Atuagagdliutit - 25.10.1962, Blaðsíða 16

Det er flovt for familie og
venner at give børnene slik
ET BIDRAG TIL BØRNENES SPAREBØSSE ER MEGET BEDRE
De har sikkert hørt om slik-proble-
met før. Det er noget fælles for alle
dele af verden, hvor man kender be-
krebet slik, men det bliver det ikke
mindre af.
— Vi skulle gerne komme dertil,
at det er flovt og uværdigt, når fa-
milie, venner eller bekendte giver
børn slikgaver, et bidrag til bar-
nets sparebøsse er meget bedre.
Dette er et citat fra en dansk tand-
læges udtalelse, men den passer nøj-
agtig ligeså godt i Grønland. Denne
tandlæge fortsætter:
— Børns tænder er ikke ens. Det
slik, det ene barn kan tåle, kan det
andet slet ikke tåle, — og i det
lange løb er der ingen børn, der
kan tåle at slikke. Det kan bedst
belyses ved at fortælle, at i dag
er ingen skolebørn under 14 år fri
for huller i tænderne, og nær ved
halvdelen har fået trukket blivende
tænder ud, — de tænder, som
ellers skulle bruges resten af livet.
TÆNDERNES SUNDHED BETINGET
AF KOSTEN
Tændernes styrke og sundhed er
betinget af flere forhold, blandt andet
også kosten. Ansvaret for den rigtige
kost, uden alt for meget sukker, ligger
først og fremmest hos moderen, og
den rigtige kost må dagligt bestå af
en passende mængde kød og fisk,
mælk, ost og rugbrød, også gerne frugt
og grønsager, så barnet bliver mæt af
disse ting.
Men forældrene må stå sammen om
at beskytte barnet mod slik. Små børn
ved ikke hvad slik er, —- det er os
voksne, der lærer dem det ved at væ-
re et dårligt eksempel. Spis ikke selv
slik, mens børnene ser på det, og giv
ikke børnene slik for at få fred. Det
er en dyr og kortfristet fred.
SUKPROBLEMET I SKOLEN
Så er der slikproblemet i skolen, og
der må vi henvende os direkte til alle
skolefolk om hjælp og støtte i denne
vigtige sag. Det må være ret ligetil,
at skolen frabeder sig enhver uddeling
af slik på fødselsdage og ved andre
festlige lejligheder. Det løser proble-
met om, hvad man skal tage med, og
ingen af børnene kommer til at ind-
tage en særstilling, for vi ved alle, at
frugt til en hel klasse, selv om det
var muligt, er alt for dyrt.
Det er naturligvis ikke det første
eller det andet bolsje, der ødelægger
tænderne, men har børnene først fået
smag for slik, er der ikke ret langt
ajornartorsiut tamåna tusarngarta-
rigunångilarse, silarssuarmiume ma-
martukujungnik ilisimångitsut tamar-
mik arajutsisimångingmåssuk.
— påsissariaKalerparput igtuku-
lungnardlunilo nalerKutingingmat, i-
laKutat, ikingutit ilisarisimassatdlo
mamartukujungnik mérKanut tunissi-
ssarångata — ajunginerusagaluaKaoK
mérKat nékåtitsiviånut øringuamik
tunississartugpata mamartukujuit pi-
nagit. tamatumane issuarneKarpoK
til, at der slikkes i timevis mellem
måltiderne. Bolsjer, lakrids og kara-
meller, eller hvad det nu hedder, er
lige slemt. Der er klæbrigt sukker i
det hele.
TANDBØRSTNING
Jamen, hvis man nu børster tænder
bagefter? — Ja, det er udmærket,
tandbørstning er et vigtigt led i hele
tandplejen, men så skal det være in-
den for 10 minutter efter, at s-likket
er spist, og det ved vi jo alle, at man
i skolerne sjældent har hverken tid
eller plads til en tandbørstning.
Tandlægerne er helt sikre på at slik
skader Deres børns tænder, og derfor
beder de så indtrængende om, at De
beskytter Deres børn mod slik.
danskip kigutit nakorsåta OKauseri-
sså, tamånalume ama Kalåtdlit-nunå-
nut tungavdluinarpoK. kigutit nakor-
sat tåuna nangigpoK: mérKat kigutait
åssigingitdlat, avdlap kigutaisa sapi-
ngisåt avdlap artorpai — mérKatdlu-
me kiavdlunit kigutaisa mamartuku-
juit sivisumik åtasinaussångikai nalu-
neKångilaK. tamåna ersserKaringneru-
ssumik takutineKarsinauvoK OKalug-
palårigåine uvdlumikut mérKat atuar-
tut 14-inik ukiugdlit ardlåinaitdlunit
Karajalingnik kiguteKångitsoK. mérKat
taima ukiugdlit agfait anguvdlugit ki-
gutaersitariaKartarsimåput inunertik
nåvdlugo kigutigssaraluatik ånaivdlu-
git.
kigutit nerissatdlo
kigutit Kajangnåissusiat åssigingit-
sunik pissuteKartarpoK åma nerissa-
nit. iluamérsunik sukoKarpatdlångit-
sunik nerissaKarnigssap anånaussup
akissugssauvfigå, uvdluinarnilo neri-
ssat iluamérsut neKimik nerpingnik,
imungmik, imugssuarmik igfiamigdlo
akoKartariaKarput amale paornanik
grøntsaginigdlo, méraK tåukuninga
Kårsitdlarsinaulersitdlugo. angajor-
Kåtdle peKatigigdlutik mérKatik ma-
martukujungnut igdlersorniartaria-
Karpait. mamartukujuit sunersut mé-
råreat naluvait, uvagununa inersima-
ssut tamåkuninga iliniartitarivut ma-
ligagssiuinerdliornivtigut. nangmineK
mamartukujugtortaKinak mérKat i-
ssigititdlugit, mérKatdlo noncitdlagti-
niåinardlugit mamartukujungnik tu-
nissaKinagit — taimailiornek imåinåu-
ngeKissumik kinguneKartarmat.
atuarfingme
mamartukujugtorneK
åmåtaordle taissariaKarpoK mérKat
atuarfingme mamartukujugtortarne-
rat — tamatumanilo atuartitsissut ta-
maisa sågfigissariaKarpavut ikioncuv-
dluta tapersersorKuvdlutalo. erKumi-
gissagssåungilaK atuartitsissut itigar-
titsissutigisagpåssuk inuvigsiortoKar-
titdlugo avdlatutdlunit nagdliutorsior-
toKartitdlugo atuarfingme mamartu-
kujugdlertarnigssaK, tamånalo iner-
terKut sanerKuneKartariaKångilaK.
atautsimik mardlungnigdlunit su-
kuarartoråine tamatumunåkut kigutit
aserorneKartångitdlat, tamåkule mér-
Kat mamarsisitorångamikik nerinig-
ssamik akornisigut piumajuåinaler-
sarpait, sukuancatdlo, lakridsit kukar-
nåtdlo tamarmik åssigigput pitsaune-
russoKaratik tamarmik sukumik ni-
porKutartumik akoKaramik.
kigutit salingneicarnigssåt
Kanordle isava mamartukujugtorér-
dlune kigutit saligtaråine? tamåna a-
jungitdluinarpoK taimailiortOKartaria-
Karpordle mamartukujungnik perérsi-
matsiardlune, kikutdlume tamarmik
nalungilåt atuarfingne kigutit saling-
niarnigssåt ajornakusortartoK.
kigutit nakorsaisa Kularingitdlui-
narpåt mamartukujuit mérKat kigu-
tåinik aseruissarmata, taimaingmatdlo
ilungersortumik Kinutigåt mérKavit
kigutait mamartukujungnut igdlersu-
sagitit.
gd.
Se komfur og
kakkelovn efter
Nu er det ved at blive koldere, og vi
skal for alvor til at fyre i kakkelov-
nen igen. Inden De starter fyringssæ-
sonen, skulle De undersøge, om Deres
komfur, kakkelovnen og skorstenen
er helt i orden. Revner og utætheder
måna issililerpoK kissarssutitdlo i-
kumatitariaKalisåput. pimorutdlugo
kissarssutinik ikumatitsissalernigssaK
sujorKutdlugo kissarssutitit pujorfit-
dlo misigssortariaKarpatit pissusigssa-
misornersut. kånere årKigssortaria-
Karput iluanilo Karmai tamarmiussa-
riaKarput. kissarssut uvsitsoK ikuat-
dlagtornigssamut ulorianartoruj ugssu-
vok. kissarssut silåmut supissorsinau-
vok atissat peKutit igdluvdlunit Ki-
ssugtå ikuatdlagtisinauvdlugo igdlup
nunguvdlune ikuatdlangneranik ki-
nguneKartumik. kissarssut uvslkångat
åma KissugssartornartaKaoK maungåi-
naK kiagsaissariaKartardlune.
åmåtaordle påsiniartariaKarpoK ki-
ssarssut pujorfigdlo pauiartariaKaler-
----------------------------------
spinatit nerpingnik
akugdlit
aulisagkat grøntsagitdlo atautsi-
mortitdlugit nalerxutdluartuput
måmait issikuilo ericarsautigalugit.
inersussut mauna erKartomeKartoK
ata OKåtåriåsagit. sårugdlik imalu-
nit sulugpågaK utak kilup agfå a-
torneKåsaoK taimatutdlo åma Ké-
rau. isumauarpunga ilauutavit ma-
marivdluåsagåt.
måkarina 40 gram åma xajussat
40 gram kdtuneKåsåput imungmik
3 dl migss. akuvdlugit åma auli-
sagkat kajuanik 2 dl tåuna miser-
KiarineKåsavdlune. akuliuneKåsaoK
spinat KerissoK portau angisoK i-
malunit KivdlertussaK spinat, aju-
nginerussarpoK spinatit k erititat
augtitdlugit. spinat kissariarpat ta-
ratsunik Kasilitsunigdlo akunenå-
saoK aulisagkatdlo utåta kilup ag-
få katunenåsavdlutik sauniarKår-
dlugit amiarKårdlugitdlo. aulisag-
kat mianerssortumik akulerssune-
Kåsåput kissagdlugitdlo, tauvalo i-
nisåput savssarnenarsinångordlu -
tik.
igdlingnardluinartarput mamar-
taxalutigdlo guleruanik pujulaor-
tuinarnik akuvdlugit.
må udbedres og stenene inde i fyrste-
det skal være hele. Et utæt fyrsted
er et brandfarligt instrument at have
i huset. Stikflammer kan slå ud og
antænde tøj, møbler eller træværk, så
hele huset måske nedbrænder. Og der
bruges alt for meget brændsel, som
man ikke rigtig får nogen gavn af.
Det er dårlig økonomi.
Man må også være opmærksom på,
om der er dannet for meget sod i kak-
kelovnsrøret eller skorstenen. Soden
kan antændes af gnister fra ildstedet
og derved give anledning til skor-
stensbrand. Sod i kakkelovnsrøret kan
man selv fjerne med en kost eller en
fuglevinge, men sod i skorstenen må
man have en skorstensfejer til at
hjælpe sig med.
Det er også bedst at fyre jævnt, så
der holdes en konstant varme i
stuen. Dels er dette det sundeste for
Dem og Deres familie. Dels kan man
ødelægge ovnen, hvis den overhedes
og bliver rødglødende, og da er der
risiko for, at der opstår ildebrand. En
overhedet kakkelovn udstråler så
stærk varme, at der er fare for an-
tændelse af det træværk og de møb-
ler, som står i nærheden.
simanersut. paoK ikuatdlagtineKarsi-
nauvoK pujorfiup iluata ikuatdlangne-
ranik kinguneKartumik. kissarssume
paoK nangmineK pérneKarsinauvoK
saniutinik tingmissavdlunit suluinik,
pujorfingmile paoK pérniardlugo
pauiaissumik ikiorteKartariaKarpoK.
åma ajungineruvoK åssigiåkånersu-
mik kissarssut KissoKartikåine, tamå-
na perKingnarnerungmat ilingnut ig-
dloKatingnutdlo. amale kissarssut ase-
rorneKarsinauvoK kissagtipatdlårdlugo
aumarKersikåine, taimailiornerdlo å-
ma ikuatdlagtornigssamut navianau-
teKarpoK, kissarssut aumårtoK unar-
torujugssuéngortarmat igdlup Kissug-
tai erKånitut peKutitdlo ikuatdlagtisi-
nauvdlugit. gd.
* større pakke
angneruvdlune
* bedre smag
mamarneruvdlune
* billigere pris
akikineruvdlune
DAGENS FISKERET:
Spinat-f iskestuvning
Fisk og grønsager klæder hinanden både i smag og udseende. Hvad me-
ner De f. eks. om i dag at servere denne nemme fiskestuvning, hvor der
bruges ca. Vs kg kogt fisk, enten torsk, havkat eller rødfisk. Jeg tror, fa-
milien vil synes om den.
Der laves en afbagning af 40 gram margarine og 40 gram mel, som til-
sættes ca. 3 dl mælk og 2 dl fiskesuppe, så der fås en jævn sovs. Denne
tilsættes en stor pakke frossen, hakket spinat eller en dåse spinat. Den
frosne spinat bliver bedst, når den optøes i stuvningen. Så snart spina-
ten er varmet igennem, smages til med salt og peber, og der tilsættes V2
kg kogt fisk, som er befriet for skind og ben. Fisken blandes forsigtigt i,
varmes igennem, og så er retten færdig til servering.
Det ser vældig godt ud og smager dejligt at give dampede gulerød-
der til.
gd.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
gd.
igtukulungnarpoK mérKat
mamaku j ungnik tuninigssåt
ajungmerungårpoK mérKat nåkåtitsiviat øriminmguamik iki-
ssivfigisavdlugo
gd.
klssarssutit misigssukit
16