Atuagagdliutit - 26.04.1962, Blaðsíða 16

Hvor sort
er sort
og hvidt
er hvidt
Trods al god vilje til økumenisk og
tolerant indstilling falder man nu og
da — og slet ikke mindst i kirkens
verden — over forhold, der på tyde-
ligste vis gør det klart, at der stadig
er forskel på godt og ondt, kristent
og ikke kristent.
Stiger skamrødmen ikke ligefrem
op i ens kinder, når man læser føl-
gende spredte citater hentet fra den
hollandsk-reformerte kirkes virke i
Sydafrika?
„— Jævnbyrdighed mellem indfød-
te, farvede og europæere indeholder
en misforståelse af det faktum, at Gud
i sit nådige forsyn skabte mennesker
af forskellige racer og nationer."
(Den hollandsk-reformerte kirkes
Commission for Current Problems
1955).
— „Den engelsktalende (fremhævet
af red.) missionær, især han, der er
født i udlandet (d.v.s. udenfor Sydaf-
rika. red.) ønsker at se så lidt forskel
som muligt mellem den hvide mand
og den indfødte. Han betænker sig
ikke på at hilse den civiliserede ind-
fødte velkommen ved sit middags-
bord. I mange tilfælde får den ind-
fødte logi for natten som en højt hæd-
ret gæst hos den slags hvide. Tanken
om, at vi skulle benytte samme bade-
værelse og samme bekvemmeligheder
som selv den mest kultiverede ind-
fødte, er os modbydelig. Disse prin-
cipper går gennem hele vores optræ-
den. —“
(William Nicol, talsmand for Den
hollandsk-reformerte kirkes føde-
rative missionsråd).
— „Afrikas sorte kæmpe æder brød,
han ikke har svedt for, går med tøj,
der ikke passer ham, og taler om ting,
som han ikke forstår sig på. De sorte
masser ønsker at slukke den hvide
flamme og kun efterlade en lille sort
plet.... Forskellen mellem den sorte
og den hvide kæmpe er forskellen
mellem dumhed og modenhed. Enhver
hvid, der elsker sin jord og sit eget
barn, må slutte op. Tiden er inde til
at møde fjenden på hans egne betin-
gelser — de der slås, må slås ned.—“
(C. J. J. Boshoff, hollandsk-refor-
mert præst i Linden i en prædi-
ken i april 1960).
— Citaterne er hentet fra den sven-
ske forfatter Per Wåstbergs bog om
Sydafrika „På den sorte liste", og
man deler fortsat hans skam ved at
vane „hvid", når man senere i den
samme bog overværer et møde i Na-
tionalkongressen (det forbudte afri-
kanske parti, som Luthuli, Nobel-
fredspristageren, er præsident for). —
Her sidder forfatteren ved siden af en
gammel zulupræst, der indleder mø-
det med en prædiken. Da politiet på
et vist tidspunkt besøger mødet og
bl. a. fjerner talernes papirer, knuger
præsten hænderne om sin stav og si-
ger til Wastberg: „De har forbudt
Marx og Lenin her i landet. Men det
er Bibelen, der står bag nationalismen
i Afrika. Den burde de afskaffe." Og
Wastberg udtrykker sig selv således:
— „Jeg identificerede mig næsten
hjælpeløst med disse fattige, trodsige,
venlige mennesker, der lyttede til
præstens tale om den barmhjertige
samaritan og sang kristne sange.
Snart ville de gå tabt for den kristen-
hed, der var for fej til at tage stil-
ling, skønt den længe, længe havde
vidst, hvad der skete."
Det er jo netop, hvad der mangler:
At vi alle, ikke mindst vi, der vil kal-
des kristne — identificerede os med
disse mennesker i den kamp, der for
et nøgternt øje synes håbløs, men som
de selv er sikre på at vinde — og vel
at mærke med disse, Luthulis egne
ord for øje: „Lad stridsøkserne og
kampvognene ruste! Vi må aldrig give
dem en mulighed for at friste os til
åben modstand."
Den anglikanske kirke i Sydafrika
lader til at have forstået noget af det-
te. Den tæller folk som fader Hudd-
leston, der i 1956 måtte forlade Syd-
afrika, men som inden da havde nået
at udrette meget, som først og frem-
kungfkormlut pislniarfigissartagåt 1825-imt, tungavilerneKartoK „Clausholm” Per Lutkenip titartagå
©HOLMEGAARD
mest har kunnet vise afrikanerne, at
der også findes en anden slags hvide
end dr. Verwoerd og hans slæng. —
„Det har været kirkens lære gennem
århundrederne.... at når landets re-
gering forfalder til tyranni, er det
ikke længere borgernes pligt at følge
dens love," sådan lød hans forkyn-
delse, og praktisk gav det sig blandt
meget andet udslag i oprettelsen af
hemmelige skoler, camoufleret som
fritidshjem for afrikanske børn i
slumkvartererne, hvor afrikanske læ-
rere, der ikke vil undervise i dr. Ver-
woerds bantuskoler (hvor børnene
holdes udelukket for al europæisk
kulturel påvirkning) med stor person-
lig risiko lærer deres små landsmænd
engelsk, engelsk, engelsk — foruden
alt muligt andet — regning, geografi
etc. Det er skoler uden bøger. Intet
må kunne afsløre dem. Alt må leges
ind i børnene, der leger disse „Frihe-
dens lege" med dyb alvor.
Der findes et lillebitte liberalt parti
i Sydafrika. Det er åbent for alle hud-
farver, det bekæmper apartheid. Det
er ikke repræsenteret i parlamentet.
Dets leder er den hvide forfatter Alan
Paton, hvis bog „Ve, mit elskede land"
i vinter læses som radioroman i
Grønlands Radio. Alan Paton har en
gang i en tale sagt det, der skal siges
om at være kristen og være klar over
egen ufuldkommenhed og derfor må-
ske være utilbøjelig til at kritisere
andre. „Uanset om du hader din fjen-
de eller vil tiltrække dig opmærksom-
heden eller hos andre angribe det
onde, der truer dig selv— så længe du
elsker din næste, har du ret og pligt
til hurtigst muligt at komme ham til
undsætning. Man kan ikke undlade at
udføre en retfærdig handling, fordi
ens motiver er urene.... (fremhævet
af red.).... Vi kan ikke afstå fra at
dømme, men vi må huske, at fordøm-
melsen opstår af en lidenskab for ret-
færdighed — ikke retfærdigheden af
lysten til at dømme. Lad os ydmygt
granske vores liv og vores bevæg-
grunde, men lad os ikke tro, at vores
egne ufuldkommenheder befrier os
fra at fordømme uretfærdigheden og
forsvare vores næste."
I. L.
»nunaga sujunigssat
KanoK
nauk ilagit sulexatigingnerunigsså-
nut piumåssusexardluarnex avdlatut-
dlo isumalingnut ajoxersutilingnutdlo
akerdliuninånginigssax misingnarta-
raluartut — pingårtumik ilagéxarfiu-
ssune — taimåitOK xaxutigut nåpitag-
ssaxartanpox pissutsinik ersserxivig-
sunik ajungitsup ajortuvdlo kristu-
■miorpalugtut kristumionpalungitsutdlo
åssigingissusiånik erssersitsissunik.
kångusuatdlautaulåsångmerpox hol-
landimiut iluarsaerxigtut ilagigsaisa
(hollandsk-reformerte kirkep) Afrikap
kujatåne sulineranit oxautsit fssuag-
kat imåitut atuaråirie:
— „nunap inuvisa Kernertut xa-
xortutdlo akornåne åssigigsitsinigssap
imarå atutumik matuminga påsiner-
dluinex: Gutip såimåunerminit suju-
mut ingerdlatitsinerata inuit pingor-
tisimagai åssigingitsunik amilingor-
dlugit inuiaxatigingnutdlo åssigingit-
sunut ilaussungordlugit". (tåssuna ilå-
ngutagssissup nivtarniarpå ilagit tar-
xavane sulissut ilagéxatimik avati-
mingnitut isumånit inuit tamarmik
Gutip tungånut åssigissusiånit xanox
katåukiartorslmanerat, nålagkersui-
ssut isumånut ikutinarsimavdlutik
xernertut xaxortutdlo åssigimgitsumik
pissariaxarnerat Gutip amikut inuia-
xatigissutsikutdlo åssigi-ngisitsinera-
nik tungavexartiniardlugo).
(issuagai tigunexarput hollandsk-
reformerte kirkep atuagagssiaisa ilå-
nit).
„ajoxersuiartortitap tulugtut oua-
lugtup Afrikap kujatåne nangminer-
me inungorsimångitsup kigsautigissa-
raluarpå xaxortunik amigdlit nunav-
dlo inuvisa åssigtngissusexarnerat
mingnerpåx takorusugdlugo. tåussu-
ma igpingnartoxartinex ajorpå nunap
inuvinik atugartungorsarsimassunik
uvdloxerxasioxatexarnigssamut ilag-
singnisavdlune. xavsitigut nunap i-
nuvisa Kaxortunik amilingne taimåi-
tune unuisinexarnerat atarxissarujug-
ssuarmik tikerårtexarnertut iluasåru-
ssautigissarpox. uvavtinutdle isuma i-
måitox uvfarfik nunap inuvisa atu-
gåt, atugarigsårutitdlo avdlat nunap
inuvisa atugartungorsarsimanerussut-
dlunit atugait (tåssa nigerit atugait)
uvavtinut atusavdlugit isuma taimåi-
tox uvavtinut maujungnarpox. aula-
jangiussat taimåitut periautsivtine ta-
marme atorput". —
(taima oxarsimavox William Nicol.
hollandsk-reformerte kirkep ajoxer-
suiartortitsinermut pissortaisa oxau-
sexartartuat).
„Afrikap nigerisa suangaxissut ig-
fiax kiagutigingisartik (agsororutigi-
simångisartik) nerissarpåt. angala-
ssanput tugdluaringisamingnik atissa-
xardlutik, oxalutigissardlugitdlo påsi-
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut ualorssuit a-
tornexarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rinexarsinåuput.
yristensens
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELF. 414 77 • ETABL.1879
ipa?«
simångisatik. xernertut amerdlåssu-
siata xaxortut ikumarngat xaminiar-
påt ikumanikoK xernertumininguax
kiserngorutdlugo.. xernertut xaxor-
tutdlo åssigingissutait åssigingissusiu-
put siamssutsip inerisimaneruvdlo a-
kornåne. xaxortut kikutdlunit nunau-
timingnik xitornamingnigdlo asang-
nigtut iligigtariaxarput. pivfigssax
nagdlersimavox akerax piumassari-
ssåne nåpisavdlugo — såssussissut så-
ssutdlugit toxorartariaxarput". —
(taima oxarpox hollandsk-reformer-
tit palasiat oxalussisitdlune aprilime
1960).
issuagkat tamåko svenskit atuagki-
ortuata Per Wåstbergip Afrikap ku-
jatå pivdlugo atuagkiånit „På den
sorte liste“mik atilingmit tigussåuput.
xaxortumik amiliunermutdlo kångu-
sussarnera isumaxatiginarpox kingor-
na atuagkame tåssane atuaråine na-
tionalkongressime (afrikamiut partiå-
ne inerterxutaussume Luthulip Nobe-
lip nersornausiutagånik tigusissup su-
juligtaissuvfiane) atautsimmex. tåssa-
ne atuagkiortox (tainexarérsox sven-
skex) igsiavox nigerip palasip utor-
xaup zulussup (kafferit ilagissait) sa-
niane, tåuna oxalussivdlune atautsi-
minermik autdlarnisitdlugo. tauva po-
litit pivfigssarititaussukut atautsimi-
nex pulårpåt oxalugtutdlo påpiarau-
tåinik arsårtordlugit. tauva palasitor-
xap agssane ajåupLssaminut xalerig-
dlugit Wastberg oxarfigå: „Marx Le-
ninilo nuname måne inerterxutigait.
Afrikavdle inuisa inuiåussutsimingnik
pingårtitsinerata tunuanipox bilbile.
tåuna piarniardlissuk". Wastbergilo
nangminex oxarpox:
— „inuit tåuko pitsut sapitsut inug-
siarnersut palasit samåriamiumik nå-
kingnigtumik oxalusånut tusarnårtut
kristumiututdlo tugsiartut ikiorfexå-
ngingajagtumik atausioxatigissutut
misigaunga. tåukunguåkuluit erninax
ajorssarfigiumårpåt kristumiussusex
xanox ilioriarnigssaminut xunutuvat-
dlårtox, nauk xangarssuardle nalu-
ngikaluarigtik xanox pissoxartox".
tåssame amigautigissax: „tamavta
— mingnerungitsumik uvagut kristu-
miunik tainexarumassugut — inuit
tåuko akiunerat misigexatigivdluinar-
tariaxaraluaravtigo. akiunex tåuna i-
ssimut erxortumik takungnigsinaussu-
mut neriunautexångitsutut ipox,
nangmingnerdle ajugaunigssamik xu-
laringningivtfigåt, tåssa Luthulip
nangminex oxausé uko isumavdluti-
galugit: ulimautit såkugissait xamu-
ssuilo sorssutit månger.torninarilit!
sarxumissumik akiunigssamut usser-
nartorsiortitaunigssavtinut pivfigssar-
sisiniéngilavut".
tuluit ilagit nålagauvfingmut ata-
ssut (anglikånerit) Afrikap kujatåni-
tut tamatumuna påsissaxarsimagunar-
put. tåukua ilagingmåssuk palase
Huddleston 1956-ime Afrikap kujatå-
nik ximatsissox. autdlartinanile nå-
magsissaxangåtsiarsimaxissox pingår-
tumik matuminga afrikamiunut taku-
titsisinaunermigut xaxortunik amile-
xartortaox Verwoerditut isumaxatipi-
luisutdlo ingitsunik. nalunaiautå ima
nipaxarsimavox: „ilagit ukiut untri-
tigdlit ardlagdlit ingerdlanerine ajo-
xersutåt imåisimavox nunap nålag-
kersuissue perxarnisårnermik atui-
nerdlulerångata inugtaussut pissug-
ssåussusexarungnaertardlutik inatsi-
sait malisavdlugit." nalunaiautå tai-
måitox åssigingitsutigut suniunerme i-
lågut atuarfingnik issertortunik piler-
sitsivox, afrikamiut mérartainut ig-
dloxarfit ilaine najoruminåinerpåni-
Hvordan mission?
ilagingne sulineK Kcmok
(tusava ?
taimatut
tunut sungivfingme mérxanut najug-
katut issikunigtitanik. téukunane a-
frikamiut iliniartitsissut dr. Verwoer-
dip bantumiutut atuarfiutånlkusungit-
sut (tåssa xernertormiut mérait euro-
pamiut kulturianik sunivigissaorxu-
nagit ingmikortitisiviussunikusungit-
sut) inunarxatimik mérartainut ilini-
artitsissussarput inunertik agsut na-
vianartorsiortitdlugo agdlåt. pingårtu-
mik tulugtut agsut iliniartitardlugit
— iliniagagssat avdlat tamalåt — ki-
sitsisit nunalerutit il. il. saniagut. a-
tuarfiuput atuagaxångitsut, maluger-
xunginermit. sut tamarmik mérxanut
pinguarnertut ilivdlugi-t iliniartine-
xarput. mérxat „kivfåungissutsip pi-
nguarnera „ilungersutexalugo pingu-
arpåtdlusox.
Afrikap kujatåne ipox nålagkersui-
nikut parti nutålerissox angnikitsua-
rånguax, amimikut xanordlunit xali-
pautexaraluartunut ilaussortauvfigi-
nexarsinaussox. tåukua akerdleråt nå-
lagkersuinex amip xalipautå atordlu-
go ingmikut iliorfigingnerxussissox
(ingmikortitserxussissox). inatsissar-
tune ilaussortaxångitdlat. sujulerssor-
tåt xaxortumik amiliuvox Alan Paton
tåussuma atuagkiå „nunaga sujunig-
ssat xanox ipa?" (imalt: erxanax nu-
naga asassara) ukiox Kalåtdlit-nunåta
radioatigut romanitut atuartagauvox.
Alan Paton ilåne oxalungnermine o-
xarsimavox kristumiussumut nåmå-
ngissutsiminigdlo misigisimassumut
taimalo avdlat issornartorsiusavdlugit
piavatdlårtariaxångitsunut pissusiusi-
naussumik: „nauk akerxat umigiga-
luarugko. malungnarniarumagaluaru-
vitdlunit, ajortordlunit ilingnik årdle-
rinartorsiortitsissox avdlane såssuti-
sagaluarugko, — tugdlit asatitdlugo
pissugssåussusexarputit pilertornerpå-
mik ikiorniåsavdlugo. nåpertuivdlu-
arnermik iliornigssax taimaitinarne-
xarsinåungilax pissutsit pitsåungine-
rat pinardlugo.... erxartussingitsor-
sinåungilagut, erxaimésavarputdle
pitdlagagssautitsinex pilersarmat nå-
pertuivdluarnermik ilungersussiniar-
patdlårnermit. — nåpertuivdluarnex
erxartusserusungnermit pissariaxå-
ngilax. manigutdluta inunerput pissu-
tivutdlo misiligtigik, isumaxarniaxi-
natale nangminex nåméngissutsivta
nåpertuivdluångissutsimik pitdlagag-
ssautitsisinaujungnaersikåtigut tug-
dlivtinigdlo igdlersuisinaujungnaersit-
dluta".
lum.
16