Atuagagdliutit - 11.10.1962, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement ........ kr. 25,00 jVungme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup nauiteriviane
pissarfagaKarneK uk....... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Gave til efterslægten
J. F. Bestræbelserne for oprettelsen
af et landsmuseum er strandet. Som
bekendt vil landsrådet ikke give en
principiel tilslutning til tanken, og
efter landsrådets nej er der opstået
en alvorlig situation for museumssa-
gen. Chancerne for at få et museum
med status som landsmuseum svin-
der. Mange års bestræbelser for at
skabe et værdigt museum vil være
spildt, hvis der ikke handles nu.
Det er ikke godt at vide, hvilket
motiv, der ligger bag landsrådets nej.
Landsrådet har jo flere gange ydet
tilskud til indsamlingen af museums-
genstande. Derfor er det ikke til at
forstå, at landsrådet nu ikke vil støt-
te tanken om, at tingene bliver an-
bragt i værdige omgivelser. Så meget
snæversyn behøvede man ikke at vise
museumssagen og dens forkæmper,
landsdommer Simony.
Tanken om et landsmuseum har
langt større rækkevidde end de fleste
forestiller sig i dag. Med det tempo,
Dødsfald
Pensioneret smedeformand Otto
Heilmann, Godthåb, afgik ved døden
den 30. september på Godthåb Syge-
hus efter et par ugers sygdom. Han
blev 68 år.
Ved Otto Heilmanns død har vi mi-
stet et hjertensgodt menneske, hvis
djærve smil og friske humør har op-
muntret mange. Otto Heilmann var
kendt og agtet langs hele kysten. Som
kendtmand havde han i mange år sej-
let langs kysten, og det er ganske få
i dag, som kender den vældige kyst-
strækning så godt, som han gjorde.
Over alt i byerne og på de små plad-
ser havde Otto Heilmann gennem
årene fået en stor venneskare, som
vil savne dette stærke og glade men-
neske, nu da han ikke mere er til.
Otto Heilmann var broder til den
kendte forfatterpræst Karl Heilmann,
som døde for et par år siden. Han var
en meget dygtig fanger, inden han i
1910 blev ansat hos KGH. Nogle år
før han blev pensioneret, gik han
over til GTO. Selv efter, at han var
blevet pensioneret, fortsatte han med
sine rejser. Han blev syg under en
rejse og besluttede at tage hjem til
Godthåb, hvor han døde kort efter.
Mennesker af Otto Heilmanns slags
er der ikke mange af, og mindet om
ham vil leve blandt hans venner
langs kysten mange år frem i tiden.
udviklingen går nu om dage, vil det
ikke vare mange år, før minderne
fra det gamle Grønland forsvinder
helt. I øjeblikket er vi grønlændere
helt opslugt af teknikken og de nye
tider. Kulturen fra vore forfædre
skænker vi ikke mange tanker, men
den tid vil komme, hvor vi vil begyn-
de at tænke på minderne fra det
gamle Grønland og værne om dem.
Det sker den dag, vi kommer på høj-
de med danskeren i uddannelsesmæs-
sig henseende og kan tage konkurren-
cen op med ham. Til vor sorg ville vi
opdage, at vi er blevet et rodløst folk
der har mistet dets oprindelige præg.
Det har aldrig været meningen med
det danske styre i Grønland, og den
udvikling burde vi stritte imod.
Initiativet skal komme fra grøn-
lænderne selv. Nu har en dansker i
mange år ofret tid på at samle min-
derne fra det gamle Grønland til be-
varelse for efterslægten heroppe. Ved-
kommende er født i Grønland og be-
tragter Grønland som sit andet fæd-
reland. Han har gjort arbejdet i kær-
lighed til landet og til befolkningen.
Lad os støtte ham. Lad os tage initia-
tivet op, før det er for sent.
Vi ved, at der i dag må findes me-
get etnografika rundt om på lofter og
i skure — ting, som blot vil forsvinde
eller forlade landet, hvis der ikke gø-
res noget. Lad disse „værdiløse" ting
blive folkets gave til efterslægten.
Tingene kan afleveres til f. eks. læ-
rerne med oplysninger om, hvorfra de
stammer, og hvad de blev brugt til.
De gamle numre af A/G rummer
en værdifuld kulturhistorie. Siden
bladets start har folk leveret deres
bidrag til landets kulturhistorie gen-
nem skildringen om livet i det gamle
Grønland. Det er derfor ganske na-
turligt, at bladet også i dag virker
som talerør og samlingspunkt i be-
stræbelserne for at realisere tanken
om et landsmuseum. I næste nummer
af A/G kommer en appel til alle i
Grønland om at støtte museets sag.
Det er nu, der skal handles. Vi har
ikke råd til at forpasse chancen.
Da Nationalmuseet engang skulle
oprettes, ydede folk over hele Dan-
mark deres bidrag i form af gaver, en-
ten redskaber eller penge, alt efter
evne. Således blev museet et folke-
eje. Det kan også blive tilfældet med
det grønlandske museum. Når vi først
har vist et initiativ, kan vi roligt reg-
ne med støtte fra Nationalmuseet,
som jo blandt sine samlinger har den
største eskimosamling i verden.
kinguligssanut tunissut
J. F. nunamik tamékissumik kater-
ssugausivigtårnigssamik norKainerit
ikardlitorsimåput. sordlo nalunekå-
ngitsoK landsråde akuerssiumasimå-
ngilaK tamatuminga erKarsåumut,
landsrådivdlo någgårnerata kingorna-
gut katerssugausivigtårniarneK ang-
nertumik ajornartorsiulersimavoK. nu-
namik tamåkissumik katerssugausi-
vigtårnigssamut såriarfigssat ’ mig-
dliartuinarput. iluamérsumik kater-
ssugausivigtårnigssamik ukiut ardla-
Kalersut norKainerit maungåinartug-
ssåuput månåkut KanoK iliuseKartoKå-
ngigpat.
landsrådip någgårnerminut suna pi-
ssutigisimanerå nalunardluinarpoK.
landsrådime ardlaleriardlune tapissu-
teKartarsimavoK katerssugautigssanik
norKainerme atugagssanik. taimaing-
mat påsineK ajornaKaoK landsrådip
tapersersorumångingmago tamåko na-
lerKutumik inigssineKarnigssånik er-
Karsaut. ungåinaK issiginermik taima
agtigissumik katerssugausivigtårniar-
neK téussumalo norKåissutigingnigtua,
landsdommer Simony takutitsivigissa-
riaKångikaluarput.
nunamik tamåkissumik katerssu-
gausivigtårnigssamik erKarsaut unga-
tå issigalugo angnertorujugssuarmik
pingåruteKarpoK, amerdlanerit uvdlu-
mikut isumaliortarnerat akimordlugo
agdlåt. uvdluvtine ineriartorneK taima
sukatigingmat, ukiorpagssungitsut i-
ngerdlaneråne itsarnitsanik erKéissu-
tigssavut tåmardluinartugssåuput. må-
nåkut uvagut kalåtdlit teknikimit uv-
dlunitdlo nutånit tiguartitdluinarsima-
vugut. sujuaissavta kulturiat erKar-
sautigingångilarput, uvdlutdle nag-
dliukumårput itsarnitsanik erKarsaler-
figssavut tamåkuningalo paondngnig-
kumatdlerfigssavut. taimailissoKaru-
mårpoK iliniartitaunerup tungåtigut
danskinut nagdlersusinångoruvta tåu-
ko Kångerniusinaulerdlugit. aliasug-
dluta misigilerumårpugut torKåmavit-
sungorsimavdluta ingmikukajårdlo
inuiagtut ilisarnauterput ånaisimav-
dlutigo. tamåna danskit nunavtine
nålagkersuinerata sujunertarisimångi-
såinarpå, taimatutdlo pissoKarnigsså
agssortorniartariaKarparput.
tamatumuna suliniarneK kalåtdlinit
nangminernit pissugssauvoK. måna
danskeK ukiorpagssuångortut pivfig-
ssaminik atuisimavoK itsarnitsanik er-
Kåissutigssatut katerssorniardlugit ki-
nguligssanit puigugaorKunagit. tåuna
Kalåtdlit-nunåne inungorsimavoK, nu-
narput sujuaissame nunåta éipåtut
issigalugo, sulianilo ingerdlåsimavå
nunavtinut inuinutdlo asangningnikut.
tapersersorniartigo, suliniarniarta ki-
ngusigpatdlålerérsinago.
nalungilarput uvdlumikut itsarnit-
sanik torKortarpagssuaKåsassoK Kalia-
ne Kuinilunit, tåmåinarumårtunik nu-
navtinitdlunit autdlaruneKarumårtu-
nik, manåkut KanoK iliortoKångigpat.
pisorKat tamåko „atorfigssaKångitsut"
kinguligssanut tunissutauniardlit. ta-
måko tuniuneKarsinåuput sordlo ili-
niartitsissunut sumingånérsussut su-
mutdlo atorneKarsimassut nalunaer-
dlugit.
Atuagagdliutit normorue pisorKat
imaKarput kulturikut OKalugtuarissau-
nivtinut tungassunik pingåruteKartu-
nik. avisip autdlarnernerata kingorna-
gut inuit ikiuteKartarsimåput nunavta
kulturikut OKalugtuagssartånut, itsau-
nerussoK nunavtine inunermik agdlau-
tigingnigtarnermikut. taimaingmat pi-
ssusigssamisuginåsaoK Atuagagdliu-
tit OKalugfigssatut katerssuvfigssatut-
dlo atorneKåsagpata nunamik tamåki-
ssumik katerssugausivigssap piviussu-
ngortineKarnigssånut norKainiarner-
me. manåkut KanoK iliuseKartoKarta-
riaKarpoK, pivfigssarme asiutinarsi-
nåungilarput.
Danmarkime nålagauvfiup katerssu-
gausivigssua pilersineKartugssångor-
mat Danmarkime inuit tamarmik
ikiuteKarsimåput tunissutitigut, såku-
tausimassunik aningaussanigdlunit tu-
nissuteKartarnermikut, pisinaussartik
nåpertordlugo. taimatut katerssugau-
sivigssuaK inuit tamarmik pigissariler-
påt. nunavtine katerssugausivigssa-
mut tungatitdlugo åma taimailissoKar-
sinauvoK. nangminérdluta suliniarner-
mik takutitsiguvta KularissariaKångi-
larput nålagauvfiup katerssugausivig-
ssuanit taperserneKarnigssarput, nalu-
ngilarpume katerssugausivigssuaK
tåuna pissaKartoK eskimunut tunga-
ssunik katerssugautit avdlane pigine-
Kartut angnerpårtåinik.
Nikolaj Geislers båd på bedding.
Nikolaj Geislerip pujortulérå amuf-
sivingme iluarsauneKarfoK.
rejeKassusia taimaigmarpoK
K’asigiånguane rejenarfit angnertorssuput aussatdlo tamaisa
rejeitarfingnik nutånik navssårtoKartarpoK, aulisartoK Nikolaj
Geisler onarpoK
K’asigiånguane rejerniarnermik
angmaissut ildt uvdlumikut 32-narnik
ukionarpoK, tåssalo Nikolaj Geisler
ausiangmio. 1949-me avalagsimavoK
Venøp aulisartue ilagalugit aulisartut-
dlo højskoliåne atualersimavdlune tai-
manikut K’asigiånguane misiligutau-
ssumik rejerniartOKarpoK, Nikolaj
Geislerilo ministereuarfingmit aperi-
neuarsimavoK rej erniutitårusungner-
sok, minister euarfingmit OKartonarsi-
mavdlune angnertungikaluamik tigut-
sisilerdlugo rejerniutitårsinaussoK. ti-
gutsisigssane 3000 kr. akilersimavai.
tauvalo umiarssuårartåminik 36 fodsi-
lingmik K’asigiånguanut rejerniariar-
torsimavdlune.
— 1951-ime rejernianut peKataor-
Kårpunga, Nikolaj Geisler oKalugpa-
lårpoK. taimane privatimik rejerniutit
sisamåuput handelivdlo rejerniutai
åma sisamat. sapåtip akunera Kångiu-
Otto Heilmann tOKuvoK
sagfiut nålagåt soraerneK Otto Heil-
mann, Nuk, tOKuvoK septemberip
30-åne, Nungme nåparsimavingme sa-
påtit akunere mardlugsuit uningasi-
mavdlune, 68-inik ukioKardlune.'
Otto Heilmannip toKuneragut inuk
ilåkuminardluartoK énaivarput, ku-
ngujungnermigut inugsiarnersumigdlo
pissuseKarnermigut inugpagssuarnik
KimagsaissarsimassoK. Otto Heilmann
sinerissame tamarme atarKineKardlu-
nilo ilisarisimaneKarsimavoK. ilisima-
ssortatut ukiorpagssuarne umiartorsi-
mavoK, uvdlumikutdlo inuit ikigtui-
nångorput tåussumatut sineriagssuav-
tinik ilisimangnigtut. igdloKarfingne
nunaKarfinguanilo ukiut ingerdlane-
råne Otto Heilmann ikinguterpagssua-
KalersimavoK, inungmik tåssånga na-
kuarssuarmik nuånårtumigdlo maKai-
ssingnigtugssanik, måna akornavtini-
kungnaermat.
palasip atuagkiortup ilisimaneKar-
dluartup Karl Heilmannip sujornåk
toKussup Otto Heilmann Katångutigå.
piniartorssusimavoK 1910-me handeli-
me atorfiningikatdlarame. soraerni-
ngorfigssane ukiunik ardlaKångitsunik
sujorKutdlugo Otto Heilmann GTO-
mut nugpoK. soraermngoraluarame
agdlåt angalaortuarsimavoK. angalav-
dlune åma nåparsimalersimavoK
Nungmutdlo angerdlarumatdlersimav-
dlune. tamatuma kinguningua to-
KUVOK.
inuit Otto Heilmannitut Itut amer-
dlångitdlat, månalo pérukaluartoK si-
nerissame ikingutaisa ukiorpagssuarne
erKaissarumårpåt.
tinartoK sume peKarfia påsivarput, re-
jerniarnerdlo ingerdlatdlualerdlugo.
taimanikutdle pissagssat kigdleKarér-
put, rejerniutit angnerussut pissagssait
angnertunerutineKardlutik månale re-
jerniutit tamarmik åssigingmik kigdli-
livfigineKarput.
aussarc sujugdleu julip autdlar-
Kautånit oktoberip autdlaruautånut
rejerniarpugut, taimane uvanga 7
tonserdlunga. ukiut tugdlit pissari-
ssartagkåka amerdliartuinarput.
sujorna 80 tonserpunga ukiou må-
nalo nautsorssutigåra sule pissa-
Karnerujumårdlunga.
42 fodsigdlit angivatdl§Kaut
— OKartoKartarpoK rejet piniagau-
pilulersut, måna rejerniutit amerdla-
vatdlålermata.
— rejeKåssusia uvanga avdlångorso-
ringilara. ukiut tamaisa rejeKarfing-
nik nutånik navssårtoKartarpoK. u-
miarssuårKat nutåt teknikikut atorto-
rigsåKaut, sujugdlitdle taimåingitdlat,
umiarssuårKatdlo nutåt ekkolodigdlit
aussat tamaisa rejeKarfingnik nutånik
navssårtarput.
mana rejerniuterpagssuångoraluar-
put, taimåikaluartordle kilisagtarfing-
ne tåtordliutoKdngilaK. sarfat: pissuti-
galugo ilane rejet nalericerugtorfigssa-
mik nalåne tåmakartaraluarput, sivi-
kitsuinarmigdle. sar jan Kangatuleria-
rångat rejerpagssuit nagdliuteruigtar-
put. isumaviarpunga rejet piniagaupi-
lungnerånik ouåsagdine mianerssorta-
riauartOK.
— kilisagfit naterigsupat?
— angnertunertigut taimatut oKau-
tigissariaKarput. autdlarterKåravta
kilisautinik aligtortaKaugut, taimane
ekkolodeKånginavta åma kilisagfiup
narKa iluamik påsisimånginavtigo. ilå-
ne kilisautaersertarpugut, aningau-
ssarpagssuitdlo piniutinut atortaria-
Kartardlugit, månåkutdle pitsauneru-
lerpoK. kilisautit åma akitsoriartuina-
ramik. åssigingitsut pingasuput. ming-
nerit 1300 kr.-Karput, akunagtut 1400
kr. angneritdlo 1700 kr.
— umiarssuårKat KanoK akilerpiuk?
— taimane autdlarterKåravta rejer-
niutit akikikaluaramik. pisårerKårav-
ko 72.000 kr.-KarpoK åipåguanile akit-
sorpoK 82.000 kr.-Kalerdlune. rejerniu-
tit akikeKutigåt taimane månåkutut
atortulersugåunginamik. uvdlumikut
rejerniutit akisoKaut, sitdlimaserne-
Kartarnerat. akilersorneKarneratdlo
angnertoKalune. uvanga angatdlatiga
1959-ime akilerpara. ei'Karsautigissa-
raluarpara nutåmik pisåmigssara, a-
kingmivfigissarparale rejerniutit mår-
dluk inugtagssaKartinginavkit. 36
fodsigdlit rejerniutitut nalerKutdlui-
narsoråka, måko 42 fodsigdlit angi-
vatdlåramik.
rejerniap ukiumut pigssarsiå
— rejerniat KanoK ukiumut iluanår-
tarpat?
— avdlat tamarmik akilerneKarérå-
ngata sivnerussut 25.000 kr. migssåi-
nitarput, rejerniutit angnerussut av-
guaKatigigsitdlugo taimatut iluanårta-
runarput. aulisartutdle nåmaginarti-
ngilåt rejet åssigingitsumik akilersu-
gaunerat. autdlarterKårångavta uper-
nåkut rejet tamarmik kilomut kroni-
lerneKartarput. nagdliuterugtorångata
angisut kilomut 80 øreKartarput ming-
neritdlo 50 øre. ukialerångat akitsor-
tarput angnerit kilomut 90 øreKaler-
dlutik mingneritdlo 60 øreKalerdlutik.
ukiåkutdle tunissat uningajalerneråne
kingumut tamarmik kroneKalersarput
kilomut. ardlaleriardlunga Narssap
erKåne rejerniartarsimavunga, tarKa-
vane rejet angissusé aperKutiginagit
tamaisa kilomut 1,15 kr.-lersorpait..
tarKavanile rejeKarfit K’asigiånguani-
sut angnertutigingitdlat. ukioK Nar-
ssame rejeKartingingaj avigsimavåt.
— rejerniarneK kiserdluinåt sang-
missarpiuk?
— någga, ukiume kimugsimik nale-
ralingniartarpunga Niauornap tunua-
nut Ilulissat kangerdluane. imarule-
rångat åma puissiniardlungalo Kilalu-
garniartarpunga. upernau atausiar-
dlunga autdlarama sisamanik rdlalu-
garpunga, aorfit pingasut puissitdlo
Kulit, tåssa taKuagssarsiorniardlunga
autdlarama. silartcigkångat åma tikå-
gugdlingniartarpugut. 1957-ime aut-
dlaisitårama tulcartalingmik, tamatu-
ma kingorna tikågugdlit 40 sivnerdlu-
git pissaråka. neuitdle tunitsivigssar-
siniarnerat ajornakusårtarpoK.
— umiarssuårKat månåkut amonca-
VOK.
— åp, radiogssånik motoriatalo ki-
ngorårtigssånik pitsikavko, måna téu-
ko ikussorneKarput. atortugssai 11.000
kr. sivneKartut atautsikut akilerpåka.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11