Atuagagdliutit - 06.07.1962, Qupperneq 26

Et nyt skridt fremad
Grønlands første højskole kan blive en kulturformidler til begge sider,
sagde minister Mikael Garn i sin indvielsestale
Den måske smukkest beliggende
bygning i Grønland — ja, vel i hele
riget — tages i brug i dag. Det er en
stor dag. Det er et nyt skridt fremad.
Uvilkårligt må jeg mindes en dag for
næsten 30 år siden — den dag i 1933,
da pige-efterskolen i Egedesminde
blev indviet. Så beskeden denne byg-
ning deroppe end er, og af så liden
betydning det i dag kunne se ud til
at have været dengang, at den skole
kom til — så var det dog en over-
ordentlig stor dag. Det var et skridt
af virkelig betydning for den grøn-
landske kvinde, der nu — for første
gang — fik adgang til en videre ud-
dannelse. Imod den udvikling, der
siden, og særlig de senere år, er sket,
er denne dengang store begivenhed i
Egedesminde, ganske blegnet, men
ikke glemt!
En betydning af samme størrelses-
orden har det, der sker her i Hol-
steinsborg i dag. Det er noget, der
vil få betydning for hele det grøn-
landske samfund. Bølger herfra vil
brede sig, ikke alene ud over Vest-
kysten, i hvis midte højskolen ligger,
men også med ringe helt ud til de
fjerneste egne af Grønland, til både
Thule og Østgrønland.
Netop nu i en brydningstid er det
vigtigt, at denne skoleform kommer
til. Den er folkets egen skole. — Den
har to store opgaver: at være ud-
gangspunkt eller flyveplads for nye
tanker og samtidig en ankerplads med
læ for storme, fremkaldt af det nye,
der i disse år går hen over Grøn-
lands — en lun krog for det originale
grønlandske og samtidig en startplads
med frisk blæst for nye og friske
ideer.
Intet nyt må være denne skole for
ungdommen fremmed! Det skal for-
stås således, at man skal tage moder-
ne produktions- og andelstanker op
til behandling og endvidere tage de
problemer op, som de unge i vore
dages Grønland kan have svært ved
selv at klare: spiritus- og kønssyg-
domsspørgsmålene og meget andet.
Hvis højskolen på disse områder
også kan gøre en indsats, da er for
en væsentlig del dens berettigelse
godtgjort.
bevægelse — en borg på en utilgæn-
gelig klippetop — så forventer man,
at det bliver en fæstning for det grøn-
landske i videste forstand — en kul-
turens bastion, som bliver den mod-
vægt, som på grund af alt det nye
kræves sat op for balancens skyld.
Med dette anker — altså højskolen
her — lagt ud kan vi ligesom gå vide-
re i produktion, i moderne former,
i sproglige krav — når også det gamle
og originale blot får sin ret. Denne
ret, som det naturligvis har, skal det
gamle have — for så meget stærkere
kan vi gå på med det nye, når der er
et solidt anker, der holder agterude!
Man kan vove sig længere op og
bredere ud, når bevidstheden om so-
lidt rodfæste er til stede.
At denne skole skulle blive en mod-
vægt over for alt det nye, det har
man længe hævdet, men at den så
også skulle blive en løftestang for
hverdagens produktive Grønland —
ja, det havde måske kun de færreste
tænkt sig muligt?
Det grønlandske samfund — såvel
den grønlandske som den danske side
af dette — nærer stor forventning til
denne Grønlands første højskole. Med
rette — for ledet i den rette ånd og
på den rigtige måde kan den blive en
kulturformidler — og notabene til
begge sider — som det grønlandske
samfund netop trænger til i vor tid.
Måtte Knud Rasmussens højskole
indfri de forventninger, vi har til den!
Befolkningen, den grønlandske del
især, har andel i denne skole, ikke
blot gennem økonomisk støtte, men
nok så meget gennem den interesse,
den har vist skolen under dennes til-
blivelse.
Og måtte man nu forstå, at man
bør stå sammen om højskolen — og-
så ved at sende de unge hertil!
Jeg vender mig så direkte til de
unge — til den del af ungdommen,
der forventes at ville komme til høj-
skolen.
Gennemgående bliver det vel blandt
dem, der ikke går videre med læs-
ningen efter børneskolen — enten det
nu er på grund af manglende evne
eller lyst — eller manglende chancer!
— Det store, brede flertal! Den del,
der hovedsagelig skal have praktisk
arbejde.
Denne del af ungdommen får uhyre
stor indflydelse i det fremtidige Grøn-
land, i produktionen på hav og i land,
som håndværkere, arbejdere, fiskere,
kontorfolk — også pigerne! Disse unge
trænger ikke alene til at få opfrisket
de almindelige skolekundskaber — de
skal have mere. De skal have det
skub — det lift, der gør, at de ikke
blot gør deres arbejde godt, men end-
da gør det ekstra godt — foruden at
de også får videre udsyn og klarere
opfattelse og erkendelse. Så de får
forståelse for nytidens og ungdom-
mens problemer, og så de lettere kan
løse disse problemer, dels for sig selv
— dels måske også kan være med til
at løse dem for andre.
Denne nye mulighed, I unge nu har
fået, vil jeg lykønske jer med og ud-
trykke mit håb om, at I vil bruge
den rigtigt!
Hjertelig til lykke med jeres høj-
skole!
Jeg skal bringe en hilsen fra under-
visningsminister Helveg Petersen. Det
var desværre ikke muligt for ham at
komme herop til indvielsen.
Med ønsket om, at denne højskole,
Grønlands første, må træde sine bør-
nesko så godt og komme over sine
uundgåelige børnesygdomme så sund
og frisk og nyttig, at måske engang
endnu en højskole kan følge efter, er-
klærer jeg herved Knud Rasmussens
højskole for indviet — med håbet om,
at den ungdom, der besøger denne
skole, også får del i den ånd, der sær-
lig er forbundet med Knud Rasmus-
sens, den evigt unge, det lysende for-
billedes, store navn.
Det navn længe leve videre — også
i denne højskole. Knud Rasmussens
højskole, Grønlands højskole, længe
leve! jL
Skolen for livet
Og hvis skolen så tillige kunne være
en hjælp med hensyn til åt give ung-
dommen gode interesser og mulighe-
der for rigtig udfyldning af fritiden,
så ville meget være nået.
Men det er jo ikke det eneste, vi
venter os af denne skole! — Vi har
store forventninger til den på et felt,
hvor netop nytiden kræver indsats,
og det er på det nationale og sprog-
lige.
Uden at det bør blive en indadvendt
auko tåuko quianartut sisamaujuma-
tut Plyds &Co. - Plyds & Co. - tut uv-
dlut tamaisa foskatortarit. - ivsingj-
gagssat Foska perqingnardlulnarput!
Herer det sjove firkløver Plyds&Co.
Gør som Plyds & Co. - spis Foska
hver dag - guld værd for sundheden!
VI SKA’
FOSKA
fineste nøddenstede havregryn
For mig er der ingen tvivl om, at skolen som sine danske forgængere
med tiden vil vise den samme smidighed, at den reffer sig efter udvik-
lingens behov, siger folketingsmand Nikolaj Rosing
Der er vist ingen tvivl om, at mange
tanker fra hele riget er rettet til den
skole, vi indvier i dag, de tanker, der
udtrykker ønsker om alt godt for sko-
lens kommende virke for den grøn-
landske ungdom. I dag er vi jo nået
til det første afsnit af etableringen
af højskolearbejdet, det, der kan ka-
rakteriseres som en overskrift til en
artikel. I dag står en flot bygning
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handelimut
pisisitsissartusimassok
Mangeårig leverandør fil
Den kgl. grønlandske Handel
>4
UXOR^
STEREOBÅNDOPTAGER
KVALITET FREM FOR ALT
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOHANDLEREN
IMFOftTi PKODI H IRLØV ft CO, KØHVH. K.
parat til at modtage de første elever,
men skolens virke og en eventuel ind-
løsning af forventningerne om dens
indflydelse for den grønlandske ung-
dom, er der ingen af os, der tør sige
eller spå om, hvorfor gode ønsker og
forhåbninger må have en fremtræ-
dende plads i denne indvielsesfest.
Den ny skole er den første af sin
art. I modsætning til de eksisterende
ungdomsskoler her i landet udstedes
ikke eksamensbevis eller vidnesbyrd,
og man betaler for opholdet. Men til
gengæld gives der her mulighed for
personlig udvikling og dygtiggørelse,
her skulle hver elev tillige gerne fin-
de ud af, hvordan han eller hun er,
hvordan samfundet er bygget, hvilke
funktioner der er, og hvilke proble-
mer man står over for, så han eller
hun kan finde sin plads og sit ansvar
i dette samfund.
Hvis man forstår hele højskole-
arbejdet og formålet med oprettelsen
af folkehøjskoler i Danmark og andre
lande, så må man sige, at „Skolen for
livet" har været den allerførste skole,
verden kendte, den skole, der hverken
et navn og en speciel bygning havde,
men eksisterede lige fra tidernes mor-
gen overalt i verden, også blandt vore
forfædre, eskimoerne.
I dag er billedet ganske anderledes
end dengang, men ikke desto mindre
har vi fortsat brug for „Skolen for li-
vet" efter tidens krav og behov. —
Den gamle grønlandske kultur er ved
at forsvinde, og den europæiske kul-
tur tager efterhånden overhånd i
mange samfundsfunktioner. Der er
sket en kursændring i den grønland-
ske befolkning. De tilstande, som i
flere områder kan sammenlignes med
tilstandene i det øvrige rige for 100
år siden, eksisterer i dag her i landet,
men udviklingstempoet her er ikke
til at sammenligne med tempoet den-
gang i Danmark; her går det i forry-
gende fart.
De danske folkehøjskoler har gen-
nem tiderne bevaret hovedlinien, men
har også vist smidighed med hensyn
til at efterkomme tidens krav og be-
hov. Hermed tænker jeg på oprettel-
sen af landbrugsskoler, gymnastik- og
sygeplejehøjskoler og lignende. For
mig er der ingen tvivl om, at skolen
som sine danske forgængere med ti-
den vil vise den samme smidighed, at
den retter sig efter udviklingens be-
hov.
Uden at komme nærmere ind på en-
kelthederne i højskolens arbejdspro-
gram, er det mig vigtigt at under-
strege følgende: Skolen må være høj-
borg for den grønlandske kulturs tra-
ditioner og værdier, som nutidens kul-
tur har brug for, medens den sam-
tidig virker som formidler for den
indtrængende europæiske kultur, så-
ledes at det bedste og værdifuldeste
af vor egen og den europæiske kultur
kan kombineres med hinanden til for-
del for udviklingen, men det må ikke
glemmes eller overses, at det er men-
nesket, hele arbejdet rettes til, så dets
evner og muligheder kan udfolde sig,
og at dets medborgerlige viden udvik-
les så meget, at det klart kan se sine
pligter og ansvar over for samfundet,
det er medlem af.
»inunermut iliniarfik«
uvavnut KularutigssaitångilaK atuarfigtårput Danmarkime su-
julimisutdle ukiut nagdliussortut piumassarissåinut taimatut
eKaitsigiumårtoK, folketingimut ilaussortaa Nikolaj Rosing
OKarpoK
Kularissagssåungitsumik inuit amer-
dlaKissut nunavtinitut Danmarkimi-
tutdlo erxarsautait uvdlumikut ator-
Kårfigisiugkavtinut tungåput, erKar-
sautit atuarfiup atulerdlune sujunig-
ssame inusugtunut suniuteKarnigsså-
nik kigsåussissutaussut, uvdlumime
anguniagkap autdlarKautå agdlautigi-
ssap suvdlunit KuleKutåtut issigisinau-
ssarput nåmagsineKarsimavoK. uvdlu-
me igdlorssuaK kussanartoK inersima-
vok suliagssane autdlarteriåinångor-
dlugo, atuarfiuvdle sulinigsså neriuti-
gissardlo nåpertordlugo inusugtunut
suniuteKarsinaunera ardlåinavtalunit
sujumut erKoriarsinåungilå; taimåitu-
mik kigsåussissutit ajungitsut sujunig-
ssamutdlo isumavdluarneK uvdlume
nagdliutorsiornivta imåt'a pingårner-
ssarigatdlartariaKarpai.
atuarfigtårput atuarfingnit taimåi-
tunit måne sujugdlersauvoK. måne i-
nusugtut atuarfinut akerdliussumik
atuarfiusaoK soraerumérfigsséungit-
sok akilivdlunilo iliniarfiussugssaK.
taimåikaluartordle atuarfiusaoK ili-
niartup piginauneKarfingmine ineri-
artorfigisinausså, tåssane iliniartug-
ssat ingmingnut ilisariniarniåsaga-
luarput, påsissaKarniåsavdlutik inuia-
Katimik KanoK åncigssussaunerånik
ingerdlatåinik ajornartorsiutåinigdlo
tamatumunakut inuiaKatiminik akor-
nåne inigssartik erKortoK pissugssauv-
fitigdlo navssårisinaorKuvdlugit.
folkehøjskolit atulernermingnit su-
junertåt suliariniagåtdlo tamåt påsi-
simagåine OKartariaKarpoK højskole
atuarfit ilisimaneKartut sujugdlerpår-
tarigåt, „inunermut iliniarfik" taigu-
teKånginardlunilo igdlorssuartaKångi-
nartOK, nunarssuvdle ilåne sumilunit
ilaKutaréKalericårneranitdle pilersi-
massoK åmåtaoK sujuaissavtine eski-
mune.
uvdlumikut pissutsit taimanernit
avdlångordluinarsimåput, taimåikalu-
artordle „inunermut iliniarfik" naliv-
ta piumasså pissariaKartitsinerdlo nå-
pertordlugit mingnerungitsumik ator-
figssaKartiparput. — kulturitoKaK ta-
mariartuinarpoK, europamiutdlo kul-
turiat inuiåussutsivta ilaine ardlana-
Kissune Kagdliukiartuinardlune. kalåt-
dlit ingerdlarngat avdlamut sanguti-
neKarsimavoK. pissutsit ardlaligtigut
Danmarkime ukiut 100 matuma su-
jornagut atusimassunut migssingiune-
Karsinaussut uvdlume atutilersiméput,
månile pissutsit avdléngoriartornerat
sukaneroKalune.
Danmarkime folkehøjskolit autdlar-
nernermingnit sujunertartik pingår-
nerussoK inusugtunik inuiåussutsip
tungågut eKérsainiarneK månamut å-
tåtuaraluardlugo taimåitoK ukiut nag-
dliussortut pissariaKartitait sulissuti-
giniartarpait. tamatumane ericarsauti-
gaka nunalerinermut atuarfit, eKaer-
sårnermut nåparsimassunigdlo pår-
Fra venstre: folketingsmand Nikolaj
Rosing, radiofonichef Frederik Niel-
sen, fru Lise Munk og grønlandsml-
nisfer Mikael Gam. Der var levende
blomster på bordene sendt som en
gave fra Danmark.
ssissugssanut højskolit avdlatdlo pi-
lersisimassait. uvavnut Kularutigssa-
KångilaK atuarfigtårput Danmarkime
sujulimisutdle ukiut nagdliussortut
piumassarissåinut taimatut eKaitsi-
giumårtoK.
atuarfiup suliariniagagssaminut piu-
korutai, ingmikortitårdlugit erKar-
tungikaluardlugit uko pingårtitdlugit
OKautigiumavåka: atuarfigtårput tå-
ssauniåsaoK kalåtdlit kulturiata eria-
gissagssartainik pingårtortainigdlo na-
livta kulturikut atorfigssaKartitainik
pingårtitsiviussugssaK, tamånale peKa-
tigalugo tåssåusavdlunisaoK europa-
miut kulturiånik nagdliukiartortumik
avKutigssiussiniartugssaK, taimailiv-
dlutik uvagut kulturivta europamiut-
dlo kulturiata naleKartortai kåtutdlu-
tik sujumukarnermut iluaKutaussu-
ngortineKarsinaorKuvdlugit. kisiåne
puiortariaKaranilo KarssupineKarta-
riaKåsångilaK suliniarnigssaK tamar-
me inup sulivfiginigssånut sangmiti-
tariaKåsangmat, inup piginaunere ine-
riartorfigisinaussailo agdliartorfigssa-
KalerKuvdlugit, inuiaKatåussutsimik
påsisimassai ima angnertusisineKar-
sinaorKuvdlugit inuiaKatiminut pi-
ssugssauvfine akissugssauvfinilo er-
sserKigsumik påsisinångusavdlugit.
neriugpugut inusugtunut suniutigsså
nipaitsumik iliniartitagssai avKutiga-
lugit kalåleKataussunut siaruåukiar-
torumårtoK, Kanortordlo Gutip tamå-
na nalivtine kinguligssavtinilo piler -
sikiliuk.
Nik. Rosing.
nunavfine kulturikut malungnauteKar-
nerussut ilåt palase Otto Rosing nulia-
lo Sara, Ausiaif.
En af de betydeligste kulturpersonlig-
heder i Grønland, pastor Otto Rosing
og frue Sara, Egedesminde.
såmerdlernit: folketingimut ilaussor-
taK Nikolaj Rosing, radiop pissortå
Frederik Nielsen, fru Lise Munk nu-
navtinutdlo ministere Mikael Gam.
nerrivit naussuvingnik pinersarsimå-
puf Danmarkimit tunissutitut nagsiu-
neKarsimassunik.
t
26