Atuagagdliutit - 01.02.1962, Blaðsíða 10

Åbent brev til Andreas Lund-Drosvad
Kære Suko!
Blandt flere opbyggelige indlæg i
A/G’s julenummer nr. 26 af 14. dec.
1961, læste jeg din lidet opbyggelige
artikel — som antagelig har virket på
læserne som de lussinger, du gav den
unge pige i S/S Julius Thomsens se-
paratkahyt. Du forbød redaktør Palle
Brandt at referere det passerede i
„pressen" her, A/G, for des bedre selv
at kunne referere det senere i detaljer
i selvsamme blad som effekt for be-
skrivelsen af dine fortrinligheder som
kredsdommer.
Jeg forstår ikke, at det endnu ikke
er gået op for dig, at grønlænderne
også er en slags mennesker med skam
i livet og ikke er så hårde som den
klippe, du står på.
Det er desværre ikke første gang, at
nogle danske skribenter uden bluelse
har behandlet os som rene følelsesløse
objekter, som man kan tale om og
dømme efter eget hoved uden den
mindste tanke for, at det drejede sig
om tænkende mennesker. For øvrigt
kan jeg ikke forstå, at A/G gider at
optage og ofre hele fire store sider på
din artikel, som efter min private me-
ning ikke har noget gavnligt bud til
læserne.
Det eneste, jeg kan se i artiklen, er
dine fremragende evner som kreds-
dommer, så at kong Salomon synes at
være en sinke i sammenligning med
dig. Åh, jo, der er for resten een til,
jeg kan se, og det er en eneste indi-
skretion fra først til sidst.
De omtalte arme syndere, som ellers
for længst har afsonet deres straffe,
kommer til at fejre denne jul i trist
sindsstemning, fordi den mand, der
har været deres dommer, pludselig gi-
ver dem en (privat) tillægsstraf ved
Haslev Orgel Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser altid på lager
offentligt at udlevere deres synderegi-
ster, og ikke nok med det, men også
at referere de pinlige forhør, hvor or-
dene „avlingstid" og lignende er an-
vendt, ganske som når landmænd ta-
ler om kreaturer. For resten synes jeg,
at det er påfaldende, at du omtaler
„faderskabssager" med forkærlighed.
Jeg synes også rent ud sagt, at det er
brutal og åndelig tortur, du har givet
dine tidligere delikventer.
Vi kan udmærket nøjes med at høre
de domme, der desværre alt for ofte
høres i radioavisen — de er triste nok.
Lad os herefter være fri for at læse
om de pinlige forhørsforhandlinger,
som slet ikke kommer os ved, men
som vi mente kun vedrører retsvæse-
net. Din artikel er kun egnet til at
svække respekten og mistilliden til
retsvæsenet heroppe. Tænk hvis læger,
politi, præster, jordemødre og andre
åbenmundet begyndte at offentliggøre
deres „virke", hvor er vi så henne? Så
vil man aldrig vide sig sikker, om ens
mindre rosværdige fortid en skønne
dag ikke bliver draget frem til be-
skuelse.
Jeg ved meget vel, at du er en dig-
ter og skribent, og denne race i men-
neskeheden kan vi ikke undvære; jeg
ved også, at vi har den store lykke at
have tale-, skrive- og trykkefrihed, —
men når friheden løber løbsk, er det
farligt. A propos trykkefrihed — vi
grønlændere mente ellers, at det var
vore redaktørers arbejde at skulle
passe på, at skribenterne holder sig
indenfor rimelighedens grænser, hvad
angår omtale af deres medmennesker.
Otto Rosing, Egedesminde.
Andreas Lund-Drosvad er i øjeblik-
ket på De canariske Øer og vil ikke
være i stand til at svare foreløbig —
om han overhovedet vil svare. Det fo-
rekommer os, at Otto Rosing under
læsningen af nævnte artikel må have
været i en oversensibel julestemning.
Naturligvis er navne og steder i Dros-
vads artikel ændrede, så de ikke kan
henføres til bestemte personer. Artik-
len er et interessant billede af en tid i
Grønland, som snart hører historien
til. Alene det er fuldt tilstrækkelig
motivering for at bringe den i A/G.
(Red).
Om at gribe
Dagbladet „Politiken" skriver:
Kønnene drages mod hinanden. Det
er en skik så naturlig og uafvendelig
som Jordens gang om Solen. De og jeg
er synlige beviser på, at det ikke er en
skik, man har lagt sig til i den sidste
tid.
Det gør kønnene i Danmark, og det
gør de såmænd også i Grønland, og
når dette er sagt, kan vi begynde på
det, vi egentlig ville sige:
En dansker, der efterlader sig et
barn på Grønland, må betale et en-
gangsbeløb på 3.600 i alimentation,
subsidiært 325 kr. om året. Engangs-
beløbet svarer med de lønninger, som
er gængse blandt danske håndværkere
på Grønland, til fra halvanden til to
måneders arbejde. Og hvis barnefade-
ren kan tænkes at have haft en som-
mers fornøjelse ud af besøget, kan det
— efter gældende prisniveau — ikke
siges at være for dyrt.
Det er åbenbart under denne syns-
vinkel, man skal anskue tilfældet. Mo-
ralister vil kunne indvende, at der er
noget forkert i, at en grønlandsk kvin-
de regnes for at være 67 procent bil-
ligere end en dansk kvinde — men —
denne indvending må nu siges at være
mere økonomisk end moralsk begrun-
det.
Hm, siger moralisten. — Men hvor
meget kommer så en grønlænder til
at betale, hvis han besvangrer en
dansk pige?
Hertil lyder svaret: Teoretisk må
han naturligvis betale samme pris som
i det øvrige Danmark, men da det i
praksis viser sig, at det har han ikke
råd til, så er det klogest af ham at
holde sig en smule på måtten.
For øvrigt er alimentationsbidragene
også mindre i provinsen end i Køben-
havn. Man går nemlig ud fra, at leve-
omkostningerne ude på landet og i
købstæderne er mindre end i hoved-
staden.
Grønland må altså være et land, der
flyder med mælk og honning. Man må
have det som på andre øer i de store
have, hvor man går nøgne rundt og
lever af kokosnødder. Javel, ja. Men
det er heller ikke det, der er galt. —
Summens størrelse er i og for sig li-
gegyldig. Om en mand betaler 20.000
Dansk kutter på
rejefiskeri heroppe
Den 50 ton Hirtshalskutter Hg. 199
„Pia Gøbe", der ejes af fiskehandler
Chr. Bertelsen, København, og fabri-
kant E. H. Gøtze, Slagelse, skal i som-
mer i fire-fem måneder på trawlfiske-
ri efter rejer ved Grønland, med-
deler et dansk fiskeriblad.
Kutteren ombygges, således at den
får installeret fryseanlæg. Det er me-
ningen, at rejerne skal pilles i Grøn-
land, men færdigbehandles på fabri-
kant Gøtzes fabrik i Slagelse.
Type Antal cyl. Hk n/m 1 Pr°Pel °/m diam. Antal j Install. blade . længde Netto vægt kg
AMI 1 6/8 750 | 480 2 I 1185 390
AMU 1 9/11 730 550 2 1185 400
DAMU 2 20/22 750 | 590 3 1565 595
DAN
semi diesel
med vendbar propel, glødehoved eller
koldstart, leveres fra lager.
kigdlormut sågtineKarsinaussunik sar-
pilik, aumårtoK imalunit kissagtagåu-
ngitsoK Kuerssuarmit tuniuneKarsi-
nåuput.
Type AMI, 6—8
hk og type AMU
9—11 hk
7sMotorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN — ESBJERG
Telegramadresse: DANMOTOR
Bemærk den lave vægt og korte in-
stallationslængde.
Type DAMU er udstyret med BOSCH
blokpumpe og regulator.
Spørg efter brochurer på motordepo-
tet.
OKitsuvoK initunane.
type DAMU BOSCH-ip blokpumpeliå-
nik regulatoriliånigdlo pisatsigauvoK.
Type DAMU,
20 hk
i egen barm
kr. een gang for alle, eller om han be-
taler 100 kroner hver måned, så er der
dog juridisk set tale om bidrag i begge
tilfælde. Alimentationsbidraget er jo
ikke nogen straf.
Næh, men det som giver moralisten
ret til at blive forarget, er, at det gan-
ske sagesløse barn, født af en grøn-
landsk pige, hverken har arveret eller
ret til faderens navn. Og det ville bar-
net have haft, hvis det havde ladet sig
føde af en dansk pige.
Hvis den slags sker i andre lande,
kalder vi det racediskrimination. Og
hvis sådant er tilfældet ■— og det er
det da sikkert — i Angola, så har vi
fuld ret til at tale om kolonialisme.
Barnets tarv! — siger man på dansk.
På Grønland har børnene ingen tarv.
De har i al tarvelighed slet ingenting,
ikke engang en far at henvise til.
Er det retfærdigt? Naturligvis er det
ikke retfærdigt, end ikke efter grøn-
landske begreber.
De nye skibe til
fiskeriinspektion
„Hvidbjørnen", „Fylla",
„Ingolf" og „Vædderen"
De fire nye fiskeriinspektionsskibe,
som søværnet har bestilt, vil komme
til at hedde „Hvidbjørnen", „Fylla",
„Ingolf" og „Vædderen". Disse navne
er efter indstilling af Søværnskom-
mandoen blevet godkendt af kongen.
Når man har valgt at give et inspek-
tionsskib navnet „Vædderen", hvilket
ikke er sket før, er det hensynet til
Færøerne, der gør sig gældende, idet
Færøernes symbol i det danske rigsvå-
ben netop er en vædder.
Det første af de nye fiskeriinspek-
tionsskibe bliver „Hvidbjørnen", som
er søsat i Århus.
Det grønlandske
og danske sprog
Denne overskrift er ganske vist ikke
ny, og dog mener jeg, at den stadig-
væk er meget vigtig og har krav på
yderligere at blive diskuteret. Mange
forældre bestræber sig i disse dage for
at få deres børn gjort dygtigere i det
danske sprog, og det samme gør jeg
selv. På den anden side skal vi alli-
gevel ikke glemme, at vort eget sprog
stadigvæk har en mission i vort eget
land og blandt vore egne landsmænd.
Hvad er mon grunden til, at visse
grønlændere ikke ønsker at genopfri-
ske deres grønlandske færdigheder,
når de efter ophold i Danmark har
glemt deres modersmål? Hvordan kan
det være, at disse grønlændere fore-
trækker at dække deres nationalitet
med et lag af det danske sprog, selv
om de ved tilbagekomsten til Grøn-
land uden tvivl har indset fordelene
ved at vende tilbage til det gamle? Jeg
mener, det er en unfair handling af
landet og landsmændene. Det samme
mener jeg om de grønlændere, der
stræber efter kun at bruge det danske
sprog fremfor det grønlandske. Som
sagt lægger jeg meget stor vægt på at
beherske begge sprog, men vi skal
heller ikke dermed glemme den kends-
gerning, at mange af vore grønlandske
landsmænd stadigvæk ikke kan forstå
et eneste dansk ord. (forkortet af red.).
Ane Olsen, Egedesminde.
Grønlands radio
Først vil jeg takke medarbejderne i
Grønlands Radio, der tilrettelægger
udsendelserne og andre medarbejdere,
der er med til at lave udsendelserne,
da de er med til at opmuntre mig i en
tid, hvor jeg ellers hænger med hove-
det. De udvider også min horisont. Til
trods herfor vil jeg komme med et par
bemærkninger, selv om jeg ved, at
man ikke kan tjene to herrer på een
gang.
Grønlands Radio er landsdelens egen
radio. Derfor bør grønlandsksprogede
udsendelser være flere, bl. a. fordi
landet er meget stort, og mange små
pladser er spredt rundt i et mægtigt
område. Det er beboerne på de små
pladser, man særlig skal tænke på,
hvad oplysningen og underholdningen
angår.
Selvfølgelig er det vigtigt, at man
ikke glemmer de større byer. Bebo-
erne i de større byer er mest danskere
og grønlændere, der har fået en større
oplysning. De har mange flere mulig-
heder end de små bygders beboere. De
kan bl. a. gå i biografen, høre foredrag
tage en tur til biblioteket, gå på re-
stauration m.m. På de små, afsides-
liggende bopladser har man, særlig i
vintertiden, kun radioen at ty til, og
når man lukker den op, så er det som
regel en dansksproget udsendelse. El-
ler det er måske en musikudsendelse,
og meget af den musik, der udsendes,
har vi ingen forudsætninger for at
forstå. Endelig er der nogle nyheder
i den danske radioavis, der ikke kom-
mer med i den grønlandske del af ra-
dioavisen. Det er dyrt at have en mod-
tager pået afsidesliggende sted. Vi gi-
ver 37 kr. for nye batterier til modta-
geren, og efter 2V2—3 måneders brug
skal de fornyes. Det er muligt, at de
37 kr. ikke belaster byboernes budget
så meget. For bopladsbeboeren, særlig
for den, der lever udelukkende af
fangst er det mange penge. Hvis disse
bopladsbeboere skal have større ud-
bytte af deres radiomodtagere, må de
grønlandsksprogede udsendelser være
endnu flere.
Hvorfor skal navnet Grønlands Ra-
dio kun være et navn, og hvorfor skal
landets egne beboere forfordeles hele
tiden — eller komme i anden række
hele tiden? De fleste af dem kan over-
hovedet ikke forstå dansk.
Jeg tror endnu ikke, at man skal
foretrække dansksprogede udsendelser
i radioen. Man kan forandre udsendel-
sesformen, når flere grønlændere har
lært dansk.
Fåreholder Karl Lund, Enaluit iluat.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mors København