Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 8

Færøernes problemer er ikke
væsensforskellige fra vore
Færøerne er i nogle henseender mere Danmarks U-land end dele af
Grønland er det, men Færøerne har måttet nøjes med smulerne fra
de riges bord
Af HANS JANUSSEN
Færøerne og Grønland har meget
tilfælles. Fiskeriet er for begges ved-
kommende hovederhverv, og så godt
som alle er afhængige af, hvor mange
fisk, der bliver halet ind i de færøske
fiskerskibe. I de færøske aviser og den
færøske radiofoni er fiskeriet det bed-
ste stof — noget lytterne og læserne
aldrig bliver trætte af at høre om og
læse.
Gennem dyrekøbte erfaringer, en
sparsommelighed, man ikke møder i
de andre nordiske lande, og i stadig
kamp mod naturkræfterne har færin-
gerne bygget deres samfund op og er
nået langt, men der er behov for store
investeringer.
Befolkningen, der tæller 35.000 ind-
byggere, samles mere og mere på få og
større steder. Ungdommen fra de små
bygder flytter til byerne, hvor der er
bedre indtjeningsmuligheder hele året
rundt.
Ganske vist har færingerne nået
meget i fiskeriproduktionen, men der
er langt igen, hvis deres levestandard
skal komme op på nogenlunde samme
niveau som danskernes. Redaktør Tage
Mortensen, „Berlingske Tidende", ud-
trykker de økonomiske forhold på
øerne således: „Inden for det danske
rige har vi to udprægede udviklings-
områder. Det ene er Grønland, det an-
det Færøerne. Men medens de grøn-
landske investeringsplaner efterhån-
den nærmer sig den rene romantik
med bevillingskrav, som kun har lidet
med nøgtern fornuft at gøre, har Fær-
øerne hidtil måttet nøjes med smuler
fra den riges bord".
Når man skal se tallene fra stati-
stikker, er færingernes levestandard
endnu meget lav. De skattepligtige
indkomster i Danmark i 1960 androg
22 milliarder kr. eller ca. 5.000 kr. pr.
indbygger. På Færøerne var de knap
på 100- mili. kr. eller 2800 kr. pr. ind-
bygger. Men der er stadig mange ste-
der på Færøerne, hvor naturaløkono-
mien gør sig gældende. Færingerne
spiser f. eks. masser af fisk, de selv
fanger — og bønderne producerer
mælk og kartofler. Grindefangst og
fuglefangst giver også et godt tilskud
til husholdningen.
Samfærdselsmidlerne lader endnu
I"
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
'TotnT
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardlulnåssusia usseridsagit aitsåt tdssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt
Lige hvad De trænger til
atago åxdtdridsagit
L
J
noget tilbage at ønske, men elektrici-
tetsforsyningen er i stærk udvikling,
og selve produktionsmaskineriet står
foran en større omstilling. Salt- og
klipfiskeproduktionen giver ikke ret
meget mere. Markedet er meget usta-
bilt, og derfor går man mere og mere
over til filetproduktion, således som
man også gør i Grønland. I det hele
taget møder man på Færøerne de
samme problemer, som vi har at slås
med i Grønland.
På Færøerne er man nået længere
end i Grønland, bl. a. fordi man har
kunnet få højere priser for fisken, og
fordi Færøernes nytid er betydeligt
ældre end Grønlands, men der kan
være grund til at sammenholde udvik-
lingen i de to landsdele, som begge er
henvist til at leve næsten udelukkende
af havet.
UDKONKURRERER SIG SELV
Under folketingsdebatten om stats-
ministerens trontale gav den færøske
folketingsmand Johan M. Fr. Poulsen
en redegørelse for forholdene på Fær-
øerne. Han nævnte bl. å., at fornyelsen
af den færøske fiskerflåde fra krigens
slutning og indtil dagen i dag har væ-
ret det største problem. Ved verdens-
krigens afslutning var færingernes
fiskerflåde ikke alene reduceret, men
bestod hovedsagelig af gamle, forælde-
de fartøjer. Kun halvdelen af det ar-
bejdsduelige mandskab kunne få be-
skæftigelse om bord på færøske kut-
tere.
FORRINGEDE LÅNEMULIGHEDER
Man begyndte at anskaffe nye skibe.
Ved hjælp af Marshall-pengene og
ved støtte fra Nationalbanken samt
ved anden støtte i 1955 blev Færøer-
nes Realkreditinstitut oprettet. Insti-
tuttet finansierer fornyelsen af fisker-
flåden. Nybygningerne bliver finansie-
ret på følgende måde: Realkreditin-
stituttet yder som 1. prioritetslån op
til 50 procent af fartøjets vurderings-
sum, Fiskeribanken 20 procent mod 2.
prioritets sikkerhed og Færøernes
Lagting 20 procent som tilskud, mens
rekvirenten selv skal møde med 10
procent. Man skulle synes, at de fær-
øske ejere af fiskerskibe slipper billigt.
Det er ikke tilfældet. En trav/ler ko-
ster mindst 7 miil. kr. og et langline-
skib knap IVa mili. kr. Realkreditin-
stituttet og Fiskeribanken yder deres
FOR KVALITETENS SKYLD
— hver dåse er fyldt
Y med friskplukkede
C-vitamlnrige ærter
— Kivdlertdssat tamarmik
értanlk C-vltamlneKardluar-
tunlk nuniangnlutå aicer-
dlortigaussunik imaicarput
wmrnm
WJ&KWffgÆK-
Færingerne er begyndt at bygge stål-
lineskibe. Her er en af de første ny-
bygninger.
savalingmiormiut nangminérdlutik ni-
ngigtagarssutitik sisait sanaortulersi-
mavait. auna sananeKartut sujugdlit
ilåt.
lån i form af obligationer, og rekviren-
ten må selv tilvejebringe kurstabet
ved salg af obligationer. Siden dis-
kontoforhøjelsen i maj måned i år er
tabene ved salg af obligationer blevet
større. Med den gældende kurs regner
man med, at rekvirenten i stedet for
de oprindelige 10 procent nu må have
en egenkapital på 20—22 procent af
skibets værdi. På Færøerne cr man
nu bange for, at diskontoforhøjelsen
ville forsinke fornyelsen af fiskerflå-
den. Færøernes Lagting har ganske
vist hjulpet dem, der har optaget lån
lige før diskontoforhøjelsen, dog højst
med 5 procent.
HELT AFHÆNGIG AF FISKERIET
— Endnu mangler vi skibe, og end-
nu er en del af vore fiskere — grun-
det mangel på fartøjer — nødt til at
mønstre med fremmede nationers fi-
skerfartøjer, sagde folketingsmanden
og fortsatte: — Et sådant forhold et
ikke alene samfundsøkonomisk et tab,
men virker direkte skadeligt derved,
at f. eks. tyskerne, der har delvis fær-
øsk mandskab, sælger deres fisk som
„færøsk forarbejdet" på de samme
markeder som vi. Grundet mangel på
skibe er vi godt på vej til at konkur-
rere os selv ud på gamle markeder
som f. eks. det italienske og det span-
ske o.s.v. Der er næppe noget andet
samfund, der økonomisk er så afhæn-
gig af fiskeri som vort. Ca. 98 procent
af vor eksport består af fisk og fiske-
riprodukter. Tilstedeværelsen af til-
strækkelig mange, nye og moderne
fiskerfartøjer er den fundamentale for-
udsætning for sunde og rolige økono-
miske, sociale og politiske forhold på
øerne.
EFFEKTIV FISKERIINSPEKTION
Den færøske folketingsmand nævn-
te bl. a. videre udvidelsen af fiskeri-
grænsen og forbedring af fiskeriin-
spektionen og sagde med henvisning
til statsministerens ord om 12 sømile-
grænserne ved Færøerne og Grønland,
at han forstod bemærkningen derhen,
at retten til at drive fiskeri indenfor
den grønlandske såvel som indenfor
den færøske fiskerigrænse er forbe-
holdt alle danske, statsborgere, og at
den tilstand, der opretholdes for tiden,
hvor visse fangstområder kun er for-
beholdt grønlænderne, er midlertidig
og kun tænkt opretholdt, indtil er-
hvervsforholdene i Grønland er så
vidt normaliseret, at grønlænderne er
i stand til at fiske på linie med andre
nationer.
Folketingsmand Johan M. Fr. Poul-
sen sagde videre, at det vil være på-
krævet med en 12 sømils fiskerigræn-
se, beregnet fra rette basislinier, der
forbinder de yderste øer, og udvidel-
se af fiskerigrænsen uden effektiv fi-
skeriinspektion er ganske illusorisk.
DE SOCIALE FORHOLD OG
SKOLEFORHOLDENE
Den sociale lovgivning på Færøerne
er blevet udbygget i de senere år. I
den midlertidige lagtingssamling i sep-
tember vedtog lagtinget fire lovforslag
og hvis disse forslag bliver gennem-
ført i folketinget, vil man på Færøer-
ne stort set have en sociallovgivning,
der svarer til den danske.
Også på skolens område er der sket
betydelige fremskridt. I de senere år
har man opbygget en række nye og
tidssvarende skoler. Der er kommet
en lønningslov for øernes lærere, der
lønmæssigt jævnstiller de færøske
lærere med deres kolleger i Danmark.
Lagtinget har også vedtaget et forslag
til lov om folkeskolen og om lærerud-
dannelsen på Færøerne, og de er udar-
bejdet i nøje tilslutning til den i Dan-
mark for disse områder gældende lov-
givning.
Den færøske folketingsmand bad om
at Færøerne — i lighed med Grønland
— bliver sikret for uhindret forbindel-
se under arbejdskonflikter og berørte,
at egnsudviklingsrådets repræsentan-
ter har været på besøg på øerne for
at se, på hvilke områder man kan
sætte ind og sluttede: — Jeg er for-
visset om, at fornuftige og berettigede
krav fra min folketingskreds om hjælp
til selvhjælp vil blive mødt med sam-
me velvilje og forståelse som altid tid-
ligere, såvel af den siddende regering
som af dette høje ting.
Som man vil se af ovenstående, har
Færøerne talrige problemer, der ligger
på linie med de grønlandske. På man-
ge områder er man længere fremme
end Grønland — på andre langt tilba-
ge, men hjælp til selvhjælp-systemet
er fremherskende på Færøerne i mod-
sætning til i Grønland, og som det vil
fremgå af andre artikler her i bladet
om færøske forhold har det båret god
frugt. — janus.
Den nye skipperskole, der endnu ikke
er færdigbygget, får bl. a. alle mulige
moderne navigationsinstrumenter til
undervisningsbrug.
umiarssuårKanut nålagångorniartut a-
tuarfigtågssåt sule inerdluarnenångit-
sok atortorigsårtorujugssussugssauvoK
angatdlatit sumissusersiortarnerming-
ne avdlatutdlo atortue nutåliaunerpåt
atuartitsinerme atugagssat pigissaisa
ilagisavdlugit.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lcmkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
8