Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.10.1962, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 25.10.1962, Blaðsíða 10
Du skal ikke bekymre] dig | Man hører af og til den kritik rettet mod kirken i Grønland, at den er reaktionær; kirkens tale om ikke at bekymre sig for dagen i morgen er uforenelig med det moderne samfunds krav om opsparing og fornuftige in- vesteringer, siger man. Men hvad hører man så, når man går ind i kirken? Følgende er et ud- drag af en prædiken, der blev holdt i Egedesminde i dag; det gengives her med pastor Skjerks tilladelse; „Se til himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og dog giver jeres himmelske Fader dem føden; er I ikke mere værd end de? Og hvem kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej ?“ Sådan lyder Jesu ord til os i dag. Men hvis vi tænker over disse ord, så opdager vi, at vi ikke kan leve efter dem. Hvis vi ikke arbejder, så får vi ikke føden og klæderne, de kommer ikke af sig selv, der skal jo penge til. — Vidste Jesus da ikke det? Forstod Han ikke, at menneskelivet er ganske anderledes end fuglenes og blomsternes? Betyder alt dette her, at vi må forkaste kri- stendommen og sige, at den ikke duer i en ny og moderne verden? Spørgs- målet kan stilles helt tydeligt sådan: Vil vi følge Jesu ord og som blom- sterne lade være at arbejde og regne med, at vi nok får føden alligevel; Glæd Dem averi r$isca kiksit aKitsut mamartut åmalo Bisca biscuits mamardluartut su- milunit pineKarsinåuput. Overalt kan De få de lækre, sprø- de kiks og de velsmagende Bisca biscuits. AKTIESELSKABET ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK danskit kungikuinik pilersuissoK Leverandør til det kgl. danske hoi eller vil vi sige: De ord kan vi ikke rette os efter, for vi er nødt til at arbejde, for vores egen skyld og for vore børns skyld, ellers sulter vi. — Hvordan skal vi løse det problem? Vi ved jo i grunden godt, at vi har pligt til at arbejde, pligt til at sørge for vore børn, pligt til at sørge for vort land. Hver eneste af os har pligt til at passe vort arbejde, og gøre det, så godt vi kan. Gud vil ikke, at vi skal være dovne og ansvarsløse; Han vil netop, at vi skal forstå vort ansvar over for det liv, vi lever her på Jor- den. Problemet, vi skal løse i dag, be- står altså ikke i at afgøre, om vi skal være dovne og ansvarsløse, eller om vi skal bestille noget. Det kender vi nemlig svaret på. Problemet består i det at finde ud af, hvorfor Jesus taler disse mærkelige ord om ikke at be- kymre sig. Hvorfor siger Han: I skal ikke bekymre jer? Jeg skal prøve på at besvare det spørgsmål ganske kort. Først vil jeg sige det sådan: Jeg tror ikke, der er tale om nogen modsætning mellem Jesu ord og dette, at vi skal gøre vor pligt. Man kan nemlig godt gøre sin pligt og arbejde uden at bekymre sig. For det andet: Jesus vil gennem sine ord fortælle os, at fremtiden, den ejer vi ikke. Kun Gud kender fremtiden, og hvad der skal ske i den. Derfor skal vi ikke bekymre os for den, men bare gøre vores pligt i dag. Måske er mit svar ikke tilstrække- lig tydeligt, men så kan vi i hvert fald slutte med at sige sådan: Gid vi må lære at glæde os over livet som en gave fra Gud, og gid vi i taknemme- lighed mod livets giver måtte prøve på at leve i ansvar over for dagligda- gens krav og lægge alle bekymringer for fremtiden i Guds hånd. Esther Balle, Egedesminde. <---------------------------- REJSEGRAMMOFONER brugte - med 10 grammofonplader OKalugtarfut angatdlåtagkat atornikut — oxalugtarfuvdlo nutai 10 85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut- dlugo tigunerane akiligagssångordlugit nagsiunekåsåput kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København _—-—-------------------------> Skal De til Danmark ukiunerane Danmarkilia- i vinter? savit? Så benyt lejligheden til at udvide Deres tauva iluagtitdlugo feriaKarnerif ilavdlugo ferie med en rejse til MALLORCA, Mid- MALLORCA-mut Akugdlerssup KeKertå delhavets solskinsø. nut seKinertuåinartumuf ingerdlaniarit. Hold VINTERFERIE under vajende palmer ukiunerane fériarniarit palmit aulajatårtut — der er ca. 50 grader varmere end på atåne — Kalåtdlit-nunånit 50 gradet mig- Grønland. ssiliordlugit kiangneruvoK. Det er langt billigere, end De tror: 15 ilimagissangnit akikfnerujugstfuvoK: uv- dage med flyverejse fur/refur, helpension dlut 15 tingmissarfumik ornigdlugo uter- på gode hoteller, rejselederassistance etc. dlugulo, igdlusissarfingne pitsaussune ne- fra kr. 695,00. rissaKardlune ineKardlunilo, angalanerme Vi har også rejser til De kanariske øer, sujulerssuissoKardlune il. il. akeicarput Solkysten (ved Malaga), Ægypten m. flere. 695,00 kr.-mngånit. Rejs med MALLORCASPECIALISTEN — åma angatdlåssissarpugut De kanariske Rejs med Øer-inut, Solkysten-imuf (Malagap erKåne) Ægypten-imut avdlanutdlo. MALLORCA-me angalanerme påsisima- ssaKardluartumut ilauniarit. f^\ AERO-LLOYD l J Set. Pedersstræde 38, K. \<40yOy Telegramadresse: Lloydaero »Den grønlandske kaptajn« l»i ■* >**«» ■'»» \> * Tid efter anden dukker der større At orlogskaptajnen er i besiddelse eller mindre artikler op i de danske blade med underskriften kaptajn Niels Fenger. Da flere af vedkommen- des artikler nyder optagelse i Grøn- landsposten, forekommer en identifi- cering af vedkommende temmelig produktive skribent at være på sin plads. I Grønlandspostens nr. 21 af 11/10 1962 står side 24 et uddrag af et inter- wiev i Aarhus Stiftstidende med Niels Fenger under overskriften: „Har skre- vet novellesamling fra sin tid som kaptajn i Grønland", efterfulgt af ud- talelser, som for grønlandskyndige skulle være lette at placere som udgy- delser af en døgnflue. Imidlertid kan læserne ikke se an- det af overskriften, end at det drejer sig om en af skibskaptajnerne i Grøn- landsfarten, og lægger derfor mere vægt på indholdet end dette egentlig fortjener. Niels Fenger er ikke, og har aldrig fungeret som „kaptajn i Grønland". Hans meget benyttede titulatur hid- rører fra, at han er orlogskaptajn af reserven, og han har såvidt mig be- kendt aldrig vist sig i Grønland i den- ne egenskab. Derimod har han i en meget kort årrække fungeret som be- styrer af den danske stats pelsfarm under dennes sidste krampetræknin- ger, dels i Godthåb og dels i NarssaK, hvortil den flyttedes. Berigtigelse til I A/G nr. 19 af 13. september 1962 har redaktionen på side 15 korrigeret bladets tidligere udtalelser om reje- pillernes indtjening. Bladets læsere — heraf ikke mindst rejepilledamerne i Christianshåb — kan af artiklen få indtryk af, at den udbetalte løn ikke svarer til den an- førte beregningsmetode, og det gør den heller ikke. Den betaling, rejepillerskerne får, består i 1,40 kr. pr. kg eller 1,60 kr./kg pillet rejekød alt efter rejernes stør- relse plus et eventuelt personligt til- læg og intet andet. Når akkordgrundlaget er 3,16 kr., betyder dette, at akkordsatserne 1,40 kr. pr. kilo og 1,60 kr. pr. kilo er sat således, at man regner med, at en øvet arbejderske vil opnå en akkordindtje- ning pr. time, som ligger i nærheden af 3,16 kr./time. Man regner også med, at den gennemsnitlige indtjening pr. time for alle rejepilledamerne skal ligge i nærheden af akkordbasis, selv om man ikke generelt kan sige, at den gennemsnitlige præstation for en ar- af et vågent øje og en velskolet pen vil jeg absolut ikke bestride, men hans synspunkter er, og har altid været præget af sommermandens blåøjede falden på maven for det fremmedar- tede, hvilket er en typisk dansk fore- teelse. I vor forstyrrede tidsalder, hvor sagkyndige skriverier i mange til- fælde har medvirket til, at forholdene forbedredes for den grønlandske be- folkning, er det af allerstørste vigtig- hed for hjemmedanskernes indtryk af landet og hele indstilling til proble- merne, at de givne oplysninger stam- mer fra kvalificeret og vel underret- tet kilde, da skriverierne ellers har den største mulighed for at virke mis- visende og forvirrende. Der er ingen, der i løbet af ganske få år i Grønland kan tilegne sig en viden om Grønland og grønlænderne, der berettiger til udbasunering, spe- cielt når artiklerne underskrives med titler, der er direkte i modstrid med virkeligheden. Jeg vil derfor anbefale herr Niels Fenger at stryge kaptajnstitlen, når han indleverer sine mere eller mindre forældede synspunkter til offentlig- gørelse, hvad enten det drejer sig om danske eller grønlandske blade. Jens Friis. en korrektion bejderstyrke er lig med præstationen af den øvede arbejder. Vi kan således oplyse, at der i juli måned i Christianshåb i pilleakkorder blev indtjent 44.667,60 kr. og erlagt 13.792 arbejdstimer, hvilket vil sige, at den gennemsnitlige indtjening har været 3,24 kr. pr. time. Som det vist er kendt for alle i Grønland, er den kvindelige arbejds- styrke i Christianshåb meget stor og udskiftningen meget kraftig. Der fin- des derfor til enhver tid en hel del relativt uøvede arbejdere, og forskel- len i arbejdspræstationen på den øve- de arbejder, som har pillet rejer i flere sæsoner, og en nybegynder kan være overordentlig stor. Selv om gennem- snittet ligger på 3,24 kr./timen, er det højst sandsynligt, at enkelte piger kan præstere 25 kilo pillede rejer på 8 timer, hvilket giver en timeindtjening mellem 4,40 og 5,00 kr. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Produktionsafdelingen, A. Malmquist. H0ULBERGS PØLSER HOULBERG pølsit nerissagssandgsuput 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.