Atuagagdliutit - 25.10.1962, Side 10

Du skal ikke bekymre] dig |
Man hører af og til den kritik
rettet mod kirken i Grønland, at den
er reaktionær; kirkens tale om ikke
at bekymre sig for dagen i morgen er
uforenelig med det moderne samfunds
krav om opsparing og fornuftige in-
vesteringer, siger man.
Men hvad hører man så, når man
går ind i kirken? Følgende er et ud-
drag af en prædiken, der blev holdt
i Egedesminde i dag; det gengives
her med pastor Skjerks tilladelse;
„Se til himlens fugle; de sår ikke
og høster ikke og samler ikke i lade,
og dog giver jeres himmelske Fader
dem føden; er I ikke mere værd end
de? Og hvem kan ved at bekymre sig
lægge en alen til sin livsvej ?“ Sådan
lyder Jesu ord til os i dag. Men hvis
vi tænker over disse ord, så opdager
vi, at vi ikke kan leve efter dem. Hvis
vi ikke arbejder, så får vi ikke føden
og klæderne, de kommer ikke af sig
selv, der skal jo penge til. — Vidste
Jesus da ikke det? Forstod Han ikke,
at menneskelivet er ganske anderledes
end fuglenes og blomsternes? Betyder
alt dette her, at vi må forkaste kri-
stendommen og sige, at den ikke duer
i en ny og moderne verden? Spørgs-
målet kan stilles helt tydeligt sådan:
Vil vi følge Jesu ord og som blom-
sterne lade være at arbejde og regne
med, at vi nok får føden alligevel;
Glæd Dem
averi
r$isca
kiksit aKitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
danskit kungikuinik pilersuissoK
Leverandør til det kgl. danske hoi
eller vil vi sige: De ord kan vi ikke
rette os efter, for vi er nødt til at
arbejde, for vores egen skyld og for
vore børns skyld, ellers sulter vi. —
Hvordan skal vi løse det problem?
Vi ved jo i grunden godt, at vi har
pligt til at arbejde, pligt til at sørge
for vore børn, pligt til at sørge for
vort land. Hver eneste af os har pligt
til at passe vort arbejde, og gøre det,
så godt vi kan. Gud vil ikke, at vi skal
være dovne og ansvarsløse; Han vil
netop, at vi skal forstå vort ansvar
over for det liv, vi lever her på Jor-
den. Problemet, vi skal løse i dag, be-
står altså ikke i at afgøre, om vi skal
være dovne og ansvarsløse, eller om
vi skal bestille noget. Det kender vi
nemlig svaret på. Problemet består i
det at finde ud af, hvorfor Jesus taler
disse mærkelige ord om ikke at be-
kymre sig. Hvorfor siger Han: I skal
ikke bekymre jer?
Jeg skal prøve på at besvare det
spørgsmål ganske kort. Først vil jeg
sige det sådan: Jeg tror ikke, der er
tale om nogen modsætning mellem
Jesu ord og dette, at vi skal gøre vor
pligt. Man kan nemlig godt gøre sin
pligt og arbejde uden at bekymre sig.
For det andet: Jesus vil gennem sine
ord fortælle os, at fremtiden, den ejer
vi ikke. Kun Gud kender fremtiden,
og hvad der skal ske i den. Derfor
skal vi ikke bekymre os for den, men
bare gøre vores pligt i dag.
Måske er mit svar ikke tilstrække-
lig tydeligt, men så kan vi i hvert fald
slutte med at sige sådan: Gid vi må
lære at glæde os over livet som en
gave fra Gud, og gid vi i taknemme-
lighed mod livets giver måtte prøve
på at leve i ansvar over for dagligda-
gens krav og lægge alle bekymringer
for fremtiden i Guds hånd.
Esther Balle, Egedesminde.
<----------------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtarfut angatdlåtagkat
atornikut — oxalugtarfuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut-
dlugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiunekåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
_—-—------------------------->
Skal De til Danmark ukiunerane Danmarkilia-
i vinter? savit?
Så benyt lejligheden til at udvide Deres tauva iluagtitdlugo feriaKarnerif ilavdlugo
ferie med en rejse til MALLORCA, Mid- MALLORCA-mut Akugdlerssup KeKertå
delhavets solskinsø. nut seKinertuåinartumuf ingerdlaniarit.
Hold VINTERFERIE under vajende palmer ukiunerane fériarniarit palmit aulajatårtut
— der er ca. 50 grader varmere end på atåne — Kalåtdlit-nunånit 50 gradet mig-
Grønland. ssiliordlugit kiangneruvoK.
Det er langt billigere, end De tror: 15 ilimagissangnit akikfnerujugstfuvoK: uv-
dage med flyverejse fur/refur, helpension dlut 15 tingmissarfumik ornigdlugo uter-
på gode hoteller, rejselederassistance etc. dlugulo, igdlusissarfingne pitsaussune ne-
fra kr. 695,00. rissaKardlune ineKardlunilo, angalanerme
Vi har også rejser til De kanariske øer, sujulerssuissoKardlune il. il. akeicarput
Solkysten (ved Malaga), Ægypten m. flere. 695,00 kr.-mngånit.
Rejs med MALLORCASPECIALISTEN — åma angatdlåssissarpugut De kanariske
Rejs med Øer-inut, Solkysten-imuf (Malagap erKåne)
Ægypten-imut avdlanutdlo.
MALLORCA-me angalanerme påsisima-
ssaKardluartumut ilauniarit.
f^\ AERO-LLOYD
l J Set. Pedersstræde 38, K.
\<40yOy Telegramadresse: Lloydaero
»Den grønlandske kaptajn«
l»i ■* >**«» ■'»» \> *
Tid efter anden dukker der større At orlogskaptajnen er i besiddelse
eller mindre artikler op i de danske
blade med underskriften kaptajn
Niels Fenger. Da flere af vedkommen-
des artikler nyder optagelse i Grøn-
landsposten, forekommer en identifi-
cering af vedkommende temmelig
produktive skribent at være på sin
plads.
I Grønlandspostens nr. 21 af 11/10
1962 står side 24 et uddrag af et inter-
wiev i Aarhus Stiftstidende med Niels
Fenger under overskriften: „Har skre-
vet novellesamling fra sin tid som
kaptajn i Grønland", efterfulgt af ud-
talelser, som for grønlandskyndige
skulle være lette at placere som udgy-
delser af en døgnflue.
Imidlertid kan læserne ikke se an-
det af overskriften, end at det drejer
sig om en af skibskaptajnerne i Grøn-
landsfarten, og lægger derfor mere
vægt på indholdet end dette egentlig
fortjener.
Niels Fenger er ikke, og har aldrig
fungeret som „kaptajn i Grønland".
Hans meget benyttede titulatur hid-
rører fra, at han er orlogskaptajn af
reserven, og han har såvidt mig be-
kendt aldrig vist sig i Grønland i den-
ne egenskab. Derimod har han i en
meget kort årrække fungeret som be-
styrer af den danske stats pelsfarm
under dennes sidste krampetræknin-
ger, dels i Godthåb og dels i NarssaK,
hvortil den flyttedes.
Berigtigelse til
I A/G nr. 19 af 13. september 1962
har redaktionen på side 15 korrigeret
bladets tidligere udtalelser om reje-
pillernes indtjening.
Bladets læsere — heraf ikke mindst
rejepilledamerne i Christianshåb —
kan af artiklen få indtryk af, at den
udbetalte løn ikke svarer til den an-
førte beregningsmetode, og det gør
den heller ikke.
Den betaling, rejepillerskerne får,
består i 1,40 kr. pr. kg eller 1,60 kr./kg
pillet rejekød alt efter rejernes stør-
relse plus et eventuelt personligt til-
læg og intet andet.
Når akkordgrundlaget er 3,16 kr.,
betyder dette, at akkordsatserne 1,40
kr. pr. kilo og 1,60 kr. pr. kilo er sat
således, at man regner med, at en øvet
arbejderske vil opnå en akkordindtje-
ning pr. time, som ligger i nærheden
af 3,16 kr./time. Man regner også med,
at den gennemsnitlige indtjening pr.
time for alle rejepilledamerne skal
ligge i nærheden af akkordbasis, selv
om man ikke generelt kan sige, at den
gennemsnitlige præstation for en ar-
af et vågent øje og en velskolet pen
vil jeg absolut ikke bestride, men hans
synspunkter er, og har altid været
præget af sommermandens blåøjede
falden på maven for det fremmedar-
tede, hvilket er en typisk dansk fore-
teelse.
I vor forstyrrede tidsalder, hvor
sagkyndige skriverier i mange til-
fælde har medvirket til, at forholdene
forbedredes for den grønlandske be-
folkning, er det af allerstørste vigtig-
hed for hjemmedanskernes indtryk af
landet og hele indstilling til proble-
merne, at de givne oplysninger stam-
mer fra kvalificeret og vel underret-
tet kilde, da skriverierne ellers har
den største mulighed for at virke mis-
visende og forvirrende.
Der er ingen, der i løbet af ganske
få år i Grønland kan tilegne sig en
viden om Grønland og grønlænderne,
der berettiger til udbasunering, spe-
cielt når artiklerne underskrives med
titler, der er direkte i modstrid med
virkeligheden.
Jeg vil derfor anbefale herr Niels
Fenger at stryge kaptajnstitlen, når
han indleverer sine mere eller mindre
forældede synspunkter til offentlig-
gørelse, hvad enten det drejer sig om
danske eller grønlandske blade.
Jens Friis.
en korrektion
bejderstyrke er lig med præstationen
af den øvede arbejder.
Vi kan således oplyse, at der i juli
måned i Christianshåb i pilleakkorder
blev indtjent 44.667,60 kr. og erlagt
13.792 arbejdstimer, hvilket vil sige,
at den gennemsnitlige indtjening har
været 3,24 kr. pr. time.
Som det vist er kendt for alle i
Grønland, er den kvindelige arbejds-
styrke i Christianshåb meget stor og
udskiftningen meget kraftig. Der fin-
des derfor til enhver tid en hel del
relativt uøvede arbejdere, og forskel-
len i arbejdspræstationen på den øve-
de arbejder, som har pillet rejer i flere
sæsoner, og en nybegynder kan være
overordentlig stor. Selv om gennem-
snittet ligger på 3,24 kr./timen, er det
højst sandsynligt, at enkelte piger kan
præstere 25 kilo pillede rejer på 8
timer, hvilket giver en timeindtjening
mellem 4,40 og 5,00 kr.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE
HANDEL
Produktionsafdelingen,
A. Malmquist.
H0ULBERGS PØLSER
HOULBERG pølsit nerissagssandgsuput
10