Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 26

— Klump, tåssa gulerodit nautstatdlo tamar-
m—’ ajiingilaK, akilerårutllerlssoK, KujanaK i-
kioravtlgut. ilåka ornigtariaKarpåka.
— Så er der Ikke en gulerod eller en kartoffel
tilbage i lasten, Klump.
— Den er fin, tolder, tak for hjælpen, jeg må
af sted for at følge optoget.
— ajoKaoK KamuteKånglnavlt, Løvesen, pfitdle taima OKimaitsigissut nangmagtariaKartardlugit.
— ata KamuteKarpunga. angingårmatdlo uko tamarmik tåssanlslnaugaluarput. tauvalo Iklngutlka ta-
marmik Kimugsiussagssaerutisagaluarput.
— Det er nu en skam, hr. Løvesen, at du ikke har en vogn, men skal slæbe den tunge sæk på ryg-
gen.
— Jeg har skam en vogn, Klump, men den er så stor, at det altsammen kunne være 1 den, og så
havde alle mine venner ikke haft den glæde at trille med deres vogne.
— takåna, igdlOKarfip pissortå Sørensen,
auko nautitat.
— KujanarssuaK, Klump, tunissutisivdlu-
ne nuånertakaoK.
— Vær så god, borgmester Sørensen, vi
har lagt grønsagerne for dine fødder.
— Tusind tak. Klump, det er dejligt at
modtage gaver.
— avguåutinagit gulerodimik éKåtårsigatdlardla-
nga. å, mamangåramik, értanut ptllukiminermut-
dlo akuliutdlugit naleKarsinåungitdlat.
— Førend de uddeles, vil Jeg gerne smage en gu-
lerod. Uhm, hvor de er skøre og søde, ja, de vil
smage godt i en gang gule ærter med strivret
flæsk.
— sumingånime avguaivdlunga autdlartisaunga,
Klump?
— nfirpiånut xaiceriardlutit OKalugialårniarit,
nagdliutorslorpalårneruvoK, igdlOKarfiup pissortå.
— Hvordan skal jeg starte uddelingen, Klump?
— Spring op på toppen, borgmester, og hold en
pæn lille tale, det er så festligt.
— asassåka ikingutit, asassåka nunar-
Katika, Rasmus Klumpip ikingutaisalo
nautitatsiarssuarnik tunisimavåtigut. ini-
misugase tigorainiaritse, tamavta pig-
• ssaKarpugut.
— Kære venner, kære medborgere. —
Rasmus Klump og hans venner har skæn-
ket os alle disse rare grønsager, gener
jer ikke, men tag fra, der er nok til os
alle.
— arrå, Jensen, pflK tåuna tigOKinago uvangauna — nå-å
inussåka — Dille nasarssuit pérdlugo gulerodinik imernia-
ruk, encarsarpatdlårnagdle,---------.
— Hov, hov, Jensen, denne sæk må du ikke tage, den liar
jeg fat i — av, mine tæer — af med den høje hat, fatter Dille,
og fyld den med gulerødder, men betænk dig ikke for længe!
— iluamik sukagamik. Sørensen, taima o-
Kalugdluartigalune gulerodimik atauslngnå-
ngilardlilnSt.
— Det var vel nok tempo på. Sørensen kom
hurtigt ned på jorden, og der blev ikke een
eneste gulerød til ham, trods den pæne tale,
han holdt.
— nuåneKaoK issigalugo gulerodit taima nuå-
nårtitsitigingmata. ajoicaordle ivdlit pigsslneKa-
lårsimånginavit, Kujanardle OKåtåréragkit.
— Det var morsomt at se, hvilken lykke grøn-
sagerne gjorde, men en skam var det, at der
ikke blev lidt tilbage til dig selv, godt, at du
fik smagt dem.
igdlOKarfiup pissortå, sivnimininguaKarpoK,
értanut nåmavigsunik.
— Pelle KujanaK, uliguaKardlune iluaKutau-
lårsinaussarpoK.
— Halløj, borgmester, der var alligevel et lille
restparti, der er lige til gule ærter.
— Det var godt, Pelle, det kan have sine for-
dele at gå med kappe.
— erKUtipatdlagtariaKarpavut, igdlOKarfiup pi-
ssortåta nulia uvdlumerpiaK értaliorusoratarsi-
nauvOK.
— Vi må skynde os at samle dem op og bære
dem ind, det kunne jo tænkes, at borgmesterinde
Sørensen ville lave gule ærter netop i dag.
GALLE &
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — erKaimajugdlo!
pugssiåraK uvånga pissu-
sangmat Galle & Jessen
Jakob og Esav skilles
(1. Mosebog, kap. 33, vers lz—zo).
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Jåko Esåvilo avigsårtut
(Mos. agdl. suju. kap. 33, 12—20).
tajnana Esåvip påsilertorpå Jåko sllatusårsoralugo sianinår-
niaralune. OKarpordlo: „kivfama ilalt ilingnut llagltisavåka!"
tamanale Jåkup soicutiglngilå. „sonutaungmat, Nålagkama
issainut salmdunarsinaruma!"
Esav forstod straks, at Jakob havde rævestreger for. „Ja,
det er udmærket," sagde han, „og så oil jeg lade nogle af
mine folk ledsage dig!" Men det brød Jakob sig naturligvis
ikke om. „Nej, hvorfor dog det? Bare jeg dog har fundet
nåde for min Herres øjne!"
tauva Esåve inugsiarnernerulerpoK tatigingningnerulerdluni-
lo. kisalo angerdlardlune nunaminut autdlarpoK sujuardlu-
ne, Jåkule ingerdlagame sivitsungltsoK avdlamut sanguvoK.
taimalo iluagtitsivdlune sianisårnermigut plssarssuaK naku-
tipå.
Så måtte Esav vise sig høflig og nære tillid. Han drog selv
i forvejen til sit hjemland, og Jakob brød op, men det va-
rede ikke længe, før han drejede af og tog i en anden ret-
ning end Esav. Det lykkedes altså den kloge at narre den
stærke.
Jåko ingerdlåinarame inugtane nerssutautlnllo ilagalugit
Kånåme igdlOKarflngmut Sikemimut pivoK. igdloKarfiuvdlo
avatånut tuperpon kinguninguagutdlo nunautislvdlune, tå-
ssanilo tuplne nåpardluglt. talmailivdlune Kånåme nunatca-
lerpon, Gåtlmlnutdlo tunissiviliordlune.
Jakob fortsatte med sine folk og sit kvæg og kom l god be-
hold til byen Sikem i Kanaans land. Her slog han lejr uden
for byen og kort efter købte han sig det stykke jord, hvor
han havde rejst sit telt. Nu var han jordbesidder i Kanaans
land, og han byggede et alter for sin Gud.
27