Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.04.1962, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 26.04.1962, Blaðsíða 5
Gode chancer for 1962-børn til at leve i 120 år! Engelske og russiske videnskabsmænd venler fortsat voldsom stigning i levealderen — 100 år er rimelig levetid, siger pave Plus den Tolvtes Regnetime i skolekapellet i TasiussaK, Upernavik distrikt. passende mellemrum at hjemsende egnede grønlandske teknikere til pæ- dagogisk uddannelse i Danmark. Som de første hjemrejser i dette forår ma- skinmester Ove Egede, Godthåb, og automekaniker Holger Thomassen, Julianehåb, for at deltage i et pæda- gogisk grundkursus for teknikere. Dette kursus begynder 1. maj 1962 og varer 14 uger. KURSER FOR IKKE FAGLÆRTE MEDHJÆLPERE INDEN FOR HAN- DELS- OG KONTORFAGET Da uddannelsesrådet påbegyndte sit arbejde, forelå der et forslag fra KGH om allerede i foråret 1962 at ar- rangere et kursus for ufaglærte med- hjælpere inden for kontor-, butiks- og produktionsvirksomhederne. Trods den knappe tid, der var til rådighed for forberedelsen, lykkedes det delvis at få gennemført planerne, således at der i marts, april og maj måned 1962 er arrangeret et kursus i Egedesminde, der ledes af overlærer Johannes Pe- tersen. Overlæreren har igennem mange år undervist ved danske han- delsskoler, og i kraft af sit medlems- skab af udvalget vedrørende handels- skoleundervisningen har han en om- fattende indsigt på dette område. Overlærer Petersen vil efter kursets afslutning besøge handelsskoler langs vestkysten og senere fremkomme med en redegørelse og et forslag til den fremtidige handelsskoleundervisning i Grønland. Med uddannelsesrådets støtte har der tillige været gennemført et salte- rilederkursus i Godthåb i marts/april måned 1962. UDDANNELSE AF IKKE-FAGLÆRTE I ØVRIGT Uddannelsesrådet agter at udarbej- de en uddannelsesplan for ikke-fag- lærte med specialkurser inden for de forskellige brancher (transport, byg- gefag, maskiner). Undersøgelse i den- ne retning er påbegyndt, men resulta- tet vil næppe foreligge i 1962. KYSTSKIPPERKURSUS Uddannelsesrådet har anbefalet skoledirektionens forslag om, at kyst- skipperskolen under fiskerikontrollør Brinchs permission i vinteren 1962/63 fortsættes på gæstehjemmet i Egedes- minde, hvor der findes de fornødne navigationskyndige lærere. ØKONOMAKURSUS M. M. Uddannelsesrådet har anbefalet, at der i vinteren 1962/63 i Godthåb søges gennemført et kursus for grønlandske kvinder med henblik på senere ansæt- telse som økonomaassistenter ved kantiner, sygehuse, skoler o. s. v. Det- te kursus vil ikke føre frem til en egentlig hospitalsøkonomauddannelse, men der er grund til at tro, at de, der atuarfingme OKalugfiussumitaoK, Ta- siussame Upernaviup erKåne, kisitsi- ssut. på kurset viser sig særligt egnet — såfremt de ønsker det — vil kunne fortsætte med en egentlig økonoma- uddannelse. Rådet har endvidere drøftet de fo- reløbige planer for uddannelse af barneplejersker i Grønland. FISKERIUNDERVISNING Uddannelsen af de grønlandske fi- skere var også genstand for en drøf- telse, hvorunder landsfiskeriforenin- gens formand, fisker Alibak Josefsen, deltog. Rådet er især opmærksom på de norske fiskerifagskoler og under- søger for tiden, hvorvidt det vil være formålstjenligt at opføre en tilsvaren- de skole i Grønland, eventuelt som et led i den centrale fagskole. Endvidere vil uddannelsesrådet forsøge at få tilrettelagt kortvarige, lokale kurser for fiskere. Som et led i undersøgelserne ved- rørende den fremtidige undervisning af fiskere i Grønland har de grøn- landske medlemmer i G 60 den 5. marts besøgt fiskefagskolen i Bodø i Norge. I april har undervisningskonsulent Jørgen Myklekvist fra fiskeridirekto- ratet i Bergen ført forhandlinger i København med repræsentanter fra KGH og uddannelsesrådets sekretariat om undervisningsplanerne for fiskere. UDDANNELSE AF ARBEJDSLEDERE Uddannelsen af arbejdsledere be- tragtes af uddannelsesrådet som en særlig vigtig opgave. Det er først og fremmest uddannelsen af grønlandske formænd, der ønskes fremmet, men rådet mener også, at der er behov for at instruere de udsendte om princip- perne for moderne arbejdsledelse. Der søges således gennemført et arbejds- lederkursus for handelscheferne i for- bindelse med det handelschefmøde, der foregår i København i indevæ- rende forår. Endvidere er det tanken i løbet af 1962 at udsende et par sag- kyndige til Grønland, der kan afholde kortvarige instruktionskurser rundt i de grønlandske byer for forskellige grupper af arbejdsledere. Endelig hå- ber man i vinteren 1962/63 at kunne hjemsende et hold grønlandske for- mandsemner til specialuddannelse i Danmark. ERHVERVSVEJLEDNING Samtidig med uddannelsesproble- merne har uddannelsesrådet drøftet spørgsmålet om erhvervsvejledning i Grønland. For at få en sådan er- hvervsvejledning tilrettelagt på for- målstjenlig måde gennemgår skolein- spektør Hans Ebbesen og en repræ- sentant for Arbejdsdirektoratets Er- hvervsvejledningskontor i indeværen- de forår problemerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af en grøn- landsk erhvervsvejledning. ANDRE EMNER Det vil føre for vidt at komme ind på alle de emner, uddannelsesrådet drøftede i sin første møderække. På grund af den store stofmængde måtte imidlertid enkelte vigtige sager ud- skydes til senere møder. Det gælder sådanne emner som uddannelse af sø- folk, telegrafister, sygeplejersker og udstedsbestyrere. Spørgsmålet om brevskoles anvendelighed i Grønland vil også blive taget op til undersø- gelse. KURSUSPROGRAMMET VINTEREN 1962/63 Som det fremgår af foranstående, foreslår uddannelsesrådet i vinteren 1962/63 gennemført en teknisk dag- skole for tillærte, kurser for motor- passere, et kystskipperkursus og et økonomakursus. Endvidere har lands- rådets socialinspektør planer om at arrangere et kursus i socialforvaltning for grønlandske kæmnerkontorassi- stenter. Herudover anbefaler uddan- nelsesrådet hjemsendelse af en grup- pe formandsemner til uddannelse i Danmark. For at skaffe indkvartering til kur- sussøgende er der foreløbig reserveret 45 pladser i GTO’s nye håndværker- lejr i Godthåb, ligesom der er rettet henvendelse til KGH om at kunne dis- ponere over gæstehj emmene i Godt- håb, Egedesminde og eventuelt i Ju- lianehåb i vinterhalvåret. Endnu er det ikke sikkert, at pro- grammerne kan gennemføres i sin helhed. Først og fremmest vil det na- turligvis være afhængigt af, om de nødvendige bevillinger kan skaffes. INGEN SOVEPUDE De opgaver, der er pålagt uddannel- sesrådet, er — som det vil ses — me- get omfattende, og det vil utvivlsomt tage adskillige år at få dem realiseret. Der er stillet store forventninger til dette råd — måske for store. Rådet kan ikke udrette mirakler, men håber på den anden side i hurtigt tempo at kunne fremkomme med forslag til nye uddannelsesformer. Imidlertid må uddannelsesrådet ikke blive en sovepude i den forstand, at institutionsledere og andre regner med, at rådet nu klarer alle proble- mer. — Tværtimod skulle rådets op- rettelse gerne anspore alle, der har ansvar for en arbejdsplads, til at in- teressere sig for uddannelsesproble- merne. Ligeledes er rådet interesseret i at få idéer udefra. Enhver der har forslag vedrørende grønlandske ud- dannelsesproblemer, er velkommen til at skrive til sekretariatet, der har adresse: Uddannelsesrådet for Grønland, Sekretariatet, Hausergade 3, København K. schweizer-læge Christian Jakobsen Drakenberg, død i Århus 1772, har nordisk aldersrekord Han blev 146 år gammel eller 67 år ældre end Methusalem, hvis alder i Bibelen ganske vist opgives til 969 år, men da det er måneår og ikke solår, reduceres de 969 til 79. At blive „så gammel som Methusa- lem“ er altså ikke noget specielt i vore dage, da mange ældre mennesker op- når både dé 80 og de 90. Det var der- imod umådelig meget på Methusalems egen tid, da gennemsnitslevealderen lå på under 30 år, hvilket den fortsat gør i de få helt primitive og uberørte folkesamfund, der endnu findes. LÆGEVIDENSKABENS INDSATS Disse knapt 30 år er menneskets „naturlige levealder", som 10—12 år er hundens og 20 år er hestens. Det, vi lever mere, kan vi takke lægeviden- skaben for. Det er på den ene side børnedødelighedens begrænsning (og barselsygdommenes bekæmpelse), på den anden side en lang række voksen- og alderdomssygdommes uskadeliggø- relse, der er skyld i levealderens eks- plosive vækst i de sidste årtier. Da penicillinet blev fundet og taget i brug, betød det 10 års længere leve- tid for menneskene i de højere udvik- lede samfund. Lungebetændelsen, der før var den omtrent sikre død for gamle mennesker, betyder nu ikke meget mere end snue. 20 ÅRS STIGNING I DETTE ÅRHUNDREDE Vi skal ikke så forfærdelig langt til- bage i tiden, før samfundene var me- get yngre end nutidens samfund og derfor også styredes af folk, vi i dag, hvor uddannelsen varer til højt op i tyverne, ville betragte som grøn ung- dom. Englands berømmelige stats- mand William Pitt, manden, der knækkede Napoleon, var 22 år gam- mel, da han fik sæde i Underhuset, og 24 år, da han blev det britiske impe- riums premierminister. I 1900 var den gennemsnitlige leve- alder i Danmark 50 år for mænd og 53 år for kvinder, i 1930 var den steget til 62 år for mænd og 64 år for kvin- der, og i dag regner vi den til 72 år for mænd og 75 år for kvinder. Det er altså en stigning på 22 år i løbet af dette århundrede, men alligevel er vi jo endnu langt fra Drakenbergs 146, og at nå de 100 betyder stadigvæk en hilsen fra Kongen og billede i alle landets blade. FØDT 1962, DØD 2082 Der er imidlertid, stærke videnska- belige tegn til. at 100 års fødselsda- gen blot for den næste generation — den, der startes i de nærmeste år — ikke vil blive nogen sjældenhed. Hvis atombomberne altså ikke slår alle be- regninger i stykker. Den 77-årige doktor Paul Niehans fra Schweiz, kendt som opfinder af „ungdoms-serum" og i øvrigt som læ- gen, der behandlede pave Pius den Tolvte, Imanen af Yemen, Ibn Saud, og Somerset Maugham, erklærer, at enhver, som passer lidt på sig selv, har alle muligheder for at blive 100 år. Engelske videnskabsmænd siger, at børn, som fødes i 1962, har gode chan- cer for at leve til 2082. Direktøren for det gerontologiske institut i Kiev, P. D. Marchuk, anser det for givet, at den normale leveal- der i Sovjetunionen i en ikke alt for fjern fremtid vil ligge mellem 120 og 150 år. DE LIVSGLADE OLDINGES PARADE På en international gerontologisk konference i Moskva i foråret blev forsamlingen præsenteret for en stør- re gruppe sovjetborgere, som alle var langt over 100 år, og på den samme konference blev der givet oplysninger om en række andre gamle, hvis høje alder kunne dokumenteres nøjagtigt. Det gjaldt eksempelvis den 150 år gamle, men stadig vitale og robuste Mahmoud Eyvazov fra Asserbaidzhan, den 156-årige fortsat meget rørige georgiske kvinde L. Poujak og S. Tizhkene fra Stavropol, som døde 145 år gammel i 1951, og som endnu to år før sin død havde præsteret 230 sam- menhængende arbejdsdage. - system i Deres skønhe Bliv smukkere med DUBARRY, den dejlige serie af cremer, skin- tonics og modens nyeste make-upl pinernerulerumaguvit DUBARRY atoruk, cremet pitsagssuit, imerpalassok amermut saligut kTnamutdlo pinersautit pitsaunerpåt. MORSØ STØBEGODS Kaminer kamtnit Kakkelovne kfssarssutit Komfurer igavfit Nykøbing Mors København En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre! kukamåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu- månguersautigssatdlo pisfnaussatit avdlanutdlo tuniu- sfnaussatit pitsaunerpåt! tag en opmuntring Fås med chokolade- smag eller med smag af lækker, fed fløde i 60-stk. kartoner. — G&J flødekarameller kan slet ikke undvære — hav altid lommen fuld! — alt godt fra — tdssa uvånga ptssut JESSEN 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.