Atuagagdliutit - 13.07.1961, Qupperneq 3

Strejkerne i Danmark var lige ved at forsinke
havneanlægget ved Sukkertoppen i et helt år
Atlantkajen står færdig i 1965. Havneanlægget vil
koste 5,7 mili. kr.
(af chefingeniør Gunnar P. Rosendahl, GTO)
Ikke mindre end 4 havneanlæg er
under bygning i år. I Jakobshavn fær-
diggøres således atlantkajen. I Frede-
i'ikshåb bygges også atlantkaj. I Godt-
håb sprænges der for fiskerikajen, og
endelig i Sukkertoppen begynder man
På det store havneanlæg med atlant-
kaj. Alle 4 havneanlæg finansieres af
industriprogrammet.
På oversigtstegningen ser man hav-
neanlægget i Sukkertoppen og en uel
af bebyggelsen. Denne er dog vist no-
get skematisk, idet langt fra alle byg-
ninger inden for området er med på
tegningen, der først og fremmest skal
vise havneanlægget.
Atlantkajen lægges ud på en ø
På grund af den kendte pladsmangel
i Sukkertoppen har man ikke i umid-
delbar tilknytning til bebyggelsen
kunnet finde et sted, hvor der kunne
hygges en atlantkaj med et passende
havneareal, hvor der var plads til at
opføre pakhuse, kulgård m. v. Man har
derfor valgt at lægge atlantkajen ud
Pa den såkaldte Hundeø. Der er
dybde- og bundforholdene gode, og
her kan der ved planering af øen
skaffes en god havneplads. Selve at-
antkajen bliver 40 meter lang, og
vanddybden ved kaj fronten bliver 10
JPeter. Med denne placering af atlant-
ajen opnår man at få skibene til at
,lgge passende i forhold til vind og
Ølger i det ellers ikke helt rolige hav-
Pebassin.
Hundec forbindes med den bag-
ved ligge .e 0 ved en bro, der spæn-
er 4o meter. På denne ø er der fra
Paturens hånd åbnet gode muligheder
Pr placering af industrianlæg, fiske-
rikajer m. v. Der er dog stadig plads
lnden for det nuværende fiskerianlægs
rammer, og det er derfor ikke KGH’s
anke at flytte anlægget ud på øen de
Ørste år. Når man har valgt at for-
inde de to øer med en bro og ikke
hied en dæmning, skyldes det, at fi-
erne har gjort opmærksom på, at
lantIS^tS"eSmin£,eTl viser iørst 09 fremmest havneanlægget, der består af at-
af dm Pa Hundeøen °9 af en dæmning der forbinder øen med selve byen. I læ
a.ntvrimJl™9en skabes et stort havnebassin for fiskerbådene. Bebyggelsen er kun
ger m P°i te9nln9en’ hvor 'man alene har vist de mere fremtrædende bygnin-
hvor T?%Tj,entærker hele det centrale Parti, hvor der er saneret og opfyldt, og
ful,n-„LrHoS,utlk’ elværket og en del af skolekomplekset er opført. Det oa-
te omrade vil blive videre udbygget i de nærmeste år.
tarfin!ame• takuneKarsinauvoK umiarssualiveKarfigssaK Pålukilivingme tulag-
Hsartntamit- nunlordlu9° igdloKarfigtånut atdssusiligaK. nuniugkap ornuane au-
simik umiatslainut inujssaKardlualisaoK. titartagkame igdlorssuit angnerit ki-
fik i^^naerssorsimåput. igdlouarfiup Keruane takuneKarslnåuput pisiniar-
dle’mo ærke atuarfigssavdlo ild. nunat ilait nutåmik nuniugagssat ukiune tug-
ae sanaortorfigineudsåput.
strømmen i sundet mellem øerne har
stor betydning for havnens isfrihed.
Også kaj for fiskerbådene
Øen ved industrianlægget gøres
landfast med halvøen Ivigssuit ved en
dæmning, der går henover en række
skær. På toppen af dæmningen an-
lægges en bred kørevej, som forbinder
havneanlægget med byen. På stræk-
ningen nærmest Ivigssuit er vanddyb-
den betydelig, og dæmningen udfor-
mes derfor som en kaj, hvor fisker-
bådene kan lægge til ikke alene på
indersiden, men også på ydersiden.
Ved dæmningsanlægget opnår man
ikke blot at knytte havneområdet til
byen, men man opnår tillige, at der
bag dæmningen etableres et godt stort
havnebassin, hvor fiskerbådene kan
ligge i sikkerhed. Havnebassinet gene-
res i dag af nogle skær, som vil blive
sprængt bort, samtidig med at dæm-
ningen bygges.
Foreløbig er det tanken, at fisker-
bådene skal ligge til ankers i havnen;
for at skaffe ordnede forhold vil der
blive udlagt en række bøjer, som bå-
dene kan fortøje ved. Havneanlægget
kan til sin tid udbygges, ved at der i
kirkebugten kan anlægges kajer til
fiskerbådene, så man får bekvem ad-
gang til disse. Denne bådehavn hører
dog ikke med til det arbejde, der er
bevilget penge til. Endvidere kan sel-
ve havnebassinet udvides, hvis fisker-
flåden skulle blive meget stor, idet
man kan anlægge en ny dæmning over
de yderste skær og udføre en gennem-
sejlingsåbning i den dæmning, man
laver nu.
Vej og dæmning påbegyndes i år
Som nævnt begynder man på hav-
nearbejdet i år, hvor man udfører
vejanlægget på Ivigssuit og dæmnin-
gen over til det første skær. Næste år
regner man med at kunne udføre re-
sten af dæmningen og eventuelt broen
ud til Hundeøen. Selve atlantkajen på-
begyndes i 1963 og forventes færdig i
1965. Man skulle dog nok kunne tage
kajen i brug allerede sidst på året i
1964. Havneanlægget vil med de nu-
gældende priser koste 5,7 mili. kr.
Vi var i foråret bange for, at strej-
ken skulle forsinke arbejdet så meget,
at vi ikke turde gå i gang med det, og
at havneanlægget dermed ville blive
forsinket et helt år. Man skal nemlig,
når man begynder på dæmningen,
være helt sikker på at nå frem til det
første skær inden efteråret, for ellers
vil isen i vinterens løb ødelægge den
ufærdige dæmning. I samråd med
firmaet Hoffmann & Sønner, der ud-
fører arbejdet for os, har vi nu lagt
en — ganske vist stram — arbejds-
plan, som muliggør gennemførelsen af
1. etape af dæmningen allerede i år.
Øvrige arbejder
Af andre væsentlige arbejder, der
skal udføres i Sukkertoppen i år, skal
nævnes, at to af punkthusene er gjort
færdige i foråret, og at grunden til det
tredie støbes i løbet af sommeren.
For boligstøtten skal opføres de på
tegningen viste 8 rækkehuse. Ligeledes
for boligstøtten skal der i Kangamiut
opføres et etagehus med 16 lejligheder.
Man begynder tillige i Kangamiut på
en ny skole.
Sportsforeningen i Sukkertoppen
har fået bevilget 50.000 til etablering
af en fodboldbane, da den nuværende
er oversvømmet ved højvande. Man
skal først og fremmest have fyldt op,
så banen kan holdes tør. Bevillingen
forudsætter en betydelig aktiv med-
virken i arbejdet fra sportsforenin-
gens medlemmer, da arbejdet bliver
meget dyrere, hvis der udelukkende
skal anvendes betalt arbejdskraft.

i
-PUNKXMUS
‘ r i *, J
•'/II,
'Vi, J;
%0 /"'fj
f,, iPi{ B
b^nehave \ Vt
' 'V BUTIK.SHUS
t ^
suliumajungnaernerup Manitsume umiarssualivigtagssaK
kinguartorterujugssuangaj agpå
umiarssuarnut talitarfigssait 1965-ime
akeKåsavdlunilo 5,7 mili. kruninik.
inersimassugssauvoK
agdlagtoK: chefingeniør Gunnar P. Rosendahl
s u^i0K måna umiarssualivigssat si-
tan}at sananeitåsåput. Ilulissane tali-
aur i^saK inårsagågssauvoK, Nungme
te 1Sartut umiarssualivigssåt Kaerti-
SarneKalerP°K Påmiune sananeKali-
tarf 'I^an^sumilo umiarssualivigssaK
1 arfigtagssålo autdlartineKartug-
ssauvdiutik.
ai^ar^aSkame Manitsume umiarssu-
^vuiagssaK sanaortorniagkatdlo ila-
Sgarnge takuneKarslnåuput. nuniugag-
tai?K amer(hanerussunik igdlorssuar-
Ss SSaKaraluarp°K titartagartåne er-
rs>neKarsimångikatdlartunik.
tulagtarfigSSaK
t<r^ertamitmiarneKarpoK
dluianitsUme naluneKångitsumik ig-
d ^figssaileKineK pissutigalugo ig-
livi/rfingmut KaniSturne umiarssua-
tåss SaKångilaK tulagtarfigtalingmik
na arne taimåitumik pilersitsisagåine
sbrd ,Sorssutigissagssat amerdlaKaut
<jjatd? Kuerssuit aumarssuausivit av-
sim °- taimåitumik aulajangiuneKar-
Ssa V°K umiarssuarnut tulagtarfig-
(jlu„ KeKertaralagpagssuit ilånitiniar-
Kaert'titlssus’a ajungilaK, Kenertardlo
ueréine Kuerssuarnut inigssat
tar|.agtut PineKarsinaulisåput. tulag-
tug *®ssaK 40 meterinik takissuseKar-
nem!f-UV0K ttissusiatalo 10 meter a-
miar aSava' tulagtarfingme téssane u-
dleri S,Uit. malingnut anorimutdlo år-
Put nangitsumik inigssisimasinaulxså-
Kurt-KfKertap Pulukilivingmik taine-
drtuP tulagtarfigtut atomeKaler-
nigssånut pissariaKarsimavoK KeKer-
tamut tunulianut ikårtarfiliusavdlune
tåunalo ikårtarfigssaK 40 meter a-
nguvdlugit takissuseKartugssauvoK.
KeKertame tåssane nalerKutdluartunik
sulivfigssualiagssat inigssineKarsinåu-
put sordlo åma aulisartut umiarssua-
livigssait avdlatdlo. aulisagkeriner-
mutdle atortut sule manamut inigissa-
mingne inigssaKaratdlarmata KGH-p
isumaliutigå ukiut sujugdlit ardlalia-
luit KeKertamut nugtingikatdlaru-
mavdlugit. KeKertårnat mardluk nu-
niornagit ikårtarfiliomeKåinarniar-
mata pissutauvoK aulisartut OKauti-
gingmåssuk sarfap milingneKånginig-
sså umiarssualiviup sikuiårtameranut
sikunavérsimatitarneranutdlo pingår-
torujugssussoK.
aulisartutaoK ingmikut
tulagtarfeKalisåput
KenertaK sulivfigssuaKarfigssaK I-
vigssuarnut nuniugkamik atéssuser-
niameKarpoK lkardlualuit avxcusår-
tordlugit nuniugardlo tåuna siligtu-
saoK bilerfiusinaussungordlugo. Ke-
KertårKanit Ivigssuit tungånut avKU-
tåta ilåne imaK itingåtsiartukasivoK
nuniugardlo aulisartunut tulagtarfiu-
sinångordlugo suliarineKåsaoK, tåssa
nuniugaK igdlugigdlune tulagfigine-
Karsinångortitdlugo. tamatuma nuni-
orneKarneratigut tulagtarfeKalemig-
ssaK kisime isumaliutausimångilaK i-
sumagineKarporme åma nuniomeKar-
neratigut iluatungåta umiatsialivigtut
atorsinaulernigsså. umiatsialivingme
mana ujarålugssuaKarpon nuniugar-
dle ineriarpat KaertiterneKarumårput.
sujugdlermik nautsorssutigineKa-
ratdlarpoK aulisartut umiatsiait kisar-
simåinartaratdlåsassut pitsauneruler-
sineKarumårdlunile pugtanutinik pi-
tugtarfilersorneKarnerisigut. aulisar-
tut umiatsialisimassarfé sule agdlisi-
neKarsinaulisåput Kangigdlit atåta
sigssåta nuniorneKarneratigut. ki-
ngugdlerne tåuna manamut suliagssa-
tut autdlarnerneKartunut aningaussa-
tigut nautsorssutéungikatdlarpoK. ki-
salo aulisariutit amerdlanerulisagalu-
arpata umiatsialivigssaKartiniarnerat
agdlisineKarsinauvoK KeKertåncat a-
vatdlit nuniorneKarneratigut mana-
mutdlo nuniugagssaK putuvdlugo av-
KusårneKarsinaussungordlugo.
avKusiniagssau nuniugagssardlo
ukiormåna autdlartisåput
sordlo OKarérsugut umiarssualivili-
agssaK aussaK måna autdlartineKå-
saoK, tåssa Ivigssuarne avKUsiniag-
ssaK ingerdlåneKåsaoK tåssångånitdlo
nuniugagssaK KeKertanut ingerdlåne-
Kåsavdlune. åipågumut KeKertanut
tugdlemut atåssutigssat nuniorneKå-
såput imaKalo Pulukilivingmut ikår-
tarfigssaK tapusinaujumårpoK. umiar-
ssuarnut tulagtarfigssaK 1963-ime
autdlarnerniameKarpoK 1965-imilo i-
nersimassugssaujumårdlune. tulagtar-
figssardle 1964-ime ukiåkut atulerér-
simaniåsagaluarpoK. umiarssualivili-
ornigssaK manamut akiussut malig-
dlugit 5,7 mili. kruneKåsangatineKar-
POK.
upemåK ånilångåssutigilersimaga-
luarparput suliumajungnaernerup sa-
naniagkat kinguartortikumårasugalu-
git agdlåme ukioK mana autdlartisi-
naujungnaerasugigaluarpugut. pi-
ngårtorujugssugamime nuniugagssaK
autdlartisagpat ilisimåsavdlugo ukiar-
tinago KeKertamut apusinaunigsså,
taimåingigpåme ilimagissariaKåsang-
mat ukiup sikuata nuniugaK KiterKU-
tinarsimagpat aserorterumårå. månale
sulissartut Hoffmann & Sønner suli-
agssamik ingerdlatitsissugssat ingmi-
kut isumaKatiglssuteKarfigalugit ula-
pitisagaluaKalugit Kulariungnaerpar-
put nuniugagssaK ukiartinago KeKer-
tamut ångusinaujumårtoK.
suliagssat avdlat
suliagssanik avdlanik taisinauvavut
igdlut portusuliat Manitsume mardluk
aussaK måna inårsarneKåsangmata
aussavdlo ingerdlanerane pinga jug-
ssåta tungavigsså kuerarneKésavdlu-
ne.
boligstøttep suliagssautainik inger-
dlåneKåsåput rækkehusit arfineK pi-
ngasut titartagkame takuneKarsinau-
ssut, kisalo Kangåmiune igdlo Kule-
ringnik inilik ilagissaringnut 16-inut
inigssiaK sananeKåsaoK. kisalo Kanga-
miune atuarfiliagssaK autdlartineKå-
saoK.
Manitsume timerssortartut arssar-
tarfiup iluarsarnigssånut 50.000,00
krunit akuerssissutigitisimavai, måna-
mume arssartarfiat uligtume imap
Karssutarmago. arssartarfik portorne-
KåsaoK imamut angusinaujungnaer-
dlugo. arssartarfiuvdle suliarineKar-
nigssånut timerssoKatigit nangming-
nes ikiutdluarnigssåt nautsorssutigi-
neKarpoK tåssame sulissartuinarnut
suliaritisagaluaråine aningaussat
akuerssissutaussut amigåsåput.
___________
©RAN FABRICA DtTABACOS PUROS
'^rrr' ^
Cigarer . sikåt — Tobakker . tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai