Atuagagdliutit - 16.11.1961, Side 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københa vns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj agervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
NarssaK: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Cliri-
stianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wiirtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nfingme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane naicitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Tre kredsretsdomme
E.E. Tre piger fra Godthåb stod for-
leden ved kredsretten i Godthåb til-
talt for overtrædelse af kriminallo-
vens paragraf 72. De havde begået
nogle smårapserier. En pige på 18 år
havde under et besøg hos en bekendt
taget et armbånd og var gået med
det, en pige på 21 år havde i beruset
tilstand på et skib taget et ur til en
værdi af 75 kr., og endelig havde en
pige på 16 stjålet et par handsker, en
regnfrakke (værdi 15 kr.) og havde
desuden en aften knust en rude til en
lejlighed, hvor hendes familie boede.
Familien var ikke hjemme, men pigen
havde lagt sig til at sove i lejlighe-
den.
I retten nedlagde anklagemyndig-
hedens repræsentant, i dette tilfælde
en overbetjent, påstand om, at piger-
ne dømtes efter paragraf 72, men at
paragraf 100 i kriminalloven blev
bragt i anvendelse. Denne paragraf
har følgende ordlyd: „Anvisning af
ophold på bestemt sted kan bringes i
anvendelse, når gerningsmanden er
hjemmehørende der, eller bolig og
passende arbejde kan skaffes ham på
stedet, og der er grund til at antage,
at forbliven i de omgivelser, hvori han
befandt sig på lovovertrædelsens tids-
punkt, i særlig grad udsætter ham for
at begå forbrydelser". I dommene
fulgte retten anklagemyndighedens
påstand. De to af pigerne, på 18 og 21
år, blev dømt til anbringelse på to
nærmere angivne udsteder i et år,
mens den tredie fik en beskikket vær-
ge i Godthåb. For den sidstes ved-
kommende protesterede anklagemyn-
digheden dog, idet man fandt det uhel-
digt, at pigen forblev i de samme for-
hold som hidtil, nemlig hos den mand,
hun var ansat hos, da tyverierne blev
begået. Denne mand er enlig og uan-
set hans moralske habitus forekom-
mer det i sig selv betænkeligt, at han
beskikkes som værge for en 16-årig
pige. I Danmark ville noget sådant
være utænkeligt, men kredsretten i
Godthåb må vel have skønnet, at det
var forsvarligt.
Derimod synes der anledning til at
anfægte de to andre domme. Mens
den tredie pige, der fik en beskikket
værge, har været straffet tidligere,
bl. a. for udbredelse af smitsomme
sygdomme, har de to andre piger al-
drig været i konflikt med loven. Når
retten alligevel gav dem en så for-
holdsvis hård dom, skyldes det alene
den omstændighed, at pigerne har de-
res gang på skibene i havnen. Piger-
ne har altså fået det sorte grønland-
ske 2. klasses stempel: „havnepiger".
Man kunne så spørge, hvor retten
vidste det fra, og svaret er givet på
forhånd: Det er noget, man har hørt.
Det har været den foreliggende sags
behandling uvedkommende, og når
retten alligevel vidste noget om det,
må det bero dels på sladder, dels på
et par udtalelser, anklagemyndighe-
dens repræsentant fremkom med un-
der afhøringen. Men det er ikke no-
get, retten officielt kan vide noget
om, og alene af den grund forekom-
mer det betænkeligt, at retten har
bragt paragraf 100 i anvendelse. I vir-
keligheden har kredsretten dømt to
personer for noget, som de aldeles
ikke kan dømmes for. Retten har væ-
ret et redskab for politiet, der åben-
bart er irriteret over at have de på-
gældende piger gående i byen, og
selv om de to af pigerne aldrig tidli-
gere har ulejliget retten, har man
ment, de burde skaffes af vejen. Det
kan jo ikke have været rettens hen-
sigt, at pigerne gennem foranstaltnin-
gen skulle kunne forbedres. På de to
udsteder, hvor pigerne er anbragt,
anløber der også skibe — og der er
lige så rig lejlighed til smårapserier
der som her, men kredsretten og po-
litiet må altså mene, at man bedst lø-
ser Godthåbs såkaldte havnepigepro-
blem på denne måde. Vi føler os
overbevist om, at domstol og politi
står helt alene i det stykke.
Men dommene er altså eksekverede,
og pigerne har ikke appelleret. Tilba-
ge bliver det perspektiv, kredsrettens
behandling af disse sager åbner. Her-
efterdags vil det i Godthåb være såre
betænkeligt at køre uden lygte om
aftenen. Hvis retten i forvejen har
hørt, at man egentlig er en skidt karl,
risikerer man jo at blive tvangsfor-
vist til ItivdleK.
E. E. nivissat pingasut Nungmingå-
nérsut ivsaK kredsretime Nungme er-
KartuneKarput, pinerdlungnerme inat-
sisip ingmikortuanik 72-imik unior-
Kutitsisimassutut. tåuko angnikitsu-
nik tigdligtarsimåput. niviarsiaK 18-
inik ukiulik ilisarissaminut pulårtit-
dlune nalunaeKutåraamik tigusisima-
vok ånisimavdlugulo. niviarsiaK 21-
nik ukiulik umiarssuarme aulakortit-
dlune nalunaeKiitamik 75 kr.-nik na-
lilingmik tigusisimavoK, kisalo niviar-
siaK 16-inik ukiulik årKatinik sialug-
siumigdlo 15 kr-nik nalilingmik tig-
dligsimavdlune. åmale unuit ilåne
ilaKutame najugarissane igalåK ase-
rorsimavå, ilajtutane peKångitsut ig-
dlumilo tåssane sinilersimavdlune.
erKartussissune unerdlussissunit
sivnissup, tåssa politiunerup piuma-
ssarå nivissat erKartuneKåsångitsut
pinerdlungnerme inatsisine ingmi-
kortoK 72 nåpertordlugo, ingmikor-
tordle 100 maligdlugo pineKåsassut.
ingmikortOK tåuna ima OKausertaKar-
Pok: „nunaKarfit ilånut autdlartitau-
ssoKarsinauvoK pinerdlugsimassOK
tåssanimiugångat, inigssaKartineKa-
rångat imalunit nalerKutumik suliag-
ssaKarsinaugångat, isumaKarnarå-
ngatdlo nunaKarfingme pinerdlugfigi-
simassamine avatangissai pinerdlor-
Kingnigssånut årdlerinauteKarsinau-
ssut".
erKartussinerme maleruarneKarpoK
unerdlussissup sarKumiusså. nivissat
mardluk 18-inik ukiulik åma 21-nik
ukiulik niuvertoruseKarfingnut mar-
dlungnut autdlartitaussugssångorput
ukioK atauseK tåssanisavdlutik, pi-
ngajuatdle Nungme nåkutigdlissoKa-
lerdlune. pingajuånutdle tungatitdlu-
go unerdlussissut akerdliliput, isu-
maKaramik iluångitsoK niviarsiap
tåussuma angume sulivfigissamine
tigdlingnerme rialåne najorsimassa-
miniginarnigsså. angut tåuna 'kiser-
måjuvoK, ilerKorigsårneruvdlo tungå-
tigut igpingnauteKésångikaluarpat-
dlunit isumakulungnartoKarpoK ni-
viarsiamut 16-inik ukiulingmut nåku-
tigdlissunigsså. Danmarkime taimai-
liortoKarnaviångikaltiarpoK, kredsret -
ivdle tungånit isumaKartoKarsimavoK
taimailiorneK igdlersorneKarsinau-
SSOK.
pissutigssaKarnarunarpordle entar-
tussinerit avdlat mardluk uparuåsav-
dlugit. pingajuat, tåuna nåkutigdli-
ssugssalerneKartoK sujornagut pitdlar-
imermut avKusiaK
isumaicatigmgi-
ssutaussoK
KaKortormiut isumaKatigigdluarung-
naersimåput — encagkanut pissutiga-
lugo. igdloKarfiup nutårtåne igdluliat
nutålianik anartarfilersugåuput isu-
mamingnik imaertartugssanik igitag-
ssatdlo tamåko avKUserdlugit taser-
ssuarmut nunaKarfingmiut imeKarfi-
gissånut atanilerniarneKarput. piler-
ssårut nunaKarfingme pendngnigssa-
mik isumagingnigtunut sarKumiune-
Karmat itigartitsissutigisimavåt, per-
Kingnigssamigdle isumagingnigtut
Kutdlersait Nungmitut aperineKara-
mik aperKUt Danmarkime påsisima-
ssalingnut ingerdlaterKigsimavåt tag-
pavkulo akornutigssaKarsorisimångi-
låt erKagkat fmeKarfingmut atåssuser-
neKåsagpata.
K’aKortup taserssua angisorujug-
ssuvok åmalo erKagkat avKutåta isua
imermut avKutaussup autdlåveKarfia-
nit ungasigsorujugssuvoK taimalo ili-
manardlune erKagagssat akue tamalåt
ulorianåssuséruterérsimassåsassut
imeKarfiup ataneranut ångukångamik.
kisalo tatsime sarfaK erKarsautigalugo
ilimanångilaK avKUsiat tåuko mardluk
ingmingnut atåssuteKalersisanersut.
tamatumungalo ilångutdlugo oKautigi-
neKåsaoK imeK imigagssax nåkutigi-
neKartuartugssaungmat misigssugara-
lugo. tåssa årdlerinångilaK nakorsat-
dlume Kutdlersait oKarput ajOKutig-
ssaKångitsoK.
åssilissame takuneKarsinauvoK „av-
KusiaK" isumaKatigigkungnaernermut
pissutaussoK.
neKarsimavoK åma nåpåumik siaruåu-
ssisimanine pivdlugo, kingugdlitdle
tåuko mardluk sujornagut erKartune-
Karsimanatik. taima såkortutigissumik
erKartuneKarsimangmata pissutaugi-
narpoK nivissat tåuko umiarssuali-
vingme umiarssuarnukartarsimang-
mata, åmut issiginenalersimavdlutik
umiarssualivit arnåitut. imaKa aper-
KutigineKarsinauvoK erKartussissut ta-
måna sumit nalungineråt akineKarsi-
nauvdlunilo nivissat tåuko taimåitu-
ssut tusåmaneKarsimassut. tamåna er-
Kartussinermut tungåssuteKångika-
luarpoK, tamånale erKartussissunit ili-
simaneKarsimangmat ilåtigut pissu-
tausimavoK OKautigssuaineK åmale
kigdlisiuinerme unerdlussissut sivni-
ssuata OKauserisimassai. arnatdle tåu-
ko umiarssuarnukartarnerat encartu-
ssissut ilisimanaviångilåt, taimaing-
matdlo nangånartoKardlune erKartu-
ssinerme atortineKarsimangmat ingmi-
kortoK 100. tåssa kredsretime inuit
mardluk erKartuneKarsimåput erKar-
tussåussutigssaringisardluinarmingnik.
erKartussissut politinut såkusimåput,
arnat tåuko igdloKarfingminerat poli-
tinit avångugineKarsimagunardlune,
méssalo sujornagut nivissat tåuko
mardluk encartussissunik pissarisser-
suisimångikaluartut, politit isumaKar-
simåput tåuko igdloKarfingmit pérsi-
neKartariaKartut. erKartussissut isu-
magisimanaviångilåt nivissat åncig-
ssussinikut ilerKoringnerulernigssåt,
niuvertoruseKarfingmut autdlartitauv-
figissåinut åma angatdlatinik pisso-
Kartarmat, åma tåuko suarssungnik
tigdligarfigisinaussåinik, kredsretimile
erKartussissut polititdlo isumaKarsi-
måput taimailiornikut Nungme umiar-
ssualivit arnaisigut ajornartorsiutit
pitsånguatdlagsinaussut. Kularingilar-
put tamatumane erKartussissut politit-
dlo kiserdluinarmik taimatut sujuner-
taKartut.
erKartussineritdle nåmagsineKarer-
put inerneratdlo suliagssångorterKing-
neKarsinaunane. kingulerupoK kreds-
retime taimatut erKartussinerup ki-
ngornamut KanoK suniuteKarsinaunig-
sså. matuma kingorna Nungme Kut-
dleKarnane cyklernigssaK isumaku-
lungnartorujugssuångusaoK, inupalå-
juvdlunime ilerKorigpiartunanilo er-
Kartussissunit tusåmaneKaråine Itiv-
dlimut autdlartitaunigssaK nautsor-
ssutigissariaKarmat.
En omstridt
Der er strid i Julianehåb — om en
kloakledning. I byens nye boligkvar-
ter har man moderne toiletter, og de-
res indhold føres ad en ledning ud til
den sø, der forsyner Julianehåb med
drikkevand. Da projketet blev forelagt
for sundhedskommissionen i Juliane-
håb, gik man imod det, men oversund-
hedskommissionen, der har sæde i
Godthåb, forespurgte sagkyndige i
Danmark, og resultatet blev, at over-
sundhedskommissionen gav tilladelse
til projektets gennemførelse.
Søen ved Julianehåb er som bekendt
meget stor, og der er så langt fra det
sted, hvor kloaken løber ud i søen til
det sted, hvor man gennem en plastic-
ledning henter drikkevandet, at alle
stoffer fra kloaken nedbrydes, inden
den kan nå over til drikkevandet. I
øvrigt er strømforholdene i søen af en
sådan beskaffenhed, at der næppe er
sandsynlighed for, at de to kategorier
vand kommer i berøring med hinan-
den. Dertil kommer, at man stadig vil
holde nøje kontrol med drikkevandet.
Man er altså helgarderet, og lægeau-
toriteterne siger god for projektet. På
billedet ses den omstridte ledning. E.
EMIL NIELSEN
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELEGRAMADR.: »RADIOEMIL«
PHILIPS
HOVEDFORHANDLING KOMPONENTER
»ØSTFOLD«
Transistorradio
Kun en gros
ARISTONA
PHILIG RAM
PHILISHAVE
E. N. SKIBSRADIO
PROTON
Båndoptagere
Kun en gros
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
^ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Savner De lys?
KaumarKutigssaileKivit
I løbet af de sidste 5—6 år har
vi leveret over 100 el-aggregater
til Grønland.
Stationære og transportable,
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-t.aktsf benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnåtdlagissiutérKat 100 sivnigdlit Kalåtdlit-
nunånut tunisimavavut:
nikitagåungitsut angatdlåncKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo,
jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik OKautigalugo Kanordlunit
itut.
piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit.
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartoK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut itoK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, lcutdlernut, radiomut såkutinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersutigalugo.
Vesterbrogade 181r København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
kredsretime ericar-
tussinerit pingasut
9