Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 24

'
Det nyeste grønlandsskib
A. E. Sørensens „Nanok" er el meget stærkt ishavsskib med moderne
bekvemmeligheder
Det bliver et hypermoderne skib,
rederiet A. E. Sørensen indsætter på
Grønlandssejladsen. „Nanok“, der er
blevet søsat fra Svendborg Skibsværft
og døbt af fru grønlandsminister Gam,
laster 3.110 tons d.w., rumindholdet er
143.000 kbf, og bruttotonnagen 2.100
tons. Skibet er 88,55 meter langt og
12,75 meter bredt. Det er bygget som
åben/lukket shelterdækker med ma-
skine og opbygninger agter, samt na-
vigationsbro midtskibs. Det er et me-
get stærkt og robust skib, bygget til
højeste klasse i Bureau Veritas incl.
Finsk Isklasse IA, men er forstærket
betydeligt udover, hvad klassen for-
langer, således at skibet er velegnet til
sejlads i isfyldte farvande.
Maskineriet består af en 2.000 hk
MAK-dieselmotor, der vil give skibet
en fart på 13 mil. Endvidere forefin-
des 4 hjælpemaskiner, der tilsammen
udvikler 460 hk. Hovedmotoren er 10-
cyl., 4 -takts, enkeltvirkende, direkte
omstyrbar og turboladet. I forbindelse
med det store maskinanlæg indrettes
et stort maskinværksted med dreje-
bænk, boremaskine og svejseanlæg,
således at mange reparationer kan ud-
føres ombord af skibets maskinbesæt-
ning.
SMAGFULD INDRETNING
På fokkemasten opsættes en udkigs-
tønde, der udstyres med tachometer,
pejlrepeater, telefon til broen, styrean-
læg m.v., således at skibet kan navi-
geres herfra, når skibet sejler i is-
fyldte farvande.
„Nanok S“ får særdeles smagfuld og
moderne indretning. Der bliver til
hele den 30 mands store besætning
enkeltmandskamre med undtagelse af
messe- og kammerdrenge, der bor i
dobbeltkamre. Endvidere bliver der
plads til 12 passagerer, der skal bo i
elegante kahytter, der alle er forsynet
med toilet og bad.
REDNINGSUDSTYRET
Skibets redningsudstyr omfatter 1
motorredningsbåd, 3 roredningsbåde,
4 stk. 20-pers. gummiflåder foruden
redningsbælter og kranse m. v. Agter
fh. CARL ENGHOLM
GRUNDLAGT 1B4T
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit peKUtait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssut mångertoK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
indrettes aptering for mandskab, ma-
skinofficerer, kabys, messer, hospital
samt aptering for passagererne med
spise- og rygesalon. Midtskibs findes
aptering for dæksofficerer, kaptajn,
reder, kontor og styrehus. Skibets la-
steluger forsynes på vejrdækket med
stållugedæksler af nyeste konstruktion,
og skibets lossegrej består af 6 stk. 5-
tons bomme, 2 stk. 10-tons bomme
samt 1 stk. 30-tons sværgodsbom, i
øvrigt selvstagende master og poster.
I skibets lastrum indrettes et stort
kølerum for fødevarer samt 4 tanke
på tilsammen 300 tons, der skal an-
1959/60
Her skal nævnes de kommuner i
Vest- og Østgrønland, der havde den
største fangst, medens de kommuner,
der ikke nævnes, havde mindre eller
ingen fangst af pågældende dyr.
Sildepiskerfangsten gav i alt 36 dyr,
deraf Egedesminde 20, Godthåb 7,
Godhavn 4 og Christianshåb 3.
Narhvalfangsten gav i alt 63 dyr,
deraf gik de fleste til Upernavik, der
fik 32 stk.
Hvidhvalfangsten gav i alt 312 dyr.
De fleste blev taget ved følgende ste-
der: Egedesminde 110, Godhavn 50,
Holsteinsborg 40 og Vaigat 40.
Grindefangsten gav i alt 155 dyr,
deraf Godthåb 153.
vendes til transport af olie fra Grøn-
land.
For fremstilling af ferskvand instal-
leres 1 stk. Atlas ferskvandsgenerator,
der er i stand til at omdanne 6 tons
saltvand til ferskvand pr. døgn.
Styremaskinen bliver elektrohy-
draulisk af værftets eget fabrikat.
Navigationsudstyret vil omfatte ra-
dar, gyrokompas, ekkolod, selvstyre-
anlæg, radiotelegrafi- og telefonian-
læg.
Skibet vil blive udstyret med 4 stk.
5-tons og 4 stk. 3-tons lossespil samt
1 stk. ankerspil og 1 stk. varpespil af
Th. B. Thriges fabrikat.
Endvidere udstyres det med et kom-
bineret høj tryks ventilations- og var-
meanlæg med centralkøling. Anlægget
får tilslutning til alle beboelsesrum og
saloner.
Marsvinfangsten gav i alt 800 dyr.
Størst fangst heraf havde Sukkertop-
pen med henved 390, Frederikshåb 160,
Godthåb 110 og Holsteinsborg 80.
Hvalrosfangsten gav i alt 350 dyr.
Heraf gik den største fangst til Hol-
steinsborg med 130, Godhavn 120,
Upernavik 40, KangåtsiaK 30 og Ege-
desminde 12 dyr.
Netsidefangsten gav i alt 52.000 dyr.
Heraf gik størstedelen til Upernavik
med 14.000, Angmagssalik 8.000, Uma-
nak 8.000, KangåtsiaK 6.000, Scoresby-
sund 3.000 og Godhavn 2.000.
Fangsten af spraglet sæl gav i alt
220 dyr. Heraf gik den største del til
Frederikshåb med 80, Godthåb 70,
Sukkertoppen 25 og Egedesminde 10
dyr.
Fangst af remmesæl gav i alt 670
dyr. Heraf gik den største fangst til
Upernavik med 260, Angmagssalik 130,
Nanortalik 80 og Godhavn 50.
Fangst af sort- og blåsider gav i alt
9.000 dyr Heraf gik den største del til
Upernavik med 2400, Vaigat 1.600 og
Umanak 1.000.
Klapmydsfangsten gav i alt 1.500
dyr. Heraf gik den største del til Ang-
magssalik med 700, Nanortalik 450 og
Frederikshåb 100 dyr.
Fangst af blåræve gav i alt 3000 stk.
Heraf gik den største del til Godthåb
med 1.000, Frederikshåb 450 og
KangåtsiaK 300 dyr.
Fangst af hvide ræve gav i alt 1400
dyr. Heraf gik den største del til
Godthåb med 300 stk., Frederikshåb
200, KangåtsiaK 160 og Nanortalik 140
dyr.
Renjagten gav i alt ca. 4.000 dyr.
Heraf gik den største del til Sukker-
toppen med 2.200, Godthåb 900, Hol-
steinsborg 800 og Frederikshåb 100
dyr.
Isbjørnej agten gav i alt 66 dyr. Her-
af fik Angmagssalik 28 dyr, Scoresby-
sund 23, Upernavik 7, Nanortalik 5 og
Julianehåb 3.
For at lette læserne er alle større tal
rundet af.
Hvilke egne af landet fik størst
kødudbytte af fangsten i 1959—60
Den samlede vægt af alt det kød,
som fangerne skaffede Grønland, var
i 1959—60 over 2'h mili. kg kød.
Heraf havde østgrønlandske fami-
lier det største kødudbytte, nemlig 970
kg pr. familie, næststørst kødudbytte
havde det nordlige Vestgrønland, nem-
lig 580 kg kød pr. familie, og ringest
kødudbytte havde det sydlige Vest-
grønland med 210 kg kød pr. familie.
De enkelte kommuner havde følgen-
de antal kg pr. familie: Upernavik
1.590 kg, Scoresbysund 1.110 kg, God-
havn 860 kg, Angmagssalik 810 kg,
KangåtsiaK 690 kg, Umanak 560 kg,
Vaigat 360 kg, Egedesminde 340 kg,
Sukkertoppen 320 kg, Holsteinsborg
320 kg, Christianshåb 250 kg, Godthåb
240 kg, Nanortalik 210 kg, Frederiks-
håb 160 kg, Jakobshavn 150 kg, Julia-
nehåb 90 kg og NarssaK 30 kg.
Som nævnt kendes tallene ikke for
Thule distrikt. Familiernes kødudbytte
der er formentlig endnu højere end i
Østgrønland, men dette vil fangst-
sammendraget kunne fortælle os, når
de nye hjemkommer.
„KELLO“ BOATS
ALUMINIUMS JOLLER
Uforgængelige — Ingen vedligeholdelse
og billige i anskaffelse
JOLLER FRA KR. 1.000
Forlang brochure tilsendt
umiatsiårKat aluminiumit sanait
aserorafdlåsångitsut — iluarsarfftariaKångitsut
asulo akikexalufik
umiatsiårKat akenarput 1.000 kr.-ingånit
pisiniarusukuvit akisa agdlagariainik Kinugit
Hovedforhandler:
S. A. OUTBOARD SERVICE
Lyngby Hovedgade 16, Kongens Lyngby
Rep. v. Ernst Jensen, Arsuk — sågfigissagssaK Ernst Jensen Arsuk
Alle fabrikater i påhængsmotorer
motorit ikutagkat éssigingitsut tamaisa pigåvut
Hvad fortæller fangst-
sammendragene os
Hvilke dyr gav bedst fangst i de forskellige kommuner i fangståret
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
Der opstod en meget pinlig pause,
under hvilken der kun hørtes den hal-
tende lyd fra motoren og gummistøv-
lernes piasken i det stadigt stigende
bundvand. Så hikkede Elisæus igen,
endnu voldsommere end før.
„Hvordan er det mon nået så vidt
med ham?“ spurgte Hånseralak be-
drøvet de andre.
„Det skal jeg såmænd sige dig,“
svarede Demosthenes, der for udsig-
tens skyld var hoppet op på motorhu-
set, „prøv engang og se på kompas-
set —• — det viser jo helt forkert--
glasset er smadret, og noget af sprit-
ten er væk!”
Da forstod alle, at Elisæus havde
gjort sig skyldig i en frygtelig for-
brydelse.
„Hvad nu med det kompas," var der
en, der sagde, „det bliver da vist aldrig
til kompas mere. Var det ikke bedre
om vi“ — — han standsede tøvende
midt i sætningen, fordi Hånseralak
stirrede så underligt på ham.
Men nu var der en anden, der tog
ordet:
„Det er virkelig trist, at dit kompas
er gjort ubrugeligt, Hånseralak, men
du må jo prøve at få det bedst mulige
ud af — — æh — — materialerne!
Hvad om vi“-------
Således blev de ved, indtil Hånse-
ralak omsider bøjede sig for selska-
bets udtrykkelige ønske og udleverede
den halvkugleformede kompasskål
med resten af den kraftige vædske.
Skålen gik fra mund til mund og var
snart tom.
Lidt efter var der en, der med høj
røst istemte: „Den er fin med kompas-
set" — Stemningen var reddet.
Kapitel 32
Et stykke nord for TovKussaK lig-
ger på en ganske lille ø udstedet Na-
passoK, der er kendt for sit laksefi-
sken og sin nordenvind. Laksefiske-
riet er imidlertid for længst ophørt
på denne tid af året og erstattet af et
sparsomt torskefiskeri. Der lå et par
torsk nede på den primitive anløbs-
bro, nylig fanget, men allerede stive
af frost. Det store tørrestativ uden for
butikken var næsten tomt. Kun fire—
fem kæmpetorsk hang der af en eller
anden grund endnu og dinglede i nor-
denvinden — egentlig uhyggeligt! —
de lignede hængte boligstøtte-restan-
ter!
Folk sad i læ af butikken og kiggede
mod syd ud over vandet. Men plud-
selig opstod der en voldsom uro
imellem dem. Hvad var det dog for et
spøgelsesskib, der pludselig var duk-
ket frem derude bag næsset?
Det var naturligvis m/b „Gammel
Vin“, hvad den opmærksomme læser
allerede vil have regnet ud.
NapassoK’erne gloede med stedse
stigende forundring og rædsel ud over
vandet. Magen til sejlads havde de al-
drig set. Båden var overfyldt af men-
nesker og så ud til at kunne synke
hvert minut. Ikke desto mindre lød
der hæftig sang derude fra, ind imel-
lem afbrudt af bøsseskud og hurra-
råb.
„Se!“ skreg en kvinde hæst — „se
ræven!"
Nu skimtede de alle en hvid ræv,
der oprejst på bagbenene dansede
rundt på styrehusets tag i takt til san-
gen.
Men dette var for meget for de gode
napassoK’ere. På få sekunder tømtes
pladsen ved butikken, idet alle, skri-
gende af rædsel, søgte tilflugt i huse-
ne, hvor man familievis ventede på,
at et eller andet forfærdeligt skulle
ske.
Men der skete intet. Det slemme syn
forsvandt lige så uventet, som det var
kommet, idet „Gammel Vin" drejede
øst om NapassoK-øen med kurs mod
Kangia. — På „Gammel Vin" havde
ingen ondt i sinde, bestemt ikke. Ja,
så stor var munterheden, takket være
kompasset, blevet, at ingen overhove-
det opdagede, at man var lige ud for
NapassoK.
Den rædsel, som havde grebet be-
folkningen på dette sted, havde altså
vist sig ganske ubegrundet. (Sådan er
det som bekendt ofte med menneske-
nes børn: De kan gribes af stor frygt
for selv de mest harmløse ting, blot de
ser lidt usædvanlige ud!)
„Gammel Vin" gled tungt videre
med sin last af koncentreret glæde. —
Da mørket faldt på, begyndte edder-
fuglene at trække, og der blev skudt
en del. Men fartøjets tilstand begyndte
nu at vække alvorlig bekymring. Til
sidst måtte man tage gummistøvlerne
af og øse med dem.
„Lys om bagbord!" råbte pludselig
Demosthenes, der var blevet sat til at
holde udkig, fordi han havde de bed-
ste øjne.
Lyset viste sig at stamme fra Noahs
hus, det eneste hus i Ikerasak, der
endnu er beboet.
„Lad os besøge Noah, drenge," fore-
slog Hånseralak.
„åp, pulårniarta, pulårniarta!" blev
der begejstret råbt.
Som sagt, så gjort.
Kapitel 33
På grund af den senere tids strenge
frost, lå der fast is et godt stykke ud
fra land, hvorfor „Gammel Vin" måt-
te lægge til iskant. Da mændene efter-
hånden længtes meget efter at komme
i hus og få kogt de mange fugle, som
de i dagens løb havde skudt, varede
det kun kort tid at få alle de nødven-
dige ting langet fra borde, og de mun-
tre, men efterhånden lidt trætte
atangmingmiutter begyndte i en lang
karavane at bevæge sig hen over isen
ind mod det forjættende lys. Hånsera-
lak og Demosthenes blev alene tilba-
ge. De måtte se at få båden ordentligt
fortøjet til iskanten, inden de gik.
Men først stod de og kiggede lidt
ind mod land.
„Du, Demosthenes, der er kønt her
i Ikerasak sådan en aften i måneskin,
ikke?"
Demosthenes måtte indrømme, at
der var temmelig pænt.
„Og sikken fred og ro her er!“ fort-
satte Hånseralak.
„Nemlig!" sagde Demosthenes.
„Men det er nu alligevel rart at se
sådan et lys fra en varm menneske-
bolig, når det er ved at blive mørkt!"
Også det måtte Demosthenes ind-
rømme.
Hånseralak drog et dybt suk af til-
fredshed.
Da lød der i det samme et endnu
dybere suk bagved dem, efterfulgt af
en fæl gurglende lyd. Det var „Gam-
mel Vin", der sank.
25