Atuagagdliutit - 26.04.1962, Blaðsíða 8

Macs
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
Over Labradors vidder og
danske specialos*
Forlann HØNG i butikken
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliat
ascrorterdluarsimassoK
kavfe akusernenangitsoK
plkunardlulnartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
Fra flyveturen fil Labradors nordspids.
Nafuren skiffer karakter. 1 stedet for
et bølgende lavland møder vi nu
høje fjelde.
På stranden er der friske bjørnespor.
Nær elvmundingen står en gammel
pelsjægerhytte, som stadig er i brug
om vinteren.
Vi går ind i hytten — jeg erindrer
mig selv fra fire år siden, hvor jeg
var pelsjæger i Nordcanada. — To
smalle brikse med bjørneskind i bun-
den, et primitivt bord og en træstub
som stol. Det er alt. Oppe under taget
hænger et par snesko, nogle rensskind
og et bundt med sakse — på væggene
hænger intet udover en indtørret
and.
Det er ikke stort, men de to pels-
jægere har det sikkert bravt her. De
er frie mennesker, og bag hytten
strækker der sig endeløse vildmarker
af skov og fjeld, hvor der findes
bjørne, ræve, minke, ulve, vildrener
og meget andet — deres rige.
Vi ser os om efter gamle bopladser,
men vi finder ingen. Så drager vi vi-
dere op ad elven med motorbåden. På
begge sider har vi nu urskov af gran,
Vi drager op mod teltene, som lig-
ger så kønt i den sommergrønne
bjergskov. Magre hunde er bundet til
teltene, kanoer ligger med bunden i
vejret, slæder er sat op på stilladser,
her og der hænger laks til tørre. Det
ugssuåt silarssuarme
fusåmassak
Labradorip avangnånuf fingmissarfor-
fifdlune assilissaK. nunap kujasingne-
russortånif avdlaoKaoK, fåssa KåKåi-
nangajaugame naussuisagfoK.
så tæt at det næsten er håbløst at
komme frem uden at hugge sig vej.
Der er en stemning ved denne elv,
som snor sig frem gennem den gamle
skov, hvor mennesker endnu ikke har
rørt ved naturen — hvor træerne
rådner af ælde.
Uigennemtrængelige strækninger
standser vor færd, men så prøver vi
at fiske, og store lækre ørreder, som
endnu ikke kender til menneskets
snedighed, hugger villigt på krogen.
VIDERE MOD NORTH WEST RIVER
„Halten" fortsætter indover. Jeg ser
ind mod sø, skov, engdrag og fjeld og
tænker: Kan de norrøne folk have
slået sig ned her? Det er et indbyden-
de land med mange muligheder, hvor
det gælder jagt og fiskeri, men det ser
ud til, at der er alt for lidt græs til at
friste et kvægdyrkende folk til at bo-
sætte sig her. Men på tilbageturen
skal vi i alle tilfælde foretage nøjere
undersøgelse af mange strækninger af
denne store fjord. Nu haster det med
mangt og meget, og vi stævner ind
mod bunden af fjorden til North West
River.
Der stiger bebyggelsen frem, og det
er tydeligt nok, at her er den nye tid
rykket ind i ødemarken. På den ene
side af et smalt sund har Grenfell
Mission et sygehus, og i nærheden er
der en del huse. På den anden side
af sundet holder indianerne til. Deres
telte står langs stranden og et stykke
op ad bjergskråningerne.
Vi hilser på dr. Padden, chefen for
sygehuset, og han viser os stor imø-
dekommenhed på forskellig måde. Det
der særlig interesserer mig, er at
snakke med indianerne, for de er et
folk med et skarpt øje for detaillerne
i ødemarken, og skulle der være spor
her efter norrøne bopladser, kunne de
jo have lagt mærke til dem.
fra folket i bunden af fjorden, hvor
så meget nyt findes. Før i tiden var
det anderledes, da var dette „Eskimo-
ernes store fjord", og der må have
været utrolig mange eskimoer på dis-
se kanter. Her førte de en sæsonpræ-
get tilværelse. Om sommeren drev de
fiskeri, sælfangst m.v., om vinteren
var de pelsjægere og drev rensjagt.
Folket foretog også lange ture med
både langs Labradorkysten.
ENGLISH RIVER —
EN UBERØRT IDYL
Vi forhører os om spor fra den
gamle tid og får oplysninger om ad-
skillige eskimoruiner, men noget der
kan tyde på norrøne bopladser, ken-
der den ældste på stedet ikke noget
til, men tilføjer: „Undersøg selv ved
English River". Så drager vi videre
dertil. Fra anden side har jeg også
hørt om English River, blandt andet
skal nogle englændere have levet der
på den tid, da slaget ved Waterloo
fandt sted. Der synes at hvile en egen
mystik over denne elv.
Den løber ud på sydspidsen af fjor-
den, og efter nogen tids sejlads er vi
der. Motorbåden plasker ind mod
fjorden i uroligt vand mellem sand-
banker, der strækker sig langt ud i
vandet. Vi møder et ganske frodigt
land, et grønt bælte nede ved søen
og opad højdedragene tæt granskov.
...friskhed - renhed
... De mærker det straks
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
gør gule tænder hvide
På flyrecognosering fra Hamilton Inlet
til Cape Chidley
„Halten" stævner ind mod den
mægtige fjord Hamilton Inlet, den
største i Labrador. Den har en ejen-
dommelig form, begynder som et gab
mod havet, hvorefter den forgrener
sig i to smalle stride løb, som hver
fører ind til en stor fjordarm.
Først passerer vi spredte øer, hvor
store fugleflokke vrimler over havet.
Der er langt ind til det lave kystland
på begge sider, hvor der vokser små-
skov. Men snart skifter billedet. Vi
nærmer os kysterne og kan nu se høj-,
dedrag, der er beklædt med tæt fro-
dig granskov. Vi passerer stedet Ri-
polet, som ligger smukt ved begyn-
delsen af det smalle stræde, som fø-
rer ind til Lake Melville. Her findes
nogle ganske få huse.
Vi sejler gennem strædet, hvor
strømmen er kraftig, og foran os bre-
der den vældige sø Lake Melville sig.
Fra den barske yderkyst er det som at
komme ind i en helt ny verden. Skov-
klædte strækninger til alle sider, mod
syd ses de langstrakte Mealy-fjelde,
hvor der lever mange vildrener.
Nær det smalle stræde får vi øje på
et par huse i en lun bugt, og vi sejler
derind med båden for at danne os et
skøn over landet og forholdene på
disse kanter. En mand står på en lille
bro og smiler til os. Der ligger nogle
laks ved siden af ham. Lidt længere
oppe på land hænger et kraftigt
bjørneskind, og nogle kvikke polar-
hunde halser i deres lænker.
Her lever tre familier helt for sig
selv, gæstfrie, venlige mennesker. De
er stærkt eskimoprægede og ned-
stammer fra slægter, der har holdt til
på disse egne i umindelige tider. Vi
får fortalt mangt og meget fængslen-
de fra denne afsidesliggende vildmark
og om livet i gamle dage.
Forbavsende få mennesker lever
her ved denne fjord, når jeg ser bort
Fortjenstmuligheder
Større dansk grossistvirksomhed søger forhandlere i Grøn-
land for salg af symaskiner, bådmotorer, tricykler og diverse
artikler indenfor cyklebranchen.
Skriftlig henvendelse bedes rettet til: Billet mrk. nr. 125,
Redaktionen, Godthåb.
Nu kommer vi snart
med de nye turister, og vi tillader os at håbe på den samme gode mod-
tagelse, vi fik sidste år, både hos myndighederne, befolkningen og em-
bedsmændene.
Vi glæder os meget til at vise turister fra alverdens lande hvor smukt
og dejligt, der er i Grønland, og derigennem skaffe Grønland nye venner.
På gensyn!
tåkuterica j ålerpugut!
takornarniat nutåt ilagalugit, neriugpugutdlo kingugdlermisut ilagsiv-
dluarneKartigiumårdluta, nålagkersuissunit, kalåtdlinit pissortanitdlo.
takornarniat silarssuarmit tamarmit pissut Kalåtdlit-nunanik kussa-
nartumik alianaitsumigdlo takutinigssåt Kilanåreicårput tamatumunalo
Kalåtdlit-nunåt nutånik ikingutitårtitdlugo. inuvdluaratdlaritse!
AERO-LLOYD
SCT. PEDERS STRÆDE 38
KØBENHAVN V
stejle fjelde
Helge Ingstad
8