Atuagagdliutit - 16.11.1961, Side 10

Der voksede ikke druer i
vinland
AF
HELGE 1NGSTAD
Vi leder efter Vinland — i sagaen og på havet
„Halten“ står ud i St. Lawrence-
bugten. Foran os ligger spredte øer,
kyster, der taber sig i det fjerne og
et hav. Nu begynder vor opgave for
alvor, den spændende undersøgelse af
de vidtstrakte kyster på jagt efter
vikingernes Vinland, den egn, som
nordboerne opdagede for så længe si-
den på deres lange togter fra Grøn-
land til Nordamerika.
Vi var klare over, at det ville blive
en meget vanskelig opgave at finde
tilgroede bosteder på disse lange
kyststrækninger. Men på baggrund af
mine studier af vinlandsfarernes bo-
pladser på Grønland og min rekog-
noscering med fly over Newfound-
land og Labrador i fjor nærede jeg
fortrøstning til, at det skulle lykkes
til sidst. Vor plan var nu at følge den
nordlige kyst af St. Lawrencebugten
til Strait of Belle Isle — en stræk-
ning, der svarer til afstanden fra
Norge til nordspidsen af Island — og
videre nordover langs Labradors kyst,
til Hamilton Inlet. Viste det sig så, at
vi ikke fandt noget på denne stræk-
ning, var det vor plan på tilbagetu-
ren at sejle langs Newfoundlands og
Nova Scotias kyster. Hvis vor ekspe-
dition blev nødt til at følge denne ru-
te uden at finde det, vi håbede på,
ville det blive en rejse på nogle tu-
sinde sømil.
Med gamle „Halten" ville vi følge
en væsentlig del af den søvej, som
vinlandsfarerne må 'have fulgt i
gamle dage. Vi ville komme til at se
de samme kyster, som deres øjne
havde hvilet på, både på udturen og
på hjemturen. Undervejs var det vor
plan at foretage en nøjere undersø-
gelse af de fjorde og øer, hvor det
var mest sandsynligt, at vinlandsfa-
rerne havde slået sig ned og bygget
huse. Vor baggrund måtte blive de
beskrivelser, sagaen giver, og de op-
lysninger, som folk, der færdes langs
nalunexangilaK - primrose
pitsagssungmat...
erfaringen
taler
disse kyster — hvide, indianere og es-
kimoer — kunne give os, og ikke
mindst det, vi fik at vide ved selv-
syn, efterhånden som vi kom frem.
Det centrale spørgsmål måtte blive:
Hvilke holdepunkter .kan de gamle
kilder give, når det gælder at stedfæ-
ste Vinland og tomterne efter de hu-
se, som nordboerne byggede i Nord-
amerika?
HVOR LÅ DET GAMLE
VINLAND?
Vi har først en række spredte kil-
der. Den ældste er den lærde tysker
Adam von Bremen fra 1070 — altså
kun ca. 70 år efter, at vinlandstog-
terne fandt sted. Disse kilder har en
særlig værdi, fordi de slår fast som
en kendsgerning, at nordboerne har
opdaget en ny verden, som ligger mod
vest, men kilderne indeholder for få
oplysninger til, at de kan hjælpe os
med at stedfæste Vinland.
Anderledes med de gamle islandske
sagaer. Disse har til formål at fortæl-
le om vinlandstogternes forløb, og de
giver en række faktiske oplysninger,
som berører søfartsforhold, astronomi
geografi, botanik m.m. Men det er fol-
kelige beretninger, og fortolkningen
af dem frembyder mange problemer.
Hvor det gælder stedbestemmelsen af
Vinland, er man da også kommet til
højst forskellige resultater, som va-
rierer fra Cheesapeake Bay til Rhode
Island, Cape Cod, mundingen af St.
Lawrencefloden, Lake Ontario, Nova
Scotia m.m.
Det kan være af interesse at se lidt
på en del af sagaernes vigtigste træk
i denne forbindelse.
Den første hvide mand, der så Ame-
rika, var islændingen Bjarne. Han

ALLE SYDENS MANGE
DEJLIGE FRUGTER
er samlet hos Chr. P. Hansen’s
Eftf. i København - Det kulinariske
Stormagasin på Købmagergade 55,
der har samlet et udvalg uden si-
destykke i Europa af spændende
delikatesser fra hele verden.
Der er de fine, lyse Loquats, der er
passionsfrugten og den særprægede
kinesiske kærlighedsfrugt Lychee,
og der er pikante Komquats, røde
Guavas og de lækreste hvide ja-
panske ferskner for blot at nævne
nogle få.
Alle delikatesser, også alverdens
supper, færdige til brug på dåse,
kødkonserves og færdige eksotiske
retter samt alt tilbehør og krydde-
rier til indonesisk Rijsttafel, for-
sendes gerne til Grønland, en gros
og detail. Skriv til Chr. P. Han-
sens Eftf. efter forslag, opskrifter
og tilbud.
BAK-NORnta semi diesel
leveres fra 80-280 hk
Type Antal cyl. hk Install. længde Vægt
2 T 2 1 80 2435 3200
3 T 3 1 120 2855 4000
2 Z 2 140 3065 6000
3 Z 3 210 3645 7800
4 Z 4 CO 00 o 4125 9800
BEMÆRK den lave vægt og korte installations-
længde.
Motorerne er som standard udstyret med tele-
flexbetjent hydraulisk kobling og vendbare
skrueblade.
Ved bestilling af nyt fartøj i Danmark venligst
indhent tilbud.
Spørg efter brochurer i motordepotet.
Type 3 T på 120 hk er i foråret 1961 blevet in-
stalleret i m/b „Poul Egede“.
OKitsuvoK initunane.
Danmarkimit angatdlåmik nutåmik piniaruvit
KanoK akeKartitsiniarnersugut tusarnialåratdla-
riuk.
motorinut sitdlimateKarfingmit nakitanik åssigl-
ngitsunik piniarniarit.
type 3 T 120-nik hk-lik 1961-ime upernåkut m/b
„Poul Egede“-mut ikuneKarsimp'"uc.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen ESBJERG Telegramadresse: DANMOTOR
Kirkeruinen på Brattalid
drog med sit skib fra Island for at
opspore sin far, som ejede gården
Herjolfsnes på Grønlands sydvest-
spids. Dette skete kort før år 1000 og
ikke ret lang tid efter, at Erik den
Røde havde grundlagt nordboernes
koloni på Grønland. Bjarne Herjolfs-
son sejlede i tåget vejr forbi Grøn-
lands sydspids og fik omsider land-
kending i vest. Det var et skovklædt
lavland, muligvis den nordligste del
af Newfoundland. Bjarne satte deref-
ter kursen mod nord og kom efter to
dages sejlads til et nyt land, som må
'have været Labrador. Efter yderligere
tre dages forløb kom han til et land
med jøkler — rimeligvis Baffins
Land. Så sejlede han i fire dage og
nåede endelig Grønland.
Bjarne så Amerikas kyster, men
gik ikke i land på dem. Han var ikke
opdagelsesrejsende, men sømand, som
kun ønskede hurtigst muligt at bringe
sit skib trygt frem til bestemmelses-
stedet. Denne saga lyder som en nøg-
tern ski'bsdagbog.
LEIF HAVDE UDLÆNGSEL
Så vender vi blikket mod Erik den
Rødes høvdingesæde Brattalid på
Grønland. Sønnen Leif har udlængsel
i sig. Sagaen skildrer ham som en
usædvanlig djærv mand, der stod
stor respekt om. Med en besætning på
35 mand sejlede han over havet mod
vest for at finde de lande, som Bjarne
havde set.
Leif Eriksson sejler den modsatte
vej, fra nord mod syd. Først kommer
han til det golde land med jøklerne
Gokstadskibet fra år 900
var med sine ca. 70 fods
længde af samme type
som de skibe, nordboer-
ne benyttede på deres
togter til Vinland fra
Grønland
vikingit umiarssuåt u-
kiut 900 migss. atorne-
KartartOK 70 fodsit mig-
ssiliordlugit takitigaoK,
umiarssuardlo taimditoK
atordlugo Kalåtdlit-nu-
nanit Vinlandimukarto-
KartarsimavoK
Brattalidme (Kagssiarssungne) oKalug-
fikoK
(Baffins Land), som han kalder Hel-
luland, fordi der fandtes fladt fjeld
der. Så sejler han til det land, der var
lavt og skovbevokset med lange kyst-
linier. Dette kan have været Labra-
dor syd for Hamilton Inlet. I mod-
sætning til Bjarne sejler Leif ind til
kysten og undersøger forholdene der.
Han finder dem ikke gode nok; det,
der mangler, er græsning til kvæget.
Dette land kalder Leif for Markland,
d.v.s. skovlandet. Han fortsætter så i
to dage i sydlig retning, får på ny
landkending og styrer ind på grundt
vand i en flod og trækker båden op
i en sidegren til floden. Her er der
gode livsbetingelser, rigeligt med
græs og laks, som er større end på
Grønland. Han og hans mænd bliver
enige om at overvintre og bygger der-
for et eller flere huse.
Det følgende år sejler Leif Eriksson
tilbage til Grønland. Han kan fortæl-
le, at han 'har opdaget nyt land, som
byder på ganske andre muligheder
end de karske polarøer. Vinland kal-
der han landet.
Den næste, som begiver sig på vej
mod vest fra Grønland, er Leifs bro-
der Thorvald. Han bruger det samme
skib og har sandsynligvis en del af
broderens mandskab med sig. De hav-
de erfaringerne fra den tidligere
færd. Thorvald når frem til Vinland
og slår sig ned i de huse, som Leif
havde bygget. Leifshusene. Landet er
smukt og skovklædt.
Næste år tager han for alvor fat på
at undersøge landet. Hen på foråret
drager en del af folkene med jollen
mod vest over land for at undersøge
egnene der. Om sommeren sejler
Thorvald selv østpå og undersøger
de nordligste strøg. Han kommer til
en smuk egn, hvor der er skov over
det 'hele. Men pludselig en dag sker
der noget. En mængde små skindbåde
kommer ned imod dem. Det er de ind-
fødte. Det kommer til kamp. En pil
giver Thorvald banesåret. Han bliver
begravet på det smukke sted, hvor
han havde planlagt at 'bygge sin gård.
Folkene vender tilbage til Leifshu-
sene og sejler den følgende sommer
til Grønland. Da havde de opholdt sig
næsten to år i Vinland.
TORFINN KOLONISERER
AMERIKA
Thorvald var det første menneske
i hele den kendte europæiske histo-
rie, som mødte de indfødte i Ameri-
ka. Efter ham kommer Torfinn Karls-