Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 6
Katastrofal mangel på egnede lærebøger ved Grønlands skoler r---------------—------------—----—------------------------------ I denne artikel påviser lærer Poul Bo Christensen, Godthåb, hvor alvorlig lærebogsmangelen er, men samtidig anvises udveje, som i en overgangstid vil kunne benyttes ——————— ------------------------------------———-------——------— På trods af de store fremskridt, der er sket indenfor skolen i de sidste 10 år, må man erkende, at man ikke har nået langt nok. Selv fra de største by- skoler udgår der stadig børn — og der vil gøre det i flere år fremover — hvis kundskaber ikke på nogen måde er bæredygtige i det samfund, de skal ar- bejde i, og hvis evner ikke er udnyt- tede. Det sidste er den alvorligste an- klage mod skolen men samtidig en vis trøst. Der er mange faktorer, der er med- virkende til, at resultaterne er for rin- ge. Enhver, der kender en smule til skolen, kan let få øje på dem. Uheldig- vis er de fleste faktorer meget vanske- lige at forandre inden for rimelig tid. ja, nogle er man slet ikke herre over. Det mest hæmmende er utvivlsomt det meget skolenegative milieu. Hvis „sko- lenegativ" forekommer at være en for kraftig glose, må man erstatte den med skoleligegyldig. Dette kan kun forandres gennem en indirekte indsats, der vil tage mange år. I det daglige arbejde i skolen må manglen på lærebøger nævnes som den mest hæmmende faktor. Her kan man heldigvis straks slå fast, at denne fak- tor hurtigt og effektivt kan forandres, og man må fra alle sider arbejde på, at der her bliver gjort en indsats i de allernærmeste år. Nye bøger vil be- tyde en øjeblikkelig hjælp, der meget hurtigt vil kunne spores i resultaterne. Nu må man naturligvis ikke tro, at en gennemgribende forbedring af læ- rebøgerne vil betyde en revolution in- den for skolen, men det vil være en stor hjælp for den enkelte lærer i det daglige arbejde, og nye bøger vil — foruden den rent faglige betydning — resultere i større arbejdsglæde hos børnene, en ting man savner meget. Lærebøger er lærerens værktøj. Bo- gen betyder mere og mere i skolear- bejdet, og man kan i den blå betænk- ning fra 1958 overalt se, at man går ind for større anvendelse af bøger i alle fag. Lærerens fortælling — det le- vende ord — er tydeligt på retur. I Grønland, hvor over halvdelen af bør- nene undervises på et sprog, de ikke forstår, må man sætte et endnu større spørgsmålstegn ved det levende ords betydning. Selv det mest levende ord fra lærerens mund er oftest dødt i ele- vens øre. FLERE LÆRERE — RINGERE BØGER Siden nyordningen i 1952 har man benyttet flere og flere danske lærere i den grønlandske skole, og udviklin- gen går i de nærmeste år videre ad denne vej. Man har aldrig taget kon- sekvensen af dette forhold med hensyn til lærebøger. Indtil 1952 havde man i alle de al- mindelige skolefag en grønlandskspro- get lærebog, som nogenlunde dækkede behovet. Der var ingen valgmulighed for den enkelte lærer, men de eksiste- rende bøger var fuldt ud anvendelige og forsvarlige. Medens man på de fleste områder har opnået en tilnærmelse til danske forhold i det sidste tiår, må man på skolebøgernes område sige, at der har åbnet sig et svælg. Her er ved den absolutte stilstand sket en relativ til- bagegang, specielt i de tre sidste år, hvor bogsituationen i den danske sko- le har forandret sig uhyre. Hvorfor dette er sket, skal jeg ikke kunne sige. Man kan enten optimistisk fra starten have troet, at man kunne klare sig med almindelige danske bø- ger, men enhver lærer kan i .dag be- vidne, at det ikke er tilfældet. Det kan også skyldes, at man har overset, at bøger i Danmark hviler fuldstændigt på privat initiativ og private forlag, faktorer, man i Grønland ikke kan bygge på. Endelig kan det skyldes for lidt hjælp i skolens øverste admini- stration, et almindelig kendt forhold, så bøgerne ikke er blevet glemt, men ingen har simpelthen haft tid til at be- skæftige sig med opgaven. Lærerne har gennem mange år påpeget mang- len både ved skoleledermøderne og i Skole-Kirke (f. eks. K. Binzer: 3. årg., nr. 4). Endelig er det aldrig blevet fast- slået, hvem der egentlig har an- svaret for udgivelse af skolebøger i Grønland! HVA MÆ KULTUREN Man taler meget om begrebet den grønlandske kultur. En af de ting, der må henhøre under dette vage begreb må vist være et vist kendskab til Grønlands historie, natur og geografi. Der udgår i disse år mange børn fra skolen, som ikke kender selv det ele- mentæreste af dette stof. De har dan- ske lærere, der benytter danske bøger, og enhver kan selv se, at der ikke fin- des et forsvarligt arbejdsstof der. Bed- re bliver det jo ikke af, at de hurtigt skiftende lærere ikke selv kender no- get til disse emner. Dette gør bøger til en absolut nødvendig ting. Hvis man ser væk fra de specielle grønlandske emner, betyder brugen af danske bø- ger, at en meget stor del af tiden bru- ges til en slags danskundervisning, der, hvor vigtigt denne end er, ikke kan siges at være forsvarlig eller rationel, ligesom disse interessebetonede fag naturligvis mister enhver interesse for eleverne. Efter disse ret nedslående betragt- ninger kan man heldigvis slå fast, at lærebøger ret hurtigt vil kunne frem- skaffes, idet situationen nu ligger ret afklaret. Den nye strukturplan for den grønlandske skole er udarbejdet, og det må forventes, at den gennemføres nogenlunde i den form, den er skitse- ret. I Danmark er der nu udkommet en mængde bøger, der specielt tager hensyn til kravene og ideerne i den blå betænkning, der også i Grønland er grundlaget for den nye struktur. Og endelig er situationen klar i den forstand, at det ikke er et lappearbej- de, man skal i gang med. Det grund- lag, der findes, er så ringe, så lille og så forældet, at det ikke kan bruges som grundlag. Man må begynde på en frisk, og det letter meget, idet man kan begynde med de væsentligste bø- ger uden at tage videre hensyn til alle- rede foreliggende ting. Overgangsperioden vil blive en hård tid, men man har fra skoledirektionen planlagt den udvej, at man optrykker foreliggende bøger i små oplag, lige- gyldigt hvor forældede de er. Det er utvivlsomt en dyr udvej at optrykke i så små oplag, men det er en dispo- sition, der betyder, at man får et lille pusterum. Det er vigtigt, at dette pu- ----- --------———■----■------ kungikunut nioricuteKartartoK Leverandør til det kongelige danske hof STEFF KVALITETSVARER overalt i Grønland niorKutigssat pitsauv- dluartut Kalåtdlit- nunåne tamarme -----------------— sterum benyttes til at udarbejde og fremstille bedre bøger. Efter hidtidig erfaring kan det desværre let betyde, at man slapper af og lægger sagen til side for en tid. Hvis det bliver tilfæl- det, vil genoptrykkene være en direkte ulykke. HELLERE BØGER END ET OTTENDE SKOLEÅR Situationen nu kræver en kort, ekstraordinær, nøje planlagt indsats, hvor udgivelsen af egnede bøger får en fortrinsstilling fremfor andre opga- ver, f. eks. frigørelse af lærerkræf- ter og oversættere. Jeg synes, man med fuld ret kan udskyde indførelsen af 8. skoleår til det værste behov for bøger er løst. Vi har alligevel ingen eg- nede materialer til disse klasser. Jeg vil nu omtale en række faktorer, der må afklares hurtigst muligt. Det må fastlægges, hvem der har ansvaret for, at der udgives skolebøger til den grønlandske børneskole. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det må være ministeriets opgave. Man bør dog derefter straks forsøge at fastlægge, hvem i ministeriet, der bør sørge for, at arbejdet bliver udført. I ministeriet sidder kun een skolemand, nemlig skolekonsulenten. Det må der- for være rigtigere at overføre opgaven til Godthåb, så det bliver skoledirek- tionen, der overtager arbejdet. Her sidder der dog ligeledes kun een sko- lemand, der i forvejen er pålagt ufor- svarligt meget arbejde, hvorfor der må findes anden arbejdskraft. Ved skoleledermødet blev der i som- mer nedsat et arbejdsudvalg, beståen- de af skoledirektøren, rektor Binzer og en repræsentant fra lærerforeningen, hvilket hverv er blevet overladt un- dertegnede. Dette udvalg har i efteråret holdt nogle få møder, hvor vi har forsøgt at åbne problemerne. Jeg har fra den før- ste dag opfordret skoledirektøren til, at udvalget skulle se at skaffe sig vis- se beføjelser, men det er ikke lykke- des. Udvalget sidder nu som skoledi- rektørens rådgivere og kan intet be- stemme. Da udvalget ledes af skole- direktøren, der har utallige daglige forretninger, kan man heller ikke si- ge, at det arbejder hurtigt. Efteråret har betydet 3 møder på i alt 7 timer, og der arbejdes ikke mellem møderne. Dette udvalg vil dog sikkert være det rigtige at overdrage ansvaret for bogudgivelserne, idet det skal udvides lidt, f. eks. med lederen af skolecen- tralen, som må antages at oparbejde et indgående kendskab til danske skole- bøger. Desuden skal det kunne tilknyt- te faglærere midlertidigt. Vigtigst er det dog, at udvalget får en lærer frigjort, som ikke skal ar- bejde med meget andet end denne sag. ARBEJDSOPGAVERNE Arbejdet, der skal gøres er: 1. En opgørelse over eksisterende bø- ger og fastlæggelse af genudgivel- ser til overgangsperioden. Måske kan visse genudgivelser spares, ved at man rokerer med eksisterende bøger fra byskoler til udstedsskoler. 2. Udarbejdelsen af en behovsundersø- gelse, således at man kan begynde med udgivelsen af de vigtigste bø- ger. Desuden må man undersøge, på hvilket sprog bøgerne skal laves. Men da mange af bøgerne skal være rigt illustrerede, og da behovet for bøger på dansk og grønlandsk er li- ge brændende, må man sikkert i mange tilfælde foreslå dobbeltspro- gede bøger. Det kan også betyde bed- re mulighed for et kontinuerligt ar- bejde, selv om der ved overgang fra klasse til klasse skulle blive skiftet mellem dansk- og grønlandsksproget lærer. 3. Inddriven af manuskripter, der alle- rede er lavet af lærere eller som er ved at blive lavet. 4. Gennemgang af de manuskripter, der gennem de sidste år er afleveret i skoledirektionen, men som ingen har haft tid til at tage sig af. Der ligger nemlig allerede noget, og en del har ligget meget længe! 5. Undersøgelse af tekniske muligheder for fremstilling af bøger. 6. Udarbejdelse af regler for i hvilken stand manuskripter skal afleveres. Det vil normalt være urimeligt at forlange arbejdet ganske afsluttet, før man antager bogen. 7. Udarbejde den endelige undervis- ningsvejledning, som man i mange M/S Anna Nielsen Dampskibs-Aktieselskabet „Progress" Kalåtdlit-nunSnukarfifsissarsimavoK 1938-mif I Grønlandsfarten fra 1938 - den kys læbestift. Fås i modens bedste farver. Fra den sarteste f>astel til den rødeste røde kukingnut tarnutip Uzbestiftivdlo kalipautait ingmingnut tugdluarkekatc- kdngitsut. Generalrcpræsentant Torben Løve & Co. A/S Amaliegade 6 - København K. Illilll .1 ‘ 1..... • IH il1:! år har skyldt lærerne. Med de skif- tende lærere er det af stor værdi, at en undervisningsvejledning forefin- des. Den bør sikkert udarbejdes som løsblade, så den til enhver tid kan være aktuel. Hver ny bog vil jo be- tyde forandringer. 8. Udvælge og aprobere danske bøger, der skal bruges direkte i den grøn- landske skole. I første omgang må det betyde, at man udelukker de bø- ger, som nu kan erkendes som min- dre egnede i forhold til allerede eksisterende. Her bør man dog gå lempeligt til værks, idet den største hjælp under de nuværende forhold er, at lærerne kan vælge og vrage mellem mange bøger. BØGER TIL GRØNLAND — IKKE DYRERE END I DANMARK Den økonomiske side af sagen må fastlægges af ministeriet. Der bør la- ves en slags normalkontrakt, som kan forelægges de folk, der skal udarbejde bøger. Det vil være for tungt at skulle begynde forfra med hver bog. Her kan mange synspunkter føres frem, men man må fremskaffe klarhed. I øvrigt skal det nævnes, at bøger ikke er så kostbare at fremstille, som de fleste sikkert forestiller sig. Jeg har både fra et dansk bogtrykkeri og fra Sydgrøn- lands Bogtrykkeri indhentet tilbud på en bog, og det viser sig, at en bog i et oplag på 3000 ikke er dyrere at lave specielt til Grønland end at købe på dansk forlag. Man kan altså udmærket lave f. eks. en geografibog til Grøn- land, der alt iberegnet ikke koster me- re pr. eksemplar end en tilsvarende dansk bog. Man bør straks fra starten gøre sig klart, hvilke tekniske muligheder, der forefindes. De 3 iøjnefaldende er: Duplikering Multilitten Bogtryk Duplikering er billigt i små oplag, men det er sikkert en for kedelig form for de fleste ting. Multilitten er bedre, end man skulle tro, når man ser Bent Gynthers geo- grafibog. Der har før været en multilit i Grønland, men den blev sendt til- bage, da der ikke var arbejde nok. Den bør utvivlsomt hentes herop igen. Sydgrønlands Bogtrykkeri bør over- lades så meget arbejde, som det kan klare, men man bør ikke vige tilbage {for at bruge danske trykkerier, hvis tiet bliver nødvendigt. Især vil det være naturligt, hvis man skal have en dansk bog bearbejdet til grønlandske forhold at benytte samme bogtrykkeri, som først har lavet bogen. HVEM SKAL SKRIVE DEMI Man kan nu med fuld ret spørge, hvorfra man skal fremskaffe veleg- nede manuskripter. Det har hidtil ikke været sådan, at forfatterne væltede frem. Dette forhold kan man dog ikke reg- ne helt med, idet det i lærerkredse har været almindeligt bekendt, at man ikke kunne få noget udgivet (Eks.: Holsteinsborgbogen). Der kan måske findes flere emner som forfattere. I øvrigt må et udvalg kunne hjælpe eventuelle forfattere. Eet er jo at skri- ve et manuskript, et andet er at skulle sørge for bogens tilrettelæggelse, fremskaffelse af billeder, fastsættelse af størrelse og udstyr, disposition m. m. Dette vil ofte kunne gives forfatteren på forhånd, idet man fra udvalgets side da kun skal aflevere disse ting på forhånd, f. eks. sammen med en dansk bog, som kan bruges som „inspi- ration". Det, forfatteren i så fald skal levere, er kun faglig viden og det let- forståelige sprog, som passer til det pågældende alderstrin. Man kan altså i høj grad „bestille" arbejder, som lig- ger ganske fast. Endelig er der danske bøger, som man kan prøve at købe hele ideen og udstyret til, således at forfatteren her kun skal bearbejde sproget under hen- syntagen til grønlandske børns fore- stillingsverden og kundskaber. Overalt hvor denne metode kan bruges, bør den foretrækkes. Der er dog områder, hvor man på forhånd må erkende, at denne metode ikke kan anvendes, nemlig hvor det drejer sig om grønlandske forhold. Man må håbe, at der snarest vil bli- ve gjort et stykke arbejde på dette om- råde. Hvis man næste år kunne få ar- bejdskraft frigjort til at gøre dette, ville man kunne se den grønlandske børneskoles næste etape tone frem. Og i øvrigt ville et sådant arbejde jo ikke blive permanent. Det er en ekstraordi- nær indsats, der må gøres i en situa- tion, der efterhånden er ekstraordi- nær. Vigtigt er det i øvrigt også at komme i gang straks, fordi det nu nedsatte uddannelsesudvalg sikkert inden læn- ge vil træde frem med krav om mange specielle lærebøger til faguddannelsen, og så skal der atter slides på den ringe kapacitet af oversættere og det lille bogtrykkeri. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.