Atuagagdliutit - 25.10.1962, Blaðsíða 17

Man skal ikke ret langt uden for
byerne langs kysten, før man møder
det gamle Grønland. Den dag i dag
former det daglige liv sig på de små
udsteder i Nordgrønland, som man
kender det i byerne før den store op-
bygning begyndte. Her eksisterer den
gamle fangerkultur. Kajakken er ikke
forsvundet. Det gamle, slanke fartøj
holdes stadig i hævd. Ungdommen
undervises oven i købet i brugen af
det.
Påklædningen er også anderledes
end i byerne. Kamikken og anorak-
ken er lige så almindelige på udste-
derne som parkaen og gummistøvler-
ne efterhånden er i byerne.
Folk på et udsted er mere umiddel-
bare end dem, man træffer i byerne.
Den individualistiske tankegang og
hvad-rager-det-mig mentaliteten, som
mere og mere præger befolkningen i
byerne, er ikke kommet til udsteder-
ne. Her kan man måske opleve at få
et stykke kød foræret. Dette er
utænkeligt i byerne nu om dage.
Disse billeder stammer fra AkunaK,
et udsted i Egedesminde distrikt. —
Glade smil lyser ud af disse ansigter.
Det er mennesker, som er lykkelig fri
for bekymringerne i det nye og pro-
blemfyldte Grønland i byerne. Grøn-
land — det glade smils boplads — ek-
sisterer endnu, men hvor længe?
Foto: assiiissoK:
EDVARD
OLSEN
muvertoruseKar-

A
muneK
me
Det glade liv på fangstpladsen. Her holdes
der hvil ved siden af teltet i det klare sol-
skin. Man er mæt, og kaffekanden går en
rundgang. Kan man ønske sig mere?
autdlaorsimavfingme intineK KimanartOK.
tåssa tovKup silatåne Kasuersårtut seici-
narigssuarme. Kårsilaordlune unaivik kav-
fe kaujatdlaisitaKåtårdlugo, suna isumaku-
lOtigssaK.
* &•*.
1

Her flænses et marsvin på en klippe
ved stranden. Her kan man endnu ople-
ve, at der vanker en gratis luns. De lune
kamikker har man ikke lagt på hylden
til fordel for de knapt så sunde gummi-
støvler. Har De lagt mærke til „span-
den", en tom dåse forsynet med en hank.
Den slags spande brugte man overalt i
Grønland for mere end 30 år siden.
msamik pilagtut Kaersume sigssap kig-
dlingane. taimåitut tikitdlugit sule ne-
Kiminermik akeKångimik tåkuvigssat-
siarssuvoK. kamit OKortut taorserneKar-
simångitdlat kuminik kamigtutdle pit-
sautigingitsunik. una spande takuviuk
KivdlertOssaK imaerniko ipuligaK. er-
Kaimaviuk, taimanimåna imertautit ta-
måkulnavit sume tamane takugssaugat-
dlarmata . . . .?
Kitåne igdloKarfit nutarterivfioKi-
ssut Kimangårnagit sule sujumugag-
ssaKarpoK piniartutut inussunik, uv-
dlumikume agdlåt, Avangnåne asimio-
Karfingne niuvertoruseKarfingnilo i-
nuneK ingerdlåneKarpoK piorsainer-
ssuaKéngikatdlarmat igdloKarfingne
pissusiusimassut avdlångortinagit,
måna igdlOKarfértugkavut taimane
niuvertoKarfiugatdlarmata. niuverto-
rusexarfingne månamut Kåinat tåmar-
simångitdlat, pugtangniarneitardlutik
agdlåme mérKat inusugtutdlo nuna-
Karfit ilåine Kajartornermik sungiu-
sarneKartardlutik.
niuvertoruseKarfingmsaoK atissat
igdloKarfingnit avdlåuput. kémit åno-
råtdlo sule takugssaoKaut, igdloKar-
fingne Kåtigorssuartutdle kumisutdlo
sarKumilårtigalutik.
asime inuit igdloKarfingne nåpitag-
kanit malungnartumik inugsiarnerne-
ruput. ingminuinaK isumagalune er-
KarsartauseK „uvanga — avdlat — su-
ssavåka“mik ilalik igdloKarfingne i-
nungne malungnarsiartuinartOK sule
niuvertoruseKarfingnut ångusimångi-
laK. niuvertoruseKarfingne imaKa ta-
måssa ilånériardlune neKimik tunitiv-
figssauvoK. igdloKarfingnile taimåito-
KarnigssaK takordlugagssåungilardlu-
nit nalivtine.
åssilissat uko Akunåmingånérsuput
Ausiait ernåne. kinat nuånårpalugtut,
Kungujulassut, asuåsime ama igdlo-
Karfingne nutåt nagsatainik ajornar-
torsiutigssarpagssualingme isumaku-
lutinit nanertugåungitsut. — Kalåt-
dlit-nunåt — Kungujungnerit Kima-
ssut nunaKarfiat — sule atavoK, Ka-
nordle sivisutigissumik?
17