Atuagagdliutit - 26.04.1962, Blaðsíða 21

Affald på fiskepladserne
skader ikke fiskeriet
Alle andre nationer smider fiskeaffald på fiskepladserne — Fi-
skeaffald bruges som lokkemad i Norge. — I 1000 år har man
smidt fiskeaffald ved Lofoten, og stedet er stadig et af Norges
største fiskepladser
De grønlandske fiskere er meget
imod, at andre nationers fiskere, sær-
lig færøske fiskere, smider fiskeaffald
på fiskepladserne. Grønlænderne på-
står, at fisken bliver skræmt bort af
fiskeaffald. Dette har man diskuteret
i mange år. Selv landsrådet har drøf-
tet spørgsmålet flere gange. Fiskere
og fiskeribiologer er uenige. Nogle fi-
skeribiologer siger, at de mangler be-
viser, og andre siger, at fiskeaffald
ikke skader fiskepladserne.
Ved KGHs salterilederkursus i
Godthåb var der bl. a. en fiskerieks-
pert fra Norge, der holdt foredrag.
Unge grønlændere
som uddannes til
arbejdsledere
Et vellykket eksperiment
Fire unge grønlændere var i vinte-
ren 1960—61 på et særligt arbejdsle-
derkursus i Danmark. De fire var
Mikael Eriksen, Jakobshavn, Aage
Fleischer, Holsteinsborg, Simon Olsen,
Holsteinsborg, og Niels Biilmann,
Sukkertoppen.
Dette første forsøg gav et fuldt ud
tilfredsstillende resultat, ikke blot for
de fire unge, men også for initiativ-
tagerne til dette særlige uddannelses-
program. De nævnte unge fik i sæso-
nen 1961 efter uddannelsen opgaver
som arbejdsledere i industrianlægge-
ne i Jakobshavn, Christianshåb og
Sukkertoppen, hvor de alle har ydet
en bemærkelsesværdig indsats.
Den kongelige grønlandske Handel
besluttede med dette heldige resultat
som baggrund at fortsætte uddannel-
sesprogrammet også i den svundne
vinter. Der har derfor efter de samme
retningslinier været et hold unge
grønlændere under arbejdslederud-
dannelse i Danmark, de er Isak Fre-
deriksen, Jakobshavn, Andreas Zeeb,
Sukkertoppen, John Berglund, Fiske-
næsset, Gerhard Petrussen, Egede
Kleist og Jørgen Egede, alle tre fra
NarssaK samt ArKaluk Møller fra
Nanortalik.
De har alle i en årrække været
gode og stabile medarbejdere i KGHs
produktionsvirksomheder, og de vil
utvivlsomt lige som deres forgængere
få både glæde og udbytte af undervis-
ningen og af opholdet på forskellige
danske fabriksvirksomheder. ita.
Fiskenetfabriken
»DANMARK«
J. C. Tvede A/s
Helsingør
Fiskenet og garn
icalut Kagssutitdlo
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
te y* brød? B!"SJSa*É
1
sukulugssaK pitsaoxatcKangitsoK
Kivdlalug^umik pulik
avdlanit mardloriéumik ivseKarneruvoK
taimaitumigdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
Eksperten er civilingeniør Arne
Munch-Ellingsen, Harstad, der havde
været i Sydamerika og Japan. Han
fortalte, at nogle ældre fiskere i
Nordnorge for ca. 20 år siden havde
samme indstilling som grønlandske
fiskere. De mente, at fiskeaffald på fi-
skepladserne skadede fiskeriet. Denne
indstilling findes ikke mere. Alle nor-
ske fiskere smider fiskeaffald på fi-
skepladserne. Det gør også alle andre
nationers fiskere. Kun når fiskeaf-
faldet skal bruges i fiskemelsfabrik-
ker, smider man det ikke udenbords.
Når torskeruserne skal sættes i
Norge, smider man fiskeaffald ud fle-
re dage i træk, inden ruserne sættes
ud. Man vil altså lokke fisken til fi-
skepladserne. Og når ruserne sættes
ud, hænger man stykker af dyre-ind-
volde i ruserne som madding for fi-
sken. Det gør man for at lokke fisken
ind i ruserne.
På fiskepladser, hvor man agter at
fiske med håndsnøre, smider man li-
geledes fiskeaffald, inden fiskeriet be-
gynder. Når torsken er lokket til fi-
skepladsen, begynder man at fiske. Al
madding behøver ikke at være spise-
lig for fisk. I Norge bruger man bl. a.
sild, der er dyppet i et stærkt kon-
centrat af kemikalier og er derfor
stærkt lugtende som lokkemad ved
fiskepladser. De bliver ikke rørt, men
der lokkes masser af fisk på den
måde.
Arne Munch-Ellingsen sagde, at
torsken som bekendt er altædende. —
Den går ikke af vejen for at æde ma-
den af de fangne fisk, og indmaden af
fisken bliver ædt af torsken. For ikke
at forurene havet ved større fiske-
produktionssteder i Norge, hvor der
ikke er fiskemelsfabrik, samler man
affaldet i store lægtere og sejler det
ud på dybt vand. Man kan altid være
sikker på at fange fisk ved sådanne
affaldspladser. Det er dog ikke alle
fiskehuse, der har lægtere til fiskeaf-
fald. Her gør man som ved fiskehu-
sene i Grønland. Fiskeaffald smides
ud fra fiskerikajen. I Finmarken var
der en lille pige, der fiskede torsk for
1.000 kr. i løbet af en uge fra en så-
dan kaj. Det var fiskeaffaldet, der
havde lokket fisken helt ind til kaj-
anlægget.
Fiskere, der siger, at fiskeaffaldet
skader fiskeriet, tænker vist aldrig
på, at årsagen til fiskens forsvinden
er opfiskning af et forholdsvis lille
område fra mange fiskerbåde. Fisken
skræmmes også, når man fisker uaf-
brudt på samme sted. Man må tænke
Civilingeniør Arne Munch-Ellingsen
på, at fiskeaffald ikke alene er føde
for fisk, men også for mindre fisk og
levende dyr på havbunden. De sidst-
nævnte er føde for nyttefisken.
Når angmagssatten har gydet i
Finmarken, kan man på visse steder
finde to meter tykke lag af døde fisk.
Der går forrådnelse i så tykke lag, og
fisken skræmmes bort. Det er dog
endnu ikke bevist, om fisken jages
væk af stanken fra de rådne angmag-
ssatter. Fiskeaffald på fiskepladserne
er ikke skadelig. Det har man klare
beviser for bl. a. i Norge. I og ved Lo-
foten har fiskerne drevet storfiskeri
i henvend 1000 år. I al den tid har fi-
skerne smidt affald på fiskepladserne.
Stedet er stadig en af de bedste fiske-
pladser i Norge. Janus.
Handelsfolk på
skolebænk
Gæstehjemmet i Egedesminde er
fuldt belagt med en snes unge fra de
nordlige distrikter, som fra midten af
marts til slutningen af april deltager
i et vintertræningskursus.
De unge er medarbejdere fra kon-
torer, butikker og lagre og fra seive
produktionen, og meningen med den-
ne vintertræningsskole er at give
KGH-medarbejdere et supplement til
deres uddannelse.
Overlærer Johannes Petersen fra
handelsskolerne i København har
sammen med medarbejdere fra KGH
tilrettelagt kurset og står for ledelse
og undervisning. Han assisteres af
Flemming Kryger, tidligere Holstems-
borg, konsulent Lauritsen og den nor-
ske ingeniør Arne Munch-Ellingsen,
som har stor erfaring fra norske fi-
skerifagskoler.
Der bliver undervist i dansk, reg-
ning og handelsfag, i betjening af
kontormaskiner og kasseapparater,
altså en blanding af praktiske og teo-
retiske handelsfag. Hvad produktio-
nen angår fordyber man sig i fiskeri-
faglige spørgsmål som fiskens be-
handling fra den fanges til den ligger
som færdigprodukt.
Dansk og regning er fællesfag for
alle deltagere, men andre fag er til-
rettelagt som gruppefag.
Kurset afsluttes med prøve og di-
plom, og hele arrangementet må ses
som et eksperiment, et forsøg på at
finde frem til en videregående ud-
dannelse for de unge.
Inden for KGH håber man, at kur-
set må blive indledningen til en ef-
fektiv træning og uddannelse af Han-
delens medarbejdere.

’-Tt™ - .*»■" - .... .
Kista Dan i Angmagssalik
Fot.: Kaptajn Kaj Hindberg
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
21