Atuagagdliutit - 30.11.1961, Blaðsíða 18

Aktieselskaber i Grønland
Fra oplysningsrådet har vi med anmodning om optagelse fået
denne artikel, der fortæller om dannelsen af aktieselskaber
Samtidig med at et land udvikles
erhvervsmæssigt, opstår der behov
for større investeringer. Dette behov
kan være så stort, at en enkelt mand
ikke ser sig i stand til at dække det
selv, og derved går han måske glip
af en god fortjeneste, som han kunne
have fået, hvis han bare havde haft
nogle andre mænd til at hjælpe sig.
Som regel er det da også sådan, at
flere mennesker kan slutte sig sam-
men med et fælles økonomisk formål.
Den slags sammenslutninger kan ske
under forskellige former, og en af for-
merne er netop de såkaldte aktiesel-
skaber. Ved dannelsen af et aktiesel-
skab opnår man den fordel, at man
får en stor kapital at råde over sam-
tidig med, at man ved deltagelsen kun
kommer til at hæfte med, hvad man
har indbetalt som aktiekapital. Man
risikerer således ikke, at der ud over
det gøres noget personligt ansvar
gældende over for aktionæren.
Ved et aktieselskab forstås således
ethvert erhvervsdrivende selskab, i
hvilket ingen af deltagerne (aktionæ-
rerne) hæfter personlig for selskabets
forpligtelser, men hvor samtlige del-
tagere hæfter alene med en af dem
tilvejebragt fællesformue (aktiekapi-
tal). At man er erhvervsdrivende vil
sige, at man derigennem forsøger at
opnå økonomisk udbytte. Hvad vil det
da sige, at man ikke hæfter personlig,
men kun med sit indskud? Det vil si-
ge, at hvis selskabets gældsforplig-
telser skulle blive større end indtje-
ningen og selskabet således f. eks.
går konkurs, kan aktionærerne ikke
risikere at skulle betale mere end den
af dem tilvejebragte fællesformue. —
Hvis selskabets kreditorer ikke får
dækning for deres tilgodehavende,
kan de således ikke holde sig til en
aktionær, selv om denne skulle være
meget velhavende. På den anden side
må man dog erindre, at aktiekapitalen
skal alene tjene til dækning af selska-
bets kreditorer.
SAMFUNDETS INTERESSER
Hvilken interesse har samfundet
i at vide, hvilke selskaber, der drives
som aktieselskaber? Grundene hertil
Skal De bo på hotel i Kebenhavnl
Vi yder fra 1. oktober til 15. maj en
vinterrabat på 33 1/3 pct. på værelae-
prlserne. ,
Enkeltværelser fra ........ kr. 13,00
Dobbeltværelser fra ....... kr. 26,00
Ugearrangement — enkeltværelser incl.
complet og betjening fra .... kr. 106,55
Dobbeltværelser incl. complet og betje-
ning fra ................. kr. 211,25
Hel- eller halvpension til rimeuge
priser.
Alle værelser nymonterede, nogle med
bad, alle med telefon. — Restaurant,
hyggestue, fj emsynsrum.
Velkommen til
HOTEL „VIKING”
Bredgade 65 — København K
Telefon Minerva 4550.
sisorarnermut atortugssatlt måna pl-
niarniåkU
inpmikut pigivdluagkavut
tennis — badminton — bordtennis —
arssåunermut atortut — volleybold —
håndbold atortugssaltdlo.
Specialiteter
Tennis — Badminton — Bordtennis —
Fodbold — Volleybold — Håndbold —
Beklædning og Fodtøj
Forlang vort Illustrerede katalog
STADION SPORT
Østerbrogade 79 — København 0
kan være flere. Af disse skal blot
nævnes den interesse, samfundet har
i, at en forretningsmand ikke anven-
der aktieselskabsformen alene i det
samfundsmæssigt betænkelige øjemed
at unddrage sig det personlige an-
svar for forretningsgælden, uden at
han i øvrigt agter at opfylde de for-
pligtelser, som loven pålægger aktie-
selskaber. Gennem lovbestemmelserne
i loven om aktieselskaber forsøger
man at skabe beskyttelse såvel for
dem, der tegner aktier i sådanne sel-
skaber som for dem, der indlader sig
i forretninger med disse.
Den hovedtanke om klar og bestemt
oplysning om alle forhold, der har in-
ieresse for offentligheden, søges op-
nået gennem lovens bestemmelser om
selskabets stiftelse. Hertil kræves
nemlig:
a. Oprettelse af en skriftlig over-
enskomst om selskabets stiftelse
(stiftelses-overenskomst).
b. Affattelse af udkast til selska-
bets vedtægter.
c. Tilvejebringelse af aktiekapita-
len.
d. Afholdelse af konstituerende ge-
neralforsamling til fastsættelse
af vedtægter samt valg af besty-
relse og revisorer.
e. Selskabets optagelse i aktiesel-
skabs-registret.
IKKE UNDER 10.000 KR.
Der kræves en nøje redegørelse i
stiftelsesoverenskomsten såvel for ak-
tiekapitalens størrelse som for alle
andre forhold, der har betydning. —
Herunder skal man bl. a. give oplys-
ning om omkostningerne ved selska-
bets stiftelse, om der er tillagt enkelte
stiftere eller andre særlige vederlag
i forbindelse med stiftelsen, eller om
der er nogle aktier med særlige for-
trinsrettigheder. Af andre vigtige ting
kan nævnes, at stifternes antal ikke
må være under tre samt at enhver,
der underskriver stiftelsesoverens-
komsten, må være myndig, uberygtet
og ikke være ude af rådighed over
sit bo.
For at modvirke eventuelt misbrug
af aktieselskabsformen, bestemmes
det i loven, at et aktieselskab ikke
uden særlig tilladelse må stiftes med
en mindre aktiekapital end 10.000 kr.
En vigtig forudsætning for at et
aktieselskab kan indgå forpligtelser
og erhverve rettigheder, er, at selska-
bet er registreret i aktieselskabsregi-
stret. Om hvordan denne registre-
ringsordning vil blive praktiseret i
Grønland, når loven om aktieselska-
ber er trådt i kraft i Grønland, må
for de specielt interesserede henvises
til landsrådsforhandlinger 1961, bi-
lag 6.
Enhver erhvervsvirksomhed må
selvfølgelig have en ledelse. General-
forsamlingen, der skal afholdes hvert
år, og som er det organ, som vælger
bestyrelsesmedlemmerne og reviso-
rerne, har den højeste myndighed i
alle selskabets anliggender. Den om-
fatter samtlige aktionærer, og loven
har i den forbindelse nogle regler, der
har til formål at sikre de aktionærer,
der udgør en minoritet, således at også
disse kan have en vis indflydelse på
de beslutninger, der træffes af gene-
ralforsamlingen.
Det er dog klart, at en stor er-
hvervsvirksomhed ikke kan ledes af
en forsamling, der mødes een gang om
året. Derfor vælger generalforsamlin-
gen en bestyrelse, hvis medlemstal
skal være mindst på 3 personer. Dette
krav stemmer godt med reglen om
stifternes antal. Denne bestyrelse har
den overordnede ledelse af selskabet,
men står som sagt ansvarsmæssigt
under generalforsamlingen. Mange
gange er det dog praktisk, at den
daglige ledelse overdrages til en an-
den eller andre personer. Selskaberne
kan derfor til varetagelse af den dag-
lige ledelse ansætte en direktør eller
direktion, medmindre selskabets ak-
tiekapital overstiger 100.000 kr. Hvis
dette er tilfældet, har selskabet pligt
til at ansætte en direktion.
REVISIONEN BETYDER
MEGET
Samtlige bestyrelsesmedlemmer og
direktøren skal være myndige, og de
må ikke være ude af rådighed over
deres bo. I øvrigt stilles der ret
strenge krav om de forskellige per-
soners bopæl. Således skal samtlige
direktører og flertallet af bestyrelses-
medlemmer have bopæl i riget og en-
ten have indfødsret eller for direktø-
rernes vedkommende i de sidste 2 år
og for bestyrelsesmedlemmernes ved-
kommende i de sidste 5 år have væ-
ret bosiddende i landet. Fra disse be-
stemmelser kan der dog gives dispen-
sation.
Et meget vigtigt forhold for en
hvilken som helst virksomhed — ja
for den sags skyld en hvilken som
helst forening — er førelsen og af-
læggelsen af virksomhedens regn-
skaber. Ikke mindst i aktieselskaber,
hvor man for en meget stor del ar-
bejder med fremmed kapital, er det
meget vigtigt, at regnskaberne føres
på betryggende måde. Herom er der
i loven fastsat meget udtømmende
regler. Særlig vigtige er reglerne
om revisionen af selskabets årsregn-
skaber. Regnskabet skal revideres af
en eller flere af generalforsamlingen
valgte regnskabskyndige revisorer.
Disse revisorer skal være uafhængi-
ge af selskabet, dets bestyrelse og di-
nerssarigunagåt
uvagut kalåtdlit kulturitoKarput
piginarusugparput, kulturinik avdla-
nik sunerneKarnivtine toricåmavigssa-
Karsinaujumavdluta.
taimatut OKarpoK folketingimut i-
laussortax Nikolaj Rosing, Kanigtukut
overinspektør dr. phil. et scient Kaj
Birket-Smith, Kutsavigigamiuk eski-
mut pivdlugit atuagkiaminik akimar-
palOKissumik kalåtdlinut pigissag-
ssångortitsisimangmat. atuagax tåuna
grønlandske Selskabip naicitertitarå,
Carlsbergfondimit Kalåtdlit-nunånut-
dlo ministereKarfingmit taperneicar-
dlune, naKiterisitsissarfingmit Rho-
dosimit sarKumersineKardlune. atuag-
kap kalåtdlinut pigissagssångortitau-
nera ima OKausertaKarpox: „atuagaK
una kalåtdlit sujunigssånut pigitipa-
ra.“
Nikolaj Rosingip åma Kujåssutigå
danskit ilisimatut ukiut ingerdlanerå-
ne misigssuisimanerat tamatumunå-
kut kalåtdlit påsisinångorsimavdlugo
sujumukarnermik atautsimut inger-
ilasimanera.
— nuånårutigåra eskimunik, suju-
aissavtinik atuagkiarssuaK takusinau-
gavko, tunissutitutdlo angnertutut i-
ssigåra, Nikolaj Rosing OKarpoK.
eskimunik atuagkiap imarå eskimut
inunerat ukiut 4.000 ingerdlaneråne.
avangnårssuane inuit uvdluinarne i-
nunerat tåssane OKalugpalårineKar
poK, eskimut kulturiat, Kalåtdlit-nu-
nåta misigssuivfigineKarnerane inuit
pingåruteKartut åmale Kaj Birket-
Smithip ukiorpagssuarne ilisimatutut
misigssuinermine påsissai.
inusugtutitdlunile atuagkiane tåuna
suliarilersimavå, Knud Rasmussen Ki-
mugsimik angalaKatigititdlugule. au-
ssaa månalo atuagkiane nåmagsivå i-
lisimatut misigssuineråne påsissat ki-
ngugdlit ilångusimavdlugit.
atuagkiap sancumernerane nåla-
gauvfiup katerssugausivigssuane
KaerKUssinerme katerssugausivigssup
pissortå P. V. Glob, tikitdluarKussi-
vok, inspektør dr. Helge Larsenilo o-
KauseKardlune dr. Birket-Smith piv-
dlugo.
dr. Helge Larsenip oKalugpalårå
Kaj Birket-Smith iliniarnertujuvdlu-
ne 19-inik ukioaardlune 1912-ime ili-
simassagssarsiortunut ilauvdlune Kap
Farvelip encånut autdlarsimassoK. i-
rektion. Netop disse regler skal gerne
sikre de almindelige deltagere i et
aktieselskab, aktionærerne, at deres
indskud ikke misbruges til skade for
dem.
LOVEN I KRAFT I
GRØNLAND
Grønlands landsråd har under
samlingen i 1961 behandlet spørgs-
målet om den danske aktieselskabs-
lovs indførelse i Grønland, idet den
økonomiske aktivitet her i landet vil
nødvendiggøre tilstedeværelsen af fa-
ste og klare regler om dannelsen af
sådanne erhvervsvirksomheder. —
Landsrådet har anbefalet lovens
indførelse, uden at der foretages
mærkbare ændringer. De vigtigste
ændringer vil blive indenfor reglerne
om forskellige frister, der er fastsat
i loven samt vedrørende bestemmel-
serne om registrering af selskaberne,
idet anmeldelse og registrering af ak-
tieselskaberne finder sted til og hos
politimesteren i Grønland.
mamut tungassumik taimane ilisima-
ssagssarsiortoKarsimavoK, Birket-
Smithile nunaliarusungnerusimavdlu-
ne eskimut misigssuivfiginiardlugit.
— inuit takornartat påsissaxarfigiv-
dluarneKarsinåuput inoxatigigåine
aitsåt, Helge Larsen OKarpoK, Birket-
Smithilo pivfigssaKarsimavoK eskimut
ingmikortue angnerit pingasut ilisari-
lisavdlugit, tåssa kalåtdlit, Canadame
eskimut åma Alaskame eskimut.
erKartorpai Birket-Smithip ilisima-
tutut atuagkiarissartagai, sule eski-
munik atuagkiat pingårnerssåinut i-
laussut, ilångutdlugulo taivå eskimu-
nik atuagkiax nutåx angisunik Kuli-
nik kapitalexartoK, imaralugit eski-
mut nunåtdlo, Kanga oxalugtuagssar-
tåt, raciat, OKausé åma timikut aner-
sakutdlo kulturiat. OKarpoK tamåku-
nunga tungassunik Birket-Smith ili-
simatutut påsisimassaKaraluaKissoK,
atuagax inuinarnut påsiuminartussoK,
atuagkiortua inuinarnut påsinarsaiv-
dluarsinaussungmat.
atuagax 300 sivnerdlugit åssiliarta-
KarpoK, tåukunånga 70 Kalipautiliuv-
dlutik, åma Alup kangermiup xali-
pagai kalåtdlivdlo avdlap titartagai
1840-mingånérsut, månamut sule å-
ssiliartaliuneKarsimångitsut.
tauva Birket-Smith OKausexarpoK:
— ukiorpagssuit xångiutut tatdli-
magssånik Thulemik ilisimassagssar-
siornerme Knud Rasmussenilo nåpi-
parput eskimo utorxaK tagpitsoK Ca-
nadame inuilårssuarme. taimane o-
Karf igåtigut ki vdligtissutigissavtinik:
utorKaugåine tagpitsuvdlunilo kisié-
niuna suna tamåt Kutsatigalugo, av-
dlatut iliorneK ajornaKaoK, sut ta-
marmik KutsatigissariaKarput.
Dr. Birket-Smith OKarpoK nangmi-
nex åma taimatut misigisimavdlune
taimågdlåtdlo OKarsinauvdlune: xuja-
nax. grønlandske Selskab, Kalåtdlit-
nunånut ministereKarfik Carlsberg-
fondet, naKiterisitsissarfik Rhodos,
katerssugausivigssuarmilo suleKatau-
ssut Kutsavigai, pingårtumik dr. Hel-
ge Larsen, magister Jørgen Melgaard
åma Jens Rosing.
nalivtine eskimut soKutiginautexar-
dluarput åssigingitsorpagssuarnik
sunivfigineKarsimagamik. Kalåtdlit-
nunåt ukiut ardlaxarujugssuångitsut
matuma sujornagut agdlåt nålagker-
suissunit atåtatut igdlersorneKarsi-
mavoK, taimåitordle aulisarnermik
nutåliaussumik savautexamermigdlo
pilersitsinexarsimavdlune. Canadame
xanigtunguamut agdlåt niuveKatigig-
ssuit Hudson’s Bay Compagni kiser-
måussiniarssarisiméput. Alaskame
tugtutexarneK niuveKatigingnerdlo
malungniusimåput, Sibiriavdlo eski-
mue kommunistinit sunivfigineKarsi-
mavdlutik. nalerKutinarpox Kalåtdlit-
nunåne pissutsinut tungatitdlugo sa-
pingisavnik mianerssorsimagama å-
male eskimunut tungassut tamakissu-
mik erKartorniarsimavdlugit, tamatu-
munåkut påsineKardluarsinaunerung-
mata Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiu-
tit ingmikut itut.
kalåtdlit eskimunit nåpitavnit su-
jugdlersåuput, Kalåtdlit-nunåt uma-
tivnituartugssauvoK, taimaingmatdlu-
na atuagax una kalåtdlit sujunigsså-
nut pigitikiga.
atuagaK kussanaxissoK naKiterissu-
nit pikorigsunit suliarineKarsimassoK
ama Kalåtdlit-nunfinut éngutugssau-
vok, erininångitsukutdlo Atuagagdli-
utine nalunaerutigineKartugssauvdlu-
ne.
atuagaerniarfingnit pisiaralugo atu-
agaK nutåx 124,00 kr-xarpoK, grøn-
landske Selskabimutdle ilaussortat
peKatigigfik avKutigalugo 75,00 kroni-
lerdlugo pisiarisinauvdlugo.
angmagssalingmiut igdluat (asslllsson Johan Petersen) Fælleshus ved Angmagssalik (Foto: Johan Petersen)
Knud Hertling.
eskimunik atuagkiarssuaK
Dr. Birket-Smithip atuagkiaisa angnerssåt, kalåtdlit sujunigsså-
nut pigititå, månamut Kalåtdlit-nunånik atuagkiat kussanar-
18