Atuagagdliutit - 26.04.1962, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. dncigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND
Kobenhav ns-redakt ion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tit. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, til. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
NarssaK: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann, Fr. Mølgaard. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren
Gjeldstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Marius Si-
vertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wilrtz, overkateket Edvard Kru-
se. Upernavlk: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John
Jensen. Kap Tobln: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagakarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarinekarnerane kr. 1,00
Nflngme sinerissap kujatdliup nakiteriviane nakitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
I__________ _____________________ ________________________
tingmissartupalåt
De dårlige grønlandsfly
E. E. Kalåtdlit-nunåne ukiunerane
tingmissartutuarssuaK canadamiut ot-
teriutåt pivdlugo nalunaerutigssat
nailisardlugit imåiput: 9. marts ase-
rorpoK K’utdligssane. iluarsåuneKar-
poK 15. marts. uvdloK tåuna ilausso-
Karane Kangerdlugssuarmut. tauva
aserorpoK. autdlariåinångorpoK 19.
marts Nungmut. aserorpoK 20. marts
aprilip 5-iat tikitdlugo atoraluariar-
dlune aserorpoK Kangerdlugssuarme.
atorstnaorKilerpoK 13. april. Sisimiu-
nukarpoK. aserorpoK aprilip 23-at ti-
kitdlugo. manåkut atorKigsinångor-
POK.
akunerme kingugdlerme Canadamit
catalinamik autdlartitsissoKarpoK ot-
terimut tapertaussugssamik. catalina
Kalåtdlit-nunane atorKårfigsiorneKa-
riatdlartoK kiagsautai ajordlutik, i-
nugtai iluane utdlutinguariput issip
30 angumagai. uvdlut ardlalialuit i-
luarsåuneKarpoK Ausiangnukanråra-
mile utimut avKutåne radioa aseror-
dlune, tåssa ivsaK mardlungormat. uv-
dlut tatdlimat Kångiutut aitsåt radiu-
kut autdlakåtitsissutå iluarsineKar-
poK, sapåtiungmatdlo kisame catalina
sujugdlermérdlune Nungmut tikitdlu-
ne. tåssångånit ilaussoKardlune Ka-
ngerdlugssuarmut utertugssauvoK. i-
laussugssai ikigaluartutdlo Kanoruko
OKalulersut: silåinauvngOK naKitsine-
ranut atortua ajorpoK. akunerit tat-
dlimat utarKilussårKårdlutik kisame
autdlånguåkulugput.
KUlåne taineKartunut sorpagssuit
uiggiiissuneKarsinåuput. sujugdlermik
pinerdlinerpagssuit tutsuviginarung-
naertikalugtuinarsimavait tingmissar-
tut atorneKartut, åipagssånigdlo pisi-
massut takutipåt tingmissartornerme
manåkut atortorissat tatiginångitdlu-
inartut pingajugssånigdlo danskit nå-
lagauvfiat handelip sivnissuvfigisså
angatdlånikut pissugssauvfigissaminik
angnertOKissumik sumiginaissoK, ka-
låtdlinut inoKatigingnut tungatitdlugo
isumagissagssaraluaminik. ukiume Kå-
ngiutume soKutigigtaeKalune sanerKU-
neKarsimavoK inoKatigingne avdlane
maligtarineKartartoK måna: tåssa i-
noKatigit iluaKUtigssamik sumigdlunit
pilersitsivfigisimagåine tamatuminga
arsårneKarsinåungitsut sukut ardlåti-
gut ajornartorneKavigtinago. OKarto-
KarsinåungilaK taimatut ajornartorne-
KavigsimassoK otterip åipå sujorna
Kangerdlugssup erKåne silåinarme i-
kuatdlangmat, ukiuneranilo angatdlå-
nikut pissariaKartitsineK soKUtiginago
aulajangertoKarmat tingmissartoK a-
tausinaK nåmagiumavdlugo. åmåtaor-
dle nåparsimassunik angatdlåssissar-
nigssaK sumiginarneKarpoK. ottere su-
jugdlermérdlune aserorsimatsiartoK
pingasunik pissariaKavigsortunik ting-
missartussineKartugsséngorsimavoK,
åma nåparsimassoK umåsagune pi-
ngitsorsinåungisaminik nakorsåumik
pajungneKartugssångorsimavdlune.
nakorsautigssardle ångiisimatsiartoK
nåparsimassoK toKUVOK. Kularnångi-
laK åma tåuna nakorsåumik pajung-
neKarsimagaluarunilunit taimailisi-
måsagaluartoK, sanerKuneKarsinåu-
ngilardle Kalåtdlit-nunane tingmi-
ssartut tutsuviginånginerat ilåtigut
nåparsimassut tOKunerånut pissutau-
sinaungmat, Kanordlo ilivdlune tamå-
ko Kalåtdlit-nunane pissutsinut ing-
mikut itunut tåinarineKarajoKissunut
tugtiniarneKåsåpat, pissutsit tamåko
pitsaunerungigpata?
soruname tugpatdlersautigineKarsi-
nauvoK ukiunerane tingmissartortitsi-
neK imalunit erKornerussumik OKau-
tigalugo tamatuminga amigauteKar-
neK måna Kångiungmat, tåssa måna
aussaunerane tingmissartortitsineK
autdlarneralugtualermat. ukiunerani-
le isumapitdliutinik pilersitsissut åma
aussaunerane tingmissartortitsinerme
malungniutugsséngorput, atorneKar-
tugssåme tåssa catalinat pisOKarssuit
mardluk otterilo tutsuviginångivigsoK.
avdlåussutåle unaussugssauvoK majip
autdlarKautånit handele ajortunut pi-
ssutitagssaujungnaertugssaungmat,
tingmissartortitseKatigitdle A/S Grøn-
landsfly. peKatigitdle tåuko avdlångu-
teKartitsinigssamik pilerssåruteKå-
ngingmata tångangnerugaluaK eKer-
kok takeKigujoK. ilame peKatigit tåu-
ko danskit nålagauvfiånit tåssa han-
delimit pitsaunerungitdlat.
angatdlåtugssanik ukioK måna han-
delip nautsorssutigissai maligdlugit
aitsåt taima angnertutigissumik ting-
missartortitsineKartugssauvoK, ilau-
ssut 10.000 patdligdlugit Kalåtdlit-nu-
nånit Kalåtdlit-nunånutdlo angatdlå-
neKartugssauvdlutik, tåssa inuit 10.000
tåukua Kangerdlugssuarme ilauvfig-
ssaKartineKarnigssamik Kinulortug-
ssauvdlutik SAS-imut pissarssuar-
mut. imåiporme måssa SAS-ip ilua-
KUtigigaluaKigå aningaussatigut, Ka-
låtdlit-nunånut tingmissartortitsineK,
nuname avdlamiut ilaussut inigssa-
Kartitsigångata aitsåt Kangerdlugssu-
armit ilaussunik ikissoKartardlune,
nauk Kalåtdlit-nunånut ministere-
Karfik piumassaKartartugpat tingmi-
ssartoK Los AngelesimingånérsoK au-
ssaunerane uvdlut tamaisa aulaja-
ngersimassumik Kangerdlugssuarmit
20-nik ilaussoKartåsassoK. tåssame au-
ssaunerane tingmissartukut angala-
nigssamik pissariaKartitsineK taima
angnertutigaoK. 1959-ime ilaussunik
Kangerdlugssuarme sap. ak. pingasut
utarKissoKarsimavoK, tåssa SAS-ip
tingmissartutai ilaussunik USA-mi-
ngånérsunik ulivkårmata. SAS-ip
tingmissartortitsivigissaine tingmi-
ssartut ilaussoKardluartarnigssåt u-
kioK måna anguniarneKarmat åma
taimailissoKartarnigsså nautsorssuti-
gissariaKarpoK, ukioK månalo inuit
Kangerdlugssuarme Kiatserumårtut
KUlarisångilåt tuperne najugaKartari-
aKåsagamik. tamatumunåkutaoK ma-
lugiumårpåt ilaussupalåginångugamik
Kalåtdlit-nunåningånérsut imalunit
Kalåtdlit-nunåliartut. igdlusissarfiup
inai orKuartut Kalåtdlit-nunånik a-
tuagkiame Kavdlunåtut måna sarKU-
mersume ugsagsårutigineKaKissut i-
nimingnigåuput arnanut SAS-ip su-
lissuinut Kungujugssaerutugssåungit-
sunut. ivkume angalassukuluit tåuku-
ninga sutdlississuput, pårdlagtuanik
pinane.
erKumipoK Kalåtdlit-nunånut mini-
stereKarfik ilaussut Kangerdlugssuar-
mit Kangerdlugssuarmutdlo angat-
dlåneKartarnigssånik iluamérnerussu-
mik Kangale årKigssussiniarsimå-
ngingmat. SAS tamauna tingmissar-
tortitsinigssamik akuerineKarsimaga-
me angatdlåssinigssamik åma angner-
tungåtsiartumik pissugssauvfeKarta-
riaKarpoK, tamatumungalo nåpertu-
tumik pissuseKarniångigpat avdlat ta-
mauna angatdlåssinigssamut akueri-
neKartariaKarput, KUlarnångilardlo
tingmissartortitseKatigingnik avdlanik
piumassuligpagssusassoK.
E. E. Her er i sammendrag en rap-
port om den canadiske otter — Grøn-
lands eneste civile vinterflyvningsma-
skine. 9. marts i stykker i K’utdlig-
ssat. Repareret 15. marts. Samme dag
uden passagerer til Sdr. Strømfjord.
I stykker. Flyveklar 19. marts. Til
Godthåb. I stykker 20. og 21. marts.
Flyvning indtil 5. april. I stykker i
Sdr. Strømfjord. Flyveklar 13. april.
En tur til Holsteinsborg. I stykker
indtil den 23. april. Flyveklar i øje-
blikket.
I sidste uge fik man sendt en cata-
lina fra Canada til hjælp for otteren.
Catalinaen debuterede i Grønland
med et defekt varmesystem. Mandska-
bet sad i cabinen i 30 graders kulde.
Reparationen tog nogle dage, men på
tilbagevejen fra den første tur til Ege-
gedesminde, gik radioen i stykker. Det
skete i tirsdags i sidste uge. Senderen
var først repareret fem dage senere,
og i søndags kom catalinaen omsider
på sin første tur til Godthåb. Herfra
skulle den tilbage til Sdr. Strømfjord
med passagerer, der godt nok blev
bragt ud til maskinen. De kom bare
ikke i luften. Der var noget i vejen
med det hydrauliske tryk. Efter fem
timers ventetid kom man endelig af
sted.
Der kan udledes meget af oven-
stående kendsgerninger. For det før-
ste har de mange uheld fremkaldt en
voksende mistillid til de flyvemaski-
ner, man anvender, hvor uberettiget
denne mistillid måske end kan være,
for det andet viser kendsgerningerne,
at det materiel, man flyver med i øje-
blikket, er særdeles upålideligt, og for
det tredie har den danske stat, der i
KGH’s skikkelse må bære ansvaret,
vist, at den på det groveste tilsidesæt-
ter de trafikmæssige forpligtelser, man
har overfor det grønlandske samfund.
Man har i den forløbne vinter hen-
synsløst fraveget den gyldne regel,
som eksisterer i alle samfund, at et
een gang indført gode ikke kan fra-
tages en befolkning, medmindre der
opstår en særlig krisesituation. En så-
dan kan ikke siges at være opstået,
da den ene otter brændte sidste år i
luften ved Sdr. Strømfjord, og man
uden hensyn til trafikbehovet i vin-
tersæsonen besluttede så at nøjes med
en maskine. Man tilsidesatte også
hensynet til patientflyvninger. I den
første periode, da otteren gik i styk-
ker, kom der tre presserende flyv-
ninger, som man ikke kunne udføre
lige straks, fordi maskinen var i styk-
ker. I det ene tilfælde drejede det sig
om en patient, der skulle have livs-
vigtig medicin. Kort efter at medici-
nen omsider nåede frem, døde patien-
ten. Det var muligvis sket under alle
omstændigheder, men det udelukker
ikke, at de upålidelige flyvemaskiner
i Grønland kan blive inddirekte årsag
til patientdødsfald, og kan man så med
god samvittighed skubbe ansvaret
herfor ind under de særlige grønland-
ske forhold, når disse forhold kunne
være og har været bedre?
Man kan selvfølgelig trøste sig
med, at vinterflyvningen eller rettere
mangelen på samme, nu er overstået,
idet vi snart går ind i sommerflyve-
planen, men nissen er flyttet med fra
vinter til sommer. To ældgamle cata-
linaer og en upålidelig otter. Dog er
der den forskel, at KGH fra og med
1. maj ikke længere skal være prii-
gelknabe. Det skal A/S Grønlandsfly,
men da dette selskab indtil videre
ikke har planer om at ændre tingenes
tilstand, er vi lige vidt. Selskabet er
for øvrigt omtrent lige så godt den
danske stats som KGH er det.
I år vil vi ifølge KGH’s trafikprog-
noser opleve et flyvebehov i Grønland
som ingensinde før. Op mod 10.000
passagerer skal ad luftvejen befordres
til og fra Grønland, og det vil igen
sige, at 10.000 mennesker skal stå i
Sdr. Strømfjord og trygle det stor-
mægtige SAS om en plads. Forholdet
er det, at SAS, skønt det har enorme
økonomiske fordele af grønlandsflyv-
ningen, udelukkende medtager pas-
sagerer til og fra Sdr. Strømfjord ef-
ter behov, skønt Ministeriet for Grøn-
land, der vel er en af flyveselskabets
største kunder, med rimelighed kunne
forlange, at man f. eks. på maskinen
fra Los Angelos daglig i sommersæso-
nen reserverede en snes pladser til
grønlandsrejsende. Så stort er behovet
i hele sæsonen. I 1959 var der folk,
som sad tre uger i Sdr. Strømfjord,
fordi SAS havde fuldt belagt på alle
hjemadgående maskiner fra USA. I
år må man med den stigende udnyttel-
se af belægningen, som SAS tilstræ-
ber på alle ruter, forvente en lignen-
de situation. Og i år kan de menne-
sker, der fryser inde i Sdr. Strøm-
fjord, være helt sikre på, at de kom-
mer til at bo i telte. Også på det om-
råde vil de få at mærke, at de er tre-
die rangs grønlandstransportanter. De
lune hotelværelser, som der nu så
smukt reklameres med i Politikens
„Bogen om Grønland", er reserveret
de smilende starletter fra SAS-ma-
skinerne. Transportanterne er nemlig
til for dem. Ikke omvendt.
Det forekommer mærkeligt, at Mi-
nisteriet for Grønland ikke forlængst
har formået at gennemtrumfe en ri-
melig trafikafvikling til og fra Sdr.
Strømfjord. Når SAS har koncession
på ruten, må selskabet også have en
temmelig vidtgående transportpligt,
og vil det ikke leve op til den, må
man give et andet selskab koncessio-
nen. Der er nok, der gerne vil have
den.
Kåumåme tugdlerme autdlarnisaoK...
(nup. 1-mit nangitaK)
mardlungornerne: majip 5-iåne, 29-
åne, junip 12-iåne, 26-iåne, ju-
lip 10-åne, 24-åne, augustip 7-iåne,
21-ane imaKalo åma september tamåt
oktoberilo ilångutdlugo.
mardlungornerme Disko Narssamut
K’aKortumutdlo ingerdlarKisaoK, pi-
ngasungornerme Nanortalingmut pi-
savdlune uvdlordlo tåuna K’aKortu-
mut Narssamutdlo utis-avdlune. sisa-
mångornerme NarssarssualiåsaoK, tat-
dlimångornerme Narssamut, Ivigtu-
nut Påmiunutdlo, arfiningornermilo
Kangerdluarssorutsimut Nungmutdlo.
Avangnåliarnertut åma Kujatå uv-
dlut 14 avdlortardlugit angatdlavigi-
neKartåsaoK.
TikcråK
TikeråK åma uvdlut 14-ikutårdlugit
angalaortåsaoK. majime Diskobugtime
pissariaKartitsineK nåpertordlugo a-
ngatdlatigineKåsaoK Ausiangnit aut-
dlakåveKardlune, junivdlo 4-iånit au-
lajangersimassumik ingerdlalisavdlu-
ne atausingornikut Ausiangnit aut-
dlartardlune K’eKertarssuarmut uter-
dlunilo mardlungornerme. pingasu-
ngornerme Ausiangnit Ilulissanut K’a-
sigiånguanutdlo ingerdlassåsaoK, uv-
dlordlo tåuna K’asigiånguanit Ausi-
angnut uterdlune. sisamångomerme
Ausiangnit K’asigiånguanut Ilulissa-
nutdlo. tatdlimångornikut Ilulissanit
K’utdligssanut. arfiningornikut Omå-
namut, atausingornikutdlo Uperna-
vingmut. mardlungornikut Uperna-
vingmit autdlartåsaoK Omånamut pi-
savdlune pingasungornerme. uvdloK
tåuna K’utdligssiardlune autdlartå-
saoK sisamångomerme aputåsavdlu-
ne. tatdlimångornerme K’asigiångua-
nut avKUsårtåsaoK uvdlordlo tåuna
Ausiangnut aputåsavdlune. tatdlimå-
ngornerme K’asigiångualiartåsaoK
Ausiangnut utersardlune. uvdlut 14-
ikutårdlugit taimatut angalaortåsaoK
septemberip autdlartinerata tungå-
nut.
Udstedsbestyrerne vil holde et landsmøde
Ni udstedsbestyrere, som deltog på
salterilederkurset, har under opholdet
i Godthåb benyttet lejligheden til at
drøfte fælles problemer, og man ved-
tog følgende erklæring:
Den voldsomme udvikling i de se-
nere år har medført større arbejds-
pres blandt udstedsbestyrerne, og det
viser sig, at udviklingen ikke har væ-
ret ens i de forskellige distrikter. Som
følge heraf er der enighed blandt ud-
stedsbestyrere, som deltog i kurset om,
at man må se at skabe en nærmere
kontakt blandt udstedsbestyrere langs
kysten. I forbindelse med disse be-
stræbelser har man dannet et midler-
tidigt udvalg med Thomas Berthels,
K’ornoK, som formand, og Tønnes Ol-
sen, KangeK, som næstformand.
Det er udvalgets hensigt at samle
udstedsbestyrere til et landsmøde,
hvor man vil drøfte problemerne med
henblik på et organiseret arbejde
blandt udstedsbestyrerne.
Man har talt med handelsinspekto-
ratet i Godthåb om disse bestræbelser.
Handelsinspektoratet er indforstået
med tanken og støtter den.
Nauja
Nauja uvdlut arfineK pingasukutår-
dlugit angalaortåsaoK. sujugdlermér-
dlune autdlåsaoK majip 7-iåne Au-
siangnit Ilulissanut K’asigiånguanut-
dlo, mardlungornermilo Ausiangnut
utisavdlune. pingasungornerme Aku-
nåmut K’asigiånguanutdlo, sisamå-
ngornermilo K’asigiånguanit Ilimana-
mut, Ilulissanut, OKaitsunut Sanca-
mutdlo. tatdlimångornerme K’utdlig-
ssiariardlune uterdlune SarKamut, O-
Kaitsunut, Ilulissanut Ilimanamutdlo,
arfiningornikutdlo K’asigiånguanut,
Akunåmut Ausiamgnutdlo.
Nauja aulajangersimassumik inger-
dlavigssaKaraluartOK OKautigineKå-
saoK ilåtigut pissariaKartitsineK nå-
pertordlugo angalatineKartåsangmat.
SerfaK
SerfaK åma uvdlut arfineK pingaså-
kutårdlugit Kujatåne angalaortåsaoK
ilåtigutdle åma pissariaKartitsineK
nåpertordlugo. sujugdlermérdlune
autdlåsaoK majip 8-åne K’aKortumit
Narssamut K’agssiarssungmutdlo ima-
Kalo (Narssarssuarmut) Narssamutdlo
uvdlordlo tåuna uterdlune K’aKortu-
mut. pingasungornerme K’aKortume
uningassåsaoK atorneKaratåinauvdlu-
ne. sisamångomerme Narssamut u-
terssariartåsaoK. tatdlimångornerme
K’aKortumit EKalugårssungnut, Sår-
dlumut, Agdluitsup-pånut, Angmag-
ssivingmut Nanortalingmutdlo inger-
dlassåsaoK, arfiningornikutdlo Nanor-
talingmit Angmagssivingmut, Agdlu-
itsup-pånut, EKalugårssungnut K’a-
KortUmutdlo. sapåme atausingomer-
milo K’aKortume uningassåsaoK ato-
ratåinauvdlune.
tingmissartorfigssat
tingmissartornerme atorneKåsåput
catalinat mardluk otterilo. majip aut-
dlarKautånit A/S Grønlandsfly Kalåt-
dlit-nunåne tingmissartortitsinermik
isumagingnilisaoK, ilaussunigdle a-
ngatdlåssineK handelimit nåkutigine-
Kåinåsavdlune. maje Kåumat pissa-
riaKartitsineK nåpertordlugo Kanger-
dlugssuarmit igdloKarfingnut Kitåne
tingmissartortitsineKåsaoK, majivdlo
14-iånit sinerissame igdloKarfit aula-
jangersimassumik tingmissartortitsi-
vigineKalisavdlutik.
kujåmut avangnamutdlo tingmi-
ssartortitsissamigssamik handelip pi-
lerssårutai nåpertordlugit, atausi-
ngornerme Kangerdlugssuarmit ting-
missartumik autdlartoKartåsaoK Ma-
nitsumut Nungmutdlo, Ausiangnitdlo
Sisimiunut, Manitsumut Nungmutdlo.
mardlungornikut tingmissartumik Ka-
ngerdlugssuarmit autdlartoKartåsaoK
Ausiangnut, Nångmit Påmiunut, I-
vigtunut K’aKortumut Narssarssuar-
mutdlo, Kangerdlugssuarmitdlo Sisi-
miunut. pingasungornikut Kanger-
dlugssuarmit Nungmut avdlanut a-
kuninane, Ausiangnitdlo Sisimiunut,
Manitsumut Nungmutdlo. sisamångor-
nikut Kangerdlugssuarmit K’asigiå-
nguanut otterimik. avdlat taineKartut
tamarmik catalinamik tingmissartor-
titsivigineKåsåput. tatdlimångornikut
Nungmit Påmiunut, Ivigtunut, K’a-
Kortumut Narssarssuarmutdlo, Ka-
ngerdlugssuarmit Nungmut avdlat av-
Kusårnagit, Kangerdlugssuarmitdlo
Ausiangnut. arfiningornerme Ausi-
angnit Sisimiunut, Manitsumut Nung-
mutdlo. pilerssårut nåpertordlugo sa-
påme tingmissartortitsineKåsångilaK.
avangnamukartarnigssat
avangnamut autdlartoKartåsaoK a-
tausingornikut Nungmit Manitsumut,
Sisimiunut Ausiangnutdlo Nungmitdlo
torKåinardlugo Kangerdlugssuarmut.
mardlungornikut Narssarssuarmit I-
vigtunut, Påmiunut Nungmutdlo. Si-
simiunit Kangerdlugssuarmut Ausi-
angnitdlo Kangerdlugssuarmut. sisa-
mångornikut autdlartoKartåsaoK
Nungmit Manitsumut, Sisimiunut Au-
siangnutdlo Nungmitdlo torKåinardlu-
go Kangerdlugssuarmut. sisamångor-
nikut ottere K’asigiånguanit Kanger-
dlugssualiartåsaoK, tatdlimångorni-
kutdlo Narssarssuarmit Ivigtunut, På-
miunut Nungmutdlo Nungmitdlo tor-
Kåinardlugo Kangerdlugssuarmut S-
ma Ausiangnit Kangerdlugssuarmut.
arfiningornikut Nungmit Manitsumut,
Sisimiunut Ausiangnutdlo.
kujasingnerussumut avangnarpa-
singnerussumutdlo ingerdlaniartut si-
nerssortautinut ilaussåsåput, tåuko
autdlarfigssait tingmissartumut ilau-
ssut tikerérnigssånut årKingneKarsi-
mavdlutik.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
tuberkulose akiornlardlugo suliniartut tapersersukif
-fr -fr -fr RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr ft -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11