Atuagagdliutit - 18.07.1963, Blaðsíða 7

som senere blev medicinalkonsulent
i Grønlands Styrelse.
I 1793 boede der 404 mennesker i
Umanak distrikt fordelt på 11 boplad-
ser. Fem år efter var befolkningen
gået ned til 375. Befolkningen var tid-
ligere meget omflakkende. Fra 1792
til 1798 havde i alt 23 bopladser skif-
tevis været i brug. I løbet af det 19.
århundrede begyndte man først at
have mere faste bosteder.
missionen ved umanak
Da kolonien blev anlagt, havde man
ikke tænkt på at skaffe plads til en
missionær. Man ventede ikke, at „no-
gen begiver sig så vidt om det nord“.
Men i 1765 oprettedes der en mission,
°K der ansættes både en missionær og
en dansk kateket. Den første missio-
nær var J. GUI.
Ti år efter missionens oprettelse
var der døbt 41 voksne foruden en del
hørn. Ledelsen for handels- og mis-
sionsvirksomheden var bange for, at
he døbte skulle hobe sig sammen ved
kolonistedet. Købmanden i Umanak
havde imidlertid en anden opfattelse,
°g det havde nær kostet ham hans
stilling, idet direktionen truede ham
med afsættelse.
Den første grønlandsfødte kateket
ansættes i 1775. Han var en søn af
købmand J. C. Hammond, som virkede
‘ Umanak fra 1770—78, og som blev
stamfader til slægten Hammond i di-
striktet. I 1804 var der kateketer ved
Umanak, Uvkusigssat, UmanatsiaK,
tkerasak, NiaKornat, Såtut og Umiar-
torfik. Fra 1799 til 1817 var distriktet
anneks til Jakobshavn. I årene mellem
1867 og 1894 boede der kun i korte
Perioder missionærer ved Umanak.
GRØNLANDS FØRSTE KULBRUD
Grønlands ældste kulbrud ligger
ved Umanak. I 1755 opdagede køb-
mand J. C. Hammond kulforekomster
i koloniens nærhed på Nugssuau-
siden. Tre år efter udsendtes „berg-
stiger“ Phaff med tre arbejdere. De
skulle sammen med koloniens mand-
skab og lejede grønlændere fremskaf-
kul nok til Umanak og de nye
hvalfangeranlæg i Diskobugten. Sam-
me år udsendtes to fartøjer til kul-
Et sådant syn oplever man ikke hver
dag selv i Grønland, som ellers har
ry for at være et skønt land. Det er
sygehuset i Umanak med det karak-
teristiske hjerteformede bjerg, som
byen er opkaldt efter.
togtning. Nogle år senere udvidedes
kulbrydningen til også at omfatte
forsyningen af Upernavik. Assistent
Lars Nielsen blev sat til at lede kul-
brydningen om sommeren med kolo-
nimandskabet.
Men det varede ikke længe, før ko-
lonimandskabet gik i strejke og er-
klærede, at de ville hjemrejse, hvis de
ikke fik løntillæg. Det var uden tvivl
den første strejke i Grønlands histo-
rie, og dette fandt sted i året 1781.
Kolonimandskabet „gjorde sig
opsætsige" og nægtede på nær to
mand at bryde kul. Købmanden,
missionæren og assistenten var
nødt til at udføre arbejdet. Der gik
et år, før bevillingen om lønfor-
højelse nåede frem.
Bevillingen var ledsaget af et brev
fra inspektøren, som skrev, at „gjen-
stridighed og alle sammenrottelser er
dobbelte forbrydelser i Grønland, og
at hele kolonimandskabet mulkteres.
Efter den tid gik arbejdet tilfredsstil-
lende.
' dagens Umanak møder man som an-
dre steder gammelt og nyt. Det er en
9ammel mor, der går en tur sammen
'bed datteren og barnebarnet.
manåkut Omåname avdlanisutdle pi-
sorKat nutåtdlo nåpitagssaupuf. tåssa
„ånakavsak" pisugtuartoK påne er-
ngufsilo ilagalugit.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godfhåbsvej 104 — København F.
Tlgr.adr.: BYGHANS
issikivik taima alianaitsigissoK nunav-
tlnilumf alianåinerarneKarfarfume uv-
dluf tamaisa takussagssåungilaK. tåssa
Omåname nåparstmavik ungatånilo
KåKarssuaK igdloKarfiup afeKautå.
PIONEREN „LARS POSTKASSE"
I 1782 flyttedes kulbruddet til Kuk,
hvor kullene var bedre og lettere til-
gængelige. Nogle år efter fandt en
grønlænder et nyt ypperligt brud ved
Sarfarfik, som imidlertid viste sig
tømt efter en række års brydning,
hvorfor man måtte ty til det gamle
brud. Gennem årene har man brudt
kul forskellige steder. I 1905 tog man
et nyt kulbrud i brug ved K’aerssuar-
ssuk. Dette blev nedlagt, da kulbrud-
det blev flyttet til K’utdligssat på
Diskoøen. Men i dag brydes der kul
ved Umanak, og brydningen giver i
vintermånederne en kærkommen ek-
straindtægt.
En af pionererne ved kulbruddet i
K’aerssuarssuk lever endnu. Det er
Lars Nielsen eller „Lars Postkasse",
som han populært kaldes. Han er en
af de få danske, som har taget fast
bopæl i Grønland i den nyere tid. Han
nyder nu sit otium i udstedet Ikera-
sak, hvor han har bygget sig et hus.
I Umanaks historie har blandinger
spillet en vigtig rolle. Grønlands før-
ste kvindelige landsrådsmedlem er så-
ledes fra de blandede slægter. Der er
også grund til at nævne slægterne
Zeeb, Mørch, Qvist og Fleischer. —
Stamfaderen til den sidste var køb-
mand Hans Mosin Fleischer. Han var
nok den dansker, der blev længst i
Grønland, 53 år i alt. Han var besty-
rer i Umanak i 31 år fra 1820—51 og
Fantastisk som den
ÆGTE JAVA
smager igennem
M
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliat
aserorterdluarsimassoK
havfe akuserneKiingitsoK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
DEN IDEELLE LØSNING
HMV
GRAMMOPHON
model 620
PLADESPILLER
FORSTÆRKER
HØJTTALER
SAMLET I EET
Kalåtdlit-nunåne
tine misiligtiguk.
tuniniaissartuv-
SKANDINAVISK GRAMMOPHON
AKTIESELSKAB
ligger begravet i Umanak. En af hans
sønner var Knud Rasmussens bedste-
far.
DISTRIKTETS FREMTID
Der er også sket meget i Umanak
i de sidste år, men den jubilerende by
er ikke udbygget i samme grad som
de sydligere industribyer. De to fi-
skearter, som man bygger Grønlands
fremtid på, torsken og rejen, findes
så godt som ikke i distriktet. Af den
grund kan der foreløbig ikke blive
tale om at etablere en industrivirk-
somhed ved Umanak. Men der findes
en masse fede hellefisk, som kan give
befolkningen en god indtægt, efter-
hånden som der oprettes fryserier i
byerne og handelen med grønlandsk
proviant til internt brug intensiveres.
Mens der næsten daglig er forbin-
delse mellem byerne i de sydligere di-
strikter, er der endnu ikke etabeleret
flyveforbindelse med Umanak, og
byen har kun en ugentlig skibsforbin-
delse i sommermånederne. Det er pri-
sen for at ligge i yderdistrikterne. Den
hårdt tiltrængte udvidelse af byens
elværk måtte også udskydes af den
grund.
Men den dag i dag er der gode ek-
sistensmuligheder ved Umanak og an-
dre fangerdistrikter, men muligheder-
ne er endnu ikke fuldt udnyttet. Sæl-
fangsten har været Grønlands hoved-
erhverv i umindelige tider, hvorimod
torskefiskeriet er af meget nyere dato
og endnu usikkert. Det er rart at have
noget i reserve, hvis fiskeriet skulle
svigte, og heri har Umanak og alle
fangerdistrikterne deres berettigelse i
det moderne Grønland.
Julut.
ZINKTftYK
LYSTRYK
PHOTO STAT
MASKINSKRIVNING
ATELIER
GLKKTRA
KOMPAGNISTRÆDE 22
KØBENHAVN - MINERVA 4222*
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait zinkimit naKitat.
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sutdlo naKitigkat åssiliv-
dlugit naKitat.
maskinamik agdlagagssat.
Kender De
HOBBY
det nye alsidige
blad, der hver piå-
ned bringer ud-
førlige tegninger
og byggevejled-
ninger til en ræk-
ke hobbyarbejder
foruden aktuelle
ideer og artikler
om modelflyvning
modeljernbane,
mini-racing, go-
karting m.m. samt
interviews med
alsidige hobbyfolk
i forskellige lande.
68 sider. Pris kr. 2,25
Arsabonnement (11 nr.) kr. 22,50
Skriv til
HOBBY BLADET
Steen Blichersvej 6 . København F.
Lad også os
beklage os
Når man har opholdt sig hernede
ved landets sydspids i et par år, er
der nok at beklage sig over vedrøren-
de „Grønlands Radio", da vi ikke kan
høre den om sommeren — det er
bedst at sige det således. Hvorledes
det er for de nordligere egne, ved jeg
ikke, men her i AugpilagtOK er det i
hvert fald tilfældet. Især ville vi ger-
ne kunne høre radioavisen, som vi
naturligvis er meget interesseret i.
Ligeledes kan jeg som eksempel
nævne „Lytternes ønskekoncert". Når
der har været hilsener til os, får vi
først besked derom pr. brev. Da det
foruden at være en skam for afsen-
derne også betyder en udgift, er det
kedeligt for os.
Slige forhold er ikke tidssvarende,
og man kan ikke nøjes med at god-
tage dem. Beboerne i de nordligere di-
strikter kan sagtens. Vi andre, der
også bor i Grønland, har endog ikke
en chance for at lytte til vort eget
sprog i radioen.
Denne lille beklagelse kan sikkert
støttes af andre her på stedet.
Hør, også vi er sultne efter udsen-
delser.
Johanne Petersen,
AugpilagtOK, Nanortalik
ATLAS
ATLAS Cryslal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Cryslal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsårtaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go perKingnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm
m atlas
uvmm« i., ou ki oii.su '
r
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorslnaoK
— til alle maritime formål
1
sikunik ajornartorsiutekar-
sinaunek pissutigalugo mo-
torlt åssiglngitsut tamar-
mik pislaritineKarsInåuput
sisangmik mångertornluit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til isvanskellg-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuaK Isumangnait-
sok flliatungltsOK
ikussQkuminartOK
sivisdmik plussartok
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
DET AT MONTERE
LANG LEVETID
tartunigdlo sarpilik. —
cylinderekardlune. elektrisk omstyringillk — 2 takts
Semi-Dlesel, lngnStdlagissamik autdlartartok ulug-
akikitsut nåvferardlugitdlo akilersomekarsinaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
7