Atuagagdliutit - 02.08.1962, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement .............. kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissarfagaKarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarinexarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Udviklingen i Grønland
nunavtine ineriartorneK
J. F. Det vil være ganske over-
flødigt at kommentere det vel-
mente forslag fra en af B. T.-s
læsere om at rømme Grønland.
.Vi finder det simpelthen latter-
ligt. Men når læsere af Dan-
marks mest udbredte blad ikke er
bedre orienteret om forholdene i
det nye Grønland, vil det være
på sin plads at komme med en
nærmere forklaring om, hvorfor
vi heroppe synes, at et sådant
forslag er latterligt.
Vi ser bort fra de følelsesbeto-
nede argumenter i den forbindel-
se og holder os kun til kendsger-
ningerne.
Først og fremmest er det fuld-
kommen hen i vejret, hvis nogen
prøver på at drage Danmarks øko-
nomiske kunnen til at hjælpe
Grønland i tvivl. Siden nyord-
ningen trådte i kraft, er der sket
så meget i Grønland, at vi uden
tøven kan påstå, at miraklernes
tid endnu ikke er forbi. Det, der
sket i Grønland i løbet af ti år,
ir noget af et under, også målt
med amerikansk målestok.
I det korte tidsrum har der
fundet en udvikling sted, som er
uden sidestykke i landets histo-
rie, og som søger sin lige andre
steder på kloden i den nyere tid.
Fra et fattigt og uvidende sten-
aldersamfund er grønlænderne i
dag på vej mod et moderne me-
kaniseret samfund. Denne udvik-
ling går med syvmileskridt.
Sommetider synes man, at det
går for hastigt. Den nye tid har
skabt splittelse hos det grøn-
landske folk. Mekaniseringen går
for hurtigt. Grønlænderen har
ikke haft tid til at få sjælen med.
Dette har forårsaget de mange
problemer, som vi idag heroppe
har at slås med. Folk er blevet
rodløse. Folk har ikke haft mu-
lighed for at forberede sig på alt
det nye, som pludselig vælter
over det lille, primitive samfund.
Det vil tage adskillige år, inden
der kan skabes balance i tingene.
Hvordan vil det gå, hvis grøn-
lænderne uden varsel bliver om-
plantet til livet i Danmark, når
vi i forvejen har så store tilpas-
ningsvanskeligheder? Det er u-
forskammet at sige, at den grøn-
landske befolkning hurtigt vil
glide ind i det danske samfund.
Skån os for det chok. Yi har
kvaler nok i øjeblikket.
Ulykken ved de nuværende
tilstande er den, at man ikke i
tide har sørget for at uddanne
grønlændere til at tage del i op-
bygningen af deres eget land.
Men nu er man for alvor begyndt
på at løse de uddannelsesmæs-
sige problemer. Man kan allerede
se mange opmuntrende momen-
ter iden retning.
Før i tiden var der også andre,
som spående Grønland og dets
befolkning en ikke alt for lys
fremtid. Således skrev den store
opdagelsesrejsende Fridtjof Nan-
sen i maleriske vendinger, at
Grønlands kyster ville være fol-
ketomme i løbet af et hundrede
år. Nu er det snart et hundrede
år siden, han skrev disse linier.
Hans triste spådom går næppe
i opfyldelse, hvis vi ellers bliver
skånet for en alt udslettende
atomkrig.
Grønland er i dag i støbeskeen
med mange problemer. Men hvis
man holder sig til kendsger-
ningerne, så er forholdene i dag
langt bedre, end man turdet håbe
på for blot ti år siden. Dengang
havde Grønland verdensrekor-
den, hvad tuberkolosedødelighe-
den angår. I dag er man et godt
stykke på vej mod at besejre
denne Grønlands svøbe, takket
været opførelsen af Dronning
Ingrids Hospital, en gave fra det
danske folk, og en systematisk
folkeundersøgelse, som røntgen-
skibet „Misigssut11 har mulig-
gjort.
Erhvervsforholdene heroppe
var før 1950 nærmest fortvivle-
de. I dag bygges nye fabrikker
i forskellige byer langs kysten.
Grønlandske fiskere, som før i
tiden måtte fravriste havet dets
rigdomme med deres små pram-
me, er i dag ejere af moderne
kuttere.
Boligstandarden og levefoden
er også betydeligt hævet. Der er
bygget et par tusind nye huse
til grønlænderne i de senere år.
Saneringen af gamle sundheds-
farlige et-værelses-huse er nu i
fuld gang. I byerne bor mange
grønlændere i moderne huse og
lejligheder med samme standard
som i Danmark, hvad indretning
og bekvemmligheder angår. Det-
te var utænkeligt for en halv
snes år siden.
I uddannelsesmæssig ' hense-
ende er der ligeledes sket store
ting. Folk på 40 fik i deres ung-
dom kun den mest nødtørftige
undervisning. I dag ser en far
eller mor sin søn eller datter tage
eksamen fra realskolen i Godt-
håb. Her går de unge grønlænde-
re sammen med deres danske
kammerater og tilegner sig
dansk i et omfang, som deres
forældre ikke har drømt om. En
række grønlændere sidder i dag
i ledende stillinger.
Der skulle således ikke være
nogen grund til at se alt for sort
på udviklingen heroppe. Det er
heller ikke fair at påstå, at Dan-
mark ikke magter sin opgave i
Grønland økonomisk. Med de nu-
værende investeringer er grund-
laget allerede skabt for en vide-
re opbygning af Grønland.
Det er derfor, vi heroppe —
ikke mindst grønlænderne —
finder forslaget om at rømme
Grønland latterligt.
J. F. pissariaKångitdluinåsagu-
naraluarpoK B. T.-ime atuartut i-
låta Kalåtdlit-nunåta inuerune-
Karnigssånik sujunersutå, navsu-
iauteKarfigisavdlugo. tamåna ku-
iaginarparput. Danmarkimile a-
visit siåmartarnerssåne atuartut
Kalåtdlit-nunåne nutåme pissut-
sinik pitsaunerussumik tusar-
dlerneKarsimångingmata pissu-
sigssamisuginåsaoK ericartulå-
savdlugo suna pivdlugo sujuner-
sut taimåitoK uvagut måmtugut
Kuiaginarigput.
misigissutsinut tungassut pi-
ssutigitineKarsinaussut agtuså-
ngilavut pisimassutdle kisisa
tungavigisavdlugit.
sujugdlermik erKungitdluinar-
poK Danmarkip Kalåtdlit-nunå-
nik ikiuinigssamut aningaussati-
gut pisinåussusia Kularnarsitini-
arneKåsagpat. nutåmik årnigssu-
ssinerup kingornagut nunavtine
ima angnertutigissunik pisima-
ssoKarsimavoK, agdlåt Kulari-
ungnaersimavdlutigo tupingnar-
tuliat nalåt sule Kångiusimångit-
sok. ukiut Kulit ingerdlaneråne
nunavtine pisimassut tupigingit-
sugagssåungitdlat, amerikamiut
suleriausiat nagdlernigssanångi-
ussartoK ugtutigisagaluaråinilu-
nit.
ukiune tåukunane ikigtungua-
ne måne ineriartorneKarsimavoK,
nunavta oicalugtuarissaunerane
nagdlerneKångitsumik, nunar-
ssuvdlo ilaine avdlane ukiune
nutaunerussune pisimassunit i-
nornerungitsumik. kalåtdlit ino-
Katigit pitsut ilisimaitsutdlo a-
tortuloKissut, måna maskinat a-
tordlugit piorsaivfigineicarput i-
noKatigingnut moderniussunut
angumagkiartulerdlutik. ineriar-
torneK tamåna sukaKaoK. ilåne
isumaKarnartarpoK ingagtarpat-
dlåluatsiartumik ingerdlåneKar-
toK. uvdlut nutåt kalåtdlit akor-
nåne isumåkut avigsårtornermik
pilersitsisimåput. maskinat ator-
dlugit piorsaineK sukavatdlå-
KaoK. kalåleK pivfigssaKarsimå-
ngilaK tarnine peKatautisavdlu-
go. tamåna pilersitsisimavoK a-
jornartorsiuterpagssuarnik uv-
dlumikut ajugauvfiginiagkavti-
nik. inuit torKåmavitsungorsimå-
put, pivfigssaKarsimånginamik,
nutårpagssuit maligtut Kaeriar-
tortutut nagdliutut, sitdlimavfi-
giniåsavdlugit piarérsarnigssa-
mut. sule ukiut Kavsiujumårput
pissutsit oKimaeKatigigsineKaler-
sinaunigssånut.
KanoK pissoKaralugtuaKå ka-
låtdlit tåssångåinaK Danmarkime
inunermut nungnenåsagpata,
nauk måna nutåt sungiuniardlu-
git ajornartorsiuteKarértigissu-
gut? kångutaitsuliorneruvoK o-
Kåsavdlune kalåtdlit Danmarki-
me inoKatigingnut pitsiåinaK a-
kuliukumårtut. taimatut Kuar-
sårtiniarnata. månåkut niaKor-
dlutigssavut nåmaréKaut.
månåkut pissutsit ajoKutåt tå-
ssa pivfigssaugatdlartitdlugo ka-
låtdlit nunamik piorsaivfigine-
Karnerane peKataunigssamut ili-
niartineKarsimångingmata. må-
nale ajornartorsiutit iliniartitau-
nermut tungassut pimorutdlugit
autdluneKalerput, tamatumuna-
lume Kimåtdlangnartorpagssuar-
nik takussagssaKalerérdlune.
sujornagut åma avdlanit Ka-
låtdlit-nunåt inuilo Kaumassui-
nåungitsumik sujunigssaxartug-
ssatut suj uligtuivf igineKarsimå-
put. taimatut ilisimassagssarsior-
torssuaK Fridtjof Nansen kussa-
narsågkanik agdlagsimavoK, u-
kiut untritigdlit Kångiugpata Ka-
låtdlit-nunåta sineriai inuerusi-
maj umår tut. måna ukiut untri-
tigdlit Kångiutingajalerput tai-
matut agdlagaKarneranit. suju-
ligtutå avångunartoK erKutisasi-
magunångilaK, atominik såkug-
ssiat atordlugit sorssungnerup
tamåkissumik aseruineranut a-
ssagtuneKåsaguvta.
uvdlumikut nunavtine pissut-
sit atautsimut aulåuneKartutut i-
put ajornartorsiuterpagssuaKar-
dlune. pisimassuvitdle torKåma-
vigisagåine uvdlumikut pissutsit
pitsauneroKaut, ukiut Kulit Kå-
ngiutut neriutigineKarsinaussu-
nit. taimane nunavtine tuberku-
losimik toKUSsartut nunarssuar-
me avdlane nagdlerneKarsimå-
ngitdlat. Kalåtdlit-nunåta per-
dlugssua tamåna måna ajugauv-
figineKariartulerérpoK, Dronning
Ingridip Hospitalia, danskit inu-
iait tunissutåt sananeKarmat, tai-
matutdlo Kinguartaivfik „Misig-
ssut“ sinerissame tamåkissumik
inungnik misigssuissalermat.
inutigssarsiornermut tunga-
ssut 1950 sujorKutdlugo nunavti-
ne nikatdlornåinarsimåput. uv-
dlumikut sinerissame igdloKar-
fingne åssigingitsune fabrikilior-
toKarpoK. kalåtdlit aulisartut su-
jornagut umiaussånguanik ilu-
ngersordlutik imap pisussutainik
pigssarsiniartarsimassut, måna
umiarssuårKanik moderniussu-
nik peKalersimåput.
igdloKarnermut inuniarner-
mutdlo tungassut åma pitsångo-
riarsimaKaut. ukiune kingug-
dlerne kalåtdlit igdluliuneKarsi-
måput tusintilingnik mardlung-
nik. igdlut pisorKat perKingnig-
ssamut ulorianautigdlit atausi-
narmik initagdlit nutånik taor-
sersorneKarnerat måna inger^
dlavdluarpoK. igdloKarfingne ka-
låtdlit ikingeKissut igdlonaler-
dlutigdlo ineKalerput moderniu-
ssunik atortorissamikut årnig-
ssuneKarnermikutdlo Danmarki-
me igdlulianit nutålianit nåka-
nganerungitsunik. ukiut Kulit
matuma sujornagut taimailisso-
icarnigsså takordlornerdlunit a-
j ornarsimagaluarpoK.
iliniartitaunerup tungåtigut å-
ma angnertoKissunik pissoKarsi-
mavoK. inuit måna 40-nik ukiug-
dlit inusungnermingne pissaria-
Karnerpåginarnik atuartineKarsi-
måput. uvdlumikutdle atåtau-
ssup anånaussuvdlunit erne pa-
ninilunit takussalerpå Nungme
realskolime inertoK. tåssane ka-
låtdlit inusugtut danskitdlo atu-
axatigigput danskitdlo OKausinik
iliniardlutik, angajorKåmik sing-
nagtorisimångisåinagånik. uv-
dlumikut åma kalåtdlit ardlaxar-
tut atorfit angnerpåt tigusima-
vait.
taimaingmat pissutigssaKarso-
rinångilaK nunavtine ineriartor-
neK tårpatdlåmik issigisavdlugo.
nalerKutingilartaoK oKåsavdlune
Danmarkip nunavtine aningau-
ssatigut suliagssane artorai. må-
nåkut aningaussalissutaussut tu-
ngavigssaKalersitserérput nunav-
ta angnerussumik piorsaivfigine-
Karnigssånut.
tåssaluna taimaingmat Kalåt-
dlit-nunåta inueruneKarnigsså-
nik sujunersut — mingnerungit-
sumik kalåtdlit uvagut — Kuia-
ginarigput.
- TV . ‘ TCTT-. - '""J«' —
tuberkulose akiorniardlugo sulinlartuf fapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport
Telegramadresse: ESTORR
„TRINE" KalvehavimlnganérsoK tuniniarne-
KarpOK. kIssOvok 1953-ime sanåK 19,32 brutto-
tonsilik. taklssusia 42’ 4’’. silissusia 10’ 9”
itsinertussusia 6' 6". aKugtarfilik. omsty-
rilingilik, pujorsiutilik, radiotelefonilik, plnga-
sunik davidllik, klså 90 kg olietryks-ankerspi-
lilik. nåparutå lossebomilik nunamutdlo tug-
dlerKalik. olietanke mardluk tamarmik 300 li-
ter iraaKartartut, sisamanik sinigfilik, sky-
lightilik. maskinå Vølund 70 HK-lik silåinar-
mik autdlartartOK 250 omdrejningilik, kom-
pressoria benzinamik ingerdlassoK, pumpilik
KUtdlilo 12 volt. initarssuane sofat mardluk,
nerrivik skåvitdlo. sujornane inuisa inåt, ag-
dlunaussausivik, kaluvnerit pilat anartarfigdlo
assagtarfilik. umiarssuåraK inungnik agssar-
tdtåinavigtut atorneKarsimavoK nakorsap pu-
jortuléråtut agssartdtitutdlo atorneKarsinauv-
dluardlune. akigitiniagaK 50.000 kr. sågfigissag-
ssaic:
„TRINE” af Kalvehave, Danmark, skal sælges.
Sværtbygget træskib, 19,32 BRT, bygget 1953
og er stadig som nyt. Længde 42’ 4”, bredde
10’ 9”, midtskibs dybde til målingsdæk 6’ 6”.
Over dæk er styrehus, rat, omstyringsgrejer,
kompas, radiotelefon, 3 davider, 90 kg anker,
olietryks-ankerspil, mast med lossebom, land-
gangsbro. Under dæk fra agter: 2 olietanke a
300 liter, sovekabine med 4 køjesenge, sky-
light. Maskinrum med 2 cyl. VØLUND råolie-
motor 70 HK ved 250 omdrejninger med luft-
start. Benzindrevet kompressor, pumper, 12
volts lysanlæg. Salon med 2 sofaer, bord og
skabe. Over er stålskylight 125 gange 200 cm,
loftshøjde 250 cm. Foruden plads til mand-
skabskøjer, tovværksrum, kædekasse, wc, med
håndvask. Skibet er udelukkende brugt til
emigration og har været i Finland, Tyskland,
England, Sverige og langs Norges vestkyst til
Trondheim. Velegnet som lægebåd, transport-
båd eller lignende. Prisforlangende: Forsøger
50.000,—. Henvendelse til:
IMBERT MARINE . Kalvehave . Danmark
n