Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 21
Broncealderip nalåne OKautsit atorneKartut inuit erKigsisimatitauvdlutik Keuertånguane Japanip avangna- nitune manåkut najuganartut inuitdlo Kanortunik amigdlit nag- guvigisimassait OKautsit erKuméKissut atordlugit OKalugtarput KeKertap Japanip avangnånttup Yezo-mik atigdlip avangnarpiåne tai- malo nunat nunarssuarme avangnar- dlerpåt ilane tamatigut mongolinit u- nguneKarsimavdlutik Amerikamilo i- ndiånertutdle erKigsisimatitauvdlutik inuput inuit europamiutut ameKartut, Aino-nik taineKartartut, tåssa inuit umeKaKissut, angisut, tåssaussutdlo u- kiut titusintiligpagssuit matuma su- jornagut Asiap KerKinarssuanit aut- dlakåvdlutik siåmartersimassut ki- nguåve mana tusintit ardlaKångitsu- nguåinarnik amerdlåssuseKartut, inuit inungnit tåukunånga sujuleKartut si- larssuarmutdlo siaruarsimassut Ka- Kortunik amenartut manamut Euro- pame, Amerikame, Afrikap avangnå- ne, Indiap angnerssåne Smalo mane- ragssup KeKertaisa angnerssåine na- juganarput. inuiagssuit ingerdlaortut ilait Aino- nik tainenartut avangnamut kangi- mut ingerdlaorsimåput Japanivdlo KeKertartai unigfigisimavdlugit. uki- utdle ingerdlaneråne KeKertane tåu- kunane KivdlerneKariartorsimåput mongolinit mana jåpanimiunut suju- aissaussunit ukiutdlo 400 Kr. suj. Ke- Kertanut tåukununga isersimassunit. inuiait tamåko KeKertane najugka- mingnit KimagutineKaramik nunap tamatuma avangnardlersainut KeKer- tanut unigfigssarsisimåput. Ainot ja- panimiutdlo akulerutingingajagdlui- narsimåput, tåssa åiparilersarsimassut ikigtuararssusimangmata, taimåitu- migdlo Ainot manamut akuitdluinar- tutut OKautigissariaKardlutik, sor- dlume Sma oKautsimik tungåtigut Ja- panip ilåne OKautsinik avdlauvdlui- nartunik OKauseKartut. inuiait tåuko Ainot måna akiusinåussusikitsuarar- ssuångorsimåput, sordlume inuiait i- ukiOK kaujatdlagdlugo inersimassut méricatdlo o-vitaminik pi- ssarianarput taimåitumik uvdlut tamaisa tamåkutortariaKar- dlutik. taimaisiusagåine Ribena pitsaunerssauvoK. solbærinlt inerigdluarsimassunit nautitat c-vitamineKarners5nit sanau- vok. uvdlut tamaisa — ukiOK kaujatdlagdlugo — Ribenatortar- niarltse. kpecia l'xport Mineralvand kigtunguit akuneKarpatdlårsimångit- sut taimåikajugput. tuberkulosimik agsut nåpauteKarput nåpautinigdlo avdlanik atugardliortitaoKalutik o- KautigineKarpordlo mérartait amer- dlaKissut toKUSsarsimassut. ilimagine- KarpoK kinguårit amerdlasorssungit- sut ukiut ingerdlaneråne nungusimå- sagunartut. inuiånguit tåuko nungutugssångule- riånguartut OKautsinik ilisimatut isu- magssarsissalerput månalo OKausé misigssordlugit ingerdlatilerdlugit, tå- ssalo mana påsiniainermikut erKumé- Kissunigdlo påsissaKartalersimåput. taimatut OKautsinik misigssuiner- mingne ilisimatut Kavdlunåp OKaut- sinik ilisimatup Rasmus Raskip peri- ausigssatut tungavilersimassai ator- tarsimavait. Ainot OKautsit atugait silarssuarme OKautsinit atorneKartunit tamanit av- dlausimåput taimåitumigdlo isuma- KartOKalersimagaluarpoK inuit tåuko OKautsit atugait silarssuarme kisimi- tuaussut. tauvale Ainot OKausé nagguvigsior- dlugitdlo OKautsinut måna atorneKar- tunut Kangalo atorneKarsimagaluar- tunut nalerKiuneKartarneratigut påsi- lersimavait inuit tåuko erKuméKissut OKausé tåssaussut ukiut 200—700 Kr. sujornagut Asiap KerKane OKautsit a- torneKarsimassut — sordlo Turke- stanip kangiane — åssigigait. OKautsit tamåko ukiorpagssuit ma- tuma sujornagut nuname angnertoru- jugssuarme atorneKarsimassut måna- lo navssåtigut ilisimaneKartut su- nauvfa taimaisivdlune måna inuit nu- ngunigssånik utarKineKåinalersut a- kornåne sule atorneKarput. vor tids bedste naturlige sundhedsdrik Broncealdersprog genfundet Ainoerne — vore uddøende indo-europæiske fætre, der lever i Aino-sproget er forskelligt fra alle andre talte sprog. Dets ord og dets opbygning ligner ikke noget andet sprog i verden, og i lang tid har man derfor antaget det for helt enestående. Ved en dybtgående sammenligning af sproget med alle andre nutidige og fortidige er man imidlertid nu fundet frem til, at det er meget stærkt be- slægtet med det i dag ikke længere , talte indo-europæiske tokariske sprog, 13^ som blev talt i den førtyrkiske tid i Jg det centralasiatiske Østturkestan^ Vi- denskabsmændene kunne opstille en hel gruppe af ord, som i deres struk- tur og betydning er identiske eller kun viser få afvigelser. Dette ellers uddøde urgamle „hvide" sprog, der havde sit udspring i det berømte minussinske broncekultur som blomstrede mellem år 200 og år 700 før Kristus, ved den øvre Jenisei, og som i sin tid var vidt udbredt, men SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet. åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne Singer merssorfit pitséussu- siat arajutsisimaneKångilaK. 8INGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Amagertorv 8, København K. reservater på de nordjapanske øer og har et talesprog, der er enestående i nutiden I den yderste udkant af verden, på den nordlige del af Yezo-Øen (Hok- kaido) og endnu nordligere på Sakha- lin og Kurilerne, omgivet på alle sider af mongoler og fredet som indianerne i Nordamerika lever nogle få tusinde indo-europæere, Ainoer kaldet, sene, langskæggede, sortsmudskede efter- kommere af den vældige folkebølge, der for titusinder af år siden bredte sig fra Centralasien ud over hele den nordlige og halvdelen af den sydlige halvkugle og den dag i dag befolker og hersker over Europa, Amerika, Nordafrika, hovedparten af Indien og hovedparten af Stillehavsøerne — den såkaldte hvide race i alle dens hud- mæssige afskygninger fra polynese- rens gyldenbrune til nordskandina- vens blonde bleghed. Ainoen, en gren af denne folkebølge, som gik mod nordøst, satte sig fast på de japanske øer, men blev senere gradvis fordrevet herfra, da mongoler- nes japanske stemme omtrent 400 år før vor tidsregnings begyndelse inva- derede øerne fra det østasiatiske fast- land, og de holder nu kun stand over for mongolerne i landets nordligste og mest ugæstfrie egne. Ægteskabelige forbindelser mellem Ainoerne og ja- panerne er kun ganske få, og aino- racen er derfor omtrent ren, ligesom den har bevaret et sprog, der er helt forskelligt fra japansk, men den er de- genereret, som det ofte er tilfældet i små folkesamfund, der er tvunget til indavl, og den er hærget af tuberku- lose, veneriske sygdomme og en meget stor bømedødelighed. Det er et spørgs- mål om ganske få generationer, før den er forsvundet. Vj'/'/y s v-% '* V »► imeruersautlt Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo piumaneKarnerpåt Ainot pissortat inuiåussutsimingne å- ssutiminik atortoK. umigssarissusia, kinåta iluså angissusialo takuinardlu- git nalunångilaK japanimiungitsoK eu- ropamiorpaloKissordlo. Aino-leder i nationaldragt. Både hans stærke skægvækst, hans ansigtsform og hans skikkelse adskiller sig stærkt fra japanernes og understreger hans indo-europæiske afstamning. I denne elvte time af et uddøende folks historie er sprogforskere gået i gang med et studium af dets tale- sprog og er kommet til opsigtsvæk- kende resultater ved hjælp af den sammenlignende sprogforskning, som danskeren Rasmus Rask grundlagde i forrige århundrede. EM. Z. SVITZER, Trælastforretning Tømmergravsgade 1, Kbh. SV. Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiorner- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo siden forsvandt, er altså endnu leven- de i det nordligste Japan. (nangitaK). tåssa taimåipoK. tåssalo OKarpunga ilerKoralugo umiartorumatdlertardlu- nga isumakuluteKaleriardlunga puå- kalunit pivdlugit isumakulhteKaleri- ardlunga. taimale OKarama påsine- KatdlarKungikaluarpara umiartortar- tunga ilaussuinauvdlunga. ilaussåv- dlunime umiarttisagåine aningaussi- veKartariaKarpoK, aningaussivigdlo i- maKångikångame ånoråminipajiingu- atut itarpoK. kisalo åma encaimassa- riaKarpoK ilaussut meriånguliassa- Kingmata — ingmingnut akårigkung- naertardlutik, unuame sinigssaeruta- lersardlutik — tåssa avdlatut OKauti- galugit nuånissångivigtardlutik. någ- ga, uvanga ilaussutut umiartungisåi- narpunga, åmalo nauk umiartortuto- Kalåkasiugaluardlunga umiarssuarme aKumiutut, nålagkatut igassututdlunit umiartorsimångisåinardlunga. atanci- ssauneK nersussaunerdlo uvanga so- Kutiginginavkit tamåkuninga pingår- titsissut taima pineKåsagpata nåma- gåra. uvangame atugardliåtit misili- gauneritdlo nuånlnångitsut atanu- ssaunermut tatigissaunermutdlo tu- ngassut nuånaringitdluinarpåka. umi- arssuit umiarssuårKatdlo isumagingi- kaluardlugit ingminut pivdlunga na- magtunik isumakulutigssaKarpunga. igassututdlo umiartornigssaK pivdlu- go OKåinarsinauvunga — nauk nalu- ngitdluaraluardlugo igassoK umiar- ssuarme aKumiunut ilaussutut oKau- tigissariaKartoK — tingmiaminernik siatsinigssaK kajungerissångitdluina- ravko, nauk siataK sunalunit pissu- sigssaK entordlugo punilersimassoK migssiliugkanigdlo taratsersimassoK Kasilitsulersimassordlo mamaringåra- luardlugo. EgivtinimiutorKatdlume sir ataminingerssutsimikut inomerusi- mångikaluaKaut, tåssame ungassor- ssuit imermiutarssuitdlo siatat mama- ringårsimagamikik igfiorfipilunerssu- armingne — kungip iliverssuinik tai- neKartartune — aunavérsardlugit pa- nertitdlugit katerssugautigigait taku- neKarsinåuput. någga, uvanga umiartusavdlunga autdlarångama umiarssuarmiuinartut angalaorumassarpunga, nåparutip su- jomatungånitugssångordlunga suju- miut inåne samanerssuarmltugsså- ngordlunga pavanerssuardlGnit nå- parutip nårpiånltugssångordlunga. so- runame tamatumunga akigssaiautigi- ngitsungilånga taimåitumigdlume så- nerumit sånerumut pigsigartitarpå- nga sordlume imaKa pigdlertatsiar- ssuaK upemåkut eKaitdlerugtorsima- ssok. tamåko autdlarKåumut sftruna- me nuånersuinaussångikaluarput pi- ngårtumik imaKa nuname ilagissarig- sukulausimagåine — pingårtumigdlo agssait uvserutitertalersinagit grevi- kunut ilmiartitsissusimagåine nukag- piarKanitdlo angnernit agdlåt atanci- neKalårtoralausimavdlune. ersserKig- sumik OKautigisinauvara iliniartitsi- ssumit umiartortungordlune iméinåu- ngitsukasik, taimåitordlime åma ta- måna ukiut ingerdlaneråne Kångigag- ssaussarpoK. ilisimåinartariaKarpor- me ingiliuneK Gabriale nikagssauna- viångingmat umiarssuarmiup nålaga- torKaminit perKuneKarnine maligdlu- go umiarssup Kåva kumissuatåsaga- luarpago, pingårtumik ilisimagåine u- miarssuarmioKatit tamarmik avdlati- gutaoK åssinginik pineKartartut — ti- mikut ilåtigutdlo anersakut. kivfatut umiarssuarniartarnivnut pissutigissartagkama ilagissarpåt pi- ngitsérnanga akigssarsissarama, kisi- ånile tusarsimångisåinarpara ilaussut 1 øringuamigdlunit akigssarsissarner- sut. tamåna åssiglngitsorujugssflvoK. akiliniartarneK-una ajortoK ajuvig- sorssuaK. uvfaliuna akigssarsissug- ssångordlune — aningaussarsissug- ssångordlune pingårtumik encaitdlag- tårdlugo aningaussat OKautigineKar- tarmata silarssuarme måne ajortunut tamanut avKutaussartut åmalo inuk pisoK Kanordlunit ilioraluarune Ki- langmut pissugssåungitdluinartoK. i- lame nangmineK tåmartitaunigssarput nuånårutigingitsortångerKorparput! kisiåne tåssa sorssume umiartorta- rérsimavdlunga måna arfangniume u- miartorumatdlersimassimga uvanga- lunlt nangmineK akisinåungilara. ku- larnångilaK inunerup nalunartua Ka- ngale taimaisiumårnera aulajangerér- simavå. .taimåikaluartordle OKarsi- nauvdluarpunga tamåkununga pissu- taussut pingårnerssaringmåssuk uva- nga nangmineK arferujugssuarmut takordluissarnika. umassorujugssup tåussuma nalunartoKaKissup agsoru- jugssuaK alapernaitsungortisimavå- nga. kisalo åma pissutåungitsungitdlat imat tusartagkåka ulorianartoKaKissut ungaseKissutdlo arferujugssfip tåu- ssuma KeKertårarssuartut angitigissup pinguartarfé åmalo arfangniarnerup tamarme navianartut nagsatarissarta- gai. inuit avdlat erKarsautigalugit i- maKa taimåitut angalarusulersarner- mut pissutaussarsimåsångikaluarput, uvangale erKarsautigalunga nunat u- ngasigsumitut takorusugdlugit erKig- sivigssaerutivigtarpunga. imat iner- terKutaussut umiartorfigisavdlugit nuånaråka nunatdlo tusåmanerdlu- gaussut nunivfigisavdlugit. séruname suna ajungitsussoK nalungilara kig- sautigissardlugulo inuit sumilunit na- jugkåka ajungitsumik inoKatiginig- ssait. kapitalit 2-at umiarssuarmiup pdicåtå poKåtatoKara sarKumerpara ilugdli- aluitdlo imiukavkit unermiliuteriar- dlugo Kap Hornip Maneragssuvdlo tungånut autdlarpunga. Manhattanip igdloKarfitoKå Kimåkavko pilerssåru- tika uniorpatdlårnagit New Bedford anguvara. taimane arfiningorneruvoK decemberime. igdloKarfik ånguvdlu- gulo pakatsissutigeKissavnik tusarpa- ra umiarssuånguaK KeKertamut Nan- tucketimukartugssaK autdlarérsima- ssok tåssungalo avKutigssaKarKingi- katdlésassoK atausingornerulersinago. arfangniaKataussugssat inusugtut sujugdlermérdlutik autdlariartorå- ngamik New Bedfordimut unerKår- tarmata ersserKigsautigalugo OKauti- gisavara igdloKarfik tåuna uningavi- giniardlugo uvanga avKusårsimångi- kaluaravko. uvangame isumaKarsima- galuarama KeKertamit tåssånga tuså- maneKaKissumit Nantucketimit ar- fangniarnigssara autdlartikumårdlu- go. KeKertaK tåuna ukiorpagssuarne arfangniarnerup tamarme autdlåvigi- simavå ukiune kingugdlerne New Bedfordimit ingiarneKarsimanine ti- kitdlugo. KeKertame tåssane indiane- rit augpalugtunik amigdlit Kangaru- jugssuardle umiardlunguamingnik a- valagtarsimåput umassorssuit tamåko piniåsavdlugit. OKalugtuatoKaKarpor- dlo OKalugtuartumik angatdlat sujug- dlerpåK KeKertamit tåssånga arfang- niardlune autdlarsimassoK ujarnanik useKardlune arfernut mitdlutigssa- mingnik, tåssagoK -miloriarsinauleru- niko åma nalusångmamiko KaKugo unårniartariaKalisanerdlugo. taimatut New Bedfordimut pigama påsivdlugulo mardloriardlunga uvdli- ssartugssångortunga, tauva avdlatut ajornartumik aulajangerniartariaKar- para KanoK iliordlunga neriniardlu- ngalo sinigfigssarsiortariaKarnersu- nga. unuk taimane tujorminartuvoK tårtoruj ugssuvdlune puerKOKalunilo. igdloKarfingme ilisarisimassaKångila- nga. énilångångitsornanga agssaga kaussarfingnut mangupara orialu- nguåinaitdle kisisa sujumordlugit. Ismaeliå sumukaraluaruvitdlunlt, ingminut OKarfigånga, sianiger-Kigsår- niariuk tamusserniåsaguvit KanoK a- keKarnersut påsiniardluarKårniaru- måravkit narrunavérsårdlutitdlo. (nangitagssau). 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.