Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.10.1962, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 25.10.1962, Blaðsíða 16
Det er flovt for familie og venner at give børnene slik ET BIDRAG TIL BØRNENES SPAREBØSSE ER MEGET BEDRE De har sikkert hørt om slik-proble- met før. Det er noget fælles for alle dele af verden, hvor man kender be- krebet slik, men det bliver det ikke mindre af. — Vi skulle gerne komme dertil, at det er flovt og uværdigt, når fa- milie, venner eller bekendte giver børn slikgaver, et bidrag til bar- nets sparebøsse er meget bedre. Dette er et citat fra en dansk tand- læges udtalelse, men den passer nøj- agtig ligeså godt i Grønland. Denne tandlæge fortsætter: — Børns tænder er ikke ens. Det slik, det ene barn kan tåle, kan det andet slet ikke tåle, — og i det lange løb er der ingen børn, der kan tåle at slikke. Det kan bedst belyses ved at fortælle, at i dag er ingen skolebørn under 14 år fri for huller i tænderne, og nær ved halvdelen har fået trukket blivende tænder ud, — de tænder, som ellers skulle bruges resten af livet. TÆNDERNES SUNDHED BETINGET AF KOSTEN Tændernes styrke og sundhed er betinget af flere forhold, blandt andet også kosten. Ansvaret for den rigtige kost, uden alt for meget sukker, ligger først og fremmest hos moderen, og den rigtige kost må dagligt bestå af en passende mængde kød og fisk, mælk, ost og rugbrød, også gerne frugt og grønsager, så barnet bliver mæt af disse ting. Men forældrene må stå sammen om at beskytte barnet mod slik. Små børn ved ikke hvad slik er, —- det er os voksne, der lærer dem det ved at væ- re et dårligt eksempel. Spis ikke selv slik, mens børnene ser på det, og giv ikke børnene slik for at få fred. Det er en dyr og kortfristet fred. SUKPROBLEMET I SKOLEN Så er der slikproblemet i skolen, og der må vi henvende os direkte til alle skolefolk om hjælp og støtte i denne vigtige sag. Det må være ret ligetil, at skolen frabeder sig enhver uddeling af slik på fødselsdage og ved andre festlige lejligheder. Det løser proble- met om, hvad man skal tage med, og ingen af børnene kommer til at ind- tage en særstilling, for vi ved alle, at frugt til en hel klasse, selv om det var muligt, er alt for dyrt. Det er naturligvis ikke det første eller det andet bolsje, der ødelægger tænderne, men har børnene først fået smag for slik, er der ikke ret langt ajornartorsiut tamåna tusarngarta- rigunångilarse, silarssuarmiume ma- martukujungnik ilisimångitsut tamar- mik arajutsisimångingmåssuk. — påsissariaKalerparput igtuku- lungnardlunilo nalerKutingingmat, i- laKutat, ikingutit ilisarisimassatdlo mamartukujungnik mérKanut tunissi- ssarångata — ajunginerusagaluaKaoK mérKat nékåtitsiviånut øringuamik tunississartugpata mamartukujuit pi- nagit. tamatumane issuarneKarpoK til, at der slikkes i timevis mellem måltiderne. Bolsjer, lakrids og kara- meller, eller hvad det nu hedder, er lige slemt. Der er klæbrigt sukker i det hele. TANDBØRSTNING Jamen, hvis man nu børster tænder bagefter? — Ja, det er udmærket, tandbørstning er et vigtigt led i hele tandplejen, men så skal det være in- den for 10 minutter efter, at s-likket er spist, og det ved vi jo alle, at man i skolerne sjældent har hverken tid eller plads til en tandbørstning. Tandlægerne er helt sikre på at slik skader Deres børns tænder, og derfor beder de så indtrængende om, at De beskytter Deres børn mod slik. danskip kigutit nakorsåta OKauseri- sså, tamånalume ama Kalåtdlit-nunå- nut tungavdluinarpoK. kigutit nakor- sat tåuna nangigpoK: mérKat kigutait åssigingitdlat, avdlap kigutaisa sapi- ngisåt avdlap artorpai — mérKatdlu- me kiavdlunit kigutaisa mamartuku- juit sivisumik åtasinaussångikai nalu- neKångilaK. tamåna ersserKaringneru- ssumik takutineKarsinauvoK OKalug- palårigåine uvdlumikut mérKat atuar- tut 14-inik ukiugdlit ardlåinaitdlunit Karajalingnik kiguteKångitsoK. mérKat taima ukiugdlit agfait anguvdlugit ki- gutaersitariaKartarsimåput inunertik nåvdlugo kigutigssaraluatik ånaivdlu- git. kigutit nerissatdlo kigutit Kajangnåissusiat åssigingit- sunik pissuteKartarpoK åma nerissa- nit. iluamérsunik sukoKarpatdlångit- sunik nerissaKarnigssap anånaussup akissugssauvfigå, uvdluinarnilo neri- ssat iluamérsut neKimik nerpingnik, imungmik, imugssuarmik igfiamigdlo akoKartariaKarput amale paornanik grøntsaginigdlo, méraK tåukuninga Kårsitdlarsinaulersitdlugo. angajor- Kåtdle peKatigigdlutik mérKatik ma- martukujungnut igdlersorniartaria- Karpait. mamartukujuit sunersut mé- råreat naluvait, uvagununa inersima- ssut tamåkuninga iliniartitarivut ma- ligagssiuinerdliornivtigut. nangmineK mamartukujugtortaKinak mérKat i- ssigititdlugit, mérKatdlo noncitdlagti- niåinardlugit mamartukujungnik tu- nissaKinagit — taimailiornek imåinåu- ngeKissumik kinguneKartarmat. atuarfingme mamartukujugtorneK åmåtaordle taissariaKarpoK mérKat atuarfingme mamartukujugtortarne- rat — tamatumanilo atuartitsissut ta- maisa sågfigissariaKarpavut ikioncuv- dluta tapersersorKuvdlutalo. erKumi- gissagssåungilaK atuartitsissut itigar- titsissutigisagpåssuk inuvigsiortoKar- titdlugo avdlatutdlunit nagdliutorsior- toKartitdlugo atuarfingme mamartu- kujugdlertarnigssaK, tamånalo iner- terKut sanerKuneKartariaKångilaK. atautsimik mardlungnigdlunit su- kuarartoråine tamatumunåkut kigutit aserorneKartångitdlat, tamåkule mér- Kat mamarsisitorångamikik nerinig- ssamik akornisigut piumajuåinaler- sarpait, sukuancatdlo, lakridsit kukar- nåtdlo tamarmik åssigigput pitsaune- russoKaratik tamarmik sukumik ni- porKutartumik akoKaramik. kigutit salingneicarnigssåt Kanordle isava mamartukujugtorér- dlune kigutit saligtaråine? tamåna a- jungitdluinarpoK taimailiortOKartaria- Karpordle mamartukujungnik perérsi- matsiardlune, kikutdlume tamarmik nalungilåt atuarfingne kigutit saling- niarnigssåt ajornakusortartoK. kigutit nakorsaisa Kularingitdlui- narpåt mamartukujuit mérKat kigu- tåinik aseruissarmata, taimaingmatdlo ilungersortumik Kinutigåt mérKavit kigutait mamartukujungnut igdlersu- sagitit. gd. Se komfur og kakkelovn efter Nu er det ved at blive koldere, og vi skal for alvor til at fyre i kakkelov- nen igen. Inden De starter fyringssæ- sonen, skulle De undersøge, om Deres komfur, kakkelovnen og skorstenen er helt i orden. Revner og utætheder måna issililerpoK kissarssutitdlo i- kumatitariaKalisåput. pimorutdlugo kissarssutinik ikumatitsissalernigssaK sujorKutdlugo kissarssutitit pujorfit- dlo misigssortariaKarpatit pissusigssa- misornersut. kånere årKigssortaria- Karput iluanilo Karmai tamarmiussa- riaKarput. kissarssut uvsitsoK ikuat- dlagtornigssamut ulorianartoruj ugssu- vok. kissarssut silåmut supissorsinau- vok atissat peKutit igdluvdlunit Ki- ssugtå ikuatdlagtisinauvdlugo igdlup nunguvdlune ikuatdlangneranik ki- nguneKartumik. kissarssut uvslkångat åma KissugssartornartaKaoK maungåi- naK kiagsaissariaKartardlune. åmåtaordle påsiniartariaKarpoK ki- ssarssut pujorfigdlo pauiartariaKaler- ---------------------------------- spinatit nerpingnik akugdlit aulisagkat grøntsagitdlo atautsi- mortitdlugit nalerxutdluartuput måmait issikuilo ericarsautigalugit. inersussut mauna erKartomeKartoK ata OKåtåriåsagit. sårugdlik imalu- nit sulugpågaK utak kilup agfå a- torneKåsaoK taimatutdlo åma Ké- rau. isumauarpunga ilauutavit ma- marivdluåsagåt. måkarina 40 gram åma xajussat 40 gram kdtuneKåsåput imungmik 3 dl migss. akuvdlugit åma auli- sagkat kajuanik 2 dl tåuna miser- KiarineKåsavdlune. akuliuneKåsaoK spinat KerissoK portau angisoK i- malunit KivdlertussaK spinat, aju- nginerussarpoK spinatit k erititat augtitdlugit. spinat kissariarpat ta- ratsunik Kasilitsunigdlo akunenå- saoK aulisagkatdlo utåta kilup ag- få katunenåsavdlutik sauniarKår- dlugit amiarKårdlugitdlo. aulisag- kat mianerssortumik akulerssune- Kåsåput kissagdlugitdlo, tauvalo i- nisåput savssarnenarsinångordlu - tik. igdlingnardluinartarput mamar- taxalutigdlo guleruanik pujulaor- tuinarnik akuvdlugit. må udbedres og stenene inde i fyrste- det skal være hele. Et utæt fyrsted er et brandfarligt instrument at have i huset. Stikflammer kan slå ud og antænde tøj, møbler eller træværk, så hele huset måske nedbrænder. Og der bruges alt for meget brændsel, som man ikke rigtig får nogen gavn af. Det er dårlig økonomi. Man må også være opmærksom på, om der er dannet for meget sod i kak- kelovnsrøret eller skorstenen. Soden kan antændes af gnister fra ildstedet og derved give anledning til skor- stensbrand. Sod i kakkelovnsrøret kan man selv fjerne med en kost eller en fuglevinge, men sod i skorstenen må man have en skorstensfejer til at hjælpe sig med. Det er også bedst at fyre jævnt, så der holdes en konstant varme i stuen. Dels er dette det sundeste for Dem og Deres familie. Dels kan man ødelægge ovnen, hvis den overhedes og bliver rødglødende, og da er der risiko for, at der opstår ildebrand. En overhedet kakkelovn udstråler så stærk varme, at der er fare for an- tændelse af det træværk og de møb- ler, som står i nærheden. simanersut. paoK ikuatdlagtineKarsi- nauvoK pujorfiup iluata ikuatdlangne- ranik kinguneKartumik. kissarssume paoK nangmineK pérneKarsinauvoK saniutinik tingmissavdlunit suluinik, pujorfingmile paoK pérniardlugo pauiaissumik ikiorteKartariaKarpoK. åma ajungineruvoK åssigiåkånersu- mik kissarssut KissoKartikåine, tamå- na perKingnarnerungmat ilingnut ig- dloKatingnutdlo. amale kissarssut ase- rorneKarsinauvoK kissagtipatdlårdlugo aumarKersikåine, taimailiornerdlo å- ma ikuatdlagtornigssamut navianau- teKarpoK, kissarssut aumårtoK unar- torujugssuéngortarmat igdlup Kissug- tai erKånitut peKutitdlo ikuatdlagtisi- nauvdlugit. gd. * større pakke angneruvdlune * bedre smag mamarneruvdlune * billigere pris akikineruvdlune DAGENS FISKERET: Spinat-f iskestuvning Fisk og grønsager klæder hinanden både i smag og udseende. Hvad me- ner De f. eks. om i dag at servere denne nemme fiskestuvning, hvor der bruges ca. Vs kg kogt fisk, enten torsk, havkat eller rødfisk. Jeg tror, fa- milien vil synes om den. Der laves en afbagning af 40 gram margarine og 40 gram mel, som til- sættes ca. 3 dl mælk og 2 dl fiskesuppe, så der fås en jævn sovs. Denne tilsættes en stor pakke frossen, hakket spinat eller en dåse spinat. Den frosne spinat bliver bedst, når den optøes i stuvningen. Så snart spina- ten er varmet igennem, smages til med salt og peber, og der tilsættes V2 kg kogt fisk, som er befriet for skind og ben. Fisken blandes forsigtigt i, varmes igennem, og så er retten færdig til servering. Det ser vældig godt ud og smager dejligt at give dampede gulerød- der til. gd. Svendborg A. E. SØRENSEN REDERI gd. igtukulungnarpoK mérKat mamaku j ungnik tuninigssåt ajungmerungårpoK mérKat nåkåtitsiviat øriminmguamik iki- ssivfigisavdlugo gd. klssarssutit misigssukit 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.