Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-af sisamångornen jénuårip 18-iat 1962 Nr. 2
De 66 tjenestemænd skal ikke
bestemme Grønlands lønpolitik
Landsrådsmedlem Hans Lynge, Egedesminde, erklærer sig for
modstander af 25 pct. reglens ophævelse. Højere lønninger vil
være uforsvarligt overfor produktionen
Fra landsrådsmedlem Hans Lynge,
Egedesminde, har vi modtaget neden-
stående artikel, der omhandler dis-
kussionen om 25 pct.s reglen, den re-
gel, hvorefter lønningerne blandt
grønlandske tjenestemænd ligger 25
pct. under de tilsvarende tjeneste-
mænds lønninger i Danmark. Hans
Lynge skriver indledningsvis, at em-
net ganske vist er godt debatteret bå-
de i Grønland og Danmark, men han
vil gerne fremsætte sine egne tanker
om dette problem. Hans Lynge skriver
videre:
Allerede inden jeg kom ind i Grøn-
landsudvalgets arbejde, har jeg flere
gange fået spørgsmålet forelagt fra
forskellige sider, ligesom det var ual-
mindelig aktuelt under det sidst af-
holdte folketingsvalg, idet mange kan-
didater ved denne lejlighed har måttet
være skydeskive for mange nærgåen-
de antydninger om spørgsmålet. Og til
trods for, at det af mange af de den-
gang opstillede kandidater betegnedes
som en slags „lokkemad", er jeg nu
bange for, at disse dengang aktive tals-
mænd for sagen har solgt skindet for
tidligt. Utilfredsheden for den sted-
fundne lønregulering af de grønland-
ske tjenestemænds honorarer er sta-
digvæk lige stor såvel i Danmark som
i Grønland.
Det vil måske være uforståeligt for
mange, at jeg nu siger, at jeg for mit
vedkommende ikke finder grund til
omgående at lave om på denne ord-
ning, hvis levefoden for fiskerne, fan-
gerne, arbejdsmændene og mindre
lønnede bestillingsmænd samtidig kan
hæves.
løn oc produktion
Der findes intet land i verden, der
har en lønpolitik, som ikke er nøje
afpasset efter landets produktion.
Denne lov må også gælde vort eget
land. I den senere tid har vi gang på
gang stået over for den kendsgerning,
at vor eksport af vore egne produkter
giver underskud, og at dette under-
skud hvert år bliver udlignet i form
af statstilskud. En sådan udvikling er
i høj grad hæmmende for samfundets
trivsel som helhed, og for at få rettet
denne svaghed må vi først og frem-
mest arbejde for at hæve produktionen
op, den eneste vej, ad hvilken vi kan
finde frem til bedre levevilkår og høj-
ere levestandard.
Hver eneste forhøjelse af lønninger-
ne i vort land betyder tilsvarende for-
øgelse af underskuddet i produktionen,
og dette gælder i høj grad stadigvæk,
så længe vor produktion er så lille.
Dette forhold er i modstrid med vort
mål, idet det for fremtiden er at stå
På egne ben økonomisk, og dette mål
kan kun nås ved fortsatte anstrengel-
ser for at reducere og lette landets
byrde i form af tiltagende underskud.
Hvorvidt vi kan nå målet og på hvil-
ken måde kan kun fremtiden vise. Ind-
til da er vi underlagt den danske stats
hjælpende hånd.
Denne ikke så lidt bitre kendsger-
ning er netop grunden til, at alle al-
vorlige forhandlinger og lønspørgsmål
så tit løber mod en uigennemtrængelig
mur, nemlig produktionen og dennes
bæreevne.
MALPLACEREDE KRAV
Den del af befolkningen, der har
med produktionen at gøre, har til sta-
dighed store økonomiske vanskelig-
heder, og den danske stat er fortsat
indforstået med at yde en økonomisk
garanti for vore producenter, og netop
på dette punkt dukker uvilkårligt et
spørgsmål op, nemlig hvilke garantier
den grønlandske produktion er i stand
til at opvise. Og der ligger vanskelig-
heden!
På baggrund af alt dette er kra-
vet om ophævelse af 25 pct.-ord-
ningcn fra de grønlandske tjene-
stemænds side meget malplaceret
og synes uigennemførligt — Hvor-
for? — Fordi den udvikling, vi nu
er i, og de krav, der stilles fra sam-
fundets side, må vi være fælles om
at bære. Det er ikke retfærdigt
fortsat at forbedre de fastlønnedes
lønforhold, når disse efter statistik-
ken i forvejen har større levefod
end fiskerne og fangerne.
KUN 66 PERSONER
Lønningerne for bestillingsmændene
og fastlønnede arbejdere er fornylig
forbedret betydeligt, hvorimod de frie
erhvervsdrivende kun fik mindre for-
højelse af deres priser, idet disse er
afhængige af priserne på verdensmar-
kedet. Derfor kan vi vedblivende ikke
forbedre lønmodtagernes kår, hvis vi
er interesseret i at formindske landets
underskud. På baggrund af det må vi
indse, at utilfredsheden hos tjeneste-
mændene med 25 pct.s reduktionen af
lønnen og de faglærte arbejderes
krav om større lønninger ikke kan for-
svares.
De grønlandske tjenestemænd,
der her er tale om, drejer sig kun
om 66 personer, og disse forholds-
vis få mennesker kan ikke bestem-
me landets lønpolitik, og de har
heller ingen grund til at forlange
mere, når vi ved, at disse 66 per-
soner i forvejen har højere levefod
end andre lønmodtagere og frie er-
hvervsdrivende. Vi som har påta-
get os forhandlinger med myndig-
hederne må naturligvis først og
fremmest tage hensyn til flertallets
interesser.
Man siger gerne, at de lønninger, vi
her har beskæftiget os med — ikke
har nogen indflydelse på produktio-
Ausiangne landsrådimut ilau-
ssortamit Hans Lyngemit agdlagaK
una tigusimavarput, kalåtdlit tje-
nestemandit Danmarkime tjeneste-
mandit akigssautåinut naleruiut-
dlugit 25 pct-imik ilångdivfigine-
Kartarnerånik imaKartOK. Hans
Lynge autdlarudumut agdlagpo-K
tamdna nunavtine Danmarkimilo
sangmineKarsimagalua-KissoK,
nangmineK åma OKauseuarfigildr-
niardlugo, nangigpordlo:
nunavta sujunigssåne KanoK inger-
dlauseKarnigssamik atautsimititanut
ilångutingikatdlaramale, inatsissartu-
nutdlunit kingugdlermik xinersisso-
xångikatdlarmat KinerKusårtunut a-
perKutigineKartåinarpoK tamåna år-
xigssussinex KanoK igineKarnersoK,
tamatigutdlo xinerxusårtut avångugi-
ssorujugssugunarpåt, „neidtatutdlo"
pérneKartariaKarnerardlugo nerior-
ssualårutigissarunaKalugo, nalunå-
ngeKaordlo tamåna avKutauvdlune i-
sumaKatigssarsiorfigineKarsimaKissoK.
kalåtdlit ingmikut piginåussusigdlit
xavdlunåtut aningaussernexarnermi-
kut ingmikut ilångaivfigineKarnerat
nunavtine Danmarkimilo mamiagine-
KaKalune nivdliautigineKaKaoK.
erxumiginexåsagunaraluarpox, u-
vangale taimatut åridgssussivfigine-
KarneK piårpatdlåmik avdlångorterxi-
savdlugo pissariaKartingikiga, imalu-
nit ilångaivfigineKarnerup migdliat-
dlagtinexarnigsså aitsåt pissariaxarti-
kiga aulisartut, piniartut, sulissartut
iliniagaKarsimångitsut atorfigdlitdlo
akigssarsiakinerussut sujugdliuvdlu-
tik imalunit peKatauvdlutik inuniar-
nermingne angnertunerussumik pig-
ssarsiagssaKartitaulisagpata.
akigssautit niorKutigssiornerdlo
silarssuarme nålagauvfexångilax a-
kigssarsiat tungaisigut årxigssussini-
kut tunissaigssiornermik tungavexå-
ngitsumik, tamatigutdle nålagauvfiup
pigssarsiarisinaussai najorKutaralugit
aningaussarsiat avguatårnexartardlu-
tik. tamåna nunavtinut tugtisavdlu-
go pissariaxardluinarpox. ukiune ki-
ngugdliunerussune avémut niuverne-
rup nékartorutiginexartarnera tuså-
nen. Dette er forkert. Alle borgere i
samfundet, hvad enten de er lønmod-
tagere eller ikke, er underlagt samme
pligter og må være med til at bære
byrden.
DEM DER BLIVER I DANMARK
I denne forbindelse skal også omta-
les det forhold, at unge grønlændere
efter endt uddannelse i Danmark som
regel bliver boende i Danmark og har
svært ved at bestemme sig, hvorvidt
de skal vende tilbage til Grønland el-
ler ikke, et forhold som undskyldes
med, at de får mindre lønninger i
Grønland end i Danmark. Ingen kan
tvinge disse grønlændere til at rejse
tilbage til Grønland. Men hvis jeg var
en af dem, tror jeg ikke, jeg ville be-
tænke mig på at rejse tilbage til Grøn-
land, så snart jeg havde den nødven-
dige uddannelse, i bevidstheden om, at
mit land og mine landsmænd har brug
for netop den uddannelse, jeg har fået.
Når vi beskæftiger os med spørgs-
målet vedrørende lønninger, så må vi
altid tænke på landets ydeevne som
helhed. Vi må vænne os til tanken om,
at vore økonomiske kår er afhængige
af landets erhvervsmæssige stade, og
at vor levefod er nøje knyttet til lan-
dets produktivitet.
Vi har mange mål at stræbe efter,
men uanset hvilken slags arbejde vi
har og lever af, må vi være klar over,
at vor fremtid ikke bliver lysere, så
længe vi økonomisk ikke er uaf-
hængige. Alle kræfter må sættes ind
for at ophjælpe produktionen, idet vi
kun på den måde kan stå på egne ben.
Kun derved kan vi forbedre vore kår
og dække landets underskud.
massaoKaoK, nåkartorutitdlo tamati-
gut Danmarkip nålagauvfiata tapi-
ssarneratigut aitsåt matunexartardlu-
tik. taima ineriartorneK inuiaxatigit
ineriartordluarnigssånut avssiaxutau-
ssorujugssuvoK. tåssalo nunarput ta-
måt issigisaguvtigo suliagssavta pi-
ngårnerssaråt tunissagssiornerup sut-
dlunit avKutigalugit xagfagsarniar-
nigsså, tåssunékut aitsåt angunexar-
sinaungmat inuiaxatigit atugardliute-
Kångineruvdlutik ingerdlanigssåt.
akigssarsiat agdliatdlangnerisigut
tamatigordluinaK tunissagssiornerme
amigartorutaussartut agdliatdlagtine-
Kartarput, nunavtinilume tunissagssi-
orneK taima angnikitsigigatdlartitdlu-
go akigssarsianik xagfaigalugtuinar-
neK amigartorutinik kingunexåinar-
tarpoK. tamåna pissusex sujunigssav-
tine anguniagkavtinut akerdliuvoK,
uvavtinume napatisinaulernigssaK a-
nguniésaguvtigo amigartorutaussartut
tunissagssiortunut oximaexissut oxi-
lisarniartariaKalerpagut, tamånale
KaKugo angunexarumårnersox ukiut
aggersut takutikumårpåt.
avdlatutdle ajornartumik Danmark-
ip nålagauvfia tapissarnikut inger-
dlatsigatdlarnigsså neriutigissariaxa-
ratdlåsavarput, amigartorutaussartut
nangminérdluta tamaisa matuniarsi-
nåungikatdlartitdlutigik. —
atautsimut nangmagagssat
tamånalumiuna pivdlugo aningau-
ssarsiat pivdlugit OKatdlinerme er-
KaerKajåjuåinarneKartoK xanox iliv-
dlugo tunissatigut nåkartortarnex
nungutiniarneKåsanersoK. aningau-
ssarsiat tamatumunga tungassorujug-
ssuput. tunissagssianik avåmut tuni-
ssartagkavtinik tunissagssiortut sule
uvdlumikut ajornartorsiutait angner-
toruj ugssuput, pissariaxaratdlåsa v-
dlunilo nålagauvfik tamatumunåkut
ikiorsissaratdlåsassox, tamåkulo ma-
tuniåsavdlugit xanox iliåsexartaria-
xarnersugut atautsimititaussune ajor-
nartorsiutiginexartorujugssuvox.
tamånarpiax pissutauvdlune nivdli-
auterujugssuax 25°/o-mik ilångaisima-
nex pivingnexarsinaussutut oxau-
tiginexarsinåungi'katdlarpox sox?
Færøerne
Færøerne er i mange henseender mere
tilbagestående end Grønland i dag,
men færingerne har vist, at de stort
set kan klare sig selv. A/Gs medarbej-
der, Hans Janussen, har i efteråret be-
søgt Færøerne, og inde i bladet brin-
ger vi artikler om nogle af de iagtta-
gelser, han har gjort. Levefoden er
lav på Færøerne — men det sker man
vælter sig i kød, således som dette
billede viser, når en flok grindehvaler
har forvildet sig ind til Thorshavn, og
det store grindedrab finder sted.
nunavtine inuiaxatigigdluta ineriar-
torner.put atautsimut issigalugo isu-
maxanpunga inuiaxatigit sujuariar-
tornermingne nangmagagssatik ataut-
simordlutik nangmagtariaxarpait. nå-
pertuivdluarnerungilax aulaj angersi-
massunik atorfigdlit sulissartutdlo i-
nuniarnermikut avguaxatigigsitdlugo
nautsorssuivdluarxigsårnikut påsine-
xarérsimassox nangminérdlutik inu-
tigssarsiortunit atugarigsårnerussut
angnertunerussumik årxigssussivfigi-
savdlutigik, nunavtine kalålexativut
uvavtinit någdliungneruvdlutik inu-
tigssarsiontut inuniarneråne iluarsar-
tussivfiginexångineruvdlutik.
atorfigdlit sulissartutdlo ungasingit-
sukut pigssarsiamikut årxigssussivfi-
ginexarput tunissatdle aké angnikit-
suinarmik xagfagtinexarsimavdlutik
nålagauvfingnut avdlanut tuniniai-
ssarnerme akiussartut najorxutarine-
xartarnerat pissutauvdlune. taimåitu-
mik atorfigdlit sulissartutdlo akig-
ssarsiait agdliartuinartisagaluaruvti-
gik nunavta amigartorutai amerdliar-
tuinåsåput, taiméitumik 25 pct-mik
ilångaivfiginexarsimagaluardlutik,
sulissartutdlo iliniagaxarsimassut, år-
xigssussivfiginexarsimassut sule ang-
nertunerussumik piumassaxåsavdlu-
tik pissutigssaxångikatdlarput.
inuit 66-Inait
ildngaivfigine-Karsimassut ani-
ngaussarsianut aulajangissusav-
dlutik pissutigsSaKdngitdlat, kalåt-
dllme 66-induput, tdukulo inutigi-
sxnaussamigtut aningaussarsiait,
nangminerssordlutik inutigssarsi-
ortut, sulissartut akigssarsvakinerit
atorfigdlitdlo akigssarsiakinerussut
pigssarsidinut nalerKutdlugit atu-
gardliungineruput. emarsautigeri-
artigik sulissartut iliniarsimdngi-
nertik pivdlugo mingneroKissunik
akigssarsiagdlit, 'atorfigdlit kalåt-
dlit aningaussarsiamikut uagfagti-
neKarsimangitsut, mingnerungitsu-
migdlo nangminérdlutik inutig-
ssarsiortut, ilangaivfigineKarsima-
ssunit taima amerdlanerutigissut,
ildngaivfigineKarsimassuningamit
atugardliornerutigissut, sok tamd-
Savalingmiut
Savalingmiut ardlaligtigut Kalåtdlit-
nunånit kinguarsimaneruput, sava-
Iingmiormiutdle takuterérdlugo tama-
tigungajak ingmingnut napatisinauv-
dlutik. A/G-me sulexataussoK, Hans
Janussen, ukiarme Savalingmiune ti-
kerårpox, normumilo uvane agdlauti-
gissat ilagalugo påsissaisa ilait. Sava-
lingmiune inuit pigigsårtorssuartut o-
Kautiginex ajornarput — ilånériardlu-
tigdle pissårtorssuångortardlutik, tå-
ssa nisarnat pissariortorangamikik,
sordlo ukunane nisarnarniartut tamå-
na takutikåt.
ko sufugdliutdlutik åruigssussivfi-
ginidsdngilagut? autdlartitaussugut
misigisimassariaKarpugut nunar-
put tamåt issigisavdlugo uko pig-
ssarigsårnerussut kisisa pinagit
Danmarkime uninartut
oxartoxartåinarpox tamåko akig-
ssarsiat tunissagssiornermut tungana-
tigdlunit suniutexångitsut, — taimåi-
ngilax. aningaussarsiagdlit tamardlu-
inarmik misigisimassariaKarput nu-
navtine pexataunermingnik inuiaxati-
mik avdlat nangmagait åma nang-
magtariaxarpait. taimatordluinax åma
uparuartornexartarpox Danmarkime
iliniarsimassut ineréraluardlutik nu-
navtinukarnigssamingnut nangåler-
sartut aningaussarsiamikut ilårugaiv-
figinexarnigssartik avånguginardlugo.
nalungilarput inuit kikutdlunlt sumi-
kumagunik pingitsailinexångitsut, u-
vangale tåukugaluaruma kalåtdlisut
misigissusexardlunga nunavtalo suju-
mukarnikut ineriartornigssåne sule-
xataussugssauvdlunga nalunagulo ag-
sut atorfigssaxartinexardlunga tamå-
na unissutiginago nunavtinukarsimå-
sagaluarpunga.
erxaimaniartigo aningaussarsianik
agdliatdlagtitsinerit tamarmik tuni-
ssagssiornermut tugtinexartugssaung-
mata, taimailivdlutalo nunavta ami-
gartorutai amerdliatdlagtinexartar-
dlutik, aitsåtdle tunissagssiornerup a-
migartorutåungitsumik ingerdlånexa-
lerneratigut xavdlunåtut aningaussa-
xalernex aningaussarsianigdlo xag-
fainex mingnerungitsumigdlo inuia-
xatigit atortorissamikut atugarigsår-
nerulernerat angunexåsagaluarpox.
oxartarpugut piumassarissaxalugu-
lo aningaussarsivdlualårnigssarput a-
nguniartariaxariput, taimåipordlume,
pingdrnerdle puigorxajåssåinarparput
suliavta kingunexardluarnigsså su-
mutdlunit sangmissumik sulivfexara-
luaruvta inutigssarsiutexaraluaruvta-
lunit.
sujunigssavtine anguniagagssanik
ulivkårpugut xinulorutit kigdlexå-
ngitsut piumassarinigssait mianer-
ssorfigisavavgut, tunissagssiomeruv-
dle iluarsartutdluagkamik ingerdlati-
nexarnigsså suliatigut tamatigut au-
lajangiusimaniartariaxarparput, ig-
dluinarsiorata, nangminertaox aki-
ssugssauvfigissarput puigornavérsår-
dlugo, xaxugulunit amigartorutau-
ssartut åma nangminérdluta matuni-
arsinaulernigssåt anguniartariaxar-
parput.
Hans Lynge, Ausiangmio.
måna Københavnimitox.
tjenestemandit 66-it kisimik
akigssautit aulajångisångilait