Atuagagdliutit - 18.01.1962, Qupperneq 6

Katastrofal mangel på egnede
lærebøger ved Grønlands skoler
r---------------—------------—----—------------------------------
I denne artikel påviser lærer Poul Bo Christensen, Godthåb, hvor
alvorlig lærebogsmangelen er, men samtidig anvises udveje, som
i en overgangstid vil kunne benyttes
——————— ------------------------------------———-------——------—
På trods af de store fremskridt, der
er sket indenfor skolen i de sidste 10
år, må man erkende, at man ikke har
nået langt nok. Selv fra de største by-
skoler udgår der stadig børn — og der
vil gøre det i flere år fremover — hvis
kundskaber ikke på nogen måde er
bæredygtige i det samfund, de skal ar-
bejde i, og hvis evner ikke er udnyt-
tede. Det sidste er den alvorligste an-
klage mod skolen men samtidig en vis
trøst.
Der er mange faktorer, der er med-
virkende til, at resultaterne er for rin-
ge. Enhver, der kender en smule til
skolen, kan let få øje på dem. Uheldig-
vis er de fleste faktorer meget vanske-
lige at forandre inden for rimelig tid.
ja, nogle er man slet ikke herre over.
Det mest hæmmende er utvivlsomt det
meget skolenegative milieu. Hvis „sko-
lenegativ" forekommer at være en for
kraftig glose, må man erstatte den
med skoleligegyldig. Dette kan kun
forandres gennem en indirekte indsats,
der vil tage mange år.
I det daglige arbejde i skolen må
manglen på lærebøger nævnes som den
mest hæmmende faktor. Her kan man
heldigvis straks slå fast, at denne fak-
tor hurtigt og effektivt kan forandres,
og man må fra alle sider arbejde på,
at der her bliver gjort en indsats i de
allernærmeste år. Nye bøger vil be-
tyde en øjeblikkelig hjælp, der meget
hurtigt vil kunne spores i resultaterne.
Nu må man naturligvis ikke tro, at
en gennemgribende forbedring af læ-
rebøgerne vil betyde en revolution in-
den for skolen, men det vil være en
stor hjælp for den enkelte lærer i det
daglige arbejde, og nye bøger vil —
foruden den rent faglige betydning —
resultere i større arbejdsglæde hos
børnene, en ting man savner meget.
Lærebøger er lærerens værktøj. Bo-
gen betyder mere og mere i skolear-
bejdet, og man kan i den blå betænk-
ning fra 1958 overalt se, at man går
ind for større anvendelse af bøger i
alle fag. Lærerens fortælling — det le-
vende ord — er tydeligt på retur. I
Grønland, hvor over halvdelen af bør-
nene undervises på et sprog, de ikke
forstår, må man sætte et endnu større
spørgsmålstegn ved det levende ords
betydning. Selv det mest levende ord
fra lærerens mund er oftest dødt i ele-
vens øre.
FLERE LÆRERE — RINGERE BØGER
Siden nyordningen i 1952 har man
benyttet flere og flere danske lærere
i den grønlandske skole, og udviklin-
gen går i de nærmeste år videre ad
denne vej. Man har aldrig taget kon-
sekvensen af dette forhold med hensyn
til lærebøger.
Indtil 1952 havde man i alle de al-
mindelige skolefag en grønlandskspro-
get lærebog, som nogenlunde dækkede
behovet. Der var ingen valgmulighed
for den enkelte lærer, men de eksiste-
rende bøger var fuldt ud anvendelige
og forsvarlige.
Medens man på de fleste områder
har opnået en tilnærmelse til danske
forhold i det sidste tiår, må man på
skolebøgernes område sige, at der har
åbnet sig et svælg. Her er ved den
absolutte stilstand sket en relativ til-
bagegang, specielt i de tre sidste år,
hvor bogsituationen i den danske sko-
le har forandret sig uhyre.
Hvorfor dette er sket, skal jeg ikke
kunne sige. Man kan enten optimistisk
fra starten have troet, at man kunne
klare sig med almindelige danske bø-
ger, men enhver lærer kan i .dag be-
vidne, at det ikke er tilfældet. Det kan
også skyldes, at man har overset, at
bøger i Danmark hviler fuldstændigt
på privat initiativ og private forlag,
faktorer, man i Grønland ikke kan
bygge på. Endelig kan det skyldes for
lidt hjælp i skolens øverste admini-
stration, et almindelig kendt forhold,
så bøgerne ikke er blevet glemt, men
ingen har simpelthen haft tid til at be-
skæftige sig med opgaven. Lærerne
har gennem mange år påpeget mang-
len både ved skoleledermøderne og i
Skole-Kirke (f. eks. K. Binzer: 3. årg.,
nr. 4). Endelig er det aldrig blevet fast-
slået, hvem der egentlig har an-
svaret for udgivelse af skolebøger i
Grønland!
HVA MÆ KULTUREN
Man taler meget om begrebet den
grønlandske kultur. En af de ting, der
må henhøre under dette vage begreb
må vist være et vist kendskab til
Grønlands historie, natur og geografi.
Der udgår i disse år mange børn fra
skolen, som ikke kender selv det ele-
mentæreste af dette stof. De har dan-
ske lærere, der benytter danske bøger,
og enhver kan selv se, at der ikke fin-
des et forsvarligt arbejdsstof der. Bed-
re bliver det jo ikke af, at de hurtigt
skiftende lærere ikke selv kender no-
get til disse emner. Dette gør bøger til
en absolut nødvendig ting. Hvis man
ser væk fra de specielle grønlandske
emner, betyder brugen af danske bø-
ger, at en meget stor del af tiden bru-
ges til en slags danskundervisning, der,
hvor vigtigt denne end er, ikke kan
siges at være forsvarlig eller rationel,
ligesom disse interessebetonede fag
naturligvis mister enhver interesse for
eleverne.
Efter disse ret nedslående betragt-
ninger kan man heldigvis slå fast, at
lærebøger ret hurtigt vil kunne frem-
skaffes, idet situationen nu ligger ret
afklaret. Den nye strukturplan for den
grønlandske skole er udarbejdet, og
det må forventes, at den gennemføres
nogenlunde i den form, den er skitse-
ret. I Danmark er der nu udkommet
en mængde bøger, der specielt tager
hensyn til kravene og ideerne i den
blå betænkning, der også i Grønland
er grundlaget for den nye struktur.
Og endelig er situationen klar i den
forstand, at det ikke er et lappearbej-
de, man skal i gang med. Det grund-
lag, der findes, er så ringe, så lille og
så forældet, at det ikke kan bruges
som grundlag. Man må begynde på en
frisk, og det letter meget, idet man
kan begynde med de væsentligste bø-
ger uden at tage videre hensyn til alle-
rede foreliggende ting.
Overgangsperioden vil blive en hård
tid, men man har fra skoledirektionen
planlagt den udvej, at man optrykker
foreliggende bøger i små oplag, lige-
gyldigt hvor forældede de er. Det er
utvivlsomt en dyr udvej at optrykke
i så små oplag, men det er en dispo-
sition, der betyder, at man får et lille
pusterum. Det er vigtigt, at dette pu-
----- --------———■----■------
kungikunut nioricuteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
KVALITETSVARER
overalt i Grønland
niorKutigssat pitsauv-
dluartut Kalåtdlit-
nunåne tamarme
-----------------—
sterum benyttes til at udarbejde og
fremstille bedre bøger. Efter hidtidig
erfaring kan det desværre let betyde,
at man slapper af og lægger sagen til
side for en tid. Hvis det bliver tilfæl-
det, vil genoptrykkene være en direkte
ulykke.
HELLERE BØGER END
ET OTTENDE SKOLEÅR
Situationen nu kræver en kort,
ekstraordinær, nøje planlagt indsats,
hvor udgivelsen af egnede bøger får
en fortrinsstilling fremfor andre opga-
ver, f. eks. frigørelse af lærerkræf-
ter og oversættere. Jeg synes, man
med fuld ret kan udskyde indførelsen
af 8. skoleår til det værste behov for
bøger er løst. Vi har alligevel ingen eg-
nede materialer til disse klasser.
Jeg vil nu omtale en række faktorer,
der må afklares hurtigst muligt.
Det må fastlægges, hvem der har
ansvaret for, at der udgives skolebøger
til den grønlandske børneskole.
Der kan ikke herske nogen tvivl om,
at det må være ministeriets opgave.
Man bør dog derefter straks forsøge at
fastlægge, hvem i ministeriet, der bør
sørge for, at arbejdet bliver udført. I
ministeriet sidder kun een skolemand,
nemlig skolekonsulenten. Det må der-
for være rigtigere at overføre opgaven
til Godthåb, så det bliver skoledirek-
tionen, der overtager arbejdet. Her
sidder der dog ligeledes kun een sko-
lemand, der i forvejen er pålagt ufor-
svarligt meget arbejde, hvorfor der
må findes anden arbejdskraft.
Ved skoleledermødet blev der i som-
mer nedsat et arbejdsudvalg, beståen-
de af skoledirektøren, rektor Binzer og
en repræsentant fra lærerforeningen,
hvilket hverv er blevet overladt un-
dertegnede.
Dette udvalg har i efteråret holdt
nogle få møder, hvor vi har forsøgt at
åbne problemerne. Jeg har fra den før-
ste dag opfordret skoledirektøren til,
at udvalget skulle se at skaffe sig vis-
se beføjelser, men det er ikke lykke-
des. Udvalget sidder nu som skoledi-
rektørens rådgivere og kan intet be-
stemme. Da udvalget ledes af skole-
direktøren, der har utallige daglige
forretninger, kan man heller ikke si-
ge, at det arbejder hurtigt. Efteråret
har betydet 3 møder på i alt 7 timer,
og der arbejdes ikke mellem møderne.
Dette udvalg vil dog sikkert være
det rigtige at overdrage ansvaret for
bogudgivelserne, idet det skal udvides
lidt, f. eks. med lederen af skolecen-
tralen, som må antages at oparbejde et
indgående kendskab til danske skole-
bøger. Desuden skal det kunne tilknyt-
te faglærere midlertidigt.
Vigtigst er det dog, at udvalget får
en lærer frigjort, som ikke skal ar-
bejde med meget andet end denne sag.
ARBEJDSOPGAVERNE
Arbejdet, der skal gøres er:
1. En opgørelse over eksisterende bø-
ger og fastlæggelse af genudgivel-
ser til overgangsperioden. Måske
kan visse genudgivelser spares, ved
at man rokerer med eksisterende
bøger fra byskoler til udstedsskoler.
2. Udarbejdelsen af en behovsundersø-
gelse, således at man kan begynde
med udgivelsen af de vigtigste bø-
ger. Desuden må man undersøge, på
hvilket sprog bøgerne skal laves.
Men da mange af bøgerne skal være
rigt illustrerede, og da behovet for
bøger på dansk og grønlandsk er li-
ge brændende, må man sikkert i
mange tilfælde foreslå dobbeltspro-
gede bøger. Det kan også betyde bed-
re mulighed for et kontinuerligt ar-
bejde, selv om der ved overgang fra
klasse til klasse skulle blive skiftet
mellem dansk- og grønlandsksproget
lærer.
3. Inddriven af manuskripter, der alle-
rede er lavet af lærere eller som er
ved at blive lavet.
4. Gennemgang af de manuskripter,
der gennem de sidste år er afleveret
i skoledirektionen, men som ingen
har haft tid til at tage sig af. Der
ligger nemlig allerede noget, og en
del har ligget meget længe!
5. Undersøgelse af tekniske muligheder
for fremstilling af bøger.
6. Udarbejdelse af regler for i hvilken
stand manuskripter skal afleveres.
Det vil normalt være urimeligt at
forlange arbejdet ganske afsluttet,
før man antager bogen.
7. Udarbejde den endelige undervis-
ningsvejledning, som man i mange
M/S Anna Nielsen
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
Kalåtdlit-nunSnukarfifsissarsimavoK 1938-mif
I Grønlandsfarten fra 1938
- den kys
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste f>astel til
den rødeste røde
kukingnut tarnutip
Uzbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekatc-
kdngitsut.

Generalrcpræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.
Illilll .1 ‘ 1..... • IH il1:!
år har skyldt lærerne. Med de skif-
tende lærere er det af stor værdi, at
en undervisningsvejledning forefin-
des. Den bør sikkert udarbejdes som
løsblade, så den til enhver tid kan
være aktuel. Hver ny bog vil jo be-
tyde forandringer.
8. Udvælge og aprobere danske bøger,
der skal bruges direkte i den grøn-
landske skole. I første omgang må
det betyde, at man udelukker de bø-
ger, som nu kan erkendes som min-
dre egnede i forhold til allerede
eksisterende. Her bør man dog gå
lempeligt til værks, idet den største
hjælp under de nuværende forhold
er, at lærerne kan vælge og vrage
mellem mange bøger.
BØGER TIL GRØNLAND — IKKE
DYRERE END I DANMARK
Den økonomiske side af sagen må
fastlægges af ministeriet. Der bør la-
ves en slags normalkontrakt, som kan
forelægges de folk, der skal udarbejde
bøger. Det vil være for tungt at skulle
begynde forfra med hver bog. Her kan
mange synspunkter føres frem, men
man må fremskaffe klarhed. I øvrigt
skal det nævnes, at bøger ikke er så
kostbare at fremstille, som de fleste
sikkert forestiller sig. Jeg har både fra
et dansk bogtrykkeri og fra Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri indhentet tilbud på
en bog, og det viser sig, at en bog i et
oplag på 3000 ikke er dyrere at lave
specielt til Grønland end at købe på
dansk forlag. Man kan altså udmærket
lave f. eks. en geografibog til Grøn-
land, der alt iberegnet ikke koster me-
re pr. eksemplar end en tilsvarende
dansk bog.
Man bør straks fra starten gøre sig
klart, hvilke tekniske muligheder,
der forefindes. De 3 iøjnefaldende er:
Duplikering
Multilitten
Bogtryk
Duplikering er billigt i små oplag,
men det er sikkert en for kedelig
form for de fleste ting.
Multilitten er bedre, end man skulle
tro, når man ser Bent Gynthers geo-
grafibog. Der har før været en multilit
i Grønland, men den blev sendt til-
bage, da der ikke var arbejde nok. Den
bør utvivlsomt hentes herop igen.
Sydgrønlands Bogtrykkeri bør over-
lades så meget arbejde, som det kan
klare, men man bør ikke vige tilbage
{for at bruge danske trykkerier, hvis
tiet bliver nødvendigt. Især vil det
være naturligt, hvis man skal have en
dansk bog bearbejdet til grønlandske
forhold at benytte samme bogtrykkeri,
som først har lavet bogen.
HVEM SKAL SKRIVE DEMI
Man kan nu med fuld ret spørge,
hvorfra man skal fremskaffe veleg-
nede manuskripter. Det har hidtil ikke
været sådan, at forfatterne væltede
frem.
Dette forhold kan man dog ikke reg-
ne helt med, idet det i lærerkredse har
været almindeligt bekendt, at man
ikke kunne få noget udgivet (Eks.:
Holsteinsborgbogen). Der kan måske
findes flere emner som forfattere.
I øvrigt må et udvalg kunne hjælpe
eventuelle forfattere. Eet er jo at skri-
ve et manuskript, et andet er at skulle
sørge for bogens tilrettelæggelse,
fremskaffelse af billeder, fastsættelse
af størrelse og udstyr, disposition m. m.
Dette vil ofte kunne gives forfatteren
på forhånd, idet man fra udvalgets
side da kun skal aflevere disse ting
på forhånd, f. eks. sammen med en
dansk bog, som kan bruges som „inspi-
ration". Det, forfatteren i så fald skal
levere, er kun faglig viden og det let-
forståelige sprog, som passer til det
pågældende alderstrin. Man kan altså
i høj grad „bestille" arbejder, som lig-
ger ganske fast.
Endelig er der danske bøger, som
man kan prøve at købe hele ideen og
udstyret til, således at forfatteren her
kun skal bearbejde sproget under hen-
syntagen til grønlandske børns fore-
stillingsverden og kundskaber. Overalt
hvor denne metode kan bruges, bør
den foretrækkes.
Der er dog områder, hvor man på
forhånd må erkende, at denne metode
ikke kan anvendes, nemlig hvor det
drejer sig om grønlandske forhold.
Man må håbe, at der snarest vil bli-
ve gjort et stykke arbejde på dette om-
råde. Hvis man næste år kunne få ar-
bejdskraft frigjort til at gøre dette,
ville man kunne se den grønlandske
børneskoles næste etape tone frem. Og
i øvrigt ville et sådant arbejde jo ikke
blive permanent. Det er en ekstraordi-
nær indsats, der må gøres i en situa-
tion, der efterhånden er ekstraordi-
nær.
Vigtigt er det i øvrigt også at komme
i gang straks, fordi det nu nedsatte
uddannelsesudvalg sikkert inden læn-
ge vil træde frem med krav om mange
specielle lærebøger til faguddannelsen,
og så skal der atter slides på den ringe
kapacitet af oversættere og det lille
bogtrykkeri.
6