Atuagagdliutit - 30.11.1961, Blaðsíða 28

Tunume eKalugssuarujugssuit
Kalåtdlit-nunane umassut ujarångorsimassut ilisimassagssar-
siorfigineKarneråne Universitetip guldmedalje ilisimatumut
inusugtumut atarKinausiusimavå
Københavnime universitetip ilisi-
matoK inusugtoK stud. mag. scient.
Svend Erik Bendix-Almgreen guld-
medalje-mik atandnausersimavå Tu-
nup sineriåne exalugssuarujugssuar-
nik ukiutdlo 200 milliunit matuma su-
jornagut umassusimassunik misigssu-
isimanera pivdlugo.
Svend Erik Bendix-Almgreen ilini-
arnertujuvdlunilo universitetip lekto-
ria ilisimatoK Eigil Nielsen Kalåtdlit-
nunanut ilisimassagssarsiormat ilagi-
simavå taimanilo aulisagkat sisama-
vigdlit ujarångornikut avdlarpagssu-
itdlo navssårisimavait. Eigil Nielsen-
ip åma eKalugssuarujugssuit ujarå-
ngornikut navssårisimavai misigssu-
ivfigerKingneKarnigssaitdlo Bendix-
Almgreenimut isumagissagssångorti-
simavdlugit. taimatut misigssuinialer-
nex autdlarKåumutdle iluagterérsi-
mavoK Kalåtdlit-nunånilo ujaragsiui-
sitsexatigingnik tapersersorneKartoK
ingerdlåneKalerpoK Bendix-Alm-
greenimit 1958-ime 1959-imilo suju-
lerssorneKardlune. taimatut ilisima-
ssagssarsiornermingne Tunup ilåne
avdlorniussat sanimukartut 74 nalåne
KaKutigoKissunik exalugssuaruj ugssu-
arnik ujarångornernik navssårsimå-
put, tåssa amerdlanertigut måna u-
massujungnaersimassunik. aulisaga-
jugssuit tamåko umassusimåput nu-
narssup ukiuisa sujugdlersåne ilisi-
matutut permtidenimik tainexartar-
tune. ukiune tamåkunane Kalåtdlit-
nunåta tunuane nuna avdlångorarsi-
maKaoK nunausimagaluartordlo ang-
nertOKissoK imåinångorsimavdlune. e-
Kalugssuit ujarångorsimassut navsså-
rineKartut atauseK kisime pinane må-
na tamarmik umassujungnaersimå-
put, tamåkulo umassujungnaersima-
ssut ilait atautsit — Edestiderne Alm-
greenip ilisimassagssarsiornermine
tungaviginerpausimavai.
agssainerme navssårineKartut ilait
10 meter anguvdlugo takissusexartar-
simagunartut sujornatigutdlo nunar-
ssup ilåne navssårineKarsimångitsut,
tåssa ukiut pineKartut nalåne uma-
ssusimassut amerdlaKissut tupingnar-
tumik tamarmiuvdlutigdlo ersserxa-
rissuseKarsiméput. ukiut taimaner-
ssuax atuneråne Tunup sineriå tu-
pingnåinartumik eKalugssuarpagssua-
KarsimavoK. taimanikut nunap kiå-
ssusia ilisimatup inusugtup isumå
maligdlugo kiagtusimavoK, exalug-
ssuitdlo inussutigisimassaisa ilagisi-
mavait pingårnerssaralugitdlo uma-
ssut amikorujugssuit ilagissait. ami-
korssuit tamåko Katiggamikut Kale-
ruaKarsimåput kaputaussalingmik. a-
mikorujugssuit tamåko Kulinik taliu-
ssaxartarsimåput, tåssalo amikorssuit
Kulinik taliussagdlit ilisimanexartut
sujugdlerpåt, sunauvfa Kalåtdlit-nu-
nåta exalugssuinit xangarssuardle
mamarineKardluarsimassut.
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat korérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
Østgrønlandske kæmpehajer
Universitetets guldmedalje til ung Grønlands-forsker, for studium af
forsteninger
Københavns Universitet har tildelt
stud. mag. scient. Svend Erik Bendix-
Almgreen guldmedalje for en afhand-
ling om kæmpeformer af groteske
hajer, der for 200 millioner år siden
levede udenfor Grønlands kyst.
Som student fulgte Svend Erik Ben-
dix-Almgreen med på universitetslek-
tor, dr. Eigil Nielsens Grønlands-
ekspeditioner, hvor man fandt de fir-
benede forstenede fisk og meget andet.
Eigil Nielsen fandt også forsteninger
af fortidshajer, og overlod dem til
nærmere studium hos Bendix-Alm-
green. En forskning, der med lovende
resultater kom i gang, førte til støtte
fra Grønlands geologiske undersøgel-
ser, og Bendix-Almgreen ledede i 1958
og i 1959 ekspeditioner til Østgrønland,
og på 74. nordlige breddegrad fandt
han enestående forsteninger, specielt
af hajformer, som stort set har hørt
til en nu uddød gruppe. De levede i
den periode af jordens oldtid, som
geologerne kalder permtiden, i hvilken
der i det centrale Østgrønland fandt en
række jordskorpebevægelser sted,
hvorved store dele af det tidligere
landområde blev overskyllet af et lav-
vandet hav. Kun en enkelt af de slæg-
ter af hajer, som optrådte i dette hav,
har endnu levende form. Alle andre
er uddøde, og en af disse uddøde grup-
per, Edestiderne, har været hovedob-
jektet for Almgreens undersøgelser.
Han har fundet og udgravet eksem-
plarer, der må have været op til 10
meter lange, og intet sted i verden er
der, af samme dominerende perm-haj-
gruppe, fundet så mange og så velbe-
varede eksemplarer. Det har, bogsta-
velig talt, vrimlet med hajer langs
Grønlands østkyst dengang. Klimaet
har, efter guldmedaljetagerens opfat-
telse, været tempereret, og hajerne
har levet blandt andet af verdens æld-
ste vættelys. De stammer fra blæk-
sprutter, der har en skal i ryggen, som
er trukket ud i en spids. Spidsen har
man kaldt vættelys, men det er en
længere historie om folkelig overtro.
Det har været 10-armede blæksprut-
ter, de ældst kendte 10-armede blæk-
sprutter, der har været føde for Grøn-
lands hajer.
Hvad de dog siger
_______________________
I et dagblad „A & 0“, der udkom-
mer i Hamburg, har vi fundet følgende
artikel:
„Et fint smil spillede om læberne på
den sminkede, med moderne pels jakke
klædte dame i 40 års alderen, som
åbenbart var af en „asiatisk type". Af
den nysgerrige forretningsfører i en
New York’er selvbetjeningsbutik blev
hun spurgt: „Undskyld frue. De er sik-
kert fra Hong Kong eller Tokio. Hvad
synes De om vores varer og forretnin-
gen?".
„De tager fejl", svarede hun, „jeg er
grønlænderinde og har en forretning i
Arsuk".
På den grønlandske kyst bor der ca.
11.000 grønlænderinder. 7.000 grøn-
landske familier har indenfor de sid-
ste 4 år ladet bygge een-familiehuse.
De bliver, gennem transportable die-
sel-, benzin- og motorkraftstationer,
forsynet med elektricitet på de steder,
i
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
hvor der endnu ikke er nogen fast
elektricitetsforsyning. De grønlandske
huse er udstyret med særlige kulde-
isolerende plader, og råder, som den
højeste grønlandske luksus, over en
elektrisk vandopvarmer. Motorslæder
med radio, endog store radiomodtage-
re med grammofonplader hører lige-
ledes til Grønlands-luksus’en, såvel
som bløde, polstrede møbler, der, in-
clusive luftfragt til Grønland, ikke
koster mere end i Quebec eller Mon-
treal.
Nogle tusinde grønlænderinder er så
velhavende, at de enten to og indtil
tre gange om året flyver til Quebec og
Montreal i Canada for at foretage
stor-indkøb, eller en gang til New
York. Disse vidtrej sende eskimofruer
har ikke mere noget fælles med hine
naturkvinder, som overvintrede i sne-
hytten".
Demosthenesip angalanera tupingnartoK
agdl. Loke
„ „ „ „ „ „ „ r „ r „ „ „ „ „ „ „ __________________________________________i
(nangitatc)
kapitalit 29-at
ajunårnerdlo atausinéusanane. He-
lene pinersumik nåpitsineranit uvdlut
mardluk Kimutut ikia aserutilerpoK,
tamånalo klssarululissutigå. soKutigi-
ngitsussåraluarKårsinardlugo kissar-
nerssuarminit aput avKutine augta-
lermat påsivå ernlnardluinaK ikior-
tigssarsiortariaKalerdlune.
tåssalume ilåne uvdlångussoK na-
parKalivigdlune Atangmingmut piga-
me jumup boligstøttemik igdlua su-
ngårtoK tikikamiuk sujugdliminik
matua kukilårpå taimalo silarssuaKa-
rane — ilisimajungnaerdlune.
jumoK Karoline-Amalie aitsåt
makitdlune nipimik tusåssaKalerame
mato angmariartordlugo anitdlagpoK.
„åjuna teriangniaK toKulersoK na-
lavoK!" uvine sule nalassoK suaorpå.
„tOKUtdluarniaruk amérdlugulo!"
tarKamånga akerpatdlagpå.
Karoline-Amalie nangåssulerpoK.
imaKauna teriangniaK tåuna oxalu-
massoK Demosthenes, inungnut Ka-
ningniarpatdlåKaoK!"------
uvinilo sumik oKarfigendngnago
kaputine penicilinamik imalik sålia-
Kume kaussarfianit amugamiuk De-
mosthenesip Kugtorånut imaerpå, u-
niaussåinardlugulo erxukamiuk tai-
mak nalaussårfingmut inartipå tæp-
penigdlo Kipigtordlugo.
penicilinap-åsit nakorsautip tåu-
ssuma sunut tamanut atugaussup, Ka-
låtdlit-nunåne igpigissanut tamanut,
gigtimut anernilungnermutdlume, a-
torneKartartup Demosthenesip inune-
ra ånåupå. axaguane kissarulugung-
naersimavoK, aKaguaguanilo perxig-
singårsimagame autdlarxingnigssami-
nut piarivigpoK.
„Hånseralaup avangnarparterusi-
nåusajungnarsivåtit. pujortulérartåne
pernåumik autdlaruniarpå," Karoli-
ne-Amalie pilerpoK.
pujortuléraK „Gammel Vin" isigka-
tut 20-tut takitigaoK. tåuna Hånsera-
laup Kissiaminigdlo kuitsivigssianig-
dlo nangmineK sanasimavå 3 torminik
kiklsserdlugo motorilersimavdlugulo
benzinatortumik 10-nik nakussusi-
lingmik. taimaitdlutik autdlarfigssåt
nagdliupoK.
Hånseralak, Demosthenes angutålu-
itdlo igssoråput katitdlutik 16-iusav-
dlutik. pitussaermåssuk motoria aut-
dlartipåt sukauterivigdlugo. xangame
umiatsiartå sajugpilunguarsse.
„aj ortungilaK!“ tugdlusimårdlune
Hånseralak igdlarasårpoK.
autdlaraluåinaKaut.
Demosthenesip angalanera tupingnar-
toK.
kapitalit 30-at
„soruna pujortulérKap nanca taima
imaKartigå?", autdlarsimalerdlutigdlo
Demosthenes aperivoK.
Hånseralaup pileriatdlarå tåssamiu-
na „Gammel Vin" imangåtsiarsima-
ssok. ajumisimalåranile OKåinarpoK:
„soKutåungilaK — spiller ingen rolle!
umiatsiaup narxa imaKavtugssauvoK.
Imangnera sagdliligaisa aitsarnavérsi-
måssutiglsavåt!"
nalunångilaK ingerdlåt angalaor-
nermingne iluamik nuånissårniartut,
ardlaKaKissuningme autdlaiseKardlu-
tigdlo patroneKarput åmalo sigtinik,
mågarinamik, sukunik, citronvandi-
nik, singup-puinik tugtutdlo aminik
nagsataKardluardlutik. nunaKarfing-
mile Blå-Korsime Hånseralak suju-
ligtaissugame, sujuligtaissumut tug-
dliuvdlune agdlagtugamilo imigagssa-
nik putumanartunik nagsancussisimå-
ngilaK.
ingerdlåput. suname ajortugssaK!
autdlaisitik imerérdlugit tingmissanik
Kinertuaraluaramik takussaKéngivig-
put.
taimaitdlune tændrørip åipå Kiv-
nerminik nungussorsimagunardlune
Kumut tangmigpoK. pavungarssuaK
tangmingnermine tåteråK sumik isu-
mataKarane tingmerussårtoK erKorpå
tOKUtdlugo taimalo „Gammel Vin“ip
erKaralånguanut nåkartitdlugo. tai-
mailissordlo tåterårpagssuit tikiussu-
lerput pissarnertik maligdlugo — tå-
terårpatdlagdlutik — ilartik toKutau-
ssok upikiartordlugo. taimåisagami-
me, serKulugssuaK kisimiulerpoK. si-
vitsoriångitsoK tåteråt 50 migssiliortut
pissarineKarput katerssorneKardlutig-
dlo.
tændrøre tåmavigdlune tåmarpoK.
imaKauna pavunarssuaK nunarssuav-
tinik kåvilerérsoK. Hånseralak savi-
toKalunilo erKarsariatåtdlarKeKigame
KanoK iliornigssaminik erKaissaKaria-
tårpoK. tingmiarsiutip patronisa ilåt
tiguvå tændrørivdlo inikuanut ma-
ngoriatdlaramiuk nåmautingårame
aulatinerdlunit ajornaKaoK. tauva
„Gammel Vin" atauslnarmik cylinde-
reKardlune autdlarKigpoK.
kapitalit 31-at
uvdloKerKata migssåne TovKussaK
nagdlerpåt, igdlue sungårtut ukiune-
rane inunguaKéngitsut. tamatuma ki-
ngunitsiångua Elisæus nisoralerpoK,
autdlarKåumut nisorarussåginaralu-
arame nisorapilugkiartuinarpoK imi-
ngernavårsårtup nisorarneranut er-
Kainångivigsumik nisoralerdlune. ilai-
sa tamarmik alarniarungnaerpåt.
„Elisæus, soK-una taima nisorarti-
gissutit?" Hånseralak kamagsimarpa-
lugdlune nagdligusugpalugdlunilo o-
KarpoK.
„Hik!" Elisæus nisorariarpoK ku-
ngujugdlunilo. kinå augpalorujugtui-
nauvoK sulugpågkamut ereainardlu-
ne, issai uisorisanatik.
nipangersimalerput taximavdlutik
Kanordlo ilioriarnigssamingnik naluv-
dlutik. motorip ntpå nipigissartagånit
avdlaussoK pujortulérKavdlo imang-
nerane portusiartuinartume gummit
imarpalugtitsinerat kisimik tusarssåu-
put. Elisæusip nisorarnera såkortusi-
galugtuina'rpoK.
„ila soK-una taima nisorartigiler-
sok?" Hånseralak ajutsagsimårdlune
aperivoK ilane Kiviariardlugit.
Demosthenes Kinarigsårumatdler-
dlune motorip puata Kånut KaKisima-
ssok pilerpox: „pujorsiut takoriåsa-
git! tikutå sangmivigssaringisaminut
tikuarsimavoK, igalåva aserorsimav-
dlune imåtalo ilåt peKarane."
tauva tamarmik påsilerpåt Elisæus
ajortuliorujugssuarsimassoK.
„pujorsiut KanoK iliusavarput? a-
torsinaujungnaivinguatsiarparput,
pitsaunerungila —“ ilåt autdlartika-
luardlunilo maungåinaK kipivoK Hån-
seralaup issikordlugpatdlåKingmane.
tauva avdla pilerpoK:
nangisaoK
— hver dåse er fyldt
Y med friskplukkede
C-vitamlnrige ærter
— Kivdlertussat tamarmik
értanlk C-vitamineKardluar-
tunik nuniangniutå axer-
dlortigaussunlk imaKarput

28