Atuagagdliutit - 30.11.1961, Blaðsíða 12

Læserbreve
- KLIP
Ønskekoncerten
Det er ikke spor morsomt for en
indsender, når ønskepladen bliver
erstattet med en anden. Der er indtil
nu fremkommet flere forslag, men der
er ingen, der har reageret endnu. Det
er nu på tide, at man tilrettelægger
ønskekoncerten på en bedre måde.
Jeg vil gerne foreslå, at man i tide
meddeler lytterne, at man ikke har
den og den plade, og spørger indsen-
deren om han har noget imod, at man
erstatter den med en bestemt plade. Så
kan indsenderne herefter telegrafisk
meddele ønskekoncerten, at man ac-
cepterer forslaget, eller at man vil ha-
ve en anden plade i stedet for. Man
kan bruge en bestemt aften til at
orientere lytterne om den kommende
ønskekoncert. Sådan som fremgangs-
måden er i øjeblikket, er det ikke
rigtigt at kalde det ønskekoncerten.
Der er snarere tale om pladeønsker,
valgt af ønskekoncerten.
(Forkortet af red).
Edvard Zeeb, UmanaK.
Vi har forelagt det for radiofonichef
Frederik Nielsen, der svarer:
Man forstår egentlig godt den util-
fredshed, som indsenderen — i lighed
med andre — har givet udtryk for.
Derfor må jeg gentage den redegørel-
se, jeg er fremkommet med flere gan-
ge før.
Først og fremmest tilrettelægges
ønskekoncerten selvfølgelig efter lyt-
ternes ønsker, men visse vanskelighe-
der har altid gjort sig gældende. F.
eks.:
Det er ikke alle ønsker, vi kan imø-
dekomme. I reglen mangler vi de nye-
ste grammofonplader, og det er be-
grænset, hvad vi har af salmer og
sange.
Meget ofte modtages der ønsker
med titler, der er umulige at læse eller
forstå.
Antallet af ønsker er stadigt stigen-
de. Derfor er vi nødsaget til at slå
flere „beslægtede" ønsker sammen for
ikke at lade hilsener udgå. Der kan
ikke afses mere tid til ønskekoncer-
terne, og det kan ske, at vi før eller
senere indfører princippet med lod-
trækning.
Indsenderens forslag må jeg des-
værre betegne som uigennemførligt.
Må jeg så fremkomme med et for-
slag: Hvis ønskets bestemte titel har
en underordnet betydning for indsen-
derne, modtages der meget gerne øn-
sker, der kun angiver arten, f. eks.
„harmonika", „klaverstykke", „vals",
„korsang" o. s. v. Derved kan der også
opnås en større variation af melo-
dierne.
Til sidst vil jeg fortælle Dem, at ud-
sendelse af ønskekoncerterne bekostes
af radiofonien, medens gebyrerne ind-
går i et fond, hvis midler anvendes
som tilskud til institutioner og lignen-
de, der varetager børnenes vel.
Frederik Nielsen.

til herrer og damer — elegant
og slidstærkt — skoen De straks
er dus med.
angutinut arnanutdlo — iluserig-
sut Kajangnaitsutdlo — kamigpait
iluarilmgitsårsinåungisatit.
Knagende stærk med god plads til
tæerne — den helt rigtige børnesko.
Kajangnaitsorujugssuit inussanut inig-
ssaxardluartut — aitsåt tåssa mérKanut
kamigpait.
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
■ / //
vejr
Del er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
A/S GALLE & JESSEN
Lev. til dat kgl. danske hof
Unge grønlændere
har for lidt interesser
Med denne overskrift tænker jeg på
den kendsgerning, at unge mennesker
så sjældent kommer frem med en ide
eller udtalelse i vore efterhånden ikke
få blade og tidsskrifter. Men når der
engang imellem dukker et ungt navn
op, er det som regel kun for at be-
rette om en børnefortælling eller en
selvoplevelse, beregnet til små børn.
Dette skyldes sikkert ikke mangel på
ideer eller tanker, men snarere savn
af selvtillid og muligvis vejledning.
På den anden side skyldes de unges
manglende interesse til vore blade og
aviser efter min mening ikke alene de-
res manglende vilje, men også blad-
virksomhedernes utilstrækkelige hen-
syn til de unges problemer og behov.
Hvad med os
udstedskvinder
Foranlediget af flere opfordringer
fra mine byfællerinders side skal jeg
herved tillade mig at komme med nog-
le bemærkninger angående en radio-
udsendelse, en reportage fra Egedes-
minde den 13. oktober 1961, hvor Sa-
lamine Rasmussen fortalte om sine
skindarbejder og de priser, hun for-
langte for sine arbejder.
Der er sikkert mange grønlænder-
inder, der dagligt sysler med de slags
arbejder, som den omtalte aften har
tænkt som så, at det ville være rart
om en virkelig dygtig grønlænder-
kvinde kom frem med sine ideer om
skindarbejder, deres udførelse og kva-
litet, sådan som kun en samvittigheds-
fuld grønlænderkvinde kunne gøre re-
de for den slags ting. — Kort sagt
tror jeg nu, at en udstedskvinde i vo-
re dage har forudsætninger til at hæv-
Bladene har selvfølgelig lov til at
medtage humoristiske artikler, men de
må også i højere grad end hidtil tæn-
ke på de unges interesser. Unge men-
nesker på min alder er allesammen
glade for at læse om de store mænds
tildragelser og løbebane og lignende.
Radioen har ganske vist serveret den
slags beretninger, men heller ikke
fyldestgørende. Forskellige ungdoms-
foreninger har jo også deres egne avi-
ser, men disse er som regel kun be-
regnet til foreningsmedlemmerne og
udgives i begrænset omfang. Jeg tæn-
ker hermed på et blad som A/G, som
efter min mening må tage mere hen-
syn til de unges interesser.
David Heilmann, Sukkertoppen
Os bekendt har A/G’s redaktion al-
drig afvist indlæg fra unge, der øn-
skede at lufte deres problemer. Det
fremgår ikke klart af indlæget, hvad
David Heilmann mener med „proble-
mer", men hvis det er uddannelses-
spørgsmål og dermed beslægtede em-
ner, som turde være den grønlandske
ungdoms største problem i dag, må
hans kritik afvises. A/G har til over-
mål beskæftiget sig med den slags
ungdomsproblemer. Red.
Forsinket
jubilæumshilsen
Fra en tysk læser af A/G, som ved
selvstudium har lært det danske sprog
har vi modtaget nedenstående brev,
som vi gengiver ordret:
„Mine herrer! Jeg tillader mig her-
ved at fremsende Dem vedlagt et ud-
snit fra „Westdeutsche Allgemeine
Zeitung", Duisburg, af i dag med over-
skriften „Es geschah vor 100 Jahren",
det vil sige, at det skete for 100 år si-
den. Indlæget vedrører Deres enestå-
ende avis.
Endskønt jeg har læst Deres avis
A/G siden 1956, fra og med 1. januar
1959 helt regelmæssigt, og jeg ved,
avisen fejrede 100 års jubilæum alle-
rede i januar i år, føler jeg en særlig
trang til at gratulere ATUAGAG-
DLIUTIT hjerteligt med de 100, om-
end forsinket. Må jeg desuden sige
Dem, at en bogbinder her i byen har
indbundet ATUAGAGDLIUTIT’s ni-
oghalvfemsindstyvende og hundrede
årgang så fint og holdbart, at jeg nu
ejer både alle numrene fra 1959 og 60
komplette, og ligeledes 2 værdifulde
håndbøger vedrørende et fjernt land,
som jeg nærer ret udprægede og vel-
mente sympatier for.
Skulle De have lejlighed til at af-
trykke mit beskedne brev eller gengi-
ve det fotografisk i et af de følgende
numre af A/G, er jeg Dem meget tak-
nemmelig. Mon De også i så fald kun-
ne overlade mig tilsvarende nummer
gratis? (Jeg kaster nemlig aldrig bort
A/G’s numre.) Såvel lærerige som pro-
blematiske emner findes der i næsten
hvert eneste nummer af Deres blad,
og billederne taler deres eget sprog,
1 hvor vel jeg er tysker og har tilegnet
mig danske kundskaber slet og ret ved
selvstudium — undskyld derfor mine
fejl.
Til sidst skal jeg spørge, om De i
løbet af ugerne, der kommer, kan ef-
terspørge i avisen, om der er en per-
son i Godthåb (eller andre byer natur-
ligvis), der interesserer sig for en ven-
skabelig korrespondance med mig på
dansk. (Jeg er imidlertid gift og har
2 børn, der er 12 og 9 år gamle). Jeg
skulle være i stand til at diskutere
forskellige emner. På forhånd tak for
det. Undskyld, jeg tog mig den frihed
at bede Dem om disse linier".
Med venlig hilsen
Heinz Ortwein,
Duisburg-Wanheimerort,
Eschenstrasse 11,
Vesttyskland.
de sig i denne nationale beskæftigelse,
og at en udtalelse om, at udstedskvin-
dernes arbejder som regel er formløse
og dårlige, er grebet ud af luften.
Denne udtalelse skal ikke forstås
som et udslag af misundelse over Sa-
lamine Rasmussens fremragende fær-
digheder. Jeg var blot støt over hendes
nedsættende bemærkninger om ud-
stedskvindernes skindarbejder.
Den omtalte aften indrømmede fru
Rasmussen, at hun daglig får mange
kunder, som gerne ville have et skind-
arbejde. Hun fortalte, at hun tit ikke
havde den ønskede vare færdig hos
sig, hvorfor hun kunne meddele den
pågældende kunde, at hun kunne have
den ønskede taske færdig ved midnat.
Et sådant arbejde kan ikke være 100
pct. godt, hvad udførelse og kvalitet
angår. Det ved enhver grønlænder-
kvinde.
Jeg vil til slut gerne opfordre en-
hver udstedskvinde til fortsat at ar-
bejde omhyggeligt med ethvert skind-
arbejde, der tænkes omsat i penge.
Kun derved kan vi hævde os over for
bykvindemes fremragende arbejder.
(Forkortet af red.)
Eva Møller, Agto.
Haslev Orgel Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser altid på lager
Bsbjerglp »tiputaussanUc niorauteKarfla
nangmlnérdluta nunamlt avdlanlt plsl-
ssarpugut — kataloge akeK&ngilaa
Kalåtdlit-nunåne nunasarflngnlt
tamanlt plniarflginesartarpugut
Tre grønlandske sømænd fortæller
om deres uddannelse i Danmark
Det, vi gerne vil fortælle her, er sik-
kert gammelkendt hos de fleste grøn-
lændere, og dog blev vi enige om, at
mange af vore jævnaldrende lands-
mænd kunne være interesseret i med
tiden at komme ind i en sømandsskole,
som vi her vil fortælle om.
Vi skal ærligt indrømme, at vi ikke
havde tænkt på, at en sømandsskole i
Danmark kræver så meget af sine ele-
ver, end at vi forholdsvis nemt kunne
klare os igennem. Men nu er vi blevet
klogere. Som ikkeindfødt dansker har
vi måttet døje meget i denne skole på
grund af sprogvanskelighederne.
Vi har allesammen gode og taknem-
melige tanker om sømandsskolen i
Grønland, som vi først har måttet
igennem, før vi begyndte at tænke på
en rigtig dansk sømandsskole. Så snart
vi blev indskrevet i en dansk sømands-
skole, opdagede vi, at der krævedes
meget mere end selve den faglige vi-
den, vi har fået fra skolen hjemme i
Grønland, og at vi ikke kunne op-
fylde kravene, hvis vi ikke kunne ud-
trykke os rigtigt på dansk. Ud fra
vore bitre erfaringer vil vi derfor ger-
ne opfordre vore kammerater i Grøn-
land på det mest indtrængende til at
dygtiggøre sig i det danske sprog, når
de ønsker at gennemgå en dansk sø-
mandsskole.
Angående selve skolegangen kan vi
i store træk fortælle følgende:
Skolen begynder hver dag kl. 8 om
morgenen og varer til kl. 6 om af-
tenen. Kun om lørdagen holdes der fri
kl. 12. Skolen ledes af en afmønstret
(pensioneret) skipper ved navn Han-
sen. Det er vort indtryk, at skipperen
er vældig glad for at undervise flere
grønlændere end vi tre, ligesom han
sikkert aldrig siger nej til en ung dan-
sker, der gerne vil prøve lykken som
elev. Den eneste hindring for den
gamle sømands virkelyst er pladsman-
gelen
Denne skole er efter vor opfattelse
en udmærket skole med samme ånd og
principper, som vi er vant til fra Grøn-
land. Det er vort håb, at flere grøn-
landske sømænd med interesse vil føl-
ge skolens resultater.
David, Nikolaj og Herjulf,
/David Holm, Billum Kro,
Billum.
12