Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.11.1961, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 30.11.1961, Blaðsíða 10
Krigens projekt Det schønbergske Forlag har for kort tid siden udsendt andel del af feltmarskal Alanbrookes „Krigsdag- bøger“, som ved fremkomsten i Eng- land vakte Churchills vrede. Genera- ler skal ikke føre dagbøger, mente han, og det forstår man godt, for med lidt god vilje kan man gennem læs- ningen af Alanbrookes dagbøger få den opfattelse, at den vigtigste opga- ve for den engelske hærchef under den anden verdenskrig var at hindre Churchill i at gennemføre mange af sine skøre indfald, fremfor at be- kæmpe tyskerne. Det er den engelske historiker Sir Arthur Bryant, der har bearbejdet Alanbrookes krigsdagbøger, og i første digre bind på 633 sider beskrives ver- denskrigen indtil vendepunktet i 1943, da tyskerne blev standset ved Stalin- grad og kastet ud af Nordafrika. An- det bind beskriver den resterende del af krigen. Alanbrooke kom på nærmeste hold af Churchill, og selv om han nærede en grænseløs beundring for den store statsmand, afslører hans dagbøger, at han ofte var irriteret på ham og un- dertiden fortvivlet over hans påfund. F. eks. Churchills tilbagevendende ide med en invasion i Norge gav Alan- brooke grå hår i hovedet, for det var nødvendigt for forsvarsstaben at fremskaffe beviser mod planens gen- nemførlighed, hvilket krævede nøje undersøgelser og beregninger, som var skudsikre mod Churchills argumen- ter. Det kunne godt tage tid, og det afledte opmærksomheden fra den egentlige opgave: krigen. Gennem skøreste Da englænderne ville lave isbjerge om til hangarskibe, og en revolver- kugle fløj rundf i den øversfe forsvarsledelse feltmarskallens dagbøger kommer man bag kulisserne i Englands og USA’s øverste forsvarsledelse. Det afsløres f. eks., at flådens øverste chef, Sir Dudley Pound ofte sov under de fæl- les forsvarsmøder, hvilket nok kunne fremkalde de andres irritation, ikke mindst hvis man drøftede en opera- tion, som var afhængig af flådens medvirken. Senere opklaredes det, at Pound led af en hjernesvulst, der fremkaldte hans død og i øvrigt und- skyldte hans periodiske søvnighed. ET SKØRT PROJEKT De var ellers ret utraditionelle, de gæve engelske søkrigere. Ifølge Alan- brooke fandt chefen for combined operations, lord Louis Mountbatten, sammen med en opfinder, Pyke, på at fremstille en almindelig havis og træ- masse, og det blev til et hemmeligt projekt kaldet Habbakuk. En nat fik Mountbatten Churchill interesseret i det skøre projekt, der gik ud på, at man skulle hugge et han- garskib ud af et isbjerg. Alanbrooke skriver herom: Jeg troede, han ville gøre grin med os, men opdagede, at projektet var hans ramme alvor. Han mente det ikke blot alvorligt, han var vildt begejstret for det. Det var efter hans mening en strålende ide og prak- tisk taget færdigsyet. Alt, hvad der be- høvedes, var at tage et isbjerg, hugge det til, så det fik facon som et han- garskib, planere et landingsdæk, ind- sætte maskiner, udhugge hangarer o. s. v. Hvis det blev bombet, var det let at reparere. Man fyldte bare bom- bekraterne med vand, og så snart det frøs til is igen, var landingsbanen at- ter i orden. Jeg bemærkede, at skrue- akslerne sandsynligvis ville udvikle en vis varme og derved blive løse, men jeg fik til svar, at den side af sagen var ordnet: Det ville blive forhindret ved hjælp af et frysemaskineri, som ville modvirke al uønsket varme. Det konstateredes snart, at isbjer- get ikke var så let håndterligt, og så blev det i stedet besluttet at bygge et hangarskib af is. Da det viste sig, at almindelig is var for skør, blev der foretaget eksperimenter med det for- mål at finde frem til en mere veleg- net slags is. Til sidst blev der oprettet et anlæg i Canada, som skulle bygge en sektion af et hangarskib af is. Gu- derne må vide, hvor mange penge, der gik i vasken på dette projekt. EN DEMONSTRATION På Quebec-konferencen blev Habba- kuk-projektet atter fremdraget af Mountbatten. Alanbrooke blev rasen- de og sagde „Ad helvede til med Hab- bakuk", men Mountbatten blev ved og fik overtalt general Marshall til at bil- lige en demonstration. Da den fælles amerikansk-engelske øverste forsvars- ledelse var forsamlet til møde, kom en stribe ordonnanser slæbende på to store firkantede isblokke, som blev an- bragt i den ene ende af lokalet. Mountbatten forklarede så, at blokken Hos Gyldendal er udkommet fire Uglebøger: John Kenneth Galbraith „Det rige samfund" (kr. 13,75), C. G. Jung „Det Ubevidste" (kr. 8,75), Ein- stein og Infelds „Det moderne Ver- densbillede" (kr. 13,75) og Aage Mar- cus’ „Den blaa Drage,-, (kr. 8,75). Kenneth Galbraith er amerikansk samfundsforsker, var økonomisk råd- giver for præsident Kennedy og blev i foråret ambassadør i Indien. Hans bog vakte enorm opsigt, da den kom frem i USA, fordi den forkastede national- økonomisk vanetænkning og drog i felten mod syntetisk skabte behov i det rige amerikanske samfund. Gal- braith har fået mange tilhængere i USA, fordi han er gået imod den på- gående reklame, som sammen med den fremskredne teknik har omkal- fatret amerikansk levevis. Galbraith går imod jagten på nye, kunstige for- brugsobjekter og siger, at hvis en del af de varer vi producerer ikke er sær- lig vigtige — fordi de behov, de dæk- ker, er kunstigt skabte — så er det værd at overveje, om vi benytter vore produktionsmuligheder rigtigt, og om øget produktion virkelig er det eneste saliggørende. Han mener, at den een- sidige stræben efter større og større effektivitet i erhvervslivet er usund. Den slår væsentlige menneskelige, kulturelle og sociale værdier i styk- ker. Hans bog har også bud til det danske samfund, der nu står på tær- skelen til et masseproducerende fæl- lesmarked. Første udgave af „Det ubevidste" udgav professor Jung allerede i 1916, under indflydelse af den første ver- denskrig, og den udgave, Gyldendal nu har udsendt, bygger på 7. udvidede og reviderede udgave, som Jung ud- sendte sidste år. Det er altså en ajour- ført fremstilling af den almene viden, man i dag besidder om den ukontrol- lable del af sjælelivet, det ubevidste. I bogen er en ordliste, som indeholder forklaring på de for lægmand van- skeligt forståelige ord, Jung i sin fremstilling nødvendigvis må betjene sig af. Einstein og Infelds „Det moderne Verdensbillede" udkom første gang på dansk i 1939, men har fået fornyet ak- tualitet gennem de senere års bekræf- telse på udvidelse af teorien til den almindelige relativitetsteori, som Ein- stein skabte fra 1907 til 1916. Den nye udgaves oversætter, Niels Arley, har gennem en række noter antydet den viden, man besidder i dag, og uddybet noterne ved en litteraturfortegnelse til til venstre var af almindelig, naturlig is, mens den til højre indeholdt for- skellige ingredienser, som gjorde den mere sejg og mindre skør, hvorfor denne slags is var langt bedre egnet til fremstilling af hangarskibe. Han meddelte så, at han for at kun- ne bevise sine påstande, havde med- bragt en revolver, og at han nu ville skyde på isblokkene for at demonstre- re deres egenskaber. Da han derpå halede en revolver op af lommen, rejste vi os alle og bevæ- gede os diskret om bagved ham, skri- ver Alanbrooke. Han meddelte så, at han nu ville skyde på blokken af al- mindelig is for at vise, hvordan den splintredes, og han bad os passe på, at vi ikke fik isstumper i synet. Derpå fyrede han, og et haglvejr af issplin- ter regnede ned over os. Se så, sagde han, det var jo netop, hvad jeg fortalte Dem. Nu skyder jeg så på blokken til højre for at vise forskel- len. Igen fyrede han, og vist var der forskel. Kuglen prellede af mod blok- ken og for rundt mellem benene på os som en rasende bi. I forvejen havde vi sendt alle de stabsfolk, som ellers overværede mø- det, ud, da bølgerne var begyndt at gå for højt. De ventede i det tilstødende værelse, og da de hørte revolverskud- dene, råbte flokkens vittige hoved: „Du milde Gud og Skaber. Nu er de sgu’ begyndt at skyde hinanden". hjælp ved videre studier — om nogen ellers har lyst. „Den blaa Drage" udkom første gang i 1941, og denne udgave er den 3. Selv om uglebøgerne hører til de billigste udgaver, er illustrationerne medtaget i 3. udgave, hvilket forresten også er en forudsætning for tilegnelsen af kunstafsnittene, men man har jo i vis- se billigudgaver oplevet henvisninger til illustrationer, som ikke eksisterede i den billige udgave. Det risikerer man altså ikke her. N Den engelske forfatter Constantine FitzGibbon udsendte sidste år „When the kissing had to Stop", og det er ret sandsynligt, at den, som det påstås, fremkaldte en ændring i det engelske Labours sovjetvenlige kurs. Bogen, der nu er udkommet på dansk under titlen „Det sker ikke her" (Schønberg, kr. 24,75) giver en mesterlig skildring af anti-atombombedemonstrationerne med en kendt filosof i spidsen (gæt engang hvem han ligner). FitzGibbon forudsætter, at disse demonstrationer griber så meget om sig, at de tager magten fra det engelske politi, frem- kalder regeringskrise og valg, som be- virker, at antallet af anti-atombombe- folk i parlamentet kommer i flertal. Beskrivelsen af hele denne udvikling er såre troværdig. Man kunne tænke sig, at det ville ske, men dernæst for- udsætter FitzGibbon, at der som pre- mierminister udnævnes en fredsven, som i virkeligheden er kommunist. Den videre udvikling er derefter ret logisk. Bølleoptøjer og fredsdemon- strationer fortsætter. Politiet kan ik- ke klare sig, og til sidst sender rus- serne en hjælpende styrke — sikker- hedspoliti — på premierministerens anmodning. Selv om sagen bliver bragt for FN, er den et indre engelsk anlig- gende. Der er jo tale om en fredelig aktion efter regeringens ønske, og de øvrige Nato-lande kan kun tage ud- viklingen ad notam. Bogen er en skarp advarsel til de vestlige demokratier og til anti-atom- bombedemonstranterne. Den er samti- Fire krigsbøger Det lader til, at der stadig er afsæt- ning på krigsbøger. I hvert fald er der i dette efterår på danske forlag udsendt mange nye „sensationelle" i genren, og skrappest af alle er vist nok Glen Sires „Panser- kolonne". (Schønbergs forlag, kr. 21,75). Bogen skildrer en amerikansk panser- kolonnes fremrykning i Tyskland hen- mod krigens slutning, og mens de fle- ste amerikanske krigsbøger gør fjen- den til Den Onde selv og egne styrker til helgener, er Glen Sire så ærlig, at han næsten levner fjenden mere ære end den amerikanske panserkolonnes folk, som bl. a. specialiserer sig i mord og voldtægt. Det er så mesterligt fremstillet, at det lugter af spekula- tion. Danskeren Wagn S. Dantoft har væ- ret fremmedlegionær, og det kalder han sin levnedsbeskrivelse, der er ud- kommet på Steen Hasselbalchs forlag (kr. 16,50). Dantoft er en dygtigere fremmedlegionær end forfatter, men ind imellem ret naive beretninger får man en hel del at vide om fremmedle- gionen, hvis man da ikke vidste det i forvejen fra andre fremmedlegionæ- rer, som også har følt sig kaldet til at søge glemsel gennem en levnedsbeskri- velse. Samme forlag har også udsendt Ei- ler Jørgensens „Elleve Minutter over Fire", (kr. 17,50), og i den korte skil- dring af en gruppes ophold i tre dage på en barrikade i Algier by søger han at give forklaringen på, hvorfor ellers flinke og agtværdige mennesker går ud på den barrikade, og hvorfor men- nesket i det hele taget er sådan, at det når som helst går ud på en hvilken som helst barrikade. Den engelske forfatter James Bar- low har i „Tiden derefter,, (Schønberg, kr. 24,75) skildret det evindelige efter- krigsproblem: den dygtige soldat, der vender hjem og opdager, at drab er det eneste, han har lært. Emnet fore- kommer traditionelt, og handlingen er ligeså triviel, men isprængt en del sa- tire, der må siges at være en formil- dende omstændighed. dig spændende som en roman, med en fin personskildring og en eminent sa- tire over den typiske politiker. Man kan læse den som roman eller repor- tage eller nøgleroman, men hvordan den end læses, gør den et dybt ind- tryk. Den er lærerig, ikke mindst for tilhængere af ensidig nedrustning. Efter en atomkrig Netop som russerne begyndte at ka- ste med atombomber over Novaja Zemlya udkom på Hasselbalchs forlag en ny roman af Niels E. Nielsen „To sole stod op" (kr. 22,50), og den må ha- ve gjort et forstemmende indtryk på læserne netop i den periode. Det pok- kers ved det er bare, at har man først åbnet Niels E. Nielsens bog, slipper man den ikke, før den er læst. Så spændende er den. Niels E. Nielsen forudsætter, at en atomkrig er afsluttet et sted langt ovre i Sibirien, og den eneste overle- vende blandt soldaterne er en belgisk oberst fra et atomraket-batteri. Med geigertælleren som vejviser og senere med en radioaktiv hund som ledsager begiver obersten sig tilbage mod det atombombehærgede Europa, mens han hele tiden beskæftiger sig med skylds- spørgsmålet. Skal han gå til grunde som den amerikanske major, der ka- stede Hiroshima-bomben og som ikke kunne få sit skyldkompleks forløst, fordi ingen har villet tildele ham no- gen skyld, eller er der et håb også for de få millioner overlevende efter en total atomkrig? Niels E. Nielsen teg- ner ganske vist et dystert, et knugen- de billede af en isotophærget jord, men han efterlader en tro på mennesket, trods alt. Skriv til Magasin efter bøgerne agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit Magasin har Danmarks største boglade og skaf- fer Dem omgående alle de bøger, De ønsker Dem. Skriv også venligst efter kataloger. ^Magasin Magasin Danmarkime tamarme atuagauteicar- nerssauvoK atuagkatdlo sugaluitdlunit perusuta- tit piårnerpåmik nagsiu- sinauvdlugit. kataloginik agdlagfiga- luta piniåinarsinauvutit. Kongens Nytorv 13 - København K mamartortorumaguvit . . . sukulåt amitsukujoK mamartoK RjGI oKå- tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner- dåK kinialårtumik nougatertalik! spis noget lækkert T3 X X W TJ O £ Q) •g-S E ® C H ® -i ;»■§ 5 — o ® 7: 2 g>li= 2 o cd V tj) <d2®2 tn C C d »T) RIGI —sukulåt Galle & Jessen’imit pissuvoK — aitsåt tåssa inersi- massunut méricanutdlo mamarssautigssaK! RIGI-stangen er Ira Galle & Jessen — det er en rigtig lækkerbid for store og små ... og så smager den efter mer'! a/s GALLE & JESSEN Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartoK KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN Fire Uglebøger Det kan godt ske her 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.