Atuagagdliutit - 01.02.1962, Blaðsíða 16

»kajumigtumik tunississoK
Gutip
asavå«
una tupåtdlautigineKåsånginerpa:
ukiut mard'lugsunguit sujornagut o-
Kalugfik nutåK atorKårtinoKarpoK ka-
titdlugit akeKartoK 1.800.00 kr. (2 mil-
liuningajangnik) nålagauvfingmit
komirmnemitdlunit tapivfigineKarsi-
manane! ilagit (lutherikussut) 750-i-
nik inersimassortaKarput, tåssa ka-
låtdlit igdloKarfiata akunagtup inui-
sut. téukulo inuit 750-it OKalugfilior-
nertik 1.800.000 kronilik nangming-
neK akilerpåt. KanoK ilivdlune tamå-
na pisinauva? sujugdlermik tamåna
Amerikame pivoK. taimåitordle! imai-
gunångilaK OKåinartariaKarto«: „ta-
ssame amerikamiut pisorssugamik!"
åipagssånigdlo una pissutauvoK: „ilu-
agtitsivdluta arfinilingnik sanassor-
taKarpugut, mardlungnigdlo elektri-
kereicardluta, mardlungnigdlo Kiv-
dlertoraminilerissoKardluta ilagigsiv-
tinut ilaussussunik, tåukualo sungiv-
fingmingne akeicångitsumik sulissar-
put.“ taima ilagit tåukua palasiat
danskit autdlartitanut navsuiaivoK.
sorunalime .tåuna tupåtdlagkaluaKi-
le tunissutit taima agtigissut pivdlu-
git. tåunåinaK taimailiornerungilaK.
nalunaiautauvdlunile Amerikame ila-
git .pissusinut nalinginaussunut. sut
tamarmik kajumingnermit tunissuti-
nit ingerdlåneKarput: oKalugfiliorneK,
palasit akigssautait, OKalugfit inger-
dlatfnerisa aké aserfatdlagtailineKar-
neratdlo. nålagauvfik kommunelunit
tapineK ajorput. ilagit nangmingneK
ingerdlåput (frikirker), nangmingner-
dlo aningaussartutigsat isumagissug-
ssauvdlugit.
— „H. J.-ip Atuagagdliutine nr. 2-
me agdlagå højskoligssamut 200 kr.
tunissutaussut pivdlugit tupigutsagtit-
seKaoK. agdlagardlo tåuna encarsau-
tigssanut ukunungåtaoK pissutauvoK
isumaga nåpertordlugo Kalåtdlit-nu-
nåne ilagingne soKutiginartut agtora-
migit. måne OKalugfiliorneK avdlatut
sukåssuseKardlune ingerdlassoK kig-
sautiginartikaluaKårput. palasit ajo-
Kitdlo erKortumik målåruteKartarput
OKalugfit Kavsit OKalugfiutigalutigdlo
atuarfiussut mikivatdlålersimassut
nåmangnatigdlo. ilagingnut nålagauv-
fingmut atassutut ilimagisinauvarput
nålagauvfiup kalåtdlinik inuiangnik
nutarterinermine tamatumumåtaoK (i-
lagit tungågut) akissugssåussutse na-
lungikå OKalugfiliorneK pivdlugo. u-
vangåtaordlo ugpernarsarsinauvara
provsteKarfiup tungåningånit nålag-
kersuissut tamåkunatigut akuerssi-
ssartussut pissugssåussusiånik aula-
j angiusimangnigtitsiniannigssaK. kisi-
ånile: isuma una Kimåinarsinåungila-
ra ilagingnut ilaussut nangmingnér-
dlutik sule aningaussat tungågut pi-
ssarnermit angnerujugssuarnik pig-
dliuteKartariaKaraluarnerat. pissartoK
nalunøKångitdluartoK imåipoK: inusa-
gåine sulivdlune perKingnarnerussoK,
tamåna „KagdlikuinaK" itunut tungé-
ngilaK, anersåkutaordle itunut tu-
ngavdlune. inup aningaussivia tåssa
avdlamik isumatårtikuminåinerpåK
(taima Indre-missionip sujulerssui-
ssua Vilhelm Beck OKarsimavoK). ka-
jumingnermitdle tunissutit atordlugit
nangminerdlo suleKataunikut oxalug-
filiortoKarsinaugångat ilagit akissug-
sséussutsimingnik misigissusiat ila-
gigtutdlo angussaKariartorneK pilersi-
neKartarput.
nalungilara Kalåtdlit-nunåne ilagit
ilait katerssugaKangåtsiartaKissut ilå-
tigut OKalugfiliornigssamut tungassu-
tigut (K’aKortoK tamatumuna sujuar-
simanerpauvoK!) tamånalo nuåne-
KaoK. nalungilaråtaoK Kalåtdlit-nu-
nåta ilaine avdlane avdlaningarnit
taimailiorfigssékuminåinerussartoK.
atautsimutdle issigalugo isumaKarpu-
nga inuiait tupamut imiamut imi-
gagssanutdlo kimigtunut ukiumut
14 miil. kroninik atuisavdlutik a-
kigssaKarsorissut aningaussanik a-
merdlanerussunik katerssugaKarsi-
nåusagaluartut OKalugfigtårnigssartik
Kamånga pissumik kigsautigiguniko.
kalåtdlit igdloKarfisa pisunerussut u-
kiut ikigtut ingerdlaneråne 50.000 kr.
amerdlanerussutdlunit katerssorsi-
nåusagunanpait. taimailivdlunime ait-
såt nålagauvfik „pingitsailineK" ajor-
narungnaernerussarpoK tapinigssånu t
pingitsorsinåungisavtinut. Amerika-
milo pissutsit kisisa åssersusiutaria-
Kångilavut: ukiune måkunane Dan-
markime oKalugfiliortiternerme ila-
gingnut uvavtitut nålagauvfingmut a-
tassune (pingårtumik Københavnip
eriiåne) nålagauvfiup tapissutå ang-
nertussueKarajugtarpoK OKalugfiliap
akiata pingajorarterutånik (%). sivne-
re Kavsitigut 100.000 ardlagdlit (sordlo
6-700.000) ilagit nangmingneK pigssar-
siarissagssarissarpait, ilåtigut kater-
ssuinertigut, ilåtigut taorsigagssarsi-
nikut, ilagingnut akilerårutit avKuti-
galugit akilersugagssamigtut. Dan-
markimilo ilagit nålagauvfingmut a-
tångitsut Kavsit (frikirker) kajuming-
nermit tunissuteKarumatussutsimikut
maligagssauvdluartorujugssåssarput.
soruname OKartoKarsinaugaluar-
Pok: nålagauvfiup nåparsimavit fa-
brikit atuarfitdlo sanaortortisinaugu-
nigit uvagut ilassivfigingisavtinik sok
tauva åma OKalugfiliortitsiniångila? ‘
erKorpoK. nålagauvfigdlo åma oKalug-
filiortitsissarpoK, tamånalo Kujåssuti-
gissagssareKårput. ilagitdle kristumi-
ut umassut sagdliussugssåuput påsi-
savdlugo pissariaKardlunilo iluating-
nauteKåssusia nangmineK sapingisaK
nåpertordlugo peKataunigssaK (tuni-
ssuteKartarnigssaK). ukiut 2000-ngu-
lerput Pauluse agdlangmat: „kaju-
migtumik tunississoK Gutip asavå.“
isumaKarpungale Nålagarput sule ta-
matuma tungågut uvdlumisaoK tai-
manertut ItoK.
ser.
ilagit lutheri-
kussut Sioux
Fallsime Ame-
rikamitume
OKalugfiat
(6000-inik inu-
lik) ilagit
nangmingneK
akiligåt, 1958-
ime sananeKar-
tOK.
Luthersk kirke
i Sioux Fails
i Amerika (6000
indbyggere),
bekostet af me-
nigheden selv,
opført 1958.
»Gud elsker en glad giver«
Hold Dem nu fast i stolen: For et
par år siden indviedes en ny kirke, der
havde kostet i alt 1.800.000 kr. Ikke
fem flade ører som tilskud hverken fra
stat eller kommune. Menigheden (en
luthersk) består af 750 voksne med-
lemmer, altså som en grønlandsk by af
mellemstørrelsen. 750 personer klarer
selv et kirkebyggeri til 1.800.000 kr. —
Hvordan i alverden kan det lade sig
gøre? For det første er det i Amerika!
Men alligevel, man kan vel ikke bare
slå det hen med et „nå, ja, de rige
amerikanere". For det andet „har vi
heldigvis 6 tømrere, 2 elektrikere og 2
blikkenslagere, som er medlemmer af
vores kirke, og de arbejdede gratis i
deres fritid", forklarede den pågæl-
issigingnårtitsineK patdlorfigingningnerdlumt?
„nålagiarneK mardlungordlugo avi-
para aperssortitsineK uvdlup Kerxata
sujornagut, kuisitsineK tangeKartitsi-
nerdlo nerdliviliarnerdlo uvdlup xer-
Kata kingornagut. OKalugtuarisinau-
vara arnap Kavdlunåp nerdliviliartut
Hvid - sort
I Sudan-missionens årsskrift har vi
i oversættelse fundet nedenstående
digt — „martyrtider" — af en ind-
født digter, David Diop:
Den hvide mand dræbte min fader.
Min fader var stolt.
Den hvide mand forførte min mo-
der.
Min moder var smuk.
Den hvide mand lod min brodér
brænde i middagssolen.
Min broder var stærk.
Med hænderne røde af sort blod
vendte den hvide mand sig til mig
og sagde med erobrerens stemme:
Boy, en stol, en klud og en drink!
Risbjerg kirke ved København, byg-
gesum 669.000 kr. Heraf statstilskud
på 250.000 kr., der er lånt 209.000 kr.,
resten dækkes af menigheden selv i
forbindelse med Københavns Kirke-
fond (hvis midler er privat indsam-
lede).
Risbjergip oxalugfia Københavnime,
sananenarnera 669.000 kr. nålagauv-
fiup tapissutigai 250.000 kr., 209.000
kr. taorsigagssarsiauvdlutik, sivnera
ilagit nangmingneK akilerdlugo Kø-
benhavnime kirkefondimit taperser-
neKardlutik (aningaussautesarfik
inuinarnit katerssuinikut pilersitau-
simavoK).
filmileraluarai. nerdlivilialeravta er-,
ssendvigsumik tusarpara filmissutip
kåvigpalungnera. tauva ajoKiuneK
sågfigåra unigterKUvdlugo. ajoKiuner-
dlo matumut ingerdlariarmat arnaK
périipoK anivdlunilo. tamåna ilagit
tungånut kångutåinertut akomuser-
suissutut ajuatdlagtitsinertutdlo i-
POK".
tåssame — ingassåunago oKardlune
— kångutåineruvoK. Kulåne oxautigi-
ssaK sujorna palasit ilåta uvdlorsiu-
tånit pissuvoK. sume kimitdlo agdla-
gaunera ilångutingikaluaråine susa.
tamånale ajoraluartumik Kalåtdlit-
nunåne modemiussume kisiartéungi-
laK. ilernuvordle kussanaitsoK pi-1
ngårtumik igdloKarfingne siaruariar-
tortoK: nålagiartoKartitdlugo filmer-
tarneK åssilissarnerdlo (Kavsitigut
Kåumåtdlagtitsissutilingnik) palase a-
kuerssisinago? kina'lunit nålagiarne-
rup sussusianik ilisimangnigtOK isu-
maliorsinauvoK nålagiarnerup pat-
dlorfigingningnertut Kinunertut åner-
siutigingningnertutdlo pissusianut na-
lerKUtingitsussoK éssilissaKåtåsavdlu-
ne filmiliusavdlunilunit „suliat iv-
dlernartut" suliarineKarneråne. nåla-
giarnivtinut akornusersutauvdluarsi-
naungmata.
OKalugfit atorneKarnigssånik inat-
sisine erssendgsumik agdlagsimavoK:
palase nålagiarnerme sujulerssuissoK
„akissugssaussoK tamarmik pissusig-
ssamigsut ordeneKartumigdlo inger-
dlanigssånut." pissusigssamigsungit-
sunutdle pissorKajånaKaoK kuisito-
Kartitdlugo, åiparigssatdlunit „Gutip
inuitdlo såne" neriorssutertik nerior-
ssutigititdlugo, Kimataussutdlunit ali-
asugdlutik igdlerfiup eruåne igsiatit-
dlugit, aperssortitutdlunit alterime
sérKumiartitdlugit åssilissartut pig-
ssamårtåsagpata Kåumåtdlagtautitdlo
KåumaKåtåsavdlutik.
asassåka, påsineK ajornarpa tamå-
ko taimåitariaKångitdluinaraluarma-
ta! akornusersutaussaKaut, Kumutdlo
erKarsautikut sangmineK hålagiarner-
me pingårnerpaussariaKartoK akor-
nusersinauvdlugo. tamåkume akueri-
ssåungitdlat. neriugpungale inugsiar-
nersum'ik sågfigingningnikut pissutsit
nuånerdluångitsut iluarsineKartisi-
nåusavdlugit.
nalungitdluarpara ajortumik isu-
maKardlune nålagiamerdlunit akor-
nuserniardlugo taimailiortoKartångit-
sok, isumaitdliuinartOKartartordle.
påsivdluarpara erKardleKarsinaussoK
ilissinerme najutingitsunik åssinga-
nigdle perusugkaluartumik, kigsauti-
gineKarsinaussordle katineK mérxa-
migdlunit aperssortinerat KaKUgu-
mutdlunit encaiméssutigssamik pigi-
neKåsassoK. palasilo kinalunit ajoKilo
tamatumane ikiukususåput. imailiv-
dlutigdlo: igdlerfik åssililiuk ilissiner-
mik nålagiarneK autdlarnertmapo. i-
malunit katernåt åssililigit OKalug-
fingmit anigpata, tåssa nålagiarnerup
soraerérneragut. katernåtdle åssiliu-
maneKaripata alterip sujoråne (palase
ilagalugo ilaginagulunit), aperssorti-
tordlunit åssiliumaneKarpat alterip
sujoråne, kuisitunguardlunit kuissi-
viu,p saniane, tauva taimailiortoKar-
tardle suliat taimåitut inerérnerisigut.
tauva pivfigssaKardluåsaoK taimåitu-
nut uvagutdlo ikiukusugtåsaugut.
pivfigssatigut ingmikut itdluinartu-
tigut sordlo „kungisiornerme nålagi-
arnerme" palasingortitsinerne (bi-
skorpingortitsinernilunit) — ilåne nå-
lagiarneKartitdlugo åssilissoKartar-
poK, kisiåne soruname palase tama-
tuminga OKaloKatigerKårdlugo, nåla-
giameruvdlo ilåne téussumånga piv-
figssarerKUssaussume, akornusivfiu-
nginerussugssame.
aulajangiutigo nålagiarneK issiging-
nårtitsinerungingmat patdlorfiging-
ningnerungmatdle.
Svend Erik Rasmussen.
ilerKordlugkiartuinar-
nermut sernigssut?
Indiame inatsisit tungaviussut aku-
eringilåt atuarfingne nålagauvfingmit
ingerdlatitaussune ugperissarsiornikut
atuartitsineKarnigssaK. tamatumunga
pissutigitineKarpoK Indiame religio-
nit åssigingitsut amerdlavatdlåKing-
mata nålagauvfiup aningaussaKarni-
arnerup tungå perKutigalugo ugperi-
ssaK atausex ilainit pingårnerutitdlu-
go tapersersusavdlugo sujuarsåsav-
dlugulo pisinausoringingmat. månale
Indiame nålagauvfit ilåne atauitsime
atuartitsinermut ministere sujuner-
suteKarpoK ugperissamik atuartitsi-
nex atuarfingne nålagauvfiup inger-
dlataine tamane atuantitsissutinut pi-
ngitsugagssåungitsunut ilaulerKUv-
dlugo. ministerivdlo sujunersune tu-
ngaveKartipå inunerdlungnerup In-
diap inusugtortaine siaruåukalugtui-
narneranik, isumavdluarfigalugulo
ugperissamik atuartitsineK ilerKoring-
nigssamut nåkåukiartuinartumut ser-
nigssuissåsinaujumårsoralugo iluaKU-
taussoK. ,
Mere kirkestof næste side
Kupernerup tugdliane nangisaos
dende menigheds præst for den danske
udsending, for hvem det ganske natur-
ligt svimlede at høre om disse kolos-
sale ofre. Tilfældet er ikke eneståen-
de, men kan stå som udtryk for al-
mindelige amerikanske kirkeforhold.
Alt må bæres af frivillige gaver: kir-
kebyggeri, præstelønninger og kirker-
nes drift og vedligeholdelse. Stat og
kommune yder intet tilskud. Alle
kirker er frikirker og må selv klare
også det økonomiske.
—-------„H. J.“s leder i A/G nr. 2
om de 200 kr. til højskolen gjorde et
stærkt indtryk, og denne leder er an-
ledning til disse overvejelser, idet den
berører forhold, som jeg mener er ak-
tuelle også for kirken i Grønland. Vi
kunne ønske ganske anderledes fart i
kirkebyggeriet heroppe. Præster og
kateketer klager med rette over, at
mange kirker og skolekapeller er alt
for små og utilstrækkelige. Som hø-
rende til en statskirke må vi forvente,
at staten vedkender sig sit ansvar også
for den del af udbygningen af det
grønlandske samfund, der hedder kir-
kebyggeri. Og jeg kan garantere for,
at vi fra provstiets side skal holde de
bevilgende myndigheder fast på det,
vi mener er deres forpligtelse. Men:
jeg kan ikke komme bort fra tanken,
om ikke menigheden selv kunne
hjælpe til ved at yde langt større per-
sonlige økonomiske ofre, end tilfældet
hidtil har været. Det er en velkendt
regel, at det er sundt at bestille noget
for at leve, en regel, der gælder ikke
bare i fysisk forstand, men også i ån-
delig. Nu er pengepungen jo det hos et
menneske, der er sværest at omvende
(Vilhelm Beck), men når noget bygges
op gennem frivillige ofre og medarbej-
de fremelskes ansvarsfølelse og aktivi-
tet i en menighed.
Jeg ved, at flere menigheder i Grøn-
land indsamler betydelige summer,
bl. a. til forestående kirkebyggeri (Ju-
lianehåb er vist længst fremme her!),
og det er overordentligt glædeligt. Og
jeg ved også, at der er områder af
Grønland, som har dårligere råd end
andre, men set under eet mener jeg,
at et samfund, som har råd til at bru-
ge 14 miil kr. om året til tobak, øl og
spiritus, skulle kunne samle langt
større beløb ind, hvis man virkelig af
hjertet ønsker en ny kirke. De rigeste
byer i Grønland skulle nok i løbet af
få år kunne indsamle 50.000 kr. eller
mere. På den måde ville man i højere
grad kunne „tvinge" staten til at yde
de tilskud, vi naturligvis ikke kan
undvære. Og vi behøver ikke kun at
sammenligne med forholdene i Ame-
rika: Når der i disse år bygges kirker
i Danmark (især i Københavns om-
egn), yder staten et tilskud, der i reg-
len højest svarer til en trediedel af
byggesummen. Resten skaffer menig-
heden selv, dels ved indsamling, dels
ved optagelse af lån, der skal afdrages
over kirkeligningen. Og mange frikir-
ker i Danmark kan stå som udmær-
kede eksempler på offervillighed.
Man kan selvfølgelig sige: Når sta-
ten kan bygge sygehuse, fabrikker og
skoler, hvorfor kan den så ikke også
bygge kirker, uden at vi selv skal ofre
noget. Det kan den også, og det gør
den også, og det er der grund til at
være taknemmelig for. Men en leven-
de kristen menighed skulle vel netop
gå i spidsen og forstå nødvendigheden
af og værdien i selv at yde en hel del.
Det er snart 2000 år siden, Paulus
skrev, at „Gud elsker en glad giver",
men jeg tror, at Vorherre også i den
henseende er den samme i dag som
i går. ser.