Atuagagdliutit - 30.11.1961, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årmgss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydproven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Jullanehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin Ilingivåkék.
Narssan: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederlkshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K'utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri-
stianshdb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wttrtz, overkateket Edvard Kruse. XJpernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap To bin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaicarneK uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
NOngme sinerissap kujatdliup nakiteriviane naicitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
U_____________________________________________________
De 3 kredsretsdomme
Rapporten om uddannelsen
E. E. Efter offentliggørelsen af A/G’s
leder om de tre kredsretsdomme i
Godthåb er det af landsdommeren
over for os oplyst, at der til grund for
rettens behandling af de tre sager har
foreligget et fyldestgørende materiale,
herunder dokumentation for, at de tre
piger, der er blevet dømt, tidligere
har været i konflikt med loven. Det
beror således ikke på sladder eller an-
dre tilfældigheder, når retten til grund
for pådømmelsen har lagt de ankla-
gedes vandel i øvrigt. Den er doku-
menteret over for retten, hvorfor det
anvendte udtryk „sladder" og de øv-
rige konklusioner, der direkte var af-
ledt heraf, skal beklages. Når refe-
renten har haft indtryk af, at kreds-
retten behandlede de tre sager ukor-
rekt, skyldes det bl. a., at rettens se-
kretær trods tre henvendelser fra re-
ferenten fastholdt, at to af de ankla-
gede ikke tidligere havde været i kon-
flikt med loven.
Der er således intet at bebrejde sel-
ve kredsretten vedrørende sagens be-
handling og ejheller anklagemyndig-'
heden, hvad sagernes oplæg i retten
angår. Der er handlet i overensstem-
melse med de gældende regler i Grøn-
land, hvorefter overbetjenten repræ-
senterer anklagemyndigheden.
Derimod er der efter vor opfattelse
anledning til fortsat at kritisere de tre
E. E. Nungme ernartussinerit pinga-
sut AjG-me agdlautigissame pingår-
nerme erKartorneKarnerisa kingorna
landsdommerip uvavtinut nalunaeru-
tigå erKartussinerne pingasune ericar-
tussissut nåmagtumik tungavigssamik
ilisimatineKarsimassut, sordlo ersser-
Kivigsumik ilisimasimavdlugo arnat
pingasut erKartuneicartut eritartune-
Karnermik sujorna inatsisinik unior-
titsisimassut. taimaingmat unerdluti-
gineKartut Kanon inuneicarnerat er-
KarsautigalugutaoK erKartussineKarsi-
mavoK OKautigssuiaineK avdlatdlunit
tusatsiartagkat tungavigineKarsima-
natik. arnat emartuneKartut inatsisi-
nik uniortitsissarsimanerat encartu-
ssivingme ilumut ugpernarsautigssa-
lerdlugo sarKumiuneKarsimavoK tai-
maingmat oKautigssuainermik OKar-
neK OKauserissatdlo avdlat téssénga
tungaveKardlune agdlangneKartut a-
jussårutigineKésaput. erKartussiner-
mik tusagagssiusavdlune agdlagtup
kredsret kukussumik arnanik pinga-
sunik erKartussissoringmago pissu-
ssunut ilauvoK erKartussivingme ag-
dlagtussoK tusagagssiortumit pingaso-
riardlune aperineKartaraluardlune
aulajangiusimajuarsimangmago uner-
dlutigineKartut ilait mardluk encar-
tuneKarnermik sujorna inatsisinik u-
niortitsisimångitsut.
taimaingmat kredsret encartussineK
pivdlugo avorKårissariaKångilaK å-
malo unerdlussissut encartussinerme
sarKumiussinerat agssuarissariaKara-
ne. Kalåtdlit-nunane maligtarissag-
ssat maligdlugit iliortoKarsimavoK,
politiuneK overbejent — unerdlussi-
ssusimavdlune.
isumarputdle maligdlugo encartu-
ssinerit pingasut tåuko matuma su-
jornagut OKautigineicartutut issornar-
torsiortuartariaKarput. såkortuvat-
domme, således som det tidligere har
været anført. De forekommer urime-
ligt hårde, især for den ene af de døm-
tes vedkommende, hvis eneste tidligere
forseelse består i, at hun har smuglet
tre pakker cigaretter til en værdi af
i alt 12 kr. i land fra et skib. Og selve
loven, hvorefter man kan tvangsfor-
vises for en hvilken som helst over-
trædelse af kriminalloven, kan også
nok give anledning til alvorlig efter-
tanke. Det forekommer uhyrligt, at
man — og her skal vi citerere rets-
væsenets øverste myndighed i Grøn-
land, landsdommer Simony — „kan
tvangsforvises for tyveri af en knap-
penål, men eventuelt slippe med en
mindre bøde for mord". Det er sikkert
bl. a. foranlediget heraf, at der i juri-
diske kredse har været overvejelser i
gang med hensyn til etablering af et
foranstaltningsnævn for Grønland, så-
ledes at kredsretterne kun afgør
skyldsspørgsmålet, men overlader
strafudmålingen (om man ellers kan
bruge denne betegnelse i Grønland)
eller foranstaltningen til det faste
foranstaltningsnævns afgørelse. Et så-
dant nævn vil i hvert fald give større
ensartethed i strafudmålingen, og det
vil kunne stå som en garant for, at der
ikke — i ly af loven — træffes foran-
staltninger, som står i urimeligt for-
hold til forseelsen.
dlårsorinarput, pingårtumik erKartu-
neKartut ilåta erKartuneKarnerme su-
jornagut inatsisinik uniuinituarisi-
mangmago cigarettinik portanik pi-
ngasunik katitdlugit 12 kr-lingnik i-
ssertordlune umiarssuarmit nunamut
ikéussisimanine, tåuna såkortuvat-
dlåmik pineKarsimasorinardlune. å-
måtaoK inatsit pinerdlugtut pivdlugit
inatsisinik uniortitsinerit sugaluartut-
dlunit perKutigalugit pingitsailivdlu-
ne nunaKarfingmut avdlamut autdlar-
titsissarnermut tungaviussoK åma
angnertumik isumaliutigissariaKaru-
narpoK avdlångortineKarsinåunginer-
sok. ilame ingassaginarujugssuaKing-
mat tusardlugo Kalåtdlit-nunane er-
Kartussivingne Kutdlersaussup, lands-
dommer Simonyp oKausé imåitut: ku-
kilingmik tigdligsimagåine pingitsai-
lissauvdlune nunaKarfingmut avdla-
mut autdlartitaussoKarsinaussoK, to-
KUtsisimagåine imaKa angnertungit-
sumik akilisitaussoKarsinauvdlune.
KularnångilaK tamåna pissutigalugo
erKartussissuserissut encarsautigisi-
magaluaråt unerdlutigineKartut Ka-
noK angnertutigissumik pitdlarneKar-
nigssånik (Kalåtdlit-nunane oKauseK
tåuna atorneKarsinaugpat) aulaj angi-
ssartugssanik pilersitsinigssaK kreds-
retit unerdlutigineKartut pissunerat
kisiat suliagssarisavdlugo. imalunit
erKartuneKartugssap ingmikut itumik
iliorfigineKarnigsså, sordlo nuna-
Karfingmut avdlamut nugtitaunig-
sså, ingmikut aulajangissartut suliari-
ssåsavdlugo. taimatut aulaj angissar-
toKaleraluarpat pitdlautaussut åssigi-
årnerulisagaluarput, aulaj angissartut-
dlo ugpernarsautåusagaluardlutik i-
natsisit tålutsiutdlugit pinerdlutigine-
KarsimassoK erKarsautigalugo ang-
nertorujugssuarmik ingassagpatdlå-
migdlo pineKartånginigssamut.
E. E. Så kom uddannelsesrapporten,
som Udvalget for Samfundsforskning
i Grønland har arbejdet med i flere
år. Selv om rapporten ikke skal opfat-
tes som nogen bibel, der absolut skal
efterleves, og selv om den i sin ud-
formning nok kan forekomme noget
akademisk-teoretisk, anviser den for-
nuftige veje ud af den nuværende ud-
dannelsesmisére, og den konkretiserer
på udmærket måde hele problemkom-
plekset. Blandt meget andet fastslår
den, at børneskolen, som skulle være
det første gode grundlag for en videre
uddannelse, ikke i øjeblikket kan leve
op til tidens krav, at tvesprogetheden
er en alvorlig hemsko for uddannel-
sen, og at den såkaldte initiativbarrie-
re er vanskelig at nedbryde.
Børneskolens mangler og tvespro-
getheden hænger'i høj grad sammen,
og rapporten efterlyser i den forbin-
delse en politisk stillingtagen til sprog-
spørgsmålet. Ganske vist har lands-
rådet i år — efter at rapporten er
trykt — givet grønt lys for skolens vi-
dere bestræbelser og forsøg med un-
dervisning på dansk i de første skole-
år, men landsrådet har hidtil afholdt
sig fra endelig stillingtagen til proble-
met. Alle kan i dag indse, at gode
danskkundskaber er betingelsen for
højere uddannelse, også i Grønland,
men ingen ansvarlig myndighed har
til dato vovet at stille forslag om, at
dansk gøres til hovedsproget og under-
visningssproget i skolen. Landsrådet
og skolens ledere har klogeligt holdt
fingrene fra dette ømtålelige problem,
vel vidende at en sprogstrid, som altid
vil være mere følelses- end fornufts-
betonet, kan give anledning til megen
E. E. Kalåtdlit-nunane inugtaussut
misigssuivfigineKarneråne udvalgip
ukiune ardlalingne iliniartitauneK
pivdlugo nalunaerutigssane suliå må-
na sarKumerpoK. nalunaerut maling-
nenavigtugssatut issigissariaKångika-
luartoK åmalo suliarineKarnera ilini-
agaKarnerusimassunit suliauvdlune
pissartuvingnut ungasingajagtutut i-
ssigineKarsinaugaluartoK iliniartitau-
nerme måna tikitdlugo kinguåutoru-
jugssuarsimanermit sujumut autdlari-
arnigssamik silatumik inersussivoK
ajungivigsumigdlo ajornartorsiutau-
ssunik tamanik erssencigsaivdlune.
erKartorneKartut amerdlaKissut ila-
gait mérKat atuarfiat angnerussumik
iliniagaKarnigssame tungavigssat pit-
saussut autdlarKautigissagssåt måna
uvdlunit piumassarineKartunut angu-
magsinåungitsoK, mardlungnik OKau-
seKarneK iliniarnerme angussanardlu-
arnigssaraluamut akornutaussorujug-
ssussok åmalo inugtaussut ilait ilu-
ngersuarujugssuardlutik suligaluar-
titdlugit ilaisa kausimåginartarnerat
nungusaruminaeKissoK.
mérKat atuarfiåne amigautaussut
mardlungnigdlo oKauseKarneK ing-
mingnut atassorujugssuput, nalunae-
rumilo nålagkersuissut KanoK iliuse-
Karnigssåt pissariaKartutut oKautigi-
nenardlune kaj umigsårutigineKardlu-
ne. nalunaerutip. naKineKarnerata ki-
ngorna ukioK måna landsrådip akuer-
ssissutigigaluarpå atuartut atualer-
Kårnermingne ukiunilo tugdliussune
oKåtårutaussumik danskit OKausé a-
tordlugit atuartineKartarnigssånik
forbitrelse, splid og spektakel. Spørgs-
målet er imidlertid, om man i det lan-
ge løb kan undgå en udtømmende
sprogdebat, og om det kan forsvares,
at landsrådet fortsat viger udenom
problemet. Det grønlandske landsråd
kunne, om det ellers var i stand til at
nå til indbyrdes enighed, på dette
punkt frembære en vægtig tribut på
udviklingens alter.
Hvad angår initiativbarrieren, et
fint ord, der betyder noget i retning af,
at den ene part har hænderne i lom-
men, mens den anden pukler løs, frem-
sætter rapporten forslag om, at grøn-
landsk arbejdskraft i stigende grad får
del i tilrettelæggelse og ledelse af op-
gaver i Grønland på trods af eventu-
elle manglende kvalifikationer, lige-
som man går ind for et skolings- og
omskolingsprogram. På kortere sigt
mener man, at skolingen blot skal op-
fylde øjeblikkelige grønlandske krav,
mens man på længere sigt må tilstræ-
be en uddannelse, der kan sidestilles
med de krav, man stiller i ethvert
andet veludviklet samfund. Med hen-
blik på løsningen af de mange uddan-
nelsesopgaver i Grønland, foreslår
rapporten, at der oprettes en uddan-
nelsesseksion under Ministeriet for
Grønland til samordning af de mange
opgaver. Man vil kunne læse nærmere
herom andet steds i bladet.
I det store og hele er rapporten et
godt arbejdsgrundlag for videre over-
vejelser med henblik på en uddannel-
ses- og beskæftigelsesmæssig ophjælp-
ning af det grønlandske samfund.
Den har kun en stor fejl. Den er
udkommet ti år for sent.
taimalo atuartitsinerup agdlilerne-
Karnigssånik atuarfit kigsautigissåt;
månale tikitdlugo landsråde tamåna
pivdlugo aulaj angivigdlune aulaj a-
nglngilaK. måna tamanit påsineKarsl-
nauvoK danskit OKausinik pisinauv-
dluarneK Kalåtdlit-nunånisaoK ang-
nerussumik iliniarnigssamut avKU-
tigssatuaussoK, nålagkersuinermigdle
ingerdlatagdlip atausinauvdlunit uv-
dlOK måna tikitdlugo sujunersutigisi-
mångilå danskit OKausé tamanit ator-
neKalisassut åmalo atuarfingne atu-
artitsinerme atorneKalisassut. lands-
rådimut ilaussortat atuarfingnilo pi-
ssortaussut silatusårdlutik avdlanik
OKauseKalernigssamut isumaKatigi-
ngissutausinaoKissumut tungassunik
aulajanginiartarsimångitdlat ilisima-
gamiko OKautsit pivdlugit akerdle-
ringneKalisagaluarpat misigissuseK
malingneruvdlugo — silatusårneK ma-
lingnerunago — ingerdlatsineKaru-
mårtOK kamagsautaoKissumik, åncia-
gingissutaoKissumik akerdlerissutao-
Kissumigdlo. aperKutauvordle OKautsit
pivdlugit iternga tikitdlugo OKatdli-
nigssaK pingitsorneKartuåinarsinau-
nersoK åmalo ilumut landsråde er-
sserKigsumik aulajangiumångituarta-
riaKåsanersoK. kalåtdlit landsrådimut
ilaussortait isumaKatigigsinaugalua-
runik ineriartornermik sujuariartitse-
rujugssuåsagaluarput.
inugtaussut ilait ilungersuarujug-
ssuardlutik suligaluartitdlugit ilaisa
kausimåginartarnerat pivdlugo nalu-
naerume sujunersutigineKarpoK ka-
låtdlit angnerujartuinartumik Kalåt-
dlit-nunfine suliagssat årKigssuneKar-
nerine sujulerssorneKarnerinilo peica-
taujartusassut nauk pisinåussusertik
najorKutaralugo sordlo danskinit i-
norssariarnerugaluarunigdlunit. åmå-
taoK sujunersutigineKarpoK ingmikut
iliniartitsinigssaK; avdlanigdlo sulia-
Karsimagaluartut nutånik sulianaler-
nigssåt pivdlugo iliniartitsissarnig-
ssaK erKaineKardlune. Kanigtumut i-
ssigalune ingmikut iliniartitsinigsså-
kut måna Kalåtdlit-nunåne pissaria-
KartineKartut nåmagtitdlugit ilikar-
neKarsinausorineKarput, KaKUgumut-
dle pissugssat erKarsautigalugit inug-
taussut sujuarsimanerussut kikutdlu-
nit iliniartineKartarnerisut iliniartitsi-
neKåsassoK anguniartariaKartoK tai-
neKardlune. Kalåtdlit-nunåne iliniar-
titaunermut tungassorpagssuit nå-
magsineKarnigssåt pivdlugo nalunae-
rume sujunersutigineKarpoK Kalåt-
dlit-nunåta ministeriaKarfiane ingmi-
kortortaKalisassoK iliniartitauneK piv-
dlugo suliagssarpagssuarnik atautsi-
mut isumagingnigfigssamik. tamåna
avisip Kupernerisa ilåne angnertune-
russumik atuarneKarsinauvoK.
kalåtdlit iliniartitaunikut suliagssa-
Kartitaunikutdlo ikiorserneKarnigsså-
ne aulajanginiarKingnigssame nalu-
naerut tungavigssauvdluartutut OKau-
tigineKarsinauvoK.
atausinarmigdle kukunerujugssua-
KarpoK. tåssa ukiut Kulit kingusinår-
dlime sarKumerame.
En venlighed der
ikke koster noget
Det skandinaviske luftfartsselskab,
SAS, har i perioden fra 1. november i
år til 31. marts næste år indført sær-
rabat på ruten Sdr. Strømfjord—Kø-
benhavn og retur, så en dobbeltbillet
koster det samme som en enkeltbillet,
nemlig 1135 kr.
Rabatordningen er selvfølgelig ment
som en venlighed fra SAS’ side, men
ser man nærmere på, hvem der kan
komme i betragtning, man man erken-
de, at SAS ikke kommer til at betale
ret meget for venligheden. Normalt
har skolesøgende børn ikke så lang en
ferie i den nævnte periode, at de kan
rejse til Grønland, og i vintertiden vil
få eller ingen forældre tiltræde en
rejse fra Grønland for at besøge børn
i Danmark. Endelig gøres værdien af
rabatordningen noget tvivlsom af den
omstændighed, at KGH ikke ser sig i
stand til at yde rabat på kystruterne
i vintertiden, og man skal jo trods alt
ud til kysten fra Sdr. Strømfjord.
Rabatten ydes til børn, der besøger
forældre i Grønland, under forudsæt-
ning af, at barnet er fyldt 12, men ikke
26 år, at barnet enten er skolesøgende
eller grønlandsk lærling under uddan-
nelse i Danmark, og desuden ydes den
til forældre, som skal besøge børn i
Danmark — dog under forudsætning
af, at begge forældre bor i Grønland,
og endelig ydes rabatten også til mili-
tærpersoner i uniform. Rejsens læng-
ste varighed er fastsat til 23 dage.
Hvis nogen mod forventning skulle
være interesseret, kan henvendelse
ske til KGH’s billetkontor, der udfyl-
der særlige ansøgningsformularer.
Henvendelsen skal ske i god tid før
den planlagte rejsedato.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
TV ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
landsrådif aulajangTnerat maligdlugo ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDS-
POSTEMIK pissartagaKartut akiliutåt januarip autdlancautånTf ukiumuf 25
kruningortineKarpoK normuvdlo atausiåkårtup akia 1 kruningortineKar-
dlune.
taimatuf akitsuiniarnermut pissutaussut tåssåupuf Atuagagdliufit suliarine-
Kartarneråne akiussuf Kutdlariartumarneraf, tåssa naKitertarnerane ani-
ngaussartutit påpiaratdlo akitsoriartuinarnerat. A/G-p suliarineKartarne-
rane akigssaiautit Kagfariartuinarsimagaluartut pissartagarineKarnerata
akia ukiualukasingne avdlångorartineKarsimångilaK taimåitumigdlume
måna pissariaicalersimavoK akitsufeKartlsavdlugo.
I henhold til landsrådets beslutning forhøjes abonnementet på ATUA-
GAGDLIUTIT/GRØN LANDS POSTEN tra og med 1. januar til 25 kr. tor
et helårs-abonnement, og 1 kr. pr. løssalgseksemplar.
Årsagen til abonnementsforhøjelsen er de stigende omkostninger ved
bladets fremstilling, herunder forøgede trykkeomkostninger og stigende
papirpriser. Trods et højere omkostningsniveau har A/G’s abonnements-
pris ikke undergået ændringer i adskillige år, og det har derfor været
nødvendigt at foretage en prisregulering.
Abonnements-
forhøjelse
på A/G
A/G-mik
pissartagaKartut
akiliutåt
KutdlarneKarpoK
kredsretime erxzartu-
ssinerit pingasut
iliniartitauneK pivdlugo nalunaerut
13