Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 10

OVER NORDPOLEN
med ski
I midten eller i slutningen af marts
starter en norsk Nordpols-ekspedition
på 14 mand fra Ward Hunt Island i
det nordlige Canada. Lederen er den
26-årige økonomistuderende Bjørn O.
Staib. Det var ham, som sammen med
vennen Bjørn Reese i sommeren 1962
gik på ski over indlandsisen fra Umi-
vik på Østgrønland til bunden af
Ameralik-fjorden, ad samme rute,
som Nansen fulgte på sin berømte
tur over indlandsisen i 1888.
Den norske Nordpols-ekspedition
foregår også i Nansens og Ammund-
sens fodspor i en gammeldags stil.
Nordmændene vil prøve på at nå
Nordpolen på ski og med hundeslæder
og derfra fortsætte mod en ø i det
nordlige Sibirien. Dette bliver histo-
risk. Tidligere ekspeditioner til Nord-
polen er returneret ad samme vej,
som de udgik.
Nordpolsfærden er financieret af
National Geographic Society i
Washington. Den kommer til at
koste en million kroner og vil
strække sig over ca. 2500 km. Man
har beregnet, at turen vil have 90—
100 dage, altså en gennemsnits-
march på ca. 25 km om dagen.
SPECIELKONSTRUEREDE SLÆDER
Ekspeditionen starter med 10 slæ-
der, der er specialkonstrueret af an-
føreren Bjørn O. Staib. Slædetypen,
som skal bruges, er af plastik. Den
består af en underdel og en overdel,
der nærmest ligner en båd, og den
vejer under 20 kg. Fordelen ved den
særprægede udformning er, at den
kan benyttes som båd, når ekspedi-
tionen tre måneder efter starten mø-
der en del åbent vand ved Sibiriens
nordkyst. Disse slæbebde kan forbin-
og hunde
des to og to og kan føre en betydelig
last i åbent vand.
Man starter med over 100 hunde,
som anføreren af ekspeditionen har
Den specialkonstruerede slæde ser
sådan ud efter Thulebladet „Hainang”.
købt dels i Thule, og dels i Jakobs-
havn.
I denne måned samles de 14 eks-
peditionsdeltagere samt 2 grønlæn-
dere, K’arKutsiaK og Peter Peary,
begge fra Thule, i en træningslejr på
Ward Hunt Island. Rejsen hertil fore-
går med fly fra Thule Air Base over
en canadisk base på Ellesmere Island.
Her begynder træningen for alvor.
skal der køres på samme måde, som
man praktiserer det i Canada. To og
to hunde trækker på en lang line i
midten og med en mand foran på ski.
Det er meningen, at K’arKutsiaK og
Peter Peary skal træne hundene i
denne specielle kørsel.
Som sagt finder starten sted i mid-
ten eller i slutningen af marts må-
ned. Ekspeditionen bliver fordelt på
tre grupper. Første gruppe vender om
250 km ude i isen, anden gruppe ven-
der om 600 km ude. Tredie gruppe,
Thulip avisiane „Hainang"ime fifarne-
KarsimassoK maligdlugo Nordpililiat
Kamutigssaii faimatut issfkoKåsåput.
Under ekspeditionen bestående af 4
mand, fortsætter mod Nordpolen,
krydser denne og fortsættes mod øen
Severnaya Zemlya i det nordlige Sibi-
rien. Under hele turen vil ekspeditio-
nen jævnligt have radioforbindelse
med to mand, som bliver tilbage i
træningslejren.
Provianten vil hovedsagelig bestå
af dansk pemmikan. Emballagen bli-
ver den eneste forskel på menneske-
og hundeprovianten. Hver hund skal
have et halvt kg pemmikan om dagen.
Man har ikke kalkuleret med føde,
skaffet ved fangst, men hvis man
skulle være så heldig at nedlægge
vildt, på turen, vil man bruge kødet
som kosttilskud.
MANDSKABET OPTIMISTISK
Hovedformålet med ekspeditionen er
Om en månedstid starter en norsk ekspedition på historiens første
transatlantiske tur med indlandsis-betvingeren Bjørn O. Staib som anfører.
Syntetisk Emaille
Gulvlakker
Kunstnerfarver
Skibslakker
Oliefarver
Tegner ekvisittea:
A.STELLING
KØBENHAVN
LAK-OQ FARVEFABRIK
Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo atortugssat
pisiagssat pitsagssuit
ROBUST
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
BERNARD
luftkølede motorer
BERNARD motorit silåinar-
mik nigdlorsagkat Kajang-
naitsut, isumangnaitsumik i-
ngerdlassut, sipårnartut,
OKitsuput pisiarineKarsi-
nauvdlutigdlo 1-12 hk angi-
ssusigdlit benzinatortut ama
6—40 hk dieselinut.
BERNARD-motorit kigsauti-
gineKarpata pisiaritinesarsi-
nåuput udrykkerkoblingiler-
dlugit, reduktionsgeariler-
dlugit, elektricitetimik aut-
dlartitagångordlugit il. il.
BERNARD luftkølede mo-
torer har lav vægt og leveres
fra 1—12 hk for benzin og
fra 6—40 hk for diesel.
Bernard-motorerne kan om
ønskes leveres med udryk-
kerkobling, reduktionsgear
el-start etc.
Hl
LHHJ: T-ti : f 1 T i
MASKINFABRIK A/S
BRØNDERSLEV tff. 450
Aalborg ttf.274 55
Aarhus tff. 314 OO
København tit 9470 66
Snak
Der er nok til 11 dejlige stykker smørrebrød i
et bæger SNAK. - Vælg HUMMER, REJER,
CHAMPIGNON, SKINKE, eller DANA-
BLU.
SNAK imertarfiussamTtok igfianut kagdler-
sugagssanut mamartunut U-nut nåmagpok.
kinikit HUMMER, REJER, CHAMPIG-
NON, SKINKE, imalunTt DANABLU.
^KRAFT^
HESS
Nånup
klssarssQtå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
at foretage undersøgelser af isen i
polhavet, ligesom flere af deltagerne
vil få deres fysik kontrolleret før, un-
der og efter ekspeditionen. Der vil
blive anvendt de bedste navigations-
instrumenter, forsynet med kunstig
horisont, således at man vil kunne
navigere i selv usigtbart vejr og om
natten.
Forarbejdet til ekspeditionen har
været stort og er ikke afsluttet endnu.
I forbindelse hermed har Bjørn O.
Staib opholdt sig et par uger på to
flydende isøer i polhavet, „T 3“ og
„Arlis II“, hvor amerikanerne har
videnskabelig station, og har ind-
høstet en del erfaringer.
Trods alle sikkerhedsforanstaltnin-
ger, der er foretaget, er turen langt
fra ufarlig og det manglede heller
ikke på advarende røster, men mand-
skabet, der består af unge, veltrænede
mænd, rekrutteret fra den norske hær
og luftvåben, er optimistisk. Anføre-
ren Bjørn O. Staib udtaler til Thule-
bladet „Hainang": „Det er min over-
bevisning, at det ikke kan skade no-
gen fysisk udrustet at prøve sig selv
til den yderste grænse, hvor man ikke
Bjørn O. Sfaib.
har andre end sig selv at stole på.“
Beretningen om den første transat-
lantiske ekspedition skal senere publi-
ceres i National Geographic Societys
berømte tidsskrift.
mérKat åma danskit OKausé?
måna ukiut 35 Kångiusimalerput
niuvertoKarfiup Nup ukiunik 200-
ngortorsiordlune nagdliutorsiutigine-
Karnerane dr. Knud Rasmussen eKaer-
sårfingme OKalugiarmat. OKausisalo
ilait imåiput: „Kanortoic kingugdliar-
ssuit Kavdlunåt OKausinut pikorigsiar-
tortuåinardlit, oKautsitigut kisiåne
Kavdlunåt kalåtdlitdlo ingmingnut Ka-
nigdliartorsinaungmata, kalåtdlitdlo
iliniagagssatik sujumukardluarnig-
ssartigdlo tamatumuna kisiåne angu-
niarsinåusangmåssuk.
isumanerdhiteKarase Kavdlunåtut
Kitornase iliniartiniarsigik. Kalåtdlit-
nunåt inoKartitdlugo kalåtdlit OKausé
puiorneKarnaviångitdlat, tamatumu-
ngalo ernumåssutigssaKångilase.
tamåna uvdlume ilungersordlunga
nalunaerutigiumavara misigivdluarsi-
mavatdlåKigavko OKautsinik ilisima-
ssaKarnerup suniuteKåssusia Amerika-
me, Alaskame angalatitdlunga. tåva-
nerssuaK KavdlunåKarnerat sivikitso-
ralångugaluarpoK, aitsåt ukiut 50 mig-
ssiliulerpait, nunatdlo Kavsit ukiut 25-
nait atuarfeKartarsimåput, kisiåne pi-
lerKårnermingnit Kavdlunåtut OKa-
lungneK tungavigisimagamiko tuping-
navigsumik umarisumik atugartungo-
riartorsimåput. kulturigdlit OKausisa
ilåt iliniarsinåunglkuvsiuk silarssuv-
taoK iluanåruterpagssue ilivslnut ma-
tusimåinåsåput".
angut tåuna misigissartorssugame
misigissane najoncutaralugit sujunig-
ssamik uparuartussissarpoK. ukiutdlo
35 matuma sujornagut OKauserisima-
ssai måna Kavdlunåtut iliniartitsiner-
me maligtarineKartutut ingerdlatsine-
Karmat usorssisimåssutigåra.
Kanga landsrådimut ilaussortaugat-
dlarama Kavdlunåtut illniartitsineK
OKatdlisigititdlugo sujunersutigisima-
vara Kavdlunåtut illniartitsineK mé-
rårKanit autdlarnertariaKartoK. amalo
sorssungnerssup kingugdliup nalåne
Islandip radioa nålaordluartaKigavko
radiukut illniartitsineK nålaortåinar-
simavara isumersimavdlungalo taima-
tutaoK illniartitsineK nunavtine oKå-
tårneKarKuvdlugo. måna atualerdlåt
Kavdlunåtut iliniartineKartalerput ra-
diukutdlo Kavdlunåtut iliniartitsine-
Kartalerdlune, ajoraluartumigdle ra-
diukut Kavdlunåtut atuartitsineK inu-
sugtunit maligtarineKarpatdlårunéngi-
laK unukut atuartarneK (aftenskole)
perKutauvdlune.
niuvertoruseKarfingnisaoK angnerne
Kavdlunånik iliniartitsissoKalernera-
gut Kavdlunåtut illniartitsineK inger-
dlavdlualersimavoK, aj oraluartumigdle
niuvertoruseKarfit ilåine sule kinguse-
Kalune. uvagut mérartavut uvgornara-
luartumik tamåkununga angumerssi-
ngitsorput tamatuma pingårtineKå-
ngivfiata nalåne asime inugavta.
Kanordlunitdle Kavdlunåtut iliniar-
titsineK pingårtitsigigaluaruvtigo ig-
dlua-tungåtigut uvagut utorKauneru-
ssugut oKautsivta iliniarneKarnigssåt
pingårtituaratdlåsavarput. dr. Knud
Rasmussen taimane OKalugiarame isu-
magigunångilå Kavdlunåtut iliniartit-
sineKåsassoK OKautsivut sugssåkérdlu-
git. pingårtitdlugule nangmineK Ame-
rikame Alaskamilo påsissamisut aju-
ngitsumik Kavdlunåt OKausé iliniarti-
neKåsassut.
uvagut Kavdlunåtut nalussugut, ki-
ngugdliarssuitdle Kavdlunåtut iliniar-
titauvdluarnigssånik pingårtitsissugut
iluaKutigårput OKautsivut iliniarsima-
gavtigit, OKautsivutdlo atordlugit er-
Karsautivut ilorpiavtinit pissut OKau-
tigisinarigorsimavdlugit. taimåitumik
Kavdlunåtut iliniartitsinermik pingår-
titsinermit OKautsivtinik toKutsiniar-
tut isumaKatigisinåungilåka. OKautsi-
kale kingugdlit påsinerdlungniaKina-
git.
Frederik Lennert.
Sisimiut.
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat kdréncat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV. Ægir 103
Udstedsmedarbejder under
Oplysningsrådet for Grønland
Under forbehold af bevillingsmyndighedernes godkendelse søges en udstedsmed-
arbejder under oplysningsrådet med ansættelse pr. 1. april 1964.
Den kommende medarbejders opgave går ud på — under oplysningskonsulenten
og i snævert samarbejde med ham og hans medarbejdere — at effektivisere op-
lysningsarbejdet på mindre pladser gennem støtte til foredrags- cg studiekreds-
virksomhed på udstederne, afholdelse af korte oplysende kurser, 1 ilsyn med fri-
tidsklubber og læsestuer og i det hele taget at yde rådgivning til de kommunale
oplysningsudvalg i forbindelse med udstedssekretærernes arbejde og afholdelse
af landsomfattende kurser for dem.
Eventuelle ansøgere må vide i forvejen, at arbejdet er forbundet med rejser i en
stor del af året.
En dobbeltsproget ansøger med god almen uddannelse vil blive foretrukket.
Løn efter nærmere aftale.
Bolig vil kunne skaffes.
Skriftlig ansøgning med angivelse af uddannelse og hidtidige arbejde sendes
til Oplysningsrådet for Grønland, Godthåb, senest 1/3-1964.
Landshøvdingen.
nunaKarfingne mingnerussune sulissugssanik
oplysningsråde pigssarsiorpoK
aningaussanik akuerssissartut akuersslumårnigssåt ilimagalugo oplysningsråde
nunaKarfingne mingnerussune sulissugssamik 1. april 1964 Ikutugssamik pigssar-
siorpoK.
tåussuma suliagssarlsavå niuvertoruseKarfingne Kåumarsainlkut sulinerup ang-
nertusarneKarnigsså OKalugiartitsissarnernut studiekredseKartitsissarnernutdlo
iklunermigut, Kåumarsautaussunik sivlkitsumik kursusekartitsissarnermigut, fri-
tidsklubinik læsestuenigdlo nåkutigdlissilnermigut amåtaordlo kommunale oplys-
ningsudvalginut udstedssekretærlt sulinerat erKarsautigalugo sujunersuissQnermi-
gut nunalo tamåkerdlugo udstedssekretærlnik kursuseKartitsissarnenmigut — op-
lysningskonsulentip atorfiata atåne, tåuna suleKatailo sulekatigivdlulnardluglt.
atorfingmlk pigssarsiumaslnaussut ilisimarértariaKarpåt ukiup ilarujugssuane
angalassariaKartåsangmat.
atorfinigtltsinigssame illniardluarsimaneK kisalo kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo OKa-
lugslnauneK nautsorssutiginekåsåput.
aklgssarsiagssat OKalOKatigingnlkut aulajangerneKåsåput.
IgdlugssaKartitslnekarsinauvoK.
KlnutlgissaK agdlagångordlugo sume illniarsimanermik sumilo atorfeKarnermik
nalunaerutitalerdlugo kingusingnerpåmik 1/3-1964 nagsiuneKåsaoK: Oplysningsrådet
for Grønland, Godthåb.
landshøvdinge.
10