Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.11.1961, Síða 28

Atuagagdliutit - 30.11.1961, Síða 28
Tunume eKalugssuarujugssuit Kalåtdlit-nunane umassut ujarångorsimassut ilisimassagssar- siorfigineKarneråne Universitetip guldmedalje ilisimatumut inusugtumut atarKinausiusimavå Københavnime universitetip ilisi- matoK inusugtoK stud. mag. scient. Svend Erik Bendix-Almgreen guld- medalje-mik atandnausersimavå Tu- nup sineriåne exalugssuarujugssuar- nik ukiutdlo 200 milliunit matuma su- jornagut umassusimassunik misigssu- isimanera pivdlugo. Svend Erik Bendix-Almgreen ilini- arnertujuvdlunilo universitetip lekto- ria ilisimatoK Eigil Nielsen Kalåtdlit- nunanut ilisimassagssarsiormat ilagi- simavå taimanilo aulisagkat sisama- vigdlit ujarångornikut avdlarpagssu- itdlo navssårisimavait. Eigil Nielsen- ip åma eKalugssuarujugssuit ujarå- ngornikut navssårisimavai misigssu- ivfigerKingneKarnigssaitdlo Bendix- Almgreenimut isumagissagssångorti- simavdlugit. taimatut misigssuinialer- nex autdlarKåumutdle iluagterérsi- mavoK Kalåtdlit-nunånilo ujaragsiui- sitsexatigingnik tapersersorneKartoK ingerdlåneKalerpoK Bendix-Alm- greenimit 1958-ime 1959-imilo suju- lerssorneKardlune. taimatut ilisima- ssagssarsiornermingne Tunup ilåne avdlorniussat sanimukartut 74 nalåne KaKutigoKissunik exalugssuaruj ugssu- arnik ujarångornernik navssårsimå- put, tåssa amerdlanertigut måna u- massujungnaersimassunik. aulisaga- jugssuit tamåko umassusimåput nu- narssup ukiuisa sujugdlersåne ilisi- matutut permtidenimik tainexartar- tune. ukiune tamåkunane Kalåtdlit- nunåta tunuane nuna avdlångorarsi- maKaoK nunausimagaluartordlo ang- nertOKissoK imåinångorsimavdlune. e- Kalugssuit ujarångorsimassut navsså- rineKartut atauseK kisime pinane må- na tamarmik umassujungnaersimå- put, tamåkulo umassujungnaersima- ssut ilait atautsit — Edestiderne Alm- greenip ilisimassagssarsiornermine tungaviginerpausimavai. agssainerme navssårineKartut ilait 10 meter anguvdlugo takissusexartar- simagunartut sujornatigutdlo nunar- ssup ilåne navssårineKarsimångitsut, tåssa ukiut pineKartut nalåne uma- ssusimassut amerdlaKissut tupingnar- tumik tamarmiuvdlutigdlo ersserxa- rissuseKarsiméput. ukiut taimaner- ssuax atuneråne Tunup sineriå tu- pingnåinartumik eKalugssuarpagssua- KarsimavoK. taimanikut nunap kiå- ssusia ilisimatup inusugtup isumå maligdlugo kiagtusimavoK, exalug- ssuitdlo inussutigisimassaisa ilagisi- mavait pingårnerssaralugitdlo uma- ssut amikorujugssuit ilagissait. ami- korssuit tamåko Katiggamikut Kale- ruaKarsimåput kaputaussalingmik. a- mikorujugssuit tamåko Kulinik taliu- ssaxartarsimåput, tåssalo amikorssuit Kulinik taliussagdlit ilisimanexartut sujugdlerpåt, sunauvfa Kalåtdlit-nu- nåta exalugssuinit xangarssuardle mamarineKardluarsimassut. Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere Porte og låger Alt smedearbejde — Alle reparationer ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat KagssutaussårKat korérKat saviminernit nuio- ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit nautsivitdlo matugssait. EMIL DEDERDING Glasvej 10 — København NV, Ægir 103 Østgrønlandske kæmpehajer Universitetets guldmedalje til ung Grønlands-forsker, for studium af forsteninger Københavns Universitet har tildelt stud. mag. scient. Svend Erik Bendix- Almgreen guldmedalje for en afhand- ling om kæmpeformer af groteske hajer, der for 200 millioner år siden levede udenfor Grønlands kyst. Som student fulgte Svend Erik Ben- dix-Almgreen med på universitetslek- tor, dr. Eigil Nielsens Grønlands- ekspeditioner, hvor man fandt de fir- benede forstenede fisk og meget andet. Eigil Nielsen fandt også forsteninger af fortidshajer, og overlod dem til nærmere studium hos Bendix-Alm- green. En forskning, der med lovende resultater kom i gang, førte til støtte fra Grønlands geologiske undersøgel- ser, og Bendix-Almgreen ledede i 1958 og i 1959 ekspeditioner til Østgrønland, og på 74. nordlige breddegrad fandt han enestående forsteninger, specielt af hajformer, som stort set har hørt til en nu uddød gruppe. De levede i den periode af jordens oldtid, som geologerne kalder permtiden, i hvilken der i det centrale Østgrønland fandt en række jordskorpebevægelser sted, hvorved store dele af det tidligere landområde blev overskyllet af et lav- vandet hav. Kun en enkelt af de slæg- ter af hajer, som optrådte i dette hav, har endnu levende form. Alle andre er uddøde, og en af disse uddøde grup- per, Edestiderne, har været hovedob- jektet for Almgreens undersøgelser. Han har fundet og udgravet eksem- plarer, der må have været op til 10 meter lange, og intet sted i verden er der, af samme dominerende perm-haj- gruppe, fundet så mange og så velbe- varede eksemplarer. Det har, bogsta- velig talt, vrimlet med hajer langs Grønlands østkyst dengang. Klimaet har, efter guldmedaljetagerens opfat- telse, været tempereret, og hajerne har levet blandt andet af verdens æld- ste vættelys. De stammer fra blæk- sprutter, der har en skal i ryggen, som er trukket ud i en spids. Spidsen har man kaldt vættelys, men det er en længere historie om folkelig overtro. Det har været 10-armede blæksprut- ter, de ældst kendte 10-armede blæk- sprutter, der har været føde for Grøn- lands hajer. Hvad de dog siger _______________________ I et dagblad „A & 0“, der udkom- mer i Hamburg, har vi fundet følgende artikel: „Et fint smil spillede om læberne på den sminkede, med moderne pels jakke klædte dame i 40 års alderen, som åbenbart var af en „asiatisk type". Af den nysgerrige forretningsfører i en New York’er selvbetjeningsbutik blev hun spurgt: „Undskyld frue. De er sik- kert fra Hong Kong eller Tokio. Hvad synes De om vores varer og forretnin- gen?". „De tager fejl", svarede hun, „jeg er grønlænderinde og har en forretning i Arsuk". På den grønlandske kyst bor der ca. 11.000 grønlænderinder. 7.000 grøn- landske familier har indenfor de sid- ste 4 år ladet bygge een-familiehuse. De bliver, gennem transportable die- sel-, benzin- og motorkraftstationer, forsynet med elektricitet på de steder, i elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner- mutdlo tungassut. hvor der endnu ikke er nogen fast elektricitetsforsyning. De grønlandske huse er udstyret med særlige kulde- isolerende plader, og råder, som den højeste grønlandske luksus, over en elektrisk vandopvarmer. Motorslæder med radio, endog store radiomodtage- re med grammofonplader hører lige- ledes til Grønlands-luksus’en, såvel som bløde, polstrede møbler, der, in- clusive luftfragt til Grønland, ikke koster mere end i Quebec eller Mon- treal. Nogle tusinde grønlænderinder er så velhavende, at de enten to og indtil tre gange om året flyver til Quebec og Montreal i Canada for at foretage stor-indkøb, eller en gang til New York. Disse vidtrej sende eskimofruer har ikke mere noget fælles med hine naturkvinder, som overvintrede i sne- hytten". Demosthenesip angalanera tupingnartoK agdl. Loke „ „ „ „ „ „ „ r „ r „ „ „ „ „ „ „ __________________________________________i (nangitatc) kapitalit 29-at ajunårnerdlo atausinéusanane. He- lene pinersumik nåpitsineranit uvdlut mardluk Kimutut ikia aserutilerpoK, tamånalo klssarululissutigå. soKutigi- ngitsussåraluarKårsinardlugo kissar- nerssuarminit aput avKutine augta- lermat påsivå ernlnardluinaK ikior- tigssarsiortariaKalerdlune. tåssalume ilåne uvdlångussoK na- parKalivigdlune Atangmingmut piga- me jumup boligstøttemik igdlua su- ngårtoK tikikamiuk sujugdliminik matua kukilårpå taimalo silarssuaKa- rane — ilisimajungnaerdlune. jumoK Karoline-Amalie aitsåt makitdlune nipimik tusåssaKalerame mato angmariartordlugo anitdlagpoK. „åjuna teriangniaK toKulersoK na- lavoK!" uvine sule nalassoK suaorpå. „tOKUtdluarniaruk amérdlugulo!" tarKamånga akerpatdlagpå. Karoline-Amalie nangåssulerpoK. imaKauna teriangniaK tåuna oxalu- massoK Demosthenes, inungnut Ka- ningniarpatdlåKaoK!"------ uvinilo sumik oKarfigendngnago kaputine penicilinamik imalik sålia- Kume kaussarfianit amugamiuk De- mosthenesip Kugtorånut imaerpå, u- niaussåinardlugulo erxukamiuk tai- mak nalaussårfingmut inartipå tæp- penigdlo Kipigtordlugo. penicilinap-åsit nakorsautip tåu- ssuma sunut tamanut atugaussup, Ka- låtdlit-nunåne igpigissanut tamanut, gigtimut anernilungnermutdlume, a- torneKartartup Demosthenesip inune- ra ånåupå. axaguane kissarulugung- naersimavoK, aKaguaguanilo perxig- singårsimagame autdlarxingnigssami- nut piarivigpoK. „Hånseralaup avangnarparterusi- nåusajungnarsivåtit. pujortulérartåne pernåumik autdlaruniarpå," Karoli- ne-Amalie pilerpoK. pujortuléraK „Gammel Vin" isigka- tut 20-tut takitigaoK. tåuna Hånsera- laup Kissiaminigdlo kuitsivigssianig- dlo nangmineK sanasimavå 3 torminik kiklsserdlugo motorilersimavdlugulo benzinatortumik 10-nik nakussusi- lingmik. taimaitdlutik autdlarfigssåt nagdliupoK. Hånseralak, Demosthenes angutålu- itdlo igssoråput katitdlutik 16-iusav- dlutik. pitussaermåssuk motoria aut- dlartipåt sukauterivigdlugo. xangame umiatsiartå sajugpilunguarsse. „aj ortungilaK!“ tugdlusimårdlune Hånseralak igdlarasårpoK. autdlaraluåinaKaut. Demosthenesip angalanera tupingnar- toK. kapitalit 30-at „soruna pujortulérKap nanca taima imaKartigå?", autdlarsimalerdlutigdlo Demosthenes aperivoK. Hånseralaup pileriatdlarå tåssamiu- na „Gammel Vin" imangåtsiarsima- ssok. ajumisimalåranile OKåinarpoK: „soKutåungilaK — spiller ingen rolle! umiatsiaup narxa imaKavtugssauvoK. Imangnera sagdliligaisa aitsarnavérsi- måssutiglsavåt!" nalunångilaK ingerdlåt angalaor- nermingne iluamik nuånissårniartut, ardlaKaKissuningme autdlaiseKardlu- tigdlo patroneKarput åmalo sigtinik, mågarinamik, sukunik, citronvandi- nik, singup-puinik tugtutdlo aminik nagsataKardluardlutik. nunaKarfing- mile Blå-Korsime Hånseralak suju- ligtaissugame, sujuligtaissumut tug- dliuvdlune agdlagtugamilo imigagssa- nik putumanartunik nagsancussisimå- ngilaK. ingerdlåput. suname ajortugssaK! autdlaisitik imerérdlugit tingmissanik Kinertuaraluaramik takussaKéngivig- put. taimaitdlune tændrørip åipå Kiv- nerminik nungussorsimagunardlune Kumut tangmigpoK. pavungarssuaK tangmingnermine tåteråK sumik isu- mataKarane tingmerussårtoK erKorpå tOKUtdlugo taimalo „Gammel Vin“ip erKaralånguanut nåkartitdlugo. tai- mailissordlo tåterårpagssuit tikiussu- lerput pissarnertik maligdlugo — tå- terårpatdlagdlutik — ilartik toKutau- ssok upikiartordlugo. taimåisagami- me, serKulugssuaK kisimiulerpoK. si- vitsoriångitsoK tåteråt 50 migssiliortut pissarineKarput katerssorneKardlutig- dlo. tændrøre tåmavigdlune tåmarpoK. imaKauna pavunarssuaK nunarssuav- tinik kåvilerérsoK. Hånseralak savi- toKalunilo erKarsariatåtdlarKeKigame KanoK iliornigssaminik erKaissaKaria- tårpoK. tingmiarsiutip patronisa ilåt tiguvå tændrørivdlo inikuanut ma- ngoriatdlaramiuk nåmautingårame aulatinerdlunit ajornaKaoK. tauva „Gammel Vin" atauslnarmik cylinde- reKardlune autdlarKigpoK. kapitalit 31-at uvdloKerKata migssåne TovKussaK nagdlerpåt, igdlue sungårtut ukiune- rane inunguaKéngitsut. tamatuma ki- ngunitsiångua Elisæus nisoralerpoK, autdlarKåumut nisorarussåginaralu- arame nisorapilugkiartuinarpoK imi- ngernavårsårtup nisorarneranut er- Kainångivigsumik nisoralerdlune. ilai- sa tamarmik alarniarungnaerpåt. „Elisæus, soK-una taima nisorarti- gissutit?" Hånseralak kamagsimarpa- lugdlune nagdligusugpalugdlunilo o- KarpoK. „Hik!" Elisæus nisorariarpoK ku- ngujugdlunilo. kinå augpalorujugtui- nauvoK sulugpågkamut ereainardlu- ne, issai uisorisanatik. nipangersimalerput taximavdlutik Kanordlo ilioriarnigssamingnik naluv- dlutik. motorip ntpå nipigissartagånit avdlaussoK pujortulérKavdlo imang- nerane portusiartuinartume gummit imarpalugtitsinerat kisimik tusarssåu- put. Elisæusip nisorarnera såkortusi- galugtuina'rpoK. „ila soK-una taima nisorartigiler- sok?" Hånseralak ajutsagsimårdlune aperivoK ilane Kiviariardlugit. Demosthenes Kinarigsårumatdler- dlune motorip puata Kånut KaKisima- ssok pilerpox: „pujorsiut takoriåsa- git! tikutå sangmivigssaringisaminut tikuarsimavoK, igalåva aserorsimav- dlune imåtalo ilåt peKarane." tauva tamarmik påsilerpåt Elisæus ajortuliorujugssuarsimassoK. „pujorsiut KanoK iliusavarput? a- torsinaujungnaivinguatsiarparput, pitsaunerungila —“ ilåt autdlartika- luardlunilo maungåinaK kipivoK Hån- seralaup issikordlugpatdlåKingmane. tauva avdla pilerpoK: nangisaoK — hver dåse er fyldt Y med friskplukkede C-vitamlnrige ærter — Kivdlertussat tamarmik értanlk C-vitamineKardluar- tunik nuniangniutå axer- dlortigaussunlk imaKarput 28

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.