Atuagagdliutit - 26.04.1962, Síða 4

Der er allerede udrettet en
masse i uddannelsesrådet
Rådets sekretær, kontorchef Claus Bornemann, redegør i denne
artikel for rådets hidtidige arbejde og de opgaver, der forestår.
Rådet har, fremgår det af artiklen, på kort tid udrettet meget,
og det vil tilstræbe i hurtigt tempo at fremkomme med forslag
til nye uddannelsesformer.
For at skabe det fornødne grundlag
for et omfattende fremstød på det un-
dervisningsmæssige område nedsatte
minister Garn den 12. januar 1962 et
uddannelsesråd for Grønland med den
opgave at forestå koordineringen af
bestræbelserne for uddannelsen i vi-
dere forstand af den grønlandske be-
folkning. Som det vil ses heraf, ligger
der i selve formålet en tilkendegivelse
af, at der naturligvis allerede er be-
stræbelser i gang på udiannelsesom-
rådet, men at disse bestræbelser bør
samordnes og forstærkes.
RÅDETS KOMMISSORIUM
Foruden at forestå koordineringen
af uddannelsen i videre forstand er
uddannelsesrådet anmodet om at fo-
retage en undersøgelse, registrering
og bedømmelse af, hvilket behov der
i det grønlandske samfund eksisterer
for uddannede, såvel det øjeblikkelige
som det fremtidige.
Uddannelsesrådet er endvidere an-
modet om at undersøge, hvilke mulig-
heder der foreligger — eller bør til-
vejebringes — for at skaffe den for-
nødne undervisning eller anden ud-
dannelse til dækning af de konstate-
rede behov. Der kan her blive tale om
påvisning af allerede eksisterende un-
dervisningsformer og institutioner så-
vel som etablering eller udnyttelse af
nye, både i Danmark og i Grønland
alt afhængig af, hvad der viser sig at
være praktisk.
Det har ikke været meningen med
uddannelsesrådet at skabe en ny
overbygning på det grønlandske un-
dervisningsvæsen. Uddannelsesrådet
kan kun optræde rådgivende og ikke
bestemmende, men det forhold, at mi-
nisteren er rådéts formand, vil na-
turligvis styrke rådets indstillinger. I
Grønland er det skoledirektionen, der
er den centrale myndighed vedrøren-
de skolen og anden undervisning, og
nedsættelsen af et uddannelsesråd
ændrer ikke skoledirektionens kom-
petence.
MEDLEMMERNE
Uddannelsesrådet har følgende
sammensætning:
Ministeren for Grønland, Mikael
Gam (formand), kontorchef i Ministe-
riet for Grønland, K. Budde Lund, vi-
cedirektør i KGH, Magnus Jensen,
kommitteret i undervisningsministe-
riet O. E. Mikkelsen, skoledirektør
Chr. Berthelsen, Godthåb, tolk fru
Guldborg Christoffersen, Ministeriet
for Grønland, fungerende kontorchef
Claus Bornemann, Ministeriet for
Grønland, skolekonsulent i Ministeriet
for Grønland, Chr. Stærmose, pastor
Mads Lidegård, Ministeriet for Grøn-
land.
Til at varetage det daglige arbejde
inden for uddannelsesrådet er nedsat
Brostroms »Swea« møbler og strygebrædter
— bedste danske kvalitet —

Rød plasticlaminatplade med sorte
kanter og hvide ben
Mål 75X51 cm. — Mål 100X61 cm.
Kernertumik sinilik KaKOrtunigdlo
niululik.
Swea-stolen
rød, blå og gul. Pla-
sticiaminat sæde og
ryg med hvide ben.
augpalugtumik, imalQ-
nit tungujortumik su-
ngårtumigdlOntt ig-
siavigtakardlunilo I-
garfilik KaKOrtunigdlo
niululik.
FORLANG DET HOS DERES FORHANDLER
Brostroms Træindustri
København
Stålstrygebrædt.
Færdigbetrukket
med skumnylon
og stof.
manigsaivik si-
sangmik sanåk
nylonimik neru-
mårtumik éno-
råminermigdlo
KagdligaK.
mandola
- et velsmagende
bekendtskab
Den silkebløde chokolade
smelter på tungen,
og de knitrende sprøde
mandler har en fin
eftersmag, som også De vil
sætte pris på. Jovist er Mandola
et velsmagende bekendtskab!
■BK9H
et sekretariat, der består af Mads Li-
degård, Chr. Stærmose og Claus Bor-
nemann med sidstnævnte som leder.
Sekretariatet har lokaler i Ministeriet
for Grønland.
Som det vil fremgå af sammensæt-
ningen, har det været ministerens øn-
ske at samle en kreds, der har særligt
kendskab til Grønland og de grøn-
landske problemer. Det bør i denne
forbindelse nævnes, at kommitteret O.
E. Mikkelsen leder den afdeling i un-
dervisningsministeriet, der for øje-
blikket er i fuld gang med at reforme-
re den tekniske undervisning og han-
delsskolerne i det øvrige Danmark.
Gennem hr. Mikkelsen har rådet der-
for fået en udmærket kontakt til sag-
kyndige i Danmark.
I øvrigt har det været rådet magt-
påliggende straks fra starten at sikre
sig de nødvendige kontakter, både in-
den for og uden for Grønlandstjene-
sten. Der er straks fra starten knyttet
kontakt til GAS og KNAPP, og såvel
forbundsformand Lars Svendsen som
fiskeriforeningsformand Alibak Josef-
sen har været tilkaldt til rådets mø-
der. Endvidere er der oprettet faste
kontaktudvalg til GTO og KGH, lige-
som rådet allerede er i forbindelse
med en række sagkyndige institutio-
ner inden for den faglige uddannelse
i Danmark.
KORTSIGTET OG LANGSIGTET
PLANLÆGNING
Rådets opgaver falder i to kategori-
er: de kortsigtede og de mere langsig-
tede. Med de kortsigtede opgaver
tænkes der navnlig på uddannelsen af
de voksne, som beskæftiges rundt i
Grønland hos staten og de private
uden at have gennemgået nogen
egentlig teoretisk undervisning. For
disse vil der blive tale om omsko-
lingskurser og lign. Men samtidig skal
rådet i gang med en langsigtet plan-
lægning af hele undervisningsvæse-
net, lige fra børneskolen op til den
højere uddannelse.
Da målet er at den grønlandske be-
folkning i videst muligt omfang skal
varetage opgaverne i Grønland, skøn-
ner rådet det hensigtsmæssigt navn-
w
for manden med harmonikaen!
Der står blæst af livsglæde og humør om-
kring ham! Spil selv — det er let. Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at få!
Vi har alle modeller, små og store, nye el-
ler brugte. Skriv efter vort store, gratis
katalog.
MUSIKHUSET

Frederiksborggade 7
København K.
lig at sætte ind på uddannelsen inden-
for fagområder, hvor der er et sær-
ligt stort antal udsendte beskæftiget.
Uddannelsesrådet lod derfor foretage
en undersøgelse af, hvor mange ud-
sendte der befandt sig i Grønland ved
nytårstid 1962, og denne oversigt vi-
ser klart behovet for uddannelse in-
den for visse faggrupper, såsom kon-
torfunktionærer, mekanikere, ma-
skinarbejdere, tømrere, telegrafister,
sygeplejersker og formænd.
I øvrigt er det rådets hensigt at
gennemgå rapporterne fra samfunds-
forskningsudvalget om uddannelsessi-
tuationen i Vestgrønland, ligesom der
foreligger en udtalelse fra landsrådet
af september 1961, der indeholder
landsrådets syn på lærlingeloven og
andre uddannelsesspørgsmål.
På længere sigt bliver det bl. a. en
vigtig opgave for uddannelsesrådet at
holde sig orienteret om anlægspro-
grammerne, hvoraf det fremgår, hvad
der skal bygges i de kommende år i
Grønland. Skal der for eksempel om
4 år bygges én hermetikfabrik i en by
i Grønland, må rådet undersøge, om
der er arbejdskraft til denne fabrik,
og om denne arbejdskraft kræver
speciel uddannelse. Bliver det nød-
vendigt for teletjenesten at gå over
til nye systemer, for eksempel til
fjernskrivere, bør rådet være op-
mærksom på, om der er behov for
omskoling af en del af teletjenestens
personale og for uddannelse af nye
funktionærer. Det vil med andre ord
sige, at samtidig med at man plan-
lægger bygningerne, skal man også
tage hensyn til uddannelsen af de
mennesker, der skal beskæftiges i
vedkommende anlæg.
Det falder også under rådets opga-
ver at følge de foranstaltninger der
iværksættes inden for den almindeli-
ge folkeoplysning navnlig for så vidt
angår samfundsoplysning.
Endelig må det nævnes, at uddan-
nelsesrådet naturligvis skal holde sig
orienteret om udviklingen inden for
det øvrige danske undervisningsvæsen
og ligeledes følge med i, hvad der
sker i udlandet, navnlig i de lande,
der skal gennemgå en tilsvarende
hurtig udvikling som Grønland.
HVAD ER DER HIDTIL SKET!
Uddannelsesrådet påbegyndte sit
arbejde midt i januar 1962 og holdt i
de to første måneder 10 møder. Der
blev drøftet et betydeligt antal sager,
men af gode grunde måtte man først
i gang med de mere kortfristede ud-
dannelsesplaner.
Af de sager, som uddannelsesrådet
hidtil har behandlet, skal følgende
nævnes:
SKOLESPØRGSMÅL
Rådet er blevet orienteret om det
nye skolestrukturforslag, som ønskes
gennemført i forbindelse med en re-
vision af den grønlandske skolelov.
Denne sag har været drøftet i skole-
direktionen og behandles nu i Mini-
steriet for Grønland.
Da uddannelsesrådets virksomhed
antagelig vil betyde en forøget ar-
bejdsbyrde for skoledirektionen i
Grønland og skoledirektørens kontor,
har man drøftet spørgsmålet om sko-
levæsenets administration i Grønland.
Det lykkedes at nå frem til en ord-
ning, hvorved der blev sikret skole-
direktionen yderligere arbejdskraft.
Endvidere drøftede man skolebogs-
situationen, og der opnåedes enighed
om en ordning der i løbet af de kom-
mende år forhåbentlig vil kunne sik-
re en forøget udgivelse af skolebøger
til brug for det grønlandske skolevæ-
sen.
Også uddannelsen af grønlandske
lærere og seminariets fremtid blev
genstand for en foreløbig drøftelse.
SPROGPROBLEMER
Såvel i forbindelse med skolevæse-
net som ved tilrettelæggelsen af den
FREMSTILLET EFTER ORIGINALRECEPT
FRA NESTLÉ I SCHWEIZ
faglige undervisning kom uddannel-
sesrådet ind på spørgsmålet om dob-
beltsprogetheden og danskundervisnin-
gen. Der var enighed om, at en ud-
bygning af den højere undervisning
næppe kunne foretages, uden at der
kom en afklaring af hele sprogpro-
blemet. Inden for erhvervsundervis-
ningen vil der naturligvis blive ar-
rangeret faglige kurser på grønlandsk,
men man kommer næppe uden om, at
hvor det f. eks. gælder højere teknisk
undervisning, må der kræves visse
danskkundskaber hos eleverne.
LÆRLINGELOVEN
Inden for det faglige område var
lærlingeloven det vigtigste problem,
uddannelsesrådet skulle tage stilling
til. Uanset at der i den senere tid af
sagkyndige i Danmark har været rejst
en del kritik mod lærlingeloven, er
uddannelsesrådet enig med landsrådet
i, at lærlingeloven bør sættes i kraft
for Grønland ikke mindst under hen-
syn til, at der i grønlandske politiske
og faglige kredse er stærke ønsker om
at få tilrettelagt en håndværks- og
kontoruddannelse, der kan anerken-
des som fuldt gyldig i det øvrige Dan-
mark.
Forslaget behandles for tiden i un-
dervisningsministeriet, hvor man for-
søger at indarbejde de ændringer, som
landsrådet har ønsket, hvorefter ind-
holdet vil blive forelagt for det dan-
ske lærlingeråd. Efter alt at dømme
vil loven herefter kunne forelægges
folketinget i den kommende samling.
Uddannelsesrådet er dog indstillet på
allerede i år at påbegynde forbere-
delsen af den praktiske tilrettelæggel-
se af lærlingeloven.
MIDLERTIDIG
LÆRLINGEUDDANNELSE
For ikke at sinke lærlingeuddan-
nelsen i Grønland, har GTO allerede
i det sidste halve år undersøgt mulig-
hederne for oprettelse af en midlerti-
dig teknisk dagskole i Grønland. —
Samtidig har man foretaget en un-
dersøgelse af, hvor mange tillærte
rundt i Grønland, der kunne tænke
sig at gennemgå en teoretisk uddan-
nelse med henblik på opnåelse af
dansk svendebrev. På basis af GTOs
forslag har uddannelsesrådet vedta-
get, at der i vinteren 1962—63 i
Godthåb skal søges gennemført en
teknisk dagskole for de 34 tillærte,
der er interesseret i at gennemgå den
teoretiske uddannelse inden for deres
fag, for derved at kunne opnå dansk
svendebrev. Det drejer sig om voksne
håndværkere, der igennem en årræk-
ke har arbejdet indenfor faget, men
som på grund af manglende teoretisk
undervisning i Grønland ikke har væ-
ret i stand til at opnå svendebrev.
Forslaget er for øjeblikket til udta-
lelse i de faglige udvalg i Danmark,
og det afhænger af disse udvalgs stil-
lingtagen, hvorvidt planen kan reali-
seres.
DEN CENTRALE FAGSKOLE
Den planlagte centralfagskole, der
påtænkes opført i Godthåb, har været
drøftet med GTOs arkitekter. Planer-
ne er endnu meget løse, men det er
tanken, at skolen skal kunne rumme
fra 100 til 150 kostelever. Den skal
virke som teknisk dagskole for lær-
linge, som skole for ufaglærte og mu-
ligvis også for søfolk og fiskere. GTO
foretager allerede i indeværende
sommer de første forundersøgelser i
Godthåb for at finde et egnet areal
til skolen, hvis opførelse ifølge de se-
neste anlægsprogrammer tidligst kan
påbegyndes i 1965.
MOTORPASSERKURSUS
Der var i rådet enighed om, at der
er behov for at give de grønlandske
motorpassere på rejsebådene og de
større fiskerbåde et grundigt kursus
i motorpasning. Direktøren for Sta-
tens Maskinmesterundervisning er
derfor anmodet om at tilrettelægge et
sådant kursus, der påtænkes gennem-
ført i vinteren 1962—63 og formodes
at få en 4—5 måneders varighed. —
Kurset skal finde sted i Godthåb.
UDDANNELSE AF DOBBELTSPRO-
GEDE LÆRERE TIL TEKNISK UNDER-
VISNING I GRØNLAND
For at skaffe dobbeltsprogede lære-
re til den kommende faglige under-
visning i Grønland agter rådet med
A