ertamitmiarneKarpoK dluianitsUme naluneKångitsumik ig- d ^figssaileKineK pissutigalugo ig- livi/rfingmut KaniSturne umiarssua- tåss SaKångilaK tulagtarfigtalingmik na arne taimåitumik pilersitsisagåine sbrd ,Sorssutigissagssat amerdlaKaut <jjatd? Kuerssuit aumarssuausivit av- sim °- taimåitumik aulajangiuneKar- Ssa V°K umiarssuarnut tulagtarfig- (jlu„ KeKertaralagpagssuit ilånitiniar- Kaert'titlssus’a ajungilaK, Kenertardlo ueréine Kuerssuarnut inigssat tar|.agtut PineKarsinaulisåput. tulag- tug *®ssaK 40 meterinik takissuseKar- nem!f-UV0K ttissusiatalo 10 meter a- miar aSava' tulagtarfingme téssane u- dleri S,Uit. malingnut anorimutdlo år- Put nangitsumik inigssisimasinaulxså- Kurt-KfKertap Pulukilivingmik taine- drtuP tulagtarfigtut atomeKaler- nigssånut pissariaKarsimavoK KeKer- tamut tunulianut ikårtarfiliusavdlune tåunalo ikårtarfigssaK 40 meter a- nguvdlugit takissuseKartugssauvoK. KeKertame tåssane nalerKutdluartunik sulivfigssualiagssat inigssineKarsinåu- put sordlo åma aulisartut umiarssua- livigssait avdlatdlo. aulisagkeriner- mutdle atortut sule manamut inigissa- mingne inigssaKaratdlarmata KGH-p isumaliutigå ukiut sujugdlit ardlalia- luit KeKertamut nugtingikatdlaru- mavdlugit. KeKertårnat mardluk nu- niornagit ikårtarfiliomeKåinarniar- mata pissutauvoK aulisartut OKauti- gingmåssuk sarfap milingneKånginig- sså umiarssualiviup sikuiårtameranut sikunavérsimatitarneranutdlo pingår- torujugssussoK. aulisartutaoK ingmikut tulagtarfeKalisåput KenertaK sulivfigssuaKarfigssaK I- vigssuarnut nuniugkamik atéssuser- niameKarpoK lkardlualuit avxcusår- tordlugit nuniugardlo tåuna siligtu- saoK bilerfiusinaussungordlugo. Ke- KertårKanit Ivigssuit tungånut avKU- tåta ilåne imaK itingåtsiartukasivoK nuniugardlo aulisartunut tulagtarfiu- sinångordlugo suliarineKåsaoK, tåssa nuniugaK igdlugigdlune tulagfigine- Karsinångortitdlugo. tamatuma nuni- orneKarneratigut tulagtarfeKalemig- ssaK kisime isumaliutausimångilaK i- sumagineKarporme åma nuniomeKar- neratigut iluatungåta umiatsialivigtut atorsinaulernigsså. umiatsialivingme mana ujarålugssuaKarpon nuniugar- dle ineriarpat KaertiterneKarumårput. sujugdlermik nautsorssutigineKa- ratdlarpoK aulisartut umiatsiait kisar- simåinartaratdlåsassut pitsauneruler- sineKarumårdlunile pugtanutinik pi- tugtarfilersorneKarnerisigut. aulisar- tut umiatsialisimassarfé sule agdlisi- neKarsinaulisåput Kangigdlit atåta sigssåta nuniorneKarneratigut. ki- ngugdlerne tåuna manamut suliagssa- tut autdlarnerneKartunut aningaussa- tigut nautsorssutéungikatdlarpoK. ki- salo aulisariutit amerdlanerulisagalu- arpata umiatsialivigssaKartiniarnerat agdlisineKarsinauvoK KeKertåncat a- vatdlit nuniorneKarneratigut mana- mutdlo nuniugagssaK putuvdlugo av- KusårneKarsinaussungordlugo. avKusiniagssau nuniugagssardlo ukiormåna autdlartisåput sordlo OKarérsugut umiarssualivili- agssaK aussaK måna autdlartineKå- saoK, tåssa Ivigssuarne avKUsiniag- ssaK ingerdlåneKåsaoK tåssångånitdlo nuniugagssaK KeKertanut ingerdlåne- Kåsavdlune. åipågumut KeKertanut tugdlemut atåssutigssat nuniorneKå- såput imaKalo Pulukilivingmut ikår- tarfigssaK tapusinaujumårpoK. umiar- ssuarnut tulagtarfigssaK 1963-ime autdlarnerniameKarpoK 1965-imilo i- nersimassugssaujumårdlune. tulagtar- figssardle 1964-ime ukiåkut atulerér- simaniåsagaluarpoK. umiarssualivili- ornigssaK manamut akiussut malig- dlugit 5,7 mili. kruneKåsangatineKar- POK. upemåK ånilångåssutigilersimaga- luarparput suliumajungnaernerup sa- naniagkat kinguartortikumårasugalu- git agdlåme ukioK mana autdlartisi- naujungnaerasugigaluarpugut. pi- ngårtorujugssugamime nuniugagssaK autdlartisagpat ilisimåsavdlugo ukiar- tinago KeKertamut apusinaunigsså, taimåingigpåme ilimagissariaKåsang- mat ukiup sikuata nuniugaK KiterKU- tinarsimagpat aserorterumårå. månale sulissartut Hoffmann & Sønner suli- agssamik ingerdlatitsissugssat ingmi- kut isumaKatiglssuteKarfigalugit ula- pitisagaluaKalugit Kulariungnaerpar- put nuniugagssaK ukiartinago KeKer- tamut ångusinaujumårtoK. suliagssat avdlat suliagssanik avdlanik taisinauvavut igdlut portusuliat Manitsume mardluk aussaK måna inårsarneKåsangmata aussavdlo ingerdlanerane pinga jug- ssåta tungavigsså kuerarneKésavdlu- ne. boligstøttep suliagssautainik inger- dlåneKåsåput rækkehusit arfineK pi- ngasut titartagkame takuneKarsinau- ssut, kisalo Kangåmiune igdlo Kule- ringnik inilik ilagissaringnut 16-inut inigssiaK sananeKåsaoK. kisalo Kanga- miune atuarfiliagssaK autdlartineKå- saoK. Manitsume timerssortartut arssar- tarfiup iluarsarnigssånut 50.000,00 krunit akuerssissutigitisimavai, måna- mume arssartarfiat uligtume imap Karssutarmago. arssartarfik portorne- KåsaoK imamut angusinaujungnaer- dlugo. arssartarfiuvdle suliarineKar- nigssånut timerssoKatigit nangming- nes ikiutdluarnigssåt nautsorssutigi- neKarpoK tåssame sulissartuinarnut suliaritisagaluaråine aningaussat akuerssissutaussut amigåsåput. ___________ ©RAN FABRICA DtTABACOS PUROS '^rrr' ^ Cigarer . sikåt — Tobakker . tupat Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil passe Dem. C. W. Obelip tamaisa pigai

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.