Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 12

HOLSTEINSBORG — en smuk by med en
driftig befolkning

Fiskeriet går strygende, men man har et problem med ugifte modre og
med dem over 35 år

Den gamle bydel i Holsteinsborg med entreprenørpladsen
i forgrunden, kirken og de forskellige institutionsbygnin-
ger. Billedet er taget fra toppen af en fjeldknold, hvorpå
forsamlingshuset „AmerdloK" er opført. Der fører en trap-
pe op til forsamlingshuset med over 100 trin.
Sisimiune igdlonarfiup pisonartå, tugdliuvdlutik oitalug-
fik, GTO-p atortugssausivia sulivfcnarfitdlo åssigingit-
sut igdlutait. tåuna åssilissauvoK itaitångup kårfanit, tå-
ssuna sananeuarsimavdlune katerssortarfik „Amerdlou".
katerssortarfingmut tungmernat 100 sivnerdlugit tungme-
rartanarput.
Holsteinsborg er indgangsporten til
det egentlige Nordgrønland. Her træf-
fer man slædehunden, der er hovedbe-
tingelsen for livets opretholdelse i den
lange vinter i egne nord for polar-
kredsen. Holsteinsborg er også et af
de store fiskecentrer i Grønland og
landets trediestørste by med ca. 1800
indbyggere. I fiskerisæsonen anløbes
havnen af mange fremmede skibe,
sidste år således af 180. Havnen er en
Kæmner J. Termansen på sit kontor
kæmner J. Termansen agdlagfingmine
af de mest befærdede i Grønland, og
her samles fartøjer fra hele kysten i
forskellige ærinder. I Holsteinsborg
findes også Grønlands ældste værft,
hvor man i årenes løb har bygget
mange mindre både og foretaget utal-
lige reparationer på alle slags skibe
såvel fra indland som udland.
Sidste år var fiskeriet i byen det
største i mands minde. Der blev pro-
duceret over 2700 tons flækket torsk,
hvoraf størsteparten bearbejdes til salt-
fisk. Desuden videresendtes en hel del
havkatte til fryseriet i Sukkertoppen.
I øjeblikket er der intet fryseri i Hol-
steinsborg, men et stort, nyt fryseri
ventes taget i brug i foråret 1963. Til
den tid regner man med at starte reje-
fiskeriet for alvor. Der er meget rige
rejeforekomster i distriktet. Rejefel-
terne har i adskillige år ligget brak,
og man venter en meget fin produk-
tion, når fiskeriet til sin tid genop-
tages. Man er også i byen begyndt på
forsøgsfiskeri efter skællaks. I efter-
årsmånederne indhandledes der i alt
1400 kg, som gav en god ekstraindtægt.
Fiskerne har investeret for flere tu-
sinde kroner i laksegarn og håber på
gode resultater til næste sæson.
126.000 KR. KONTANT
Fiskerflåden er også i en mægtig
udvikling. Der findes over 80 motor-
både i byen, hvoraf hovedparten er
mindre både på 20—22 fod. Men store
både er efterhånden begyndt at gøre
sig gældende. Der er to 42 fods kuttere
i privat eje, og tre nye kommer i år.
Befolkningen i Holsteinsborg er
meget initiativrig i forhold til dé
fleste andre byer i Grønland, og
her bor en elite af fiskere. En af
fiskerne har tjent over 80.000 kr.
netto på et år, og han har købt en
34 fods kutter til 126.000 kr. kon-
tant. I de senere år har befolknin-
gen lånt kæmpesummer fra er-
hvervs- og boligstøtte. Men de fle-
ste passer på afdragene, og der er
i høj grad tale om nedadgående re-
stancer.
NYT FORSAMLINGSHUS
Holsteinsborg er en smuk by med
gode udvidelsesmuligheder. Der har
været stort byggeri i de senere år. I
1961 blev der i byen opført 24 nye
huse, hvoraf de 8 er beregnet til til-
flyttere. Forskellige foreninger såsom
husmoderforeningen, blåkorsforenin-
gen og arbejderforeningen har bygget
eget hus. Byen har også, som den før-
ste i Grønland, opført en udmærket
hytte til spejderne.
Gennem adskillige år har man haft
to forsamlingshuse. Det ene bruges nu
til et andet formål, og det andet —
„AmerdloK" — er blevet for lille. Men
nu har man anskaffet sig materialer
til et nyt forsamlingshus. Grunden er
udpeget, og man venter kun på, at
GTO flytter sine barakker, så det nye
forsamlingshus kan opføres. Materia-
lerne til det stammer fra en messe-
bygning i det nu nedlagte anlæg Exa-
lugårssuit. Det drejer sig om et ele-
menthus, bygget i Danmark. Det blev
i første omgang solgt til svenskerne,
som imidlertid overlod det til hollæn-
derne. Hollænderne ville ikke have
det alligevel og overlod det igen til
svenskerne. Så besluttede Danish Arc-
tic Contractors, at huset skulle tilintet-
gøres. Da distriktsingeniør Kaj Vie-
mose kom til EKalugårssuit, var Da-
nish Arctic Contractors i færd med at
stikke det i brand. I sidste øjeblik sik-
rede distriktsingeniøren sig det til
Holsteinsborg. Huset, der er på 28 X
8 meter, blev betalt med 28.000 af for-
samlingshuskomiteen i Holsteinsborg,
og det kom til byen i august. Komi-
teen fik desuden en hel del inventar,
bl. a. lamper, oliekaminer og 183 stole
å 5 kroner. Men man mangler dørene.
De ligger i Holland, 14 ialt. Huset skal
også gøres 90 cm højere, når det op-
føres.
5400 FREMMEDE FISKERE
Holsteinsborg har ligesom andre
byer et socialt problem at skaffe ar-
bejde til piger, som har børn udenfor
ægteskab. Det samme gælder vinter-
arbejdsløsheden. Når fiskeriet stopper,
er der ingen muligheder for en større
beskæftigelse, da der ikke er vinter-
fiskeri af betydning. Og så kan man
ikke undgå udbetalinger af understøt-
telse.
— Men der en en indtjeningsmulig-
hed, som vi går glip af, siger kæmner
J. T e r m a n s e n. Og det er de man-
ge fremmede fiskere. Sidste år fik vi
besøg af 5400 fremmede fiskere, men
der er ikke solgt noget af betydning
til dem udover spiritus og solarolie.
Der kan uden tvivl startes en skibs-
provianteringshandel, som kan skaffe
de fremmede søfolk den mest nødven-
dige proviant, såsom fisk og kød. Det
er kedeligt, at vi ikke sælger andet
end spiritus til søfolkene. I mange til-
fælde går besøgene ikke stille af, og
sommetider går det voldsomt til.
DANSK, GRØNLANDSK
ELLER ENGELSK
Kæmner J. Termansen er en af de
danske, . som efterhånden har boet
længst i Grønland. Han kom til Grøn-
land som ganske ung før krigen og
har opholdt sig i en række byer langs
kysten. Han har med interesse fulgt
Et parti af den nye bydel med det
moderne sygehus og punkthusene i
baggrunden og GTO’s barakker i for-
grunden.
med i udviklingen heroppe, og han har
i forbavsende grad tilegnet sig det
svære grønlandske sprog, så man
umiddelbart får det indtryk, at grøn-
landsk er hans modersmål.
— Når jeg har været bortrejst i fem
dage, tænker jeg automatisk på grøn-
landsk, siger han. Grønlandsk og
dansk kan ikke erstatte hinanden, men
jeg tror ærlig talt ikke, at det grøn-
landske sprog har en fremtid for sig.
Jeg tror også, at det danske sprog
trænges i baggrunden efterhånden.
Når et forenet Europa kommer, må vi
have et fællessprog. Ville det ikke væ-
re naturligt, at børnene i Grønland
lærer engelsk? Det vil være alt for
bekosteligt med en stor grønlandsk
litteratur til 30.000 mennesker. Jeg
siger det ikke, fordi jeg vil have det
grønlandske sprog udryddet, men
grønlænderne kan kun opnå ligestil-
ling med andre nationer, hvis de til-
egner sig et af de fremmede hoved-
sprog.
igdloKarfiup nutaunerussortåta ilå, u-
ngatdliuvdlutik nåparsimavik nutålian
igdlutdlo portusut, tugdliuvdlutigdlo
GTO-p barakiutai.
DEN HÅRDE TONE
— Jeg er i øvrigt ked af, at mange
unge grønlændere er ligesom spærret
inde i Grønland. Lad dem prøve andre
steder i verden. Der må gøres noget
for ungdommen i den retning. Ned-
sættelse af billetprisen er ikke nok.
Enhver, der er fyldt 18 år og som har
præsteret 6 måneders arbejde, må få
lov til at stikke af. Man har i de se-
nere år arbejdet meget med uddan-
nelsessager. Der er opnået mere posi-
tive resultater end tidligere år, men
jeg synes alligevel, at det endnu lig-
ger for tungt. Man må også prøve på
at gøre den såkaldte „tabte genera-
tion" mere interesseret. Jeg har haft
en hel del med foreninger at gøre. Der
er usædvanlig god tilslutning til såvel
aftenskole som ungdomsskoler her i
byen. Men deltagerne er for de flestes
vedkommende ganske unge menne-
sker. De lidt ældre over 35 år er det
komplet umuligt at få med i for-
enings- og oplysningsarbejdet.
— Kan De lide at bo i Holsteins-
borg?
— Det skal jeg ærligt indrømme. Nu
har jeg efterhånden boet i en række
byer langs kysten. Den eneste, jeg
ikke kan lide, er Godthåb. Når man
kommer til Godthåb, føler man sig
som en udstedsbeboer, der besøger
Holsteinsborg. Byen her har meget
dårligt ry. Men efter at have haft så
meget med livet at gøre i byen i de
sidste seks år må jeg sige, at det ikke
passer. Befolkningen her tåler ikke,
at danskerne taler nedsættende om
dem. Hvorfor skal danskerne også gø-
re det? Som nyankommen er man for-
bavset over den hårde tone i byen,
men når man har vænnet sig til den,
befinder man sig bedre end i de aller-
fleste andre byer i Grønland.
Julut.
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat kårérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmericat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERD1NO
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
Ministeriet for Grønland har oplyst, at handelsministeriet ved bekendtgørelse af
14. november 1961 om bogføringslovens Ikrafttræden 1 Grønland har fastsat, at bog-
føringslov nr. 178 af 5. juni 1959 og bekendtgørelse nr. 226 af 18. juni 1959 om bog-
føringspligtens omfang og indhold træder i kraft i Grønland med virkning fra 1.
januar 1962.
De omhandlede bestemmelser vil blive bekendtgjort i Nalunaerutit i begyndelsen
af 1962, men er i øvrigt gengivet i referatet af landsrådsmødet i 1961, jfr. bilag 7, 8
og 9. Pligten til herefter at føre bøger i Grønland påhviler bl. a. følgende:
1. Aktieselskaber og andre erhvervsdrivende selskaber med begrænset ansvar.
2. Brugsforeninger og andre andelsforeninger.
3. Foreninger der udøver erhvervsvirksomhed.
4. Personer og ansvarlige interessentskaber der driver erhvervsvirksomhed, hvis
udøvelse er betinget af næringsbrev i henhold til lov nr. 277 af 27. maj 1950 om
udøvelse af erhverv i Grønland.
5. Personer som erhvervsmæssigt udøver en eller flere af følgende virksomheder:
a. Drift af klinik,
b. Skønhedspleje eller lignende såfremt der regelmæssigt beskæftiges flere end
to fremmede medhjælpere.
c. Entreprenørvirksomhed.
d. Forlagsvirksomhed, herunder udgivelse af tidsskrifter og blade.
e. Rejse- og turistbureauvirksomhed.
f. Fiskeri med registreringspligtigt fartøj (20 tons og derover).
Det tilføjes, at der udover de anførte virksomheder er en række andre tilfælde,
hvor bogføringspligt foreligger, idet man kun har medtaget de tilfælde som umid-
delbart syntes at være af aktuel betydning i Grønland.
Forespørgsler om det nærmere omfang af bogføringspligtens omfang og Indhold
kan rettes til kæmnerkontorerne.
Kaiatdlit-nunSnut ministeriaKarfik nalunaerpoK niuvernermut ministeriakarflup
novemberip 14-iåne 1961 Kalåtdllt-nunåne nautsorssuissarnigssamik inatsisip — tå-
ssa lnatsit nr. 178 junip 5-iånérsok 1959 amalo nalunaerutine nr. 226 18. junlmérsume
1959 pigssarsianik nautsorssuissamerup Kanos angnertutiginigssånik — nalunaeru-
tigineKarneranut ilångutdlugo nalunaerutigisimagå inatsisit tåuko atortugssauli-
sangmata 1. januar 1962 autdlarnerfigalugo.
tamatumunga tiingassunik aulajangersagkat 1962-ip autdlartisimalerneratigut
Nalunaerutine ilånguneicarumårput, erkalsitsissutigineKarpordle Inatsisingortugssat
tåuko landsrådit atautsimissutåine 1961-ime Ilångiisimangmata, tak. bilag 7, 8 åma
9. kfkut nautsorssdslortalfsassut ukOjumårtut OKauliginc'Karput:
1. pigingnekatigingnikut iluanårnlutekartut avdlatdlo indtlgssarsiutinik ingerdlata-
Kartut atautslmordlutik iluanåmiutigissamingnik.
2. brugsforeninget åmalo andelsforeninget.
3. peKatigigfit iluanårniumik ingerdlataicartut.
4. inuit atausiåkåt inuitdlo peicatigigdlutik iluanårnlutekarsinaunermut akuerssissut
inatsisit 277-iat majlp 27-ånérsoic 1950 maligdlugo ingerdlataicartut, tåssa Kalåtdllt-
nunåne iluanårnluteicarsinaunermik akuerineicarsimassut.
5. inuit iluanårniutigalugo måkunånga ingerdlataicartut:
a. nakorsaissarfiutigdlit.
b. pinersarnermut tiingassunik ingerdlataicartut atautsimlk mardlungnigdldnit
ikiorteicarunik.
c. sånavingnik pigissaicartut.
d. atuagaerniarfiutigdlit tåukundngalo ilångutdlugo atuagagssianik naiciterisit-
sissartut.
e. ilaussartautinik takornariartitseicatigigfingmigdlunit ingerdlataicartut.
f. aulisartut 20 tons tåunalo Kångerdlugo angissusilingmik angatdlateicartut.
ilångutdlugo nalunaerutiginercåsaoK iluanåmiarfiusinaussutut tainexartut sania-
tigut iluanårutit nautsorssorneicartalernigssånik piumassaussoK avdlanut ardlaica-
Klssunut åma tungangmat, ukule kisimik taineicaratdlarput ilimanarmat tåuko Ka-
låtdlit-nunåne månamut kisingajangmik ingerdlåneicaratdlartut.
nautsorssOsiortaiernigssamik aperkiimut tiingassunik angnerussunik påsissaicaru-
sugkåine kæmnerit agdlagfinut sågfigingnissutekartoKartarumårpoK.
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pmernerulerumaguvit DU BAR RY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
12