Atuagagdliutit - 01.02.1962, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åncigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj ager vej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IUngivåkéx.
Narssa k: Lærer Peter Petersen. I vig tut: Telbet. Mllling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Toblassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holstelnsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K'utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri-
stianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wttrtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Llndstrom Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssallk: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagaKarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarineKarnerane kr. 1,00
Ndngme slnerissap kujatdliup naxiteriviane naxltlgkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
___________________________________________________________________I
C
Det nye mineselskab
erKumitsuliortup
nangminérsmaunera
E. E. Det dansk-amerikanske mine-
selskab, Arktisk Minekompagni, er nu
blevet stiftet, i første omgang med et
dansk indskud på 4,7 mili. og med et
lige så stort amerikansk indskud. Ak-
tieselskabets formål er at undersøge
mulighederne for rentabel udnyttelse
af de molybdænforekomster, man har
konstateret på et ret utilgængeligt sted
i Østgrønland, ca. 30 kilometer fra den
nuværende blymine i Mestersvig. Hvis
det viser sig, at forekomsten er til-
strækkelig stor — og det formoder
man — skal aktieselskabets kapital
senere udvides til omkring 100 millio-
ner kr. Man kan risikere, at de 4,7
mili. kr. går tabt, hvis forekomsten
ikke svarer til de forventninger, man
stiller til den, men som det fremgår af
artiklen andet steds i bladet, lægger
man en vis forsigtig optimisme for da-
gen. Der er al mulig grund til at være
forsigtig, for selv om der allerede er
foretaget en række undersøgelser af
forekomsten, vil selve brydningen og
transporten fra minen blive en meget
bekostelig affære. Vi er jo i Østgrøn-
land, hvor vejr og is sætter en grænse
for menneskets udfoldelser. På den
anden side er forekomsten af molyb-
dæn stor, og man har en formodning
om, at de undersøgelser, der skal fore-
tages til sommer, vil vise, at den er
stor nok. Hvis molybdænminen kom-
mer i gang, vil den sandsynligvis blive
et godt foretagende.
Molybdæn er en mangelvare i ver-
den, som kryolit har været det, indtil
man fandt på at fremstille syntetisk
kryolit eller regenerere den brugte.
Men selv om molybdæn er en sjælden
forekomst, der anvendes bl. a. til
hærdning af stål, findes grundstoffet
også andre steder i tilstrækkelige
mængder til, at en udnyttelse kan be-
tale sig, f. eks. i USA, Canada, Chile,
Mexico og Finland, og det vil sige, at
Grønland ikke — således som det var
tilfældet med kryolitten — får noget
verdensmonopol. Grønland eller Ark-
tisk Minekompagni kan ikke selv fast-
sætte verdensmarkedsprisen. Det er
forklaringen på, at amerikanerne er
kommet med i foretagendet. Man har
E. E. danskit amerikamiutdlo augti-
tagssarsiontitseKatigit Arktisk Mine-
kompagni pilersineKarsimåput aut-
dlarxåumut danskit aningaussallssu-
tait 4,7 mili. kr-uvdlutik, åmalo ame-
rikamiut taima amerdlatigissunik ani-
ngaussalivdlutik. pigingnexatigit su-
juinertaråt molybdæneKarfit Tunume
måna axerdlugssamik piaivfingmit
Mestersvigimit 30 km migssiliordlugit
ungasigtigissumitut tikikuminaerujo-
xissut iluanårutaussumik iluaxutigi-
nexarsinaunerisa påsiniarnigssåt. nå-
magtunik piagagssaxartox påsinexar-
pait — tamånalo xularineKångilax —
pigingneKatigit aningauissautait amer-
dlinexåséput 100 miil. kr. migssilior-
dlugit amerdlåssusexa'lisavdlutik. aut-
dlarxåumutdle aningaussallssutigine-
Kartut 4,7 mili. kr. ånainexartugssåu-
put piagagssat ilimagissami.t ikingne-
nisagpata. avdlamile agdlautiginexar-
toK maligdlugo iluanårutexarnigssax
ilimaginexarpox. neriugdluamigssaK
mianerssutigissariaxarpox: molybdæ-
neKarfit måna tikitdlugo misigssuiv-
figinexangåtsiarérsiméput, piainig-
ssardle piaglkatdlo agssartornigssåt a-
kisusaKalune sila issilo pissutigalugit.
taimåikaluartoK molybdænexardluar-
toiK ilisimanexarpox ilimaginexardlu-
nilo aussaro misigssuinigssatigut på-
sinøKarumårtoK nåmagtumik piagag-
ssaicartOK, molybdænimik piaineK
autdlarneraluarpat iluanårutauvdlua-
lernigsså Kularnarane.
molybdæn orssugiagtutdle silarssu-
simpelthen været nødt til det, for det
amerikanske firma, eller rettere det
canadisk-amerikanske firma, kontrol-
lerer så vidt vides samtlige molybdæn-
miner i den vestlige verden, og med
de enorme udvindelses- og transport-
omkostninger, der løber på i Østgrøn-
land, ville Danmark aldrig kunne kon-
kurrere med det amerikansk-canadi-
ske firma. Vi ville uvægerligt tabe en
eventuel priskrig. Dertil kommer, at
partneren i selskabet har betydelig er-
faring med hensyn til molybdaénminer,
og den stilles nu frit til Danmarks rå-
dighed.
Man kan så spørge, hvad det gavner
Grønland, at der eventuelt startes et
dansk-amerikansk mineforetagende i
Østgrønland med danske og amerikan-
ske arbejdere. Grønlands andel til sin
tid bliver kun på de 100.000 kr., som
landskassen får udbetalt fra blyminen
i Mestersvig, hvor man investerede
50.000 kr. i aktier, der i dag har en
værdi af 100.000 kr. Dette beløb kan
i henhold til landsrådets beslutning
sidste år ventes overført til Arktisk
Minekompagni. Det er som en dråbe
i havet i forhold til de 100 millioner,
der måske skal investeres. Grønlands
andel er altså minimal, og grønlandsk
arbejdskrafts deltagelse i Mesters vig
bliver sikkert lig nul. Alligevel får
Grønland indirekte gavn af en even-
tuel molybdænmines overskud, for det
kan ikke undgås, at de bevilgende
myndigheder ved fremtidige bevillin-
ger til Grønland vil tage hensyn til,
hvad landsdelen kaster af sig. Det har
også altid været tilfældet med kryolit-
minen, hvis aktieudbytte (i 1960 4,5
mili. kr.) i de økonomiske oversigter
er godskrevet Grønland som en grøn-
landsk indtægt. Måske har det kun
teoretisk interesse, men det er gavn-
ligt at have for øje, når man diskute-
rer, hvad Grønland koster Danmark.
De penge, den danske stat måtte tjene
i Østgrønland, vender altså tilbage til
landsdelen i form af bevillinger. Be-
vidstheden herom kan måske lune lidt,
når man ved, at den danske stats til-
skud pr. indbygger født i Grønland
udgjorde 4080 kr. i 1960, og sandsyn-
ligvis var endnu højere i 1961.
arme tamarme amigautiginexarsima-
vok. orssugiak amigautigineKarung-
naerdlune aitsåt akorivdlune orssugi-
ssatut itumiik pilersitsissoKarmat: å-
maio orssugissap suliarinerane aku-
ssut ilanpagssue xanga erxarneKar-
tarsimagaluartut suleriauseK nutåK a-
tordlugo orssugiak Kanganit angneru-
ssurnik pigssarsiviginexarsinaulerma.t
orssugiak amigautiginérusimavdlune.
molybdæn amigautiginexartox sordlo
si'saup mångertisarnerane atornexar-
tarpoK åmalo sordlo USA-me, Cana-
dame, Chileme, Mexicome Finlandimi-
lo iluanårutaussumik piamexardlune.
taimaingmat Kalåtdlit-nunåta kisi-
mitdlune orssugissap akiatut iliorner-
/migut molybdænip akia aulajanger-
nex sapisavå — Kalåtdlit-nunåta
Arktisk Minøkompagnivdlunit molyb-
dæn silarssuaPme tamarme xanox a-
kexåsassox aulajangersinaunago. a-
merikamiut imalunit amerikamiut ca-
nadamiutdlo — pigingnexatigiungma-
ta — imolybdæni'siortitseKatigit pi-
gingneKataussunut ilaungmata tu-
pingnångilax. tåuko molybdænisiorfit
nålagauvfingne kitdlernitut tamåkiu-
ssardlugit pigait åmalo Tunume piai-
nigssame agssartuinigssamilo taima
akisutigissorujugssussugssame Dan-
mark kisimitdlune molybdænisiorfing-
mik ingerdlatsiniaraluarune amerika-
miut canadamiutdlo akigititåinut xå-
ngerniunerme pingitsorane ajutorti-
nexåsagaluardlune. amerikamiut ca-
nadamiutdlo molybdænisiorfingmik
pigingnexataussugssat ama piaivfing-
ne taimåitune sulinermik påsisima-
ssalerujugssuput, påsissatdlo tamar-
mik måna Danmarkimit iluaxutigine-
Karsinaulisavdlutik.
aperissoxarsinauvox danskit ameri-
kamiutdlo peicatigigdlutik Tunume u-
jaragsiorfeKalisagpata — danskit a-
merikamiutdlo sulissoralugit — sukut
Kalåtdlit-nunåt iluaxusernexåsaner-
sok. Kalåtdlit-nunåta pigingnexati-
gingne aniragaussautigssai tåssaussug-
ssåusåput 100.000 kr. landskassip a-
xerdlugssarsiorfingmit Mestersvigimit
pissagssai — Mestersivig pigingnexati-
gingnit ingerdlénexardlune autdlar-
nisangmat landskasse 50.000 kr-nik
tapisimagame tapissutai måna 100.000
kr-nik nalexalersimangmata. ani-
ngaussat tåuko landsrådip sujorna
aulajangernera maligdlugo Arktisk
Minekompagnip aningaussautainut i-
långunexarsinåuput. aningaussalissu-
tigssat 100 miil. kr-usagunartut erxar-
■ sautigigåine landskassip tapissutigssai
sungitdluinaraluarput, åmalo kalåt-
dlit sulexataunigssåt Mestersvigimi-
sut sungitsigisavdlune — tåssa kalåt-
dlinik sulissoxåsagunarane. taimåika-
luartox molyibdænisiornex ingerdlå-
nexaleraluarpat iluanårutaussaleralu-
arpatdlo Kalåtdlit-nunåt iluaxuserne-
xartugssaujumårpox, tåssa Kalåtdlit-
nunånut aningaussanik atortitagssa-
nik akuerssissutexarniarångamik ilå-
ngutdlugo erxarsautigingitsortåså-
ngingmassuk nunap ingmikortuata
nangminex xanox aningaussarsissuti-
ginexartarnera. taimatut orssugiagssi-
orfik suniutexarsimavoK (pigingneKa-
tigit 1960-ime iluanårutait 4,5 miil.
kr-usimavdlutik). Ivigtune iluanarutit
animgaussarsiat atautsimut nautsor-
ssornexarneråne Kalåtdlit-nunåta
nangminex akigssarsiaisut issigine-
xardlutik. Kalåtdlit-nunåta Danmark-
imut xanox aningaussartutaunera er-
xartoråine imaxa tamåna soxutauvat-
dlångitsutut issigerxajånaraluarpox i-
luanårutaussut tamaisa Kalåtdlit-nu-
nåta nangminex pinex ajormagit, ilu-
anårutitdle Kalåtdlit-nunånit pine-
xartarnere puigortariaxaratik. danskit
nålagauvfiat Tunume aningaussanik
iluanårutexartalisagaluarpat aningau-
ssat Kalfitdlit-nunåne atortitagssat
pigssarsiariniarnere a j ornångineruli-
sagaluarput. taimaingmat Tunume
molybdænisiorfik iluanårutaussarxu-
naraluaxaox nalunginavtigo 1960-ime
danskit nålagauvfiat Kalåtdlit-nunå-
ne inugtaussut avguaxatigigsikåine a-
tautsimut 4080 kr-nik tapissutexarsi-
massox 1961-imilo tapissutiginexartut
sule angnerusagunarmata.
E. E. Folketingsmand Nikolaj Rosing
har i Folketinget anket over, at fjern-
synet har opført Finn Methlings
„Maaske“, der bygger på en række
indtryk, forfatteren har haft under en
rejse i Grønland i 1954. Rosing har i
tinget stillet følgende spørgsmål til
kulturministeren: Kan ministeren gøre
sin indflydelse gældende, så stykker
som enakteren „Maaske“, der i kom-
promitterende form behandler forhol-
det mellem Grønland og Danmark,
ikke udsendes i fjernsynet. Videre har
folketingsmanden til dagbladet „Poli-
tiken", ifølge et telegrafisk referat, vi
har modtaget, udtalt: Jeg finder, at
stykket virker alt for negativt og ge-
neraliserende. Både med hensyn til
forholdet mellem mand og kvinde og
med hensyn til arbejdsstabiliteten er
grønlænderne kommet over det sta-
dium, som skildres i stykket. Videre
udtaler han: Jeg har respekt for dig-
teres frihed til at sige tingene skarpt,
men fjernsynet burde vise en smule
kræsenhed.
Det er efter vor opfattelse en meget
farlig tankegang, Nikolaj Rosing her
lægger for dagen. Hvis det var styk-
kets kunstneriske kvalitet, han havde
anket over, havde det forsåvidt været
i orden, men samtidig med at Rosing
siger, han har respekt for digteres fri-
hed, lægger han gennem sin fore-
spørgsel i Folketinget lige det mod-
satte synspunkt for dagen. Han mener,
det kompromitterer forholdet mellem
Grønland og Danmark, og han vil
knægte kunstneres ytringsfrihed af
politiske grunde. Han motiverer det
med, at stykket virker negativt og ge-
neraliserende, men det må være en
kunstners ret både at være negativ
og at forenkle en problemstilling, så
den kan forstås af publikum.
Videre hævder Nikolaj Rosing, at
forholdet mellem mand og kvinde og
arbejdsstabiliteten er anderledes i dag
end i 1954, da Methling hentede sine
indtryk i Grønland. Hvis dette virkelig
er tilfældet, må det være en foran-
dring, der er indtruffet siden den 11.
september 1958, da Nikolaj Rosings
forgænger i Folketinget, Avgo Lynge,
her i bladet i en længere artikel fast-
slog promiscuiteten i Grønland og i
øvrigt skarpt angreb kirken, fordi den
har været påfaldende passiv og ikke
har villet kalde tingene ved deres ret-
te navn. Hvad arbejdsstabiliteten an-
E, E. folketingimut ilaussortap Niko-
laj Rosingip folketingime agssuarisi-
mavå fjernsynime takutinexarsi-
mangmat Finn Mithlingip issigingnå-
gagssiå „Måske", atuagkiortup tåussu-
ma 1954-ime Kalåtdlit-nunåmnermine
.påsissainik tungaveKartox. Rosing fol-
tingime aperxutexarsimavoK kultura-
kut ministerimut ima: ministerip su-
niutexarnine nåpertordlugo sulissuti-
gisinaunerpå issigingnågagssiat sor-
dlo „Måske", Kalåtdlit-nunåta Dan-
markivdlo akornåne pissutsinut kå-
ngunarsautaussumik erxartuissut
fj ernsynime autdlakåti nexartångi-
nigssåt. åmåtaordle telegramikut na-
lunaerutaussox nåpertordlugo folke-
tingimut ilaussortax avisimut „Poli-
tiken“imut oxarsimavox: isumaxar-
punga issigingnågagssiax igdluinarsi-
ortumik pissutsinik akerdliliniåinar-
patdlårtox åmalo kikunik tamanik
taimåitusoringnigtoK. angutip arnav-
dlo akornåne pissutsinut tungatitdlu-
go sulinikutdlo tutsuviginåssusex er-
xarsautigalugo, issigingnågagssiame
erxartorneKartut måna kalåtdlit xå-
ngersimavait. tai.gdliortut sukangasu-
liornigssamut naKisimanexångitsumik
iliorsinautitaunerat inimigåra, fjern-
synile nakerssamerulårtariaxaraluar-
pox.
isumarput maligdlugo, erxarsartau-
sex Nikolaj Rosingip sarxumiusså u-
lorianaxaoK. avdlåusagaluarpox issi-
gingnågagssiap suliarinexarnera ag-
ssuarisimassugpago, taigdliortuvdle
naKisimanexångitsumik pisinautitau-
nera inimigissumik uneriardlune, fol-
ketingime aperxutexarnermigut av-
dlardluinarmik isumamik sarxumiu-
ssaxarpox. issigingnågagssiax Kalåt-
dlit-inunåta Danmarkivdlo akornåne
pissutsinut kångunarsautaunerarpå,
erxumitsuliortuvdlo nangminérdlune
oxausexarsinaunera naxisimaniarpå
politikimut tungassut pissutiga-
lugit. oxautigå issigingnågagssiax
ajungitsunik agdlåt issornartorsiui-
vatdlårtox kikutdlo tamaisa tai-
måitussut oxautigigai, erxumitsulior-
tordle pisinautitaussariaxarpoK taine-
xartutut iliorsinåusavdlune erxartor-
niagkanilo pissaritdlisarsinåusavdlu-
git tamanit påsinexarsinaorxuvdlugit.
åmåtaox Rosing oxarpox angutip ar-
navdlo akornåne taimatutdlo suliner-
går er der måske nok sket en forbed-
ring, men slet så idylliske som Nikolaj
Rosing vil gøre dem til, er forholdene
nu ikke. Det kan bevises med tørre
tal, hvilket folketingsmanden også er
vidende om.
Vi tillader os at betvivle, at et Grøn-
land, beskrevet gennem en kunstners
briller, skulle kunne skade det dansk-
grønlandske forhold. Hvis dette var
tilfældet, var der nok kommet prote-
ster fra grønlandske lyttere, da styk-
ket opførtes i Grønlands Radio for to
år siden.
Det kan tilføjes, at i en grønlandsk
anmeldelse af stykket efter opførelsen
i Grønlands Radio var der kun ros til
forfatteren, og i en grønlandsk ind-
ledning, som radiofonichef Frederik
Nielsen bragte før udsendelsen den 13.
februar 1959 udtrykkes den grønland-
ske opfattelse af stykket således:
Man behøver ikke at opfatte skue-
spillet som et dybsindigt tidsbillede
for Grønland. Som i alle andre skue-
spil af den art giver skildringerne kun
et delvist billede af de grønlandske
forhold, og det er nok ikke digterens
mening at afdække sandheden om
Grønland ved dette skuespil. Vi har
læst og set ikke så få skuespil af den
art, der har „hjemsted" alle mulige
steder i verden, uden at vi dermed
betragter dem som konkrete sandheds-
billeder af forholdene. Sådan skal det
også være.
Digterne skal have lejlighed til at
tale frit og uhæmmet, og så må læ-
serne og seerne mene, hvad de vil. Vi
må også huske på, at dette skuespil er
skrevet midt under omformningen af
de grønlandske samfundsforhold, me-
dens fremtiden lå uvis.
Heller ikke lytterne tog anstød af
stykket, men det var måske kun, fordi
man blandt lytterne i Grønland har
forståelse for, at en kunstner må ud-
trykke sig som han finder passende?
Det er ikke noget, der kun er beskåret
folketingsmænd.
Og gudskelov for det.
me tutsuviginåssusermut tungatitdlu-
go pissutsit uvdlumikut 1954-imingar-
nit avdlaussut, taimane Methlingip
Kalåtdlit-nunåliarneranit. taimåisag-
pat avdlångornermik pissoxarsimå-
saox septemberip 11-iåne 1958-ip ki-
ngornagut, taimane Nikolaj Rosingip
folketingime kingorågå Avgo Lynge
„Atuagagdliutit“ne takisumiik ag-
dlangmat Kalåtdlit-nunåne nalingi-
narnexartox imalunit tamatikarne-
xartox ersserxigsardlugo ilagitdlo så-
kortumik såssutdlugit pissutsit xanox
itut nalungikaluardlugit ilagit tungå-
nit soxutigingitsussårnexarmata. suli-
nerrne tutsuviginåssutsimut tungatit-
dlugo pitsångoriamermik pissoxarsi-
magunaraluarpox, tamånale åma Ni-
kolaj Rosingip oxautigissåtut sule i-
lersimångilax. tamåna kisitsisit er-
ssersipåt sordlume åma folketingimut
ilaussortap nalungitdluarå ilumut tai-
måitoxanmat.
xularårput Kalåtdlit-nunåt erxu-
mitsuliortup issaruainit issigisagåine
Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo akor-
nåne pissutsinut ajoxutausinåusaner-
sox. taimåisimagpat agssuardliutexar-
toxarsimåsagaluarpox issigingnågag-
ssiax tusarnågagssiångordlugo ukiut
pingasut xångiutut Kalåtdlit-n.unåta
radioatigut autdlakåtinexarmat.
ilångutdlugo oxautiginexåsaox tu-
sannågagssiap Kalåtdlit-nunåta radi-
oane autdlakåtinexarnerata kingorna
tåussuma kalåtdlisut agdlauserinexar-
nerane taimågdlåt atuagkiortox ner-
sualårnexarsimassox, tusarnågagssi-
ardlo tåuna autdlakåtinexéngitsiartox
fabruarip 13-iåne 1959 radiop pissor-
tåta Frederik Nielsenip ima oxautigå:
tusarnågagssiax isumaxartinexarta-
riaxångilax Kalåtdlit-nunåne pissut-
sinik takutitsiniardlune itisuliutitut.
tusarnågagssiatut taimåitutut avdla-
tut Kalåtdlit-nunåne pissutsinik ta-
måkingitsumik oxalugpalårpox, taig-
dliortuvdlo isumagisimångilå Kalåt-
dlit-nunånut tungassut erxortumik
xulaernexarnigssåt, tåuna issigingnår-
titsissusiarigamiuk. issigingnårtitsi-
ssusiarpagssuit taimåitut takussarsi-
mavavut silarssup ilainit åssigingitsu-
nit pisimatinexartut, isumaxarfigi-
ssarsimanagitdle nunane pinexartu-
ne pissutsinik iluamérsumik takutit-
sissutut. taigdliortut naxisimanexå-
ngitsumik akomutexångitsumigdlo
agdlagsinautitåusåput, tauvalo issi-
gingnårtut tusarnårtutdlo piumassa-
mingnik isumaxariånguardlit. erxai-
massariaxarparput issigingnågagssiax
tåuna agdlangnexarsimangmat 'kalåt-
dlinut moxatigingnut tungassut år-
xigssunexarnerata nalåne, sujunig-
ssax sule naiurninartoxaratdlarmat.
taimane nålaortumik mamiatsag-
toxarsimångilax, pissutauginarsima-
nerdlune Kalåtdlit-nunåne nålaortut
påsisimangmåssuk erxumitsuliortox i-
sumane nåpertordlugo oxausexarsi-
naussox? xujanaxaorme folketingimut
ilaussortat kisimik isumartik nåper-
tordlugo oxausexarsinautitåunging-
mata.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
augtitagssarsiortitseKatigit
Om kunstneres frihed
11