Atuagagdliutit - 16.11.1961, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamångorneK novemberip 16-iat 1961
Nr. 24
Luften, nedbøren og næringsmidler
vil blive kontrolleret i Grønland
Sundhedsstyrelsen har truffet foranstaltninger, så der holdes løbende
kontrol med det radioaktive nedfald i Grønland. Beboerne i Nord-
grønland har ikke grund til at være ængstelige
Forsvarets Forskningsråd, der fore-
tager målinger af det radioaktive
nedfald, har indledt et samarbejde
med Sundhedsstyrelsen, således at
fremtidige målinger i Grønland bliver
gjort tilgængelige for offentligheden.
Forsvarets Forskningsråd foretager i
Øjeblikket målinger af luftens radio-
aktivitet i prøver indsamlede i Kø-
benhavn, Århus, Thule og Grønne-
dal, og nedbør opsamles hver måned
i København, Thorshavn, Umanak,
Holsteinsborg, Sdr, Strømfjord, Grøn-
nedal, Angmagssalik, Kap Tobin og
Station Nord til radiokemisk bestem-
melse af indholdet af strontium 89 og
90 og caesium-137. Derud over vil der
for fremtiden på Sundhedsstyrelsens
foranledning blive indsamlet drikke-
vandsprøver og luftprøver rundt om
i Grønland, og resultatet af disse prø-
ver vil blive offentliggjort i radioen,
ligesom man gør det i selve Danmark.
Læge Ejgild Nielsen fra landslæge-
embedet i Godthåb har for nylig for-
handlet med Sundhedsstyrelsen om
de fremtidige undersøgelser i Grøn-
land, og hvad luftprøverne angår, vil
det fortsat være Forsvarets Forsk-
ningsråd, der forestår dem, men i
modsætning til tidligere vil Sund-
hedsstyrelsen fremtidig blive oriente-
ret om prøvernes udfald.
INGEN OVERHÆNGENDE
FARE
For vandprøvernes vedkommende
vil vi løbende sende prøver hjem fra
forskellige steder i Grønland, oplyser
dr. Ejgild Nielsen. Det er endnu ikke
afgjort, hvor ofte det skal være, men
der er på forhånd ingen mulighed
for, at der pludselig skal opstå fare-
truende stigninger i det globale ned-
fald. Man ved, at der gradvis i løbet
af en del måneder vil ske en stigning
i det globale nedfald fra de russiske
prøvesprængninger, og gennem drik-
kevandsundersøgelserne vil vi hele
tiden være tilstrækkeligt orienteret
herom.
Teknikere hos GTO i København
arbejder også med sagen, idet man
søger at finde frem til en metode,
hvorved man skulle være i stand til
at udskille visse farlige stoffer fra
drikkevandet. Man forsøger i øjeblik-
ket med en slags sandfiltre og mos-
Her er en af de 600 rensdyrkroppe på
vej ned til en pram ved Itivnera. —
Kroppene blev bragt ombord i „Avon"
og sejlet til Godthåb, og dermed er
årets rensdyrslagtninger på renavls-
stationen afsluttet. Det er det største
antal slagtninger, man hidtil har fo-
retaget. Der er slagtet lige så mange
rensdyr som i alle de foregående år
tilsammen — og renavlsstationen er
ved at være et rentabelt foretagende.
Læs nærmere side 3.
filtre efter samme principper som den
naturlige biologiske rensning af van-
det i jordlagene.
Der vil også for fremtiden, slutter
dr. Ejgild Nielsen, blive foretaget
kontrol af næringsmidler i Grønland,
idet vi regelmæssigt vil sende prøver
af sæl, får, ren og fisk til undersø-
gelse i Danmark. Det bliver ikke i år,
fordi man ved, at det globale nedfald
først vil stige gradvis i løbet af næ-
ste år.
DEN EGENTLIGE FARE
De russiske atom- og brintvåben,
der er blevet bragt til eksplosion over
Novaja Zemlya, har forøget jordat-
mosfærens radioaktive strålekraft
med en ganske vist umådelig, men i
forhold til atmosfærens, samlede strå-
ling, ganske Ubetydelig styrke.
Hovedparten af de radioaktive
stoffer, der er frembragt ved eksplo-
sionerne, er slynget ud i verdensrum-
met og har her forenet sig med den
øvrige kosmiske stråling. En væsent-
lig del af det øvrige eksplosionsmate-
riale har bidraget til en forstærkning
af det radioaktive van Allen Bælte,
der spænder om .Torden i atmosfærens
øverste lag.
Det er resterne af eksplosionsstof-
ferne, der udgør den egentlige fare.
Ved atom- og brintbombers fission og
fussion — henholdsvis sønderdeling af
tunge atomkerner og sammensmelt-
ning af lette atomkerner til tungere
kerner — føres store mængder radio-
aktive isotoper op i den højere at-
mosfære og spredes her over hele
Jorden, hvorefter de langsommere
eller hurtigere synker ned mod jord-
overfladen og optages af planterne.
ISOTOPERNE
Nu er det således, at ikke alle ra-
dioaktive isotoper er lige farlige. —
Størst latent fare er der knyttet til de
isotoper, der har en halveringstid på
mellem en uge og et år. Hvis halve-
ringstiden er mindre end en uge, for-
svinder de relativt hurtigt, og er hal-
veringstiden over et år, er deres strå-
ling meget svag. Medbestemmende for
farligheden er også isotopernes kemi-
ske egenskaber. Hvis de hører til de
grundstoffer, der ikke har normal
plads i det menneskelige legeme, kan
deres stråling vel volde skade, -når de
indåndes eller passerer gennem lege-
met med føden, men når de er udskilt
igen, ophører deres skadevoldende
virkning.
Anderledes ligger det for de isoto-
per, der tilhører grundstoffer, som
normalt optages i legemet, fordi de da
ikke forlader legemet igen, men ind-
går som en bestanddel af vævene og
derefter indefra ved deres relativt
svage, men uophørlige radioaktive
stråling ødelægger vævet omkring
sig.
STRONTIUM-90
Et af de farligste af disse stoffer er
strontium 90, opkaldt efter den skot-
ske kommune Strontian. Denne iso-
top har en halveringstid på 20 år og
ligner i kemisk henseende kalcium så
meget, at legemet „forveksler** 1 dem
med hinanden og optager og binder
strontium-90 i knoglerne sammen
med kalcium. Vel anbragt i knogler-
ne fortsætter strontium 90 sin lang-
varige strålingsvirksomhed overfor
blandt andet den foløddannnende
knoglemarv, der herved udsættes for
alvorlige beskadigelser. Strontium-90
er en af de isotoper, af hvilke der
dannes flest ved eksplosion af atom-
bomber.
CAESIUM-137
En anden farlig isotop er radio-
caesium-137 med en halveringstid på
30 år og med kemiske egenskaber, der
ligner natrium og kalium og ved le-
gemets forveksling med disse stoffer
indgår i blodomløbet, hvor det udfol-
der sin skadevoldende bestråling af
alle dele af kroppen, som det passe-
rer som del af blodet.
(Fortsættes side 2).
silåinaK, sialuk inussutigssatdlo
Kalåtdlit-nunane nakutigineKasaput
perxingnigssåkut KutdlersaKarfik ånrigssussissoK Kingornerit
ulorianartut Kalåtdlit-nunane nåkutigineKarnigssånik. avang-
nåmiut pissutigssaxångitsut silarssup ilaimiunit avdlanit årdler-
KuteKarnerusavdlutik

tdssa tugtut 600 toicorarneKartut ilåt
Itivnerane palåmimut arKuneuartoK.
tugtut neicait Åvumut usilersuneviar-
dlutik Nungmukåuneuarput, taimalo
tugtuteuarfingme toKoraineu nåmag-
sineuardlune. månamut aitsåt taima
amerdlatigissunik toicoraissoKarsima-
vok, tugtutenarflup pilerneranit toKO-
rameKarsimassut amerdlaKatait ukion
mdna toKorarneKarsimavdlutik —
tugtutexarnerdlo måna ingminut aki-
lersinaungajalerpoK. — atuaruk Klip.
3-ime agdlagau.
igdlersorneKarnigssåkut misigssui-
nerme råde, Kingornernik ulorianar-
tunik ugtuinermik isumagingnigtoK
Danmarkime perKingnigssåkut Kut-
dlersaKarfingmik suleKateKalersima-
vok, Kalåtdlit-nunane tamåkuninga
sujunigssame ågtuissarnigssat tama-
nut tusardliuneKartalisavdlutik. ig-
dlersorneKarnigssåkut misigssuinerme
råde måna silåinaup Kingornerinik
ulorianartunik akoKåssusianik Køben-
havnime, Arhusime, Thuleme Grøn-
nedalimilo, sialungmigdlo misigssu-
gagssamik Kåumatit tamaisa kater-
ssuissoKartar.poK Københavnime,
Thorshavnime, tJmåname, Sisimiune,
Kangerdlugssuarme, Grønnedalime,
Angmagssalingme, Kap Tobinime
Station Nordimilo, tamatumane mi-
sigssorneKåsavdlune ervngup stron-
tium 89 åma 90-imik taimatutdlo cæ-
sium 137-imik akoKåssusia. tamatuma
saniatigut matuma' kingorna perKing-
nigssékut KutdlersaKarfiup sulissuti-
gingningneratigut Kalåtdlit-nunåta
ilaine åssiglngitsune imermik imeri-
neKartumik silåinarmigdlo misilitag-
ssanik katerssuissoKartartugssauvoK,
tamåkuningalo påsissat radiukut tu-
sardliuneKartåsavdlutik, sordlo Dan-
markime taimailiortOKartoK.
nakorsax Eigild Nielsen Nungme
nakorsauneKarfingmingånérsoK Ka-
nigtukut perKingnigssåkut Kutdlersa-
Karfingmik atautsiméKateKarsimavoK
Kalåtdlit-nunane misigssuissarnigssat
pivdlugit. siléinarmik misigssuinerit
igdlersornigssåkut misigssuinerme rå-
dimit isumagineKåinartugssåuput, ta-
matumale kingorna tamåkununa påsi-
ssanik perKingnigssåkut Kutdlersa-
Karfik tusardlerneKartalisavdlune.
— imermik misilitagssamik Kalåt-
dlit-nunånit åssigingitsunit nagsiu-
ssuissarniarpugut, dr. Eigild Nielsen
OKarpoK. sule aulajangerneKéngilaK
KanoK akulikitsigissunik taimailiorto-
KåsanersoK, ilimanångilardle tåsså-
ngåinarssuaK Kingornerit nåkåssut
angnertusinigssåt årdlerinarsivdlutik.
KularineKångilaK riSsit OKåtårinerånit
Kingornerit ulorianartut nåkåssut
Kåumatine ardlalingne angnertusiar-
tuårumårtut, imermigdlo imerineKar-
tumik misigssuinikut tamatuminga
nåmagtumik arajutsinavérsårtineKar-
tugssauvugut.
GTO-me teknikerit Københavniml-
tut tamana åma sulissutigåt, påsiniar-
ssaralugo KanoK iliornikut ervngup
Kingornernut ulorianartunut salingne-
Karsinaunigsså. månåkut siorxat iv-
ssuatsiaitdlo imermut kivfigititardlu-
git misilingneKarput, ervngup nuname
kitarnermine salingneKartarnera na-
jorKutaralugo.
sujunigssame åma Kalåtdlit-nunå-
ne inussutigsgat misilingneKartartug-
ssåuput, dr. Eigild Nielsen nangig-
Pok, tåssa akugtungitsunik, .puissit,
savat tugtutdlo neKåinik misigssugag-
ssanik Danmarkimut nagsiussaKartar-
tugssauvdlune taimatutdlo aulisagkat
nerpinik. ukioK måna taimailiortoKå-
sångilaK, naluneKångingmat uloria-
nartut nåkåssut åipågo aitsåt angner-
tusiumårtut.
ulorianartuvik
rusit Nova ja Zemlja atominik brint-
inigdlo Kårtartulianik misiligainerati-
gut silåinarme Kingornerit ulorianar-
tut angnertusisimaKaut silåinarmile
tamarme Kingornerit ulorianartut
erérsut erKarsautigisagåine sungit-
dluinartumik.
Kingornerit tamåko angnertuner-
ssait Kaertitsinerne pilersineKarsima-
ssut nunarssup avatånut ivsugiune-
Karsimåput, tamåne Kingornernut ulo--
rianartunut akuliusimavdlutik, Kaer-
titsineritdlo kingunerissånik nunar-
ssup avatåne Kingornernik ulorianar-
tOKarfik taimåitoKarnerulersimavoK.
Kaertitsineritdle tamåko amiåkue
ulorinauteKarnerpåuput. Kingornerit
ulorianartut Kaertitsinerme pilersine-
Kartut nunarssup silåinåta Katsigsor-
tånut pissarput tamångånit nunar-
ssuarmut tamarmut siaruartardlutik,
nunarssup Kavånut ingerdlarussåler-
dlutik naussunitdlo ineKartardlutik.
isotopit
tamåko radioaktive isotopinik tai-
neKartartut åssigingmik ulorianarssu-
seKångitdlat, ulorianauteKarnerpauv-
dlutik sivisunerussumik atassartut,
ilaitdle pitsiåinaK tåmartardlutik.
åmale tamåko pissusiat ulorianåssu-
siånut aperKutauvoK tamåko grund-
stofiusimagångata inup timåningitsut
ilungmut anersåruneKarnere nerissat-
dlo avKutigalugit inup timåtigornerat
navianauteKarsinauvoK, inuvdle timå
avKusårérångamiko ulorianautaeru-
tardlutik.
avdlåuputdle isotopit grundstofinik
inup timåta sananeKautainik akugdlit,
tamåko time Kimåtångilåt, inuvdle
timåta ipiutaussartainut unigdlutik
såkukikaluartumik kipisångitsumigdle
erKamingnltut sunivfigilersardlugit
neKe saunerdlo aserortilferdlugit.
strontium 90
stofit tamåko navianarnerssaisa ila-
gåt strontium 90, taiguserneKarsima-
ssok Skotlandime kommunit ilåt
Strontian atsiutdlugo. stofip tåussu-
ma sunissarnera sivisoKaoK ukiut 20
Kångiuneråne agfarmik aitsåt såku-
kitdlissardlune. tåuna saorngup aku-
gissånut kalciumimut åssingussoru-
jugssfivoK taimaingmatdlo kalciumi-
mut ilångutdlune saunernut pissar-
dlune, Kingornerminik ulorianartunik
sivisoKissunik saorngit ajoKUseriar-
tuålersardlugit, åmale pate« aup pi-
ngortarfia tamatumunåkut angnertu-
mik ajoKuserneKartardlune. atomi-
nik Kaertitsinerme Kingornernit ulo-
rianartunit pilersineKartartunit stron-
tium 90 angnertunerussarpoK.
cæsium 137
isotope ulorianartoK avdla tåssa
radiocæsium 137, tåuna sule sujug-
dlermit sivisunerussumik timime su-
niusimassarpoK aungmut akuliutar-
dlune auvdlo timime kåvinerane av-
Kusågai tamaisa Kingornernik uloria-
nartunik sunertardlugit.
strontium 90 åma radiocæsium 137
sordlo imungmut akuliutdlutik timi-
mut pisinåuput, naussutdle nerine-
Kartartut avKutigalugit timimut pi-
ssarnere ulorianauteKarnerssauvdlu-
tik.
pingårtumigdluna isotopit tainexar-
tut tåuko mardluk pissutigalugit
(Kup. 2-me nangisaox).