Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 21

Broncealderip nalåne
OKautsit atorneKartut
inuit erKigsisimatitauvdlutik Keuertånguane Japanip avangna-
nitune manåkut najuganartut inuitdlo Kanortunik amigdlit nag-
guvigisimassait OKautsit erKuméKissut atordlugit OKalugtarput
KeKertap Japanip avangnånttup
Yezo-mik atigdlip avangnarpiåne tai-
malo nunat nunarssuarme avangnar-
dlerpåt ilane tamatigut mongolinit u-
nguneKarsimavdlutik Amerikamilo i-
ndiånertutdle erKigsisimatitauvdlutik
inuput inuit europamiutut ameKartut,
Aino-nik taineKartartut, tåssa inuit
umeKaKissut, angisut, tåssaussutdlo u-
kiut titusintiligpagssuit matuma su-
jornagut Asiap KerKinarssuanit aut-
dlakåvdlutik siåmartersimassut ki-
nguåve mana tusintit ardlaKångitsu-
nguåinarnik amerdlåssuseKartut, inuit
inungnit tåukunånga sujuleKartut si-
larssuarmutdlo siaruarsimassut Ka-
Kortunik amenartut manamut Euro-
pame, Amerikame, Afrikap avangnå-
ne, Indiap angnerssåne Smalo mane-
ragssup KeKertaisa angnerssåine na-
juganarput.
inuiagssuit ingerdlaortut ilait Aino-
nik tainenartut avangnamut kangi-
mut ingerdlaorsimåput Japanivdlo
KeKertartai unigfigisimavdlugit. uki-
utdle ingerdlaneråne KeKertane tåu-
kunane KivdlerneKariartorsimåput
mongolinit mana jåpanimiunut suju-
aissaussunit ukiutdlo 400 Kr. suj. Ke-
Kertanut tåukununga isersimassunit.
inuiait tamåko KeKertane najugka-
mingnit KimagutineKaramik nunap
tamatuma avangnardlersainut KeKer-
tanut unigfigssarsisimåput. Ainot ja-
panimiutdlo akulerutingingajagdlui-
narsimåput, tåssa åiparilersarsimassut
ikigtuararssusimangmata, taimåitu-
migdlo Ainot manamut akuitdluinar-
tutut OKautigissariaKardlutik, sor-
dlume Sma oKautsimik tungåtigut Ja-
panip ilåne OKautsinik avdlauvdlui-
nartunik OKauseKartut. inuiait tåuko
Ainot måna akiusinåussusikitsuarar-
ssuångorsimåput, sordlume inuiait i-
ukiOK kaujatdlagdlugo inersimassut méricatdlo o-vitaminik pi-
ssarianarput taimåitumik uvdlut tamaisa tamåkutortariaKar-
dlutik. taimaisiusagåine Ribena pitsaunerssauvoK. solbærinlt
inerigdluarsimassunit nautitat c-vitamineKarners5nit sanau-
vok. uvdlut tamaisa — ukiOK kaujatdlagdlugo — Ribenatortar-
niarltse.
kpecia
l'xport Mineralvand

kigtunguit akuneKarpatdlårsimångit-
sut taimåikajugput. tuberkulosimik
agsut nåpauteKarput nåpautinigdlo
avdlanik atugardliortitaoKalutik o-
KautigineKarpordlo mérartait amer-
dlaKissut toKUSsarsimassut. ilimagine-
KarpoK kinguårit amerdlasorssungit-
sut ukiut ingerdlaneråne nungusimå-
sagunartut.
inuiånguit tåuko nungutugssångule-
riånguartut OKautsinik ilisimatut isu-
magssarsissalerput månalo OKausé
misigssordlugit ingerdlatilerdlugit, tå-
ssalo mana påsiniainermikut erKumé-
Kissunigdlo påsissaKartalersimåput.
taimatut OKautsinik misigssuiner-
mingne ilisimatut Kavdlunåp OKaut-
sinik ilisimatup Rasmus Raskip peri-
ausigssatut tungavilersimassai ator-
tarsimavait.
Ainot OKautsit atugait silarssuarme
OKautsinit atorneKartunit tamanit av-
dlausimåput taimåitumigdlo isuma-
KartOKalersimagaluarpoK inuit tåuko
OKautsit atugait silarssuarme kisimi-
tuaussut.
tauvale Ainot OKausé nagguvigsior-
dlugitdlo OKautsinut måna atorneKar-
tunut Kangalo atorneKarsimagaluar-
tunut nalerKiuneKartarneratigut påsi-
lersimavait inuit tåuko erKuméKissut
OKausé tåssaussut ukiut 200—700 Kr.
sujornagut Asiap KerKane OKautsit a-
torneKarsimassut — sordlo Turke-
stanip kangiane — åssigigait.
OKautsit tamåko ukiorpagssuit ma-
tuma sujornagut nuname angnertoru-
jugssuarme atorneKarsimassut måna-
lo navssåtigut ilisimaneKartut su-
nauvfa taimaisivdlune måna inuit nu-
ngunigssånik utarKineKåinalersut a-
kornåne sule atorneKarput.
vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik
Broncealdersprog genfundet
Ainoerne — vore uddøende indo-europæiske fætre, der lever i
Aino-sproget er forskelligt fra alle
andre talte sprog. Dets ord og dets
opbygning ligner ikke noget andet
sprog i verden, og i lang tid har man
derfor antaget det for helt enestående.
Ved en dybtgående sammenligning
af sproget med alle andre nutidige og
fortidige er man imidlertid nu fundet
frem til, at det er meget stærkt be-
slægtet med det i dag ikke længere ,
talte indo-europæiske tokariske sprog, 13^
som blev talt i den førtyrkiske tid i Jg
det centralasiatiske Østturkestan^ Vi-
denskabsmændene kunne opstille en
hel gruppe af ord, som i deres struk-
tur og betydning er identiske eller kun
viser få afvigelser.
Dette ellers uddøde urgamle „hvide"
sprog, der havde sit udspring i det
berømte minussinske broncekultur
som blomstrede mellem år 200 og år
700 før Kristus, ved den øvre Jenisei,
og som i sin tid var vidt udbredt, men
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitséussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
8INGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
reservater på de nordjapanske øer og har et talesprog, der er
enestående i nutiden
I den yderste udkant af verden, på
den nordlige del af Yezo-Øen (Hok-
kaido) og endnu nordligere på Sakha-
lin og Kurilerne, omgivet på alle sider
af mongoler og fredet som indianerne
i Nordamerika lever nogle få tusinde
indo-europæere, Ainoer kaldet, sene,
langskæggede, sortsmudskede efter-
kommere af den vældige folkebølge,
der for titusinder af år siden bredte
sig fra Centralasien ud over hele den
nordlige og halvdelen af den sydlige
halvkugle og den dag i dag befolker
og hersker over Europa, Amerika,
Nordafrika, hovedparten af Indien og
hovedparten af Stillehavsøerne — den
såkaldte hvide race i alle dens hud-
mæssige afskygninger fra polynese-
rens gyldenbrune til nordskandina-
vens blonde bleghed.
Ainoen, en gren af denne folkebølge,
som gik mod nordøst, satte sig fast på
de japanske øer, men blev senere
gradvis fordrevet herfra, da mongoler-
nes japanske stemme omtrent 400 år
før vor tidsregnings begyndelse inva-
derede øerne fra det østasiatiske fast-
land, og de holder nu kun stand over
for mongolerne i landets nordligste og
mest ugæstfrie egne. Ægteskabelige
forbindelser mellem Ainoerne og ja-
panerne er kun ganske få, og aino-
racen er derfor omtrent ren, ligesom
den har bevaret et sprog, der er helt
forskelligt fra japansk, men den er de-
genereret, som det ofte er tilfældet i
små folkesamfund, der er tvunget til
indavl, og den er hærget af tuberku-
lose, veneriske sygdomme og en meget
stor bømedødelighed. Det er et spørgs-
mål om ganske få generationer, før
den er forsvundet.
Vj'/'/y
s
v-% '* V »►
imeruersautlt Kalåtdlit-nunåne
Danmarkimilo piumaneKarnerpåt
Ainot pissortat inuiåussutsimingne å-
ssutiminik atortoK. umigssarissusia,
kinåta iluså angissusialo takuinardlu-
git nalunångilaK japanimiungitsoK eu-
ropamiorpaloKissordlo.
Aino-leder i nationaldragt. Både hans
stærke skægvækst, hans ansigtsform
og hans skikkelse adskiller sig stærkt
fra japanernes og understreger hans
indo-europæiske afstamning.
I denne elvte time af et uddøende
folks historie er sprogforskere gået i
gang med et studium af dets tale-
sprog og er kommet til opsigtsvæk-
kende resultater ved hjælp af den
sammenlignende sprogforskning, som
danskeren Rasmus Rask grundlagde i
forrige århundrede.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
siden forsvandt, er altså endnu leven-
de i det nordligste Japan.
(nangitaK).
tåssa taimåipoK. tåssalo OKarpunga
ilerKoralugo umiartorumatdlertardlu-
nga isumakuluteKaleriardlunga puå-
kalunit pivdlugit isumakulhteKaleri-
ardlunga. taimale OKarama påsine-
KatdlarKungikaluarpara umiartortar-
tunga ilaussuinauvdlunga. ilaussåv-
dlunime umiarttisagåine aningaussi-
veKartariaKarpoK, aningaussivigdlo i-
maKångikångame ånoråminipajiingu-
atut itarpoK. kisalo åma encaimassa-
riaKarpoK ilaussut meriånguliassa-
Kingmata — ingmingnut akårigkung-
naertardlutik, unuame sinigssaeruta-
lersardlutik — tåssa avdlatut OKauti-
galugit nuånissångivigtardlutik. någ-
ga, uvanga ilaussutut umiartungisåi-
narpunga, åmalo nauk umiartortuto-
Kalåkasiugaluardlunga umiarssuarme
aKumiutut, nålagkatut igassututdlunit
umiartorsimångisåinardlunga. atanci-
ssauneK nersussaunerdlo uvanga so-
Kutiginginavkit tamåkuninga pingår-
titsissut taima pineKåsagpata nåma-
gåra. uvangame atugardliåtit misili-
gauneritdlo nuånlnångitsut atanu-
ssaunermut tatigissaunermutdlo tu-
ngassut nuånaringitdluinarpåka. umi-
arssuit umiarssuårKatdlo isumagingi-
kaluardlugit ingminut pivdlunga na-
magtunik isumakulutigssaKarpunga.
igassututdlo umiartornigssaK pivdlu-
go OKåinarsinauvunga — nauk nalu-
ngitdluaraluardlugo igassoK umiar-
ssuarme aKumiunut ilaussutut oKau-
tigissariaKartoK — tingmiaminernik
siatsinigssaK kajungerissångitdluina-
ravko, nauk siataK sunalunit pissu-
sigssaK entordlugo punilersimassoK
migssiliugkanigdlo taratsersimassoK
Kasilitsulersimassordlo mamaringåra-
luardlugo. EgivtinimiutorKatdlume sir
ataminingerssutsimikut inomerusi-
mångikaluaKaut, tåssame ungassor-
ssuit imermiutarssuitdlo siatat mama-
ringårsimagamikik igfiorfipilunerssu-
armingne — kungip iliverssuinik tai-
neKartartune — aunavérsardlugit pa-
nertitdlugit katerssugautigigait taku-
neKarsinåuput.
någga, uvanga umiartusavdlunga
autdlarångama umiarssuarmiuinartut
angalaorumassarpunga, nåparutip su-
jomatungånitugssångordlunga suju-
miut inåne samanerssuarmltugsså-
ngordlunga pavanerssuardlGnit nå-
parutip nårpiånltugssångordlunga. so-
runame tamatumunga akigssaiautigi-
ngitsungilånga taimåitumigdlume så-
nerumit sånerumut pigsigartitarpå-
nga sordlume imaKa pigdlertatsiar-
ssuaK upemåkut eKaitdlerugtorsima-
ssok. tamåko autdlarKåumut sftruna-
me nuånersuinaussångikaluarput pi-
ngårtumik imaKa nuname ilagissarig-
sukulausimagåine — pingårtumigdlo
agssait uvserutitertalersinagit grevi-
kunut ilmiartitsissusimagåine nukag-
piarKanitdlo angnernit agdlåt atanci-
neKalårtoralausimavdlune. ersserKig-
sumik OKautigisinauvara iliniartitsi-
ssumit umiartortungordlune iméinåu-
ngitsukasik, taimåitordlime åma ta-
måna ukiut ingerdlaneråne Kångigag-
ssaussarpoK. ilisimåinartariaKarpor-
me ingiliuneK Gabriale nikagssauna-
viångingmat umiarssuarmiup nålaga-
torKaminit perKuneKarnine maligdlu-
go umiarssup Kåva kumissuatåsaga-
luarpago, pingårtumik ilisimagåine u-
miarssuarmioKatit tamarmik avdlati-
gutaoK åssinginik pineKartartut — ti-
mikut ilåtigutdlo anersakut.
kivfatut umiarssuarniartarnivnut
pissutigissartagkama ilagissarpåt pi-
ngitsérnanga akigssarsissarama, kisi-
ånile tusarsimångisåinarpara ilaussut
1 øringuamigdlunit akigssarsissarner-
sut. tamåna åssiglngitsorujugssflvoK.
akiliniartarneK-una ajortoK ajuvig-
sorssuaK. uvfaliuna akigssarsissug-
ssångordlune — aningaussarsissug-
ssångordlune pingårtumik encaitdlag-
tårdlugo aningaussat OKautigineKar-
tarmata silarssuarme måne ajortunut
tamanut avKutaussartut åmalo inuk
pisoK Kanordlunit ilioraluarune Ki-
langmut pissugssåungitdluinartoK. i-
lame nangmineK tåmartitaunigssarput
nuånårutigingitsortångerKorparput!
kisiåne tåssa sorssume umiartorta-
rérsimavdlunga måna arfangniume u-
miartorumatdlersimassimga uvanga-
lunlt nangmineK akisinåungilara. ku-
larnångilaK inunerup nalunartua Ka-
ngale taimaisiumårnera aulajangerér-
simavå. .taimåikaluartordle OKarsi-
nauvdluarpunga tamåkununga pissu-
taussut pingårnerssaringmåssuk uva-
nga nangmineK arferujugssuarmut
takordluissarnika. umassorujugssup
tåussuma nalunartoKaKissup agsoru-
jugssuaK alapernaitsungortisimavå-
nga. kisalo åma pissutåungitsungitdlat
imat tusartagkåka ulorianartoKaKissut
ungaseKissutdlo arferujugssfip tåu-
ssuma KeKertårarssuartut angitigissup
pinguartarfé åmalo arfangniarnerup
tamarme navianartut nagsatarissarta-
gai. inuit avdlat erKarsautigalugit i-
maKa taimåitut angalarusulersarner-
mut pissutaussarsimåsångikaluarput,
uvangale erKarsautigalunga nunat u-
ngasigsumitut takorusugdlugit erKig-
sivigssaerutivigtarpunga. imat iner-
terKutaussut umiartorfigisavdlugit
nuånaråka nunatdlo tusåmanerdlu-
gaussut nunivfigisavdlugit. séruname
suna ajungitsussoK nalungilara kig-
sautigissardlugulo inuit sumilunit na-
jugkåka ajungitsumik inoKatiginig-
ssait.
kapitalit 2-at
umiarssuarmiup pdicåtå
poKåtatoKara sarKumerpara ilugdli-
aluitdlo imiukavkit unermiliuteriar-
dlugo Kap Hornip Maneragssuvdlo
tungånut autdlarpunga. Manhattanip
igdloKarfitoKå Kimåkavko pilerssåru-
tika uniorpatdlårnagit New Bedford
anguvara. taimane arfiningorneruvoK
decemberime. igdloKarfik ånguvdlu-
gulo pakatsissutigeKissavnik tusarpa-
ra umiarssuånguaK KeKertamut Nan-
tucketimukartugssaK autdlarérsima-
ssok tåssungalo avKutigssaKarKingi-
katdlésassoK atausingornerulersinago.
arfangniaKataussugssat inusugtut
sujugdlermérdlutik autdlariartorå-
ngamik New Bedfordimut unerKår-
tarmata ersserKigsautigalugo OKauti-
gisavara igdloKarfik tåuna uningavi-
giniardlugo uvanga avKusårsimångi-
kaluaravko. uvangame isumaKarsima-
galuarama KeKertamit tåssånga tuså-
maneKaKissumit Nantucketimit ar-
fangniarnigssara autdlartikumårdlu-
go. KeKertaK tåuna ukiorpagssuarne
arfangniarnerup tamarme autdlåvigi-
simavå ukiune kingugdlerne New
Bedfordimit ingiarneKarsimanine ti-
kitdlugo. KeKertame tåssane indiane-
rit augpalugtunik amigdlit Kangaru-
jugssuardle umiardlunguamingnik a-
valagtarsimåput umassorssuit tamåko
piniåsavdlugit. OKalugtuatoKaKarpor-
dlo OKalugtuartumik angatdlat sujug-
dlerpåK KeKertamit tåssånga arfang-
niardlune autdlarsimassoK ujarnanik
useKardlune arfernut mitdlutigssa-
mingnik, tåssagoK -miloriarsinauleru-
niko åma nalusångmamiko KaKugo
unårniartariaKalisanerdlugo.
taimatut New Bedfordimut pigama
påsivdlugulo mardloriardlunga uvdli-
ssartugssångortunga, tauva avdlatut
ajornartumik aulajangerniartariaKar-
para KanoK iliordlunga neriniardlu-
ngalo sinigfigssarsiortariaKarnersu-
nga. unuk taimane tujorminartuvoK
tårtoruj ugssuvdlune puerKOKalunilo.
igdloKarfingme ilisarisimassaKångila-
nga. énilångångitsornanga agssaga
kaussarfingnut mangupara orialu-
nguåinaitdle kisisa sujumordlugit.
Ismaeliå sumukaraluaruvitdlunlt,
ingminut OKarfigånga, sianiger-Kigsår-
niariuk tamusserniåsaguvit KanoK a-
keKarnersut påsiniardluarKårniaru-
måravkit narrunavérsårdlutitdlo.
(nangitagssau).
22