Atuagagdliutit - 01.02.1962, Blaðsíða 12

Grønlands første
sodavandsfabrik
Man håber al kunne levere fil hele Grønland
For to år siden havde et stort dansk
bryggeri planer om at starte en mine-
ralvandsfabrik i Grønland, men det
blev opgivet, bl. a. fordi man ikke
mente, fabrikken ville blive rentabel.
Men nu har en kreds af mennesker
med Kaj Narup i spidsen vovet forsø-
get, og efter alt at dømme går det
godt.
Den overvejende del af arbejdet er
rensningen af flasker. Det foregår
halvautomatisk. Her er en af pigerne
ved at tage etiketterne af flaskerne.
Det foregår ved hjælp af nogle rote-
rende børster. Flaskerne bliver skyllet
igen, når de bliver lagt ned med bun-
den i vejret udenpå nogle rør, der vir-
ker som små springvand. Fabrikkens
daglige vandforbrug er for tiden ca. 4
tons.
Kaj Narup stod i lære på to fabrik-
ker i Danmark, henholdsvis i halvan-
den måned og i et par uger — så hur-
tigt kan man altså lære sodavandsfa-
brikation — og samtidig samlede han
penge ind til det aktieselskab, der nu
er startet med en aktiekapital på
160.000 kr. og et erhvervsstøttelån på
42.000. Godthåb Mineralvandsfabrik,
suliap ilarujugssua puiaussanik error-
tuineruvoK, maskinat inungnik suli-
ssouardlune aitsåt atortorineuarsi-
nauvdlutik. auna arnat sulissut ilåt
puiaussat agdlagartåinik piaivingme
børstine kåvigtune agdlagartaiaussoK.
puiaussat kugssartitdlugit røriaruanut
manguneuartarput iluilo imermik tig-
ssalugfigineKartardlutik.
hvis ejere alle er fra Godthåb, er in-
stalleret i nærheden af vandsøen i et
gammelt cementstøber], der er ombyg-
get til formålet. I september sidste år
installeredes maskinerne, og i oktober
solgtes de første produkter. Foreløbig
dækker man dog kun Godthåb by og
distrikt, med ca. 120 kasser sodavand
om ugen alene til byen.
Fabrikkens kapacitet er på to miil.
flasker om året. Det er ca. halvdelen
af Grønlands forbrug af alkoholfrie
drikke. For tiden beskæftiger man 4
piger og een mand. Det er lokal ar-
bejdskraft — ingen udsendte, siger Kaj
Narup. De får samme akkordløn pr.
kasse som deres kolleger i Danmark.
Til trods for, at vi også betaler råva-
rerne med samme pris som de danske
fabrikker, sælger vi vores produkter
ca. 15 procent billigere til forbrugerne.
Det er den lange transport over At-
lanten, vi ikke skal tænke på, når vi
fastsætter produkternes priser.
Siden fabrikken kom i gang, har
man jævnligt taget prøver og sendt
dem til laboratorieundersøgelser i
Danmark, og produkterne er fuldt ud
tilfredsstillende. Af de 60.000 flasker,
der hidtil er blevet produceret, har
man fået to flasker retur. Det er nøj-
agtigt, hvad rnan kan vente selv på de
danske fabrikker.
— Har De fremtidsplaner?
— Vi har sendt et tilbud til KGH
og venter på svaret. Den dag, KGH
bliver aftager af vore produkter, skal
vi have ti piger til. Vi kan sagtens
sælge til hele Grønland. Kan vi ikke
klare efterspørgslen med den nuvæ-
rende kapacitet, kan vi købe en ma-
skine til. På nuværende tidspunkt er
der allerede planer om en større ud-
videlse. I år skal der skaffes 3 gange
så meget plads i fabrikken. Den er
ikke særlig stor, men der er projekte-
ret udvidelser for 300.000—400.000 kr.
Så mange penge skal vi bruge ved
udvidelser, hvis vi skal dække hele
Grønland.
Der er ikke problemer med hensyn
til råvarer. Man får dem pr. skib, og
selv i vinterperioden, hvor skibsanlø-
bene er sjældnere, er der ingen pro-
blemer. Fabriksledelsen har planer om
at påbegynde fabrikation af alkohol-
svagt øl til sommer, og teknisk set er
der ikke noget i vejen for, at man kan
Tuxhamimik motoreicaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
Tuxham
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik ■
Kvalitetsmotoren med verdensry
'liiilllllluillDilllllllXlIIlllElllliHIlKHllillflllliiiiflllliiilflllliiiifllllliiifll
IIIHlBIEHigil TUXHAM iiiinimmmimmiiHiimiMEniMiimiiMiimiimiimg A/s • KØBENHAVN VALBY • C. 8816 |B
lllllllllllllll IIIUIIIIUIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIlll
RADIO
„ FJERNSYN
BANDOPTAGERE
et kvalitets-
produkt
Transistormodtager „SUSI"
En lommemodtager lige som man kan ønske den. Let håndterligt format
og i smukke farver. Forbløffende god gengivelse. Tilslutning fil udvendig
antenne og til ekstra høretelefon eller højffaler.
Områder: LB — MB
Farver: Grå — rød — blå — grøn
Mål: 94X158X35 mm
Batterier: 4 stk. Hellesen nr. 18
Pris: Kr. 215,—
Iransisfor-radioaraK „SUSI"
nålaorut kaussarfingmiorfariaK sumitf-
kumagåine. pissaritsuf xalipautigigsår-
tutdlo. tupingnåinarfumik nipigigsut.
antennelerfeKarput, siutinutdlo ikufag-
kanik nålaorutinut højttalerimufdlunif
ikutarfeKardlutik.
Generalrepræsentant og en gros: Ewald Steensen, Hjørring, Parallelvej 41
Tlgr.adr.: Waldsten, København N, Nørrebrogade 66—68
Ta IllJKO
tit bords...
FOR KVALITETENS SKYLD
— Kivdlertdssat tamarmik
årtanik C-vitamineKardluar-
tunlk nuniangnlutå aieer-
dlortigaussunik imaicarput
Det meste af fabrikkens gulvplads er
foreløbig optaget af fyldte og tomme
kasser.
fabrikip naruata ilarujugssua igdler-
fiussanik imalingnik imaKångitsunig-
dlo KagdlersimagatdlarpoK.
starte en sådan fabrikation med en
uges varsel.
— Hvornår begynder De at brygge
„rigtigt" øl?
— Det kan vi ikke, bl. a. fordi KGH
har monopol på al handel med stærkt
øl. Man kan ellers gøre som flere eu-
ropæiske lande, f. eks. England, og
importere dansk øl i store beholdere
og selv tappe øllet heroppe. Skal man
selv producere øllet, kræves der store
investeringer. Det er et indviklet ma-
skineri, man skal have, og special-
mandskab, bl. a. en brygmester.
— Foreløbig venter vi på svar fra
KGH, og vi er klar til at udvide vores
produktion, så den kommer ud til hele
kysten. Når kystskibene kommer, reg-
ner vi med, at de første mineralvande
fra Godthåb kan sendes ud.
Janus.
Færøsk samarbejde om
Grønlands fiskeriet
Fortjeneste på 20—25.000 kr. i løbet af fire måneder
L/F Samvinnufelag Fiskimanna, Fi-
skernes Kooperative Forening i Thors-
havn startede i 1954. Foreningen har
egen produktion, eksport og import.
Produkterne hentes fra Grønland, idet
medlemmerne fisker i bådelag med
mindre, åbne både fra deres forskel-
lige landstationer fra Grønlands vest-
kyst. Det er fiskernes egne organisa-
tioner, Fiskeriforeningen, Skipperfor-
eningen og Maskinistforeningen, der
„ejer" Fiskernes Kooperative Forening.
Det er dog de aktive fiskere i Grøn-
land, der selv bestemmer, hvordan de
vil drive fiskeriet.
Medlemmerne holder generalforsam-
ling hvert forår. Under generalfor-
samlingen beslutter de, hvornår de vil
tage afsted, og hvornår de vil vende
tilbage til Færøerne. Formændene for
hver landstation i Grønland vælges
også af generalforsamlingen. Fiskerne
køber deres udrustning igennem for-
eningen, og hver mand har ca. en ton
udrustning med til Grønland.
I 1959 var 450 af foreningens med-
lemmer i Grønland. 1 1960 var der ca.
300, og i fjor ca. 200 mand, der fiskede
fra de forskellige landstationer.
Fangstresultaterne i 1959 og 1960 var
ikke gode. Sidste år var der rekord-
fangster. I løbet af fire måneder tjente
mange medlemmer af bådelagene
20.000 kr. hver, og de bedste tjente op
til 25.000 kr. Derfor er det ikke under-
ligt, tat vi kan vente en større inva-
sion af færøske fiskere til sommer på
de forskellige landstationer langs
Grønlands vestkyst. En del grønlæn-
dere er med i bådelagene, og de har de
samme betingelser som færingerne.
I Kangårssuk ved Frederikshåb var
der rekordfangster sidste år, da 20 fæ-
ringer og fem grønlændere producere-
de ca. 400 tons saltfisk. Foreningen
henter selv fangsten i Grønland. Sid-
ste år sendte man fire skibe til Grøn-
land. De bragte lasten til Grækenland
og Italien.
Færingerne mener i øvrigt, at sæ-
sonen i Grønland bør udvides. Investe-
ringerne til en så kort sæson er så
store, at faktisk alle dage i Grønland
skal udnyttes fuldt ud, hvis de skal
drive et rentabelt fiskeri.
Janus.