Atuagagdliutit - 01.02.1962, Blaðsíða 19

atuagkat ilmiutigssat
Kavsit suliarineKartut
skoledirektørip ersserxigsarå pissorfaf akissugssaussut sinmångitsuf, ili-
niarlifsissoK Bo Christensen nalunaertoK iliniutinik naKitertifsinigssamik
pilerssårutit nåmångifsuf
skoledirektør Chr. Berthelsenimit imåitOK
tiguvarput:
uivssumlssutigåra Atuagagdliutine nr. 2-
me iliniutit pivdlugit agdlautigissaK atua-
ravko, agdlagtuvme iliniutit pivdlugit ud-
valgime ilaussortaussup erKarsautine aju-
ngivigsut udvalgip sulinerane atortugssatut
ilaussortanut avdlanut erKartorsimånging-
magitdlunit. iliniutit pivdlugit tamanut
angmassumik OKatdliseKatauniångilanga, i-
liniutinigdlume atausiåkånik mauna nalu-
naerssuinigssaK nalerKUSoringikaluarpara.
kisiåne uvdlune måkunane iliniusiornerup
KanoK ingerdlaneranik atuartartut ersser-
Kigsumik navsuiauteKarfigissariaKarpåka,
taimailiunglkaluarumame igdluinarsiortu-
mik påsineKarsinauvoK uko tamåkundnati-
gut akissugssåussuseKartut erKigsivigdlutik
sinigssuatårtut uvfa iliniutitigut ajornar-
torneKalivigkaluartOK åma isumaKartOKar-
Kunago iliniusiorneK måna autdlartineKa-
rérsoK pilertornerussumigdlo ingerdlåne-
Karnigsså årKigssussivigineKagssamårtOK
Atuagagdliutine issornartorsiorneKarnerata
kisime nakertitikå.
iliniusiorneK ukiune ukunane ima inger-
dlavoK*.
klassene nukardlerne mardlungne Kav-
dlunåtut iliniusiaK naKiterneKånginermine
måna misigssorneKarpoK.
Kavdlunåtut iliniutaorérsumut tapertag-
ssiaK duplikerigauvdlune ukiune mardlung-
ne atorneKarérdlune måna naKiterneKar-
nigssaminut piarérsarneKarpoK.
Ga-me atuartunut Kavdlunåtut iliniutig-
ssatut sanåK 1961-ime multilitimik naKiter-
neKarpoK.
7a-me Kavdlunåtut iliniutigssiaK — suju-
liata nanginera multilitimik naKiterneKar-
nigssaminut piarérsarneKarpoK.
iliniartitsissut Kavsiussut kisitsisinik 111-
niutigssat 1. klassemit 7. klassemut atortug-
ssat årKigssupait.
Kavdlunåtut iliniusiat aftenskolerne ator-
tugssat sujugdlit duplikerigauvdlutik ukiOK
måna atorneKarput nangineKartugssauvdlu-
tik.
åma kisitsisinik iliniutit aftenskolerne a-
tortugssiat måna duplikerigauvdlutik ator-
neKarput ingerdlaterKingneKagssamårdlu-
tik.
nunalerutit 3. klasserne atortugssiat
måna naKiter aeKarput.
nunalerutit 4. klasserne åma 5. klasserne
iliniutigssat suliarinere ingerdlåneKarput.
historiemik iliniutigssap nukingiuneKar-
nigsså måna sulissutigineKarpoK.
issigissaKartitsivdlune atuartitsinerme —
anskuelserne — najorKutagssaK ukiup i-
ngerdlanerane sarKumisangatineKarpoK.
bibilime OKalugtuanik atuagkap nutåp
nugterneKarnigssånut atuagkiortup akuer-
ssinigsså sulissutigineKarpoK.
avdlat åma sulissutigineKartut taigorne-
Karsinaugaluarput. aussamut pilerssårutigi-
neKarpoK iliniartitsissut kalåtdlit Kavsit
angnertåmik atautsimitineKarnigssåt kalåt-
dlisut iliniutit tapertagssiornigssåt sulissu-
tigisavdlugo.
mérKat atuartut amerdliartulertorneru-
jugssuat pissutigalugo iliniutit pisoncat
ilait naKiterKigtikatdlartariaKarsimåput.
OKarsinausoraunga iliniutit naKiternig-
ssait sulissutigineKartut ikigtuinåungitsut
åma erKarsautigigåine iliniutit Kavdlunåtut
ilait iluagtitumik atorneKartut.
Atuagagdliutine agdlauseringnigtup ili-
niutit pivdlugit udvalgime ilaussortaugame
tamåko arajutsisimångikaluarpai. udvalge
pivdlugo OKauserissai udvalgep atautsirm-
nerane OKauseKarfigissagssarKingnerung-
mata mauna agtorniångilåka. åma Atua-
gagdliutine agdlauseringnigtup agdlagaKå-
ngikatdlaramile ilisimarérpå skoledirek-
tørip suliagssat tamåko pivdlugit ikiorte-
Karnigsså sulissutigineKarmat, atuartitsi-
nerme maligtarissagssatut sujunersGsiag-
ssaK iliniartitsissunut udvalgikGtårtunut
avguatårdlugo suliagssissutigineKarsimang-
mat åma iliniusiornerme suliap angnertu-
sarnigsså sulissutiginiarneKarmat,
naggatåtigut tåisavara uvangåtaoK iliniu-
tinik naKitertitsinigssaK pingårteKigavko,
åma miserratigisångilara sulissugssaileKi-
neK akornutaussarsimangmat. kisiåne åipå-
tigut isumaKarpunga Bo Christensenip ag-
dlautigingningneratut tårtigissumik sarKu-
miuneKartariaKångikaluartOK.
Chr. Berthelsen.
erKigsiatdlangnångilaK
iliniartitsissoK Bo Christensenimit imåi-
tOK tiguvarput:
A/G nr. 2-me agdlagara skoledirektør
Chr. Berthelsenip akerdlilerpå, onardlune
kukussumik tungaveKardlunc agdlagaussoK.
agdlautigissavnime ilångutlngiléka pilersså-
rutit, atuagkanut tungatitdlugo udvalgimut
ilaussortaunivnit nalungisåka.
ugpernarsarnexaraluarpoK pilerssårutit,
udvalgime ilaussortaunivnit taimågdlåt na-
lungisåka erKaisimångikika. iliniartitsissuv-
dluniliuna pilerssårutåinait erKigsiatdlang-
En række lærebøger til skolen
under udarbejdelse
Skoledirektøren understreger, at de ansvarlige myndigheder ikke sover.
Lærer Bo Christensen erklærer, at de planlagte udgivelser ikke er til-
strækkeligt
Fra skoledirektør Chr. Berthelsen har vi
modtaget følgende:
Det har overrasket mig en del at få præ-
senteret artiklen om lærebøger i A/G nr. 2
i 1962, uden at det pågældende medlem i
lærebogsudvalget først har stillet de ud-
mærkede tanker til disposition for udval-
gets interne brug. Det er ikke min agt at
diskutere dette emne offentligt, og jeg sy-
nes egentlig ikke, at en opremsning af læ-
rebøger hører hjemme her i bladet, men
jeg skylder læserne at give en nøgtern re-
degørelse for situationen i dag, for at man
ikke skal få et ensidigt indtryk af, at der
soves trygt hos de ansvarlige myndigheder,
medens katastrofen lurer, og for at man
ikke skal få opfattelse af, at den aktivitet
i lærebogsudgivelsen, som allerede er i
gang, og som forhåbentlig snart vil blive
effektiviseret og koordineret udelukkende
er sket på foranledning af artiklen i A/G.
Situationen indenfor lærebogsudgivelsen
ser i dag sådan ud:
En speciel dansk læsebog for 1. og 2.
klasse er i øjeblikket under gennemgang
før udgivelse.
En opgavebog til et i forvejen eksiste-
rende dansksystem er under gennemgang
før udgivelse, efter at have været anvendt
i duplikeret form i et par år.
Arbejdsbog i dansk for 6.a blev multi-
littet i 1961.
Et manuskript til en tilsvarende arbejds-
bog i dansk for 7. a gøres klar til multilit-
fremstilling.
Et hold lærere er i gang med at udarbej-
de et regnebogssystem fra 1. til 7. årgang
på grundlag af et dansksystem.
sujugdlermik Kutsavigåka Kalåtdlit-
nunåta radiuane årnigssuissut autdla-
kåtitsissutdlo nikatdlungavfigssauga-
luavkut Kimagtitarmånga nalussauga-
luavnigdlo påsititardlunga. taimåitor-
dle nåmagigtaitdliulårniarpunga na-
lungikaluardlugo nålagkanut mar-
dlungnut kivfartorneK ajornaKissoK.
Grønlands Radio Kalåtdlit-nunåta
radiorå taimåitumigdlo autdlakåtitat
kalåtdlisut amerdlanerussariaKarput
pissutigalugutaoK Kalåtdlit-nunarput
angeKingmat nunaKarférarpagssuitdlo
siamaseKingmata tåukunanitut pingår-
neruvdlugit KåumarsartariaKarmata
alikusersortariaKardlutigdlo.
soruname igdloKarfit anginerussut
Der er udarbejdet en opgavesamling i
dansk for aftenskolen. Opgaverne har alle-
rede været anvendt i dette år. Arbejdet på-
tænkes at blive videreført.
Også i regning har en opgavesamling for
aftenskolen været anvendt i år. Arbejdet
påtænkes at blive videreført.
Geografi for 3. klasse er under trykning.
Udarbejdelse af en lærebog i geografi for
4. og 5. klasse er i gang.
I øjeblikket forhandles om fremskyndelse
af udgivelse af en historiebog.
Et særlig hjælpemiddel i anskuelsesun-
dervisning forventes færdiggjort i dette år.
Der forhandles i øjeblikket om oversæt-
telse af en dansk bibelhistorie.
Endnu en række realitetsbetonede planer
kunne nævnes. Der er bl. a. planer om til
sommer at indkalde til et møde, hvor alt
om lærebøger i faget grønlandsk vil blive
gennemdrøftet med henblik på supplering
af de i forvejen eksisterende lærebøger i
grønlandsk.
Herudover har det været nødvendigt
midlertidigt at genoptrykke en del ældre
lærebøger på grund af den bratte stigning
i skolebørnenes tal.
Jeg vil tillade mig at påstå, at den oven-
for anførte plan ikke er helt så ringe, også
når man tager i betragtning, at en del dan-
ske lærebøger bliver benyttet med fordel.
Som medlem af lærebogsudvalget har ar-
tiklens forfatter kendskab til de ovenfor
omtalte forhold. Bemærkningerne om ud-
valgets arbejder egner sig bedst til at blive
drøftet i et udvalgsmøde. Endvidere var ar-
tiklens forfatter, forinden han skrev ar-
tiklen, bekendt med, at der arbejdes for
Kuvdlugo autdlakåtitat kalåtdlisut
amerdlanerussut autdlakåtitariaKar-
put.
suna pivdlugo Grønlands Radio tai-
gutåinåusava måssa Kalåtdlit-nunåta
radiorigå? sunalo pivdlugo kalåtdlit
Kalåtdlit-nunåne nunaveKartut ki-
ngugdliutineKartuésåpat måssa amer-
dlanerparujugssuit Kavdlunåtut påsisi-
massaKångivigsut?
sule pivfigssåungitsoråra Kavdlunå-
tut sujugdliutisavdlugit. kalåtdlit Kav-
dlunåtut OKalugsinaussut atuarsinau-
ssutdlo amerdlasigpata autdlakåtitsi-
neK avdlångortikumårpoK.
savautilik Karl Lund, EKaluit iluat.
at skaffe skoledirektøren ekstra hjælp, at
forslag til undervisningsvejledning er un-
der udarbejdelse i forskellige lærerudvalg
og at arbejdet påtænkes effektiviseret og
koordineret.
Til slut skal jeg blot bemærke, at jeg
fuldt ud erkender behovet for lærebogsud-
givelse, og at det her skorter på arbejds-
kraft. På den anden side synes jeg imid-
lertid ikke, at der er grund til at anlægge
et så mistrøstigt syn på situationen som hr.
Bo Christensen gør det.
Chr. Berthelsen,
IKKE BEROLIGENDE
Fra lærer Bo Christensen har vi modtaget
følgende:
Jeg har erfaret, at skoledirektør Chr.
Berthelsen har imødegået min artikel i
A/G nr. 2 og påvist, at den er skrevet ud
fra et forkert synspunkt. Jeg har nemlig
ikke i artiklen medtaget de planer, som jeg
som medlem af bogudvalget er bekendt
med. Det var ganske bevidst, at jeg ikke
røbede planer, som jeg kun er blevet ind-
viet i gennem arbejdet i et siddende ud-
valg. Situationen var vurderet ud fra de
arbejdsforhold, der bydes lærerne i denne
vinter.
Man kan heller ikke som lærer egentlig
beroliges af planer; man må alene se på
realiteterne. Det kan enhver forstå, hvis
han gennemlæser beretningerne fra skole-
ledermøderne. For hvis blot lidt af de pla-
ner, der her er skitseret op, var gennem-
ført, ville alt være meget anderledes og
bedre. Det er de ikke p. g. a. manglende
arbejdskraft. Jeg efterlyste netop denne
arbejdskraft til at koordinere og gennem-
føre ideer og planer. Det er og bliver sa-
gens kerne.
☆
Det ser dog ud til, at skoledirektionen
efter skoleledermødet i 1961 har intensive-
ret arbejdet betydeligt, og som man kan se
i skoledirektørens indlæg, skulle en del ud-
givelser også være sikret, men selv om alle
de skitserede planer skulle gå igennem,
må man fastholde, at selv disse ikke slår til.
Den mængde af bøger, der nu planlæg-
ges, er af en størrelsesorden man kunne
kalde ordinær. Det, der er brug for, er
den ekstraordinære indsats, fordi bogudgi-
velser så længe har været forsømt. Man er
så langt bagefter, at selv den nu planlagte
intensivering ikke vil sikre skolen forsvar-
lige bøger i en lang årrække fremover.
Desværre må man også, nu da der er
grøde i bogudgivelsen, påpege og under-
strege et problem, som jeg i min sidste ar-
tikel kun berørte. Der er ikke et forsvar-
ligt grundlag for planlæggelsen af udgivel-
ser. Først af alt må undervisningsplanen
og kravene i de enkelte fag på de forskel-
lige klassetrin lægges fast. Den officielle
nugældende plan er fra 1951, og den er al-
deles forældet, så stærkt, at der i dag fak-
tisk ingen plan findes. Det er anerkendt,
at enhver lærer nu fægter sig frem efter
sin egen plan eller mangel på sådan. De
fleste danske lærere i Grønland er nemlig
både unge af alder og grønlandsanciennitet.
Der arbejdes på at fremskaffe en sådan
plan og en dertilhørende undervisnings-
vejledning, altså en række råd med hensyn
til metoder og hjælpemidler i de enkelte
klasser. Der er nedsat en række udvalg;
der i løbet af foråret skal aflevere sådanne
kalåtdlisut autdlakåtitat ikigpatdlåxaut
pingåraluaKaut tåukunanile najuga-
Kartut tåssauneruput Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo Kåumarsagaunerussut piuma-
gunik atuagkanik tiguseriåinait aliku-
tagssamingnigdlo amigauteKångeKi-
ssut. sordlo imåitut taisinavavut: fil-
me, OKalugiarneK, biblioteke, sutor-
niartarfit avdlarpagssuitdlo. nunaKar-
férKanile avingarusimanerussune pi-
ngårtumik unugtusititdlugo sågfigssaK
tåssa kisime radio angmaraluardlugo
ikasik KavdlunåtortoK imalunit nipi-
lerssorussartut sunersutdlunit påsineK
ajornartunik. kisalo radioavisip kalåt-
dlisornerane peKångitsut Kavdlunåtor-
nerane ilångusimassarput. asimioKar-
fingne radioKarneK akisoKaoic. sordlo
radio '„orssugssarsisaguvtigo" 37 kr-
nik akilissarpugut „orssuilo" atortar-
dlutik Kåumatit pingajugssåt KiterKut-
dlugit Kéumatinilunit pingasune. ig-
dloKarfingmiunut aningaussaK sungi-
kaluartoK asimiOKarfingmiunut ange-
Kaoic pingårtumik piniarnerinarmik
inutigssarsiuteKartunut. taimåitumik
tåukununga radioKarneK akilersinaor-
Et æd Dem
averi
msea
kiksit aKitsut mamartut Smålo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
s;
danskit kungikuinik pilersuissoK
Leverandør til det kgl. danske hot
nartångitsut, pisimassuvit kisimik issigi-
niartariaKartardlutik. tamåna kiavdlGnit
påsisinauvå skolelederit atautsiminerånit
nalunaerutaussut atuarunigit, tåssame pi-
lerssårutaussut ilåinångue namagsineKarsi-
magaluarpata sut tamarmik avdlauvdlutig-
dlo pitsaunerusagaluaKingmata. taimåito-
Kångilardle sulissugssaileKineK pissutigalu-
go. taimaingmat isumanik pilerssårutinig-
dlo piviussungortitsiniarnigssame sulissug-
ssaKarnigssaK norKåissutigisimavara, tåssa-
luna tamåna angnerussumik pineKartOK.
☆
påsinarpoK 1961-ime skolelederit atautsi-
minerata kingornagut tamatumflna sulini-
arneK skoledirektøreKarfingmit angnertu-
sisineKarsimassOK, sdrdlulo skoledirektørip
agdlagånit takuneKarsinaussOK iliniutinik
naKitigagssat ardlagdlit måna isumangnait-
dlisaivfigineicarsimåput, pilerssårumile tai-
neKartut tamåkerdlutigdlOnit nåmagsine-
Kåsagaluarpata aulajanghitariaKarpoK er-
KartorneKartut namångitsut.
atuagarpagssuit naKiterneKartugssatut pi-
lerssårutigineirartut pissariaKavigsortuinar-
tut issigissariaKarput, åmale atuagkanik ili-
niutinik ingmikut atorfigssaKartitsissoKar-
Pok, iliniutigssanik naKiterisitsineK sivitso-
KissoK sumiginarneKarsimangmat. mana
ima kinguautdrneKarsimatigaoK naKiterisit-
sinigssamik pilerssårutit sujunigssame
atuagkanik iliniutigssanik nåmagtumik isu-
mangnaitdlisaisinaunatik.
sujugdlermik aulajangivfigineKåsaoK a-
tuartitsinigssamik pilerssårut klassinilo å-
ssigingitsune piumassarineKartut. måna pl-
lerssårutaussoK ] 951-imingfincr.suvok piso-
Kalerérsimavdluinardlunilo, taimaingmatdlo
uvdlumikut OKartOKarsinauvdlune pilersså-
ruteKartOKångitsOK. måna iliniartitsissut
tamarmik ingmikut pilerssårumingnik
ingerdlatsiput pigssaileKivdluinardlutigdlu-
nit. danskime iliniartitsissut amerdlanerit
Kalåtdlit-nunånltut inusugtuvdlutigdlo si-
vikitsuinarmik måmsimåput.
sulissutigineKarpoK klassine atausiåkåne
periausigssanut ikifltigssanutdlo tungatit-
dlugo ilitsersusiornigssaK, taimatut ilitser-
susisortugssanik åssiglngitsunik udvalgi-
liortOKarsimavdlune. udvalgine tåukunane
suliarineKarpoK migssingersersOt skolelede-
rit aussaK atautsimlnermingne tuaviOKalu-
tik årKigssusimassåt, migssingersersutitdle
najorKutarineKartugssat tåuko nåmagi-
nångitdlat. geografimut nangmineK suleKa-
tauvfigissavnut tungatitdlugo OKartariaKar-
poK migssingersersdt månåkut iliniutaorér-
sunut nalemiutdlugo kinguariarnerussoK.
☆
iliniartitsinigssamik pilerssårut inerne-
KartariaKarpoK iliniutigssanik naKiterine-
vejledninger. Disse udvalg må arbejde ef-
ter en skitseplan, som skolelederne i som-
mer i stor hast udarbejdede, men disse ret-
ningsgivende skitser er ikke holdbare. In-
denfor faget geografi, som jeg selv arbej-
der med, må man sige, at skitsen er et di-
rekte tilbageskridt i forhold til alle andre
eksisterende læseplaner.
☆
Læseplanen må altså gøres færdig, før
man begynder at udgive ret meget, ellers
vil undervisningsvejledninger og bogudgi-
velser komme til at hvile på et forkert el-
ler et for tilfældigt grundlag. Heldigvis er
det ikke noget stort arbejde at lave en så-
dan undervisningsplan, idet det er fast-
slået, at man af flere grunde skal søge at
holde sig så nært til den danske plan som
muligt. En sådan plan vil dog sikkert nu
hurtigt blive udarbejdet.
De bøger, der indtil nu er planlagt i den-
ne omgang, er dog så oplagte ting, at ingen
skade sker, og de vil naturligvis være til
stor hjælp. En undtagelse er arbejdsbøger-
ne til Danskbogen, idet denne danskbog fra
sin første dag har stået i så stejl og massiv
modvind, at det kan diskuteres, om det er
forsvarligt at udarbejde supplerende ma-
teriale til den. Man må nu håbe, at det
supplerende materiale kan stive den så
meget af, at lærerne kan acceptere den
som forsvarlig som grundbog i skolens
vanskeligste fag.
Skoledirektørens udgivelsesplan kan se
imponerende ud. Men det må ikke glem-
mes, at det er materiale til en syvklasset
skole, materiale på to sprog, og endelig
ikke, at det meste stadig er planer.
Slutteligt bør det også fremhæves, at år-
sagen til bogmangel utvivlsomt først og
fremmest er manglende arbejdskraft, og
ingen kan egentlig bebrejdes tingenes til-
stand, men alle kan sikkert slutte op om et
ønske om en hurtig og effektiv forbed-
ring.
Bo Christensen.
Kalersinago, taimåisångigpat iliniartitsinig-
ssamik ilitsersOt iliniutigssanigdlo naicite-
rinigssamik pilerssårut kukussumik tunga-
veKalisangmata. iliniartitsinigssamigdle pi-
lerssårusiornigssaK suliarujugssusångilaK,
tamåna danskit iliniartitsinerme pilersså-
rutånut sapingisamik Kanigtumik suliarine-
Kartugssaungmat. taimatutdle pilerssårut
piårtumik suliarineKåsagunarpoK. atuagkat
sujugdliutdlugit naKiterneKartugssatut pi-
lerssårutigineKartut pissariaKardluinartå-
put, ajOKutaunatik angnertQmik iluaKUtau-
ssugssauvdlutik. Kavdlunåtutdle iliniutig-
ssatut sanåt nalorninartOKarput, Kavdlunå-
tut iliniusiaK tåuna agssortussutigineKarsi-
maidngmat, aperKutauvdlune tapigssainik
sananigssaK igdlersorneKarsinåusanersOK.
neriutigissariaKarpordle tapigssainik sana-
nerme iliniusiaK tåuna ima pitsångorsima-
tigisassOK iliniartitsissutigssat ajornarner-
ssåne atortugssatut iliniartitsissunit akueri-
neKarsinåusavdlune.
naKiterisitsinigssamik skoledirektørip pi-
lerssårusia ajasornarsinauvOK, puigortaria-
Kångilardle atuarfingme arfineK mardlung-
nik klasseKartume tamåna atortugssaung-
mat, OKautsit mardluk atordlugit naKiteri-
ssoKåsavdlune, amale tamatuma angnertu-
nersså pilerssårutåinaugatdlardlune.
naggatåtigut åma ersserKigsartariaKarpoK
iliniutigssaileKinermut angnermik pissu-
taugunartOK sulissugssaileKineK, tamatuma-
ne kikutdlflnit upissuneKarsinaugunaratik
tamanitdle kigsautigineKarunardlune piår-
tumik sukumissumigdlo pitsångorsainig-
ssan.
Bo Christensen.
nerissagssat mamartut
Esbjergip sQputaussanik niorKUteKarfia
nangminérdluta nunanlt avdlanit pisi-
ssarpugut — kataloge akeKångilaK
Kalåtdlit-nunane nunaKarfingnit
tamanit piniarfigineKartarpugut
mamartortorumaguvit . . .
sukulåt amitsukujoK mamartoK RjGI OKå-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
dåK kinialårtumik nougatertalik!
SDiS
noget
lækkert
M “ TI
o 5 ®
■a.S g
O w
æ c
n o
O u 7T
■o-o °
0> I —
go«
Es ® Bl
ra O -o 3
<u «
. r* W 'U
S S’O®
K » .2
RIGI —sukulåt Galle & Jessen'imit
pissåvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut mérKanutdlo
mamarssautigssaK!
RIGI-stangen er
fra Galle & Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer’!
fi/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartoK
19