Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 10

Torskefiskeriet viste en
fremgang på 4071 tons
Sukkertoppen har stadig den største torskeindhandling
Korrespondancekursus
bør kunne indføres her
En læser foreslår, at man indfører denne form for hobby-under-
visning, som er aldeles ukendt i Grønland
At der kun er få grønlændere, der
hidtil har fået betroet større stillin-
ger skyldes som bekendt utilstrække-
lig uddannelse. Men når vi spørger,
hvorvidt grønlænderne virkelig har
haft chancer til at få bedre uddan-
nelse, må vi svare, at det ikke har
været tilfældet, i hvert fald for fler-
tailets vedkommende. Men andre ord
har vi ikke mange uddannelsesanstal-
ter, og disse få skoler, vi har, er den
dag i dag kun beregnet for de udvalg-
te, idet de, som ikke kan slippes ind,
“bliver kastet udenfor, hvor der skal
være gråd og tænders gnidsel".
Det er faktisk mærkeligt, at mange
grønlændere ikke er blevet rådløse el-
ler forvirrede i disse tider, hvor den
såkaldte civilisation så hurtigt og så
ukendt vælter ind i vort samfund.
Hvis udviklingen fortsat skal gå i den
retning — som den sikkert gør — og
uden hensyn til grønlændernes med-
leven og forståelse, er jeg bange for,
at den tid vil komme, hvor det hele
giver bagslag — til skade, ja, umåde-
lig skade for grønlænderne selv. Jeg
er bange for, at vore politikere og an-
svarlige myndigheder på mange om-
råder er stagnerede og viljeløst har
ladet tingene gå, som de vil, og ikke
længere har herredømme over udvik-
lingen, fordi mange af vore medlem-
mer, blandt landets myndigheder selv
savner evnen til at følge med udvik-
lingen og derfor prøver håbløst at hol-
de sig til de gamle utidssvarende for-
handlingsmetoder.
Selv om grønlænderne ikke er ene-
stående i denne henseende, er det
klart for alle alvorligt tænkende men-
nesker, at ungdomskriminaliteten er
blevet faretruende stor hos unge grøn-
lændere. Vore unge mennesker savner
ikke alene fritidsbeskæftigelse, men
de har heller ikke muligheder for at
drive nogen form for sund beskæfti-
gelse. De har ingen bøger eller nogen
hobby, der kan åbne vejen for dyg-
tiggørelse. Hvis disse uheldige forhold
fortsat skal gøre sig gældende, må
grønlænderne vænne sig til tanken om
at spille anden violin til langt ind i
fremtiden.
Er der da slet ingen udveje, vi kan
prøve?
Som en af udvejene vil jeg gerne
nævne et såkaldt korrespondancekur-
sus. Uden at give nærmere forklaring
herom skal jeg blot henvise til den
kendsgerning, at en sådan form for
videreuddannelse er anerkendt og me-
get anvendt andre steder — også i
Danmark. Hvis en sådan form for kur-
sus skulle indføres i Grønland, må det
naturligvis også kunne gælde for ikke
dansk-talende grønlændere. Det synes
at være på sin plads, hvis kurset kun-
ne ledes af skoledirektionen.
Men Rom blev ikke til på een dag,
og jeg mener absolut ikke, at et så-
dant kursus kunne realiseres med det
samme og med mange fag på een gang.
Det er mit håb, at myndighederne med
forståelse vil undersøge sagen nærme-
re, idet hensigten blot er først og
fremmest at skabe flere muligheder til
mere effektiv og hurtigere dygtiggø-
relse af nutidens grønlændere.
Holger L. Poulsen, Holsteinsborg.
Den kongelige grønlandske Handel
har lavet en opgørelse over torskefi-
skeriet i Grønland i det forløbne år.
Den viser en total fremgang på 4.071
tons i forhold til sidste år, hvilket gi-
ver en total indhandling på 21.612
tons. Til saltning er der indhandlet
14.490 tons, en fremgang på 2.086. Til
tørring 2.296 tons, en fremgang på 454,
og til filettering 4.826 tons, en frem-
gang på 531 tons.
Opgørelsen indeholder også en rede-
gørelse for fiskeriets udvikling i de
enkelte distrikter, og den ser således
ud:
Nanortalik 1.499 tons, en fremgang
Et svar til
»Aarhuus Stiftstidende«
Gennem et uddrag af en artikel i
„Aarhuus Stiftstidende" gengivet, i
„Grønlandsposten" af 7. september
1961, erfarer vi om Deres omtale af
adventisternes arbejde i Grønland.
Når vi har tøvet med at give et svar
på denne artikel, så er det, fordi vi
har ment, at de kommentarer som
„Grønlandsposten" har givet til dette
referat, så langt fra var et kompli-
ment til „Aarhuus Stiftstidende", og at
det dermed skulle være nok.
Det er beklageligt, at “Aarhuus
Stiftstidende", som jo dog har ry for at
være et særdeles pålideligt blad, har
åbnet sine spalter for en så meningsløs
bemærkning som denne: „Det er såle-
des almindelig anerkendt, at det bed-
ste og mest energiske arbejde i syg-
domsbekæmpelsen i Grønland gøres
fra adventisternes side". Her i Grøn-
land kan en sådan udtalelse kun frem-
kalde et smil og ingen kan tage det
højtideligt. Til Deres orientering kan
det oplyses, at adventistsamfundet har
en fysiurgisk klinik her i Godthåb,
som ledes af en autoriseret fysiotera-
peut. Klinikken er blevet oprettet i
forståelse og samarbejde med sund-
hedsmyndighederne, der som bekendt
gennem deres omfattende lægevæsen
og hospitalsarbejde energisk går ind
for alle metoder til bekæmpelsen af
alle sygdomme i Grønland.
Andreas Nielsen, Godthåb.
Ta BIJKO
tilbords...
LAD VOR ERFARING IGENNEM
25 ÅR I FOTO & SMALFILM
komme Dem tilgode.
Komplet udvalg i alle anerkendte
mærkevarer i kameras og tilbehør
De får omgående svar, når De
skriver til
ACTIV - FOTO
Frederiksberggade 34
København K. — BY 3134
på 469, Julianehåb 3.732, en fremgang
på 1.032, NarssaK 817, en fremgang på
457, Frederikshåb 3.815, en fremgang
på 1.568, Godthåb 3.278, en fremgang
på 269, Sukkertoppen 4.209, en frem-
gang på 373, Holsteinsborg 2.391, en
fremgang på 767, Egedesminde 1.667,
en tilbagegang på 868, Christianshåb
57, en fremgang på 24, Jakobshavn
183, en fremgang på 137, Godhavn 130,
en fremgang på 92, og Angmagssalik
734, en tilbagegang på 249.
De eneste to indhandlingssteder, der
har haft tilbagegang, er altså Egedes-
minde og Angmagssalik. Sukkertop-
pen er stadig den største fiskeriby i
Grønland, hvad indhandlingstallene
angår, men Frederikshåb har med sin
betydelige fremgang på 1.568 tons
vundet stærkt ind på Sukkertoppen.
Udover den nævnte indhandling er
der ved Nordafar i Færingehavn af
færdigbehandlet saltfisk indhandlet
104 tons fra grønlandske kuttere.
REKORDÅR FOR LAKS
Også laksesæsonen har været sær-
deles lovende. KGH har ganske vist
ikke de endelige tal for indhandlingen
i hele Vestgrønland, men man har tal-
lene fra de væsentligste indhandlings-
steder, og her fører Kangåmiut med
en indhandling på henved 48 tons laks,
mens man sidste år kun havde en ind-
handling på 683 kg. I selve Sukkertop-
pen er der indhandlet 26 tons laks, i
NapassoK 30 tons og i Atangmik 1 ton.
Det giver en samlet indhandling på
105 tons, og da indhandlingsprisen er
særdeles god, har fiskerne på disse
steder haft virkelig fine indtægter. —
Noget tal foreligger dog ikke endnu.
AFTAGERLANDENE
Det meste af den torskeindhandling,
der er gået til filettering er afsat i
USA, og et mindre kvantum er solgt
i England. De torsk, der er indhandlet
til tørring, er via Danmark leveret til
en række afrikanske lande, og saltfi-
sken er leveret til henholdsvis Italien,
Spanien, Grækenland, Canada og Eng-
land. I alt er der til Italien solgt 540
tons, til Spanien 1125, til Grækenland
3.065, til Canada 350 og til England
150 tons.
I årets løb er der hjemsendt 30 tons
til København, og til Færøerne er der
afsendt 1.480 tons torsk til tørring og
til re-eksport. Der har fortrinvis væ-
ret tale om små fisk og dårlige sorte-
ringer.
Man har i alt i årets løb afskibet
6.740 tons, og i begyndelsen af det nye
år skal der afskibes ca. 1200 tons, som
går til Færøerne og Grækenland via
København.
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handelimut
pisisitsissartf massok
Mangeåric leverandør til
Den kgl. Grcnlandske Mandel
n
Produktionen fra Angmagssalik-di-
strikt er hjemsendt upakket direkte til
København.
Der foreligger endnu ikke noget om,
hvor meget KGH har fået for de for-
skellige grønlandske produkter. Talle-
ne vil først foreligge, når KGH har
afsluttet sit regnskab.
Nytårshilsen
fra KNAPP
KNAPP’s formand, Alibak Josef sen,
har sendt os følgende nytårsudtalelse:
Jeg vil med ærbødighed mindes alle,
som omkom på havet i det forløbne år,
og jeg sender mine tanker til de efter-
ladte. Jeg er glad for at konstatere, at
medlemmerne med forståelse og inter-
esse omfatter KNAPP’s bestræbelser
på det økonomiske område, og jeg hå-
ber, at medlemmerne fortsat støtter
foreningen i dens arbejde med at for-
bedre fiskernes kår. Jeg håber ligele-
des, at tanken om en kongres til som-
mer bliver til virkelighed.
Fremgangen i fiskeriet i 1961 er ikke
ringe i betragtning af den ubetydelige
tilgang i fiskerierhvervet. Fremgan-
gen kunne have været endnu større,
hvis vi ikke har haft vanskeligheder
med hensyn til produktionsapparatet.
Vi håber, at hindringerne bliver min-
dre i det nye år.
Arbejdet i Grønlandsudvalget skri-
der nu godt fremad. Det er på nuvæ-
rende tidspunkt vanskeligt at komme
med konkrete ting med hensyn til ud-
valgets arbejde. KNAPP sidder imid-
lertid ikke med hænderne i skødet i
udvalget, og vi må håbe, at det nye år
vil bringe gode tidender for fiskerne.
Jeg ønsker vore medlemmer på øst- og
vestkysten et lykkebringende nytår.
Alibak Josefsen.
»OPO« igen på
sælfangst
Det norske motorskib „Opo“ skal
igen på sælfangst ved New Foundland.
Efter besejlingsplanen afgår „Opo“
fra København den 3. februar med last
til Nanortalik, Julianehåb, Ivigtut,
Godthåb, Sukkertoppen og NarssaK,
og skibet skal være udlosset i NarssaK
den 26. februar. Derefter bliver det
gjort klar til fangstarbejde, og stæv-
ner i lighed med de foregående år til
fangstfelterne omkring New Found-
land.
Besætningen kommer i lighed med
de foregående år til at bestå dels af
nordmænd og dels af 12 grønlandske
fangstfolk under ledelse af KGH’s
kontaktmand, handelsassistent Frede-
rik Lennert fra Holsteinsborg, der
hermed deltager som leder for tredie
sæson.
Fangstfolkene fra Grønland er for
de flestes vedkommende veteraner fra
1960 og 1961. Hovedparten af dem
kommer fra Holsteinsborg, men enkel-
te dog fra Julianehåb.
Udover den økonomiske betydning,
som en god skindbjergning har, vil
man på fangstrejsen i lighed med sid-
ste år og forrige år søge at bjerge
mest muligt sælkød, der indfryses
ombord og senere oplosses til frysela-
ger i Grønland for salg til forbrugere
langs kysten.
I 1961 lykkedes det ikke „Opo“ at
hjembringe nogen kødforsyning, fordi
fangsten udelukkende havde omfattet
dyr, hvis kød ikke kunne nedfryses.
Det var nyfødte sselunger, man for-
trinsvis havde fanget.
aperKut:
igdlora ikuatdlåsagaluarpat inigssaKarumav-
dlunga nutåmik igdluliortariaKåsaunga. igdlu-
liorneK akisuvoK. aningaussat sumit pisavåka?
akissut:
ikuatdlagtornigssamut sitdlimaserniarit! tau-
va igdlut ikuatdlåsagaluarpat akigssaKalisau-
tit. kæmnerimukarasuarniårit, „Kgl. Brand"-
ime sitdlimasertinigssangnut ikiorsinauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåfdlit-nunane 1882-imit sifdlimasissarfoK
Ure - briller - guld - sølv
Dejlige armbåndsure fra 32,00 kr., med 17 stens schweitzerværker, dame og herre,
fra 88,00—250,00 kr.
Prismekikkerter i læderetui fra 94,00 kr.
Guldhalskæder, 14 karat, fra 35,00—275,00 kr.
Skønne stueure med slag og lodder fra 195,00 kr. Vækkeure fra 15,00 kr.
Briller i stort udvalg til rimelige priser (diplomoptiker) i øvrigt leverer vi alt
indenfor branchen. Barometre, termometre, urremme og lænker.
Reparationer udføres. — Vi leverer kun gode gedigne varer til billigste priser.
Vort firma er 25 år gammelt.
LEO NIELSEN — Jernbanealle 37 — København — Vanløse
10