Atuagagdliutit - 18.01.1962, Blaðsíða 4

To trediedele af
færingerne har
penge i sparekassen
Men i modsætning til den grønlandske sparekasse kommer pengene i
den færøske befolkning direkte til gode gennem udlån til huse, fisker-
fartøjer og andre erhvervsvirksomheder
De grønlandske såkaldte sparekas-
ser, der drives af KGH, er kommet i
søgelyset. Der har været ført forhand-
linger mellem blandt andet KGH, Na-
tionalbanken og Danmarks Sparekas-
seforening om de grønlandske spare-
kassers fremtid, og det kan forventes,
at der vil ske en række betydelige æn-
dringer.
Sparekassernes nuværende funktion
er ensidig derved, at kasserne kun
modtager penge, men ikke udlåner
penge, og det vil sige, at de penge, der
opspares 1 Grønland, ikke umiddelbart
kommer befolkningen til gode. En
række af de betingelser, som må være
en forudsætning for, at udlån kunne
foretages, har ikke været til stede i
Grønland. Man har således ikke fra
færingerne, og det første år i spare-
kassens historie blev der indsat mel-
lem 4.000 og 6.000 kroner.
Nu har ca. 22.000 færinger, eller to
trediedele af hele befolkningen, konti
i sparekassen — og har tilsammen et
indestående beløb på ca. 51 millioner
kroner.
MANGE SMÅBELØB
Direktøren for Sparekassen, Johan-
nes Albin Bærentsen oplyser, at lige-
som i Danmark er det småsparere,
sparekassen bygger på. Det er mest
fiskere, der får udbetalt deres løn i
større portioner ad gangen, og når de
har fået lønnen, indsætter de en del af
deres formue i sparekassen. Pengene
har aldrig været bundne. Man begynd-
Et af de kommunale anlæg: en lille kommunit isumagissaisa ilat: angat-
anløbshavn. diatit mikissut talltarfiat.
sparekassernes side kunnet få fornø-
den dækning for udlån, f. eks. gennem
pant i fast ejendom, men efterhånden
som det grønlandske samfund udvik-
les, skabes også de fornødne forudsæt-
ninger for etablering af sparekasse-
virksomhed efter dansk mønster.
Der kan være grund til at se lidt på,
hvordan det er gået med sparekasser-
ne i et andet dansk udviklingsområde,
nemlig på Færøerne, hvor man i langt
over 100 år har haft almindelig spare-
kassevirksomhed. Færø Amts Spare-
kasse blev startet i 1832 af Færøernes
amtmand og kommandant, Frederik
Ferdinand Tillisch. Det var ikke store
penge, færingerne tjente dengang, men
alligevel fandt man, at der var grund-
lag for starten af en sparekasse. En
medhjælper hos en landbruger fik f.
eks. 2 kr. i løn om året. Men allerede
fra starten var sparelysten stor blandt
Skal De bo på hotel i Københavnl
Vi yder Ira X. oktober til 15. maj en
vinterrabat på 331/3 pct. på værelse-
priserne.
Enkeltværelser fra ........ kr. 13,00
Dobbeltværelser fra ....... kr. 26,00
Ugearrangement — enkeltværelser lnel.
complet og betjening fra .... kr. 105,65
Dobbeltværelser incl. complet og betje-
ning fra ................. kr. 211,25
Hel- eller halvpension til rimelige
priser.
Alle værelser nymonterede, nogle med
bad, alle med telefon. — Restaurant,
hyggestue, fjernsynsrum.
Velkommen til
HOTEL „VIKING"
Bredgade 65 — København K
Telefon Minerva 4550.
te meget tidligt at frugtbargøre dem
ved direkte udlån, og indtil for nogle
ganske få år siden var det den eneste
lånemulighed på Færøerne.
De fleste penge er lånt ud til hus-
byggeri, men også nye fiskerfartøjer
har man finansieret, før realkreditin-
stituttet blev etableret. I de større
byer kan man i sparekassen låne indtil
40°/o af byggesummen ved privat hus-
byggeri, og i de små bygder op til en
trediedel af husets anskaffelsessum.
41 MILLIONER I UDLÅN
Direktøren fortæller, at det samlede
udlån i det forløbne år var på 41,5
millioner kroner. Udlån mod pant i
bygninger — kun beboelsesbygninger
— var på knap 27 millioner kroner.
Kommunernes lån androg ca. 14 mil-
lioner kroner, og ca. 800.000 kroner
var udlånt mod pant i jordegods.
En del af de kommunale opgaver på
Færøerne, f. eks. vandværker, vare-
tages af foreninger eller aktieselska-
ber, og for at kunne anlægge sådanne
værker har de færøske kommuner
kunnet optage lån i sparekassen. Den
yder også lån mod håndpant og selv-
skyldnerpant, som sidste år i alt var
på Vs million kroner.
FOR FÅ PENGE
Efter danske forhold er Færøernes
sparekasse ikke stor. Man har derfor
også måttet sige nej til mange ansøge-
re, fordi sparekassens midler ikke
strækker til. Særlig i de senere år har
det været galt, fordi mange færinger
GLADE MÆND
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i perlehumør,
bare på en enkelt
skefuld
KRUSCHEN-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
tager KRUSCHEN hverdag
angutit arnatdlo
tii'illut lamaisa KRUSCHENpissarpåt!
nukigssaK namagtOK - Krusclicn-ip tara-
juinik alugsaut atausTnardlunit uvdlakut
kavfisugagssaK akularsimagåine taigssdun-
gitsumik isumagigsinartarpoK. niaKorig-
sinartarpoK, nåkitdlinartarpoK, sutdlo ta-
marmik cKaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsartortaisa KRUSCHEN
nerissarpåt.
KRUSCHEN
En del af Thorshavn. Den store bygning i midten af bille- Thorshavnip ilå. åssilissap Kcrsane igdlorujugssuaK tåssa
det er den nye skolebygning. atuarfik nutåm
har villet låne til bygning af fisker-
fartøjer, der kan fiske i al slags vejr.
Det betyder, at de fleste fiskere kun er
hjemme en enkelt dag eller to, så er
de igen på søen, og dette har medvir-
ket til en folkeflytning, en befolk-
ningskoncentration på Færøerne. Da
de fleste fiskerfartøjer anløber Thors-
havn, har mange unge mennesker fo-
retrukket at flytte til Thorshavn. Dér
har man større chancer for at være
sammen med familiens overhoved, i
det mindste i nogle dage ad gangen.
Der har været særlig mange tilflyttere
fra de små bygder, og de har naturlig-
vis søgt om lån fra sparekassen, men
man har måttet sige nej til mange an-
søgere.
ETPLANSHUSE
Direktør Bærentsen fortæller, at de
huse, der er blevet bygget på Færøer-
ne i de senere år, er betydeligt bedre
— og bedre isolerede end huse, man
byggede for blot en halv snes år siden.
Alle færinger sætter pris på at have
eget hus, og der findes ingen udlej-
ningshuse. Før i tiden byggede man på
Færøerne mest huse med kælder og
soveværelse i lofts-etagen. Nu går man
mere og mere over til et-plans-huse.
Færingerne er ret konservative hvad
huse angår. Man vil gerne beholde
tremmehusene, og en familie, der fik
en bygmester til at opføre et et-plans-
hus, måtte bede bygmesteren, efter at
han havde fuldført arbejdet, om at
grave en kælder til huset. De kunne
ikke undvære den. Man skal blandt
andet opbevare fiskeredskaber i den.
I Thorshavn koster et et-familie-hus
som regel mellem 50.000 og 60.000 kro-
ner. I de senere år er byggeomkost-
ningerne steget, og prisstigningerne
fortsætter.
Ved siden af de 40°/o af husets an-
skaffelsessum, som man kan låne i
sparekassen, kan en færing, der bor i
Thorshavn, yderligere låne op til 20%
af husets anskaffelsessum fra andre
pengeinstitutter. For at bremse pris-
stigningerne har Færø Amts Spare-
kasse udskrevet en arkitektkonkurren-
ce om en bestemt hustype, beregnet
for fiskere og arbejdere. Der har væ-
ret stor interesse for konkurrencen,
men arkitekterne har ikke i fuldt mål
taget hensyn til husenes omkostnin-
ger. I sparekassens hovedafdeling i
Thorshavn opbevarer man nu de præ-
mierede tegninger, og man er i gang
med at udregne priserne på de hus-
typer, man har valgt. Der er tale om
huse med et etageareal på omkring 85
kvadratmeter.
Husenes udseende på Færøerne har
ikke ændret sig væsentligt i de senere
år. Man bygger stadig flest træhuse,
selv om man også er begyndt at bygge
en del betonhuse, fortrinsvis store hu-
se. Badeværelse og andre moderne be-
kvemmeligheder er nu almindeligt ved
Færøernes husbyggeri.
Færøske håndværkere er dog meget
traditionsbundne, udtaler direktør
Bærentsen, og de er ikke meget for at
bygge huse, der afviger for meget fra
de bestående. På teknisk skole lærer
de ganske vist de moderne byggeme-
toder, og mange håndværkere har gået
i lære og arbejdet i Danmark, men de
holder fast ved det gamle.
BILLIGST I BYGDERNE
Det er væsentligt billigere at bygge
hus i de små bygder end i byerne, og
det hænger sammen med det gode sam-
menhold, der stadig er karakteristisk
på de små pladser. Når en mand be-
gynder at opføre eget hus, hjælper de
andre mænd i bygden til. Husene byg-
ges som regel om vinteren, mens mæn-
dene er hjemme, efter at have tilbragt
sommeren uden for øerne med fiskeri,
blandt andet ved Grønland. Mange af
dem går ledige om vinteren, og de vil
Et ældre hus med græstørvstag. igdlo pisoKaK Kalia ivigkanik Kagdli-
Et nyere og meget bedre isoleret hus. gaK.
igdlut nutåliat oicorsardluagauneru-
jugssuit ilåt.
hellere bruge deres tid til at hjælpe
den nye husejer — uden at tænke på
betaling. På de mindre pladser er be-
boerne som regel i familie med hin-
anden, og det er naturligt, at man
hjælper familiens andre medlemmer.
FANTASTISK SAMMENHOLD
Under et kort ophold på øen Nold-
sø, fik jeg under opholdet på Færøerne
bekræftet det gode sammenhold i de
små bygder. I silende regn gik vi for-
bi bygdens huse, der til forveksling
ligner husene fra vore egne grønland-
ske bopladser, og på tilbagevejen blev
| Tekst-fofo: j
HANS JANUSSEN
jeg spurgt på grønlandsk af en dame,
om jeg ikke var fra Grønland. Det vi-
ste sig, at damen var grønlænderinde,
gift med en færing på øen. Vi blev
inviteret til kaffe hos hendes sviger-
forældre. Hun fortalte, at hun altid
boede hos sine svigerforældre, mens
manden var ude at fiske.
Svigerfaderen fortalte om alt mel-
lem himmel og jord, og mens jeg lyt-
tede til hans tale, fik jeg øje på et ma-
leri. Manden bemærkede, at han hav-
de vundet det under sommerens bazar
for at skaffe penge til bygdens vand-
værk. Vandværket er ellers kommu-
nens, men for at støtte den slunkne
kommunekasse, giver hver husstand
hver sommer en eller anden ting til en
bazar, som man holder. De indkomne
penge bruges til at nedsætte kommu-
nens udgifter til vandværket.
Igennem årene har Færø Amts Spa-
rekasse betydet meget for de færøske
frie erhververe, ikke mindst fiskerne.
Sparekassen har været med til at fi-
nansiere de første søgående fiskerkut-
tere, der blev bygget omkring 1870.
Halvdelen af jordegodset er i offent-
lig eje, og for at drive den anden halv-
del behøvede øernes landbrugere fra
tid til anden driftskapital, og spare-
kassen har igennem årene ydet lån til
landbrugerne til deres forbedringsar-
bejde.
TILBAGEBETALING OVER 20 ÅR
Udlånte penge fra Færø Amts Spa-
rekasse skal betales over 20 år. Gen-
nem den forholdsvis korte tilbagebe-
talingsperiode tilstræber man, at den
opvoksende ungdom også kan få glæ-
de og nytte af de penge, den ældre ge-
neration har haft til hjælp i sin tid.
Renten på udlån af penge er fastsat
til 5°/o og kan ikke ændres, for den er
fastsat ved lov. Indlån på anfordring
forrentes med 3'/2<1/o, og indlån på 3
måneders opsigelse med 4°/o. Spørgs-
mål om restancer eksisterer naturlig-
vis også i sparekassen. I et land med
et så ensidigt erhverv som fiskeri kan
man nemt komme ud for vanskelighe-
der, når fiskeriet svigter. Derfor er det
ikke underligt, at restancerne er store
i år med dårligt fiskeri. Og selv i år
med godt fiskeri har sparekassen pen-
ge til gode hos låntagerne. På Færøerne
er man dog mere tolerant end f. eks. i
Danmark over for folk, der skylder
penge. Myndighederne kender hele be-
folkningen, og når der er tale om re-
stancer, ved man som regel, om det
er viljen eller evnen, der har svigtet,
og det indretter man sig efter. Men
Færø Amts Sparekasse er et talende
eksempel på, hvor langt et folk kan
nå, når det holder sammen, og når det
i selv de mindste ting viser gensidig
solidaritet.
4