Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 21
sipilit oliap naKitsineranit ingerdlatitat
aulisartunit avdlanitdlo ilånériar-
dlune nåmagigtaitdliutigineKartåinar-
Pok aulisariut.it titartagartåine nav-
suiautitalingne KGH-p ilångutagai tå-
ssatuaungmata kilisautinut ningitag-
kanutdlo sipilit remigdlit.
namagigtaitdliutit ilåtigut pissute-
KartineKartarput sipilit remigdlit au-
lisarnerme atortunut aseruerKajåvat-
dlårnerinik, sipilivdlo nåkutigissaria-
karpatdlårneranit, tåssa KanoK pisso-
Kariatåsagaluarpat sipilimik nåkutig-
dlissoK ernlnardluinaK unigtitsissaria-
Kartarmat.
pissutigineKartut tåuko KGH-p tu-
sautigssatut pisimavai ersserKigsardlu-
gule aulisartoK uliap naKitsineranit
ingerdlassumik ((hydrauliskimik) auli-
sariumine sipilertårniarune soruname
taimåitumik pisåsassoK.
KanoK itumik sipilertåmigssap aula-
jangerniarnerane erKaimassariaKartut
ardlaliungmata navsuiainiaraluåsau-
gut. norgemiut sipililiorfiånit Nor-
winchimit KGH akinik påsiniaisima-
vok titartagkanigdlo pigssarsisimav-
dlune. sipilit remigdlit akiat taissaK
tåssauvoK sipilit taimåitut avguaKati-
gigdlutik akiat. sipilinik niorKutigdlit
ingmingnut unangmissut ardlaliuput,
sipilitdlo tåuko ikussorneKartarnerine
umiatsialiorfit ikussuissut akigititagait
åssigingisinaussarput. sipilimik hy-
drauliskimik tunissaKartOK nangmineK
ikussuissarpoK Kanordlo agtigissumik
akilisitsissarneranut aulajangissussar-
poK rørit suliagssatdlo avdlat pissaria-
Kartut KanoK angnertutigissumik su-
liarineKarnerat.
sipilit åssigingitsut mardlussut åssi-
gingissutait taissarianartut avdlat tå-
ssa sipile remilik H 24 1640 millimete-
rinik takissuseKarmat, hydrauliskiu-
ssordlo pineKarsinaussoK mingnerpåK
wiremik 10 millimeterimik isangner-
nik 500-nik wirertaKarsinaussoK 2300
millimeterinik takissuseKardlune. sipi-
le tåuna taima takitigingmat aulisa-
riutip Kanut sånersitdlugo ikutaria-
KarpoK taimalo wire ingmikut mar-
dlungnik agssakåssulertariaicardlune.
sipile erKartorneKartoK åssigingitsu-
nik mardlungnik sukåssusilerdlugo
amuautigineKarsinauvoK kigåineru-
ssumik amuautigineKartitdlune tromle
imaKartinago minutimut 24-riardlune
kaujatdlagtartitdlune 1,9 ton nusugsi-
nauvdlugo, agfarmik ulivkårsimavdlu-
ne minutimut 50-eriardlune kaujat-
dlagtardlune 0,75 tons ulivkårsimav-
dlunilo minutimut 78-eriardlune kau-
jatdlagtardlune 0,5 ton.
sukanerussumik amuautigineKartit-
dlune, tromle imaKarane minutimut
48-riardlune kaujatdlagtardlune 0,6
tonimik kivitsisinauvoK, agfarmik
imaKartitdlune minutimut 100-riardlu-
ne kaujatdlagtardlune 0,28 tonimik,
ulivkårtitdlunilo minutimut 156-eriar-
dlune kaujatdlagtardlune 0,185 toni-
mik.
sipile 1000 kg migssiliordlugit OKi-
måissuseKarpoK, taimaingmat aulisa-
riumut 16 tonsilingmut OKimåipatdlå-
ngajagpoK erKarsautigigéine aulisa-
gartarineKartut ilait aulisariutip Kågut
usineKartartut.
aulisartut hydrauliskimik sipilertå-
rumavdlutik kigsauteicartut soruname
taimåitumik sipilertårsinåuput, piårtu-
migdle ilisimatitsinigssåt kigsautigina-
KaoK sipililiorfingmut piniagkat Kåu-
matit tatdlimat utarKerKårdlune aitsåt
pineKarsinaungmata. erKaimanume-
KarpoK aulisariutip lastiata ilå pum-
peKarfigtut atortariaKarmat åmalo
matuma Kulåne takuneKarsinaussut
maligdlugit sipilit tåuko remilingnit
mardloriåumik akisunerungmata.
KGH, umiarssuarnik nåkutigdlivik,
G. J. A. Hansen.
kilisautip sipilia .. 13,970 kr 10,000 kr.
ningitagkat sipiliat .. 4,220 » 1,300 )>
pumpe .. 2,700
ikussuinerme atortugssat .. . . 1,610 »
ikussuineK il. il .. 3,000 » 1,000 )}
\ 25,500 kr. 12,300 kr.
Et industrianlæg i Lichtenau-fjorden?
Hydrauliske spil i fiskekuttere
Tid efter anden er der fra fiskeres
°S anden side udtalt utilfredshed med,
at Handelen i sine byggebeskrivelser
til fiskekutterne kun er gået ind for
remtrukne trawl- og linespil til fiske-
riet.
Utilfredsheden er blandt andet be-
grundet med, at de remtrukne spil er
for hårde ved redskaberne, og at spil-
det kræver stor koncentraltionsevne
og hurtig reaktion fra den mand, der
Passer spillet.
Handelen har taget disse udtalelser
til efterretning, men fremhæver dog
'samtidig, at dersom en fisker har øn-
sket hydraulisk spil i sin kutter, er
det også blevet installeret.
Der gør sig visse forhold gældende
røed hensyn til valg af spiltype, og vi
skal i det efterfølgende forsøge at klar-
lægge denne sag. Handelen har ind-
hentet tilbud og tegninger fra den
norske fabrik Norwinch. Priserne an-
føres til vejledning. Prisen for det
remtrukne spil er angivet som en
gennemsnitspris, idet der er flere kon-
kurrerende firmaer, ligesom installa-
tionsprisen for denne spiltype kan va-
riere mellem værfterne, der installe-
rer. For det hydrauliske spils ved-
kommende installerer den leverede fa-
brik selv, og denne omkostning kan
variere eftersom, hvor meget rørar-
bejde og tilkomstarbejde, der er nød-
vendigt.
Priserne er følgende:
Trawlspil Hydraulik Remtrukket
. kr. 13.970 kr. 10.000
Linespil . kr. 4.220 kr. 1.300
Pumpe Monterings- . ikr. 2.700
udstyr Installation . kr. 1.610
m. m . kr. 3.000
kr. 25.500 kr.. 12.300
Om forskellen på de to spiltyper
bør i øvrigt bemærkes, at det rem-
■trukne spil H 24 har en længde på
1640 mm, og at det hydrauliske spil
af den mindste eksisterende type til
500 fv. 10 mm wire har en længde på
2300 mm. Denne monteringslængde
vil forårsage, at spillet må stilles
tværskibs og i denne anledning må
monteres et par ekstra lederuller for
trawlwiren.
Trækkraften for dette hydrauliske
sPil, der kan hive med 2 forskellige
udvekslingstrin, er følgende:
1- trin: tom tromle: 1,9 ton ved ca. 24
omdr./min., halv tromle: 0,75 ton ved
ca- 50 omdr./min., fuld tromle: 0,5 ton
ved ca. 78 omdr./min.
2. trin: tom tromle: 0,6 ton ved ca.
48 omdr./min., halv tromle: 0,28 ton
Oved ca. 100 omdr./min., fuld tromle:
0,185 ton ved ca. 156 omdr./min.
Vægten er ca. 1000 kg, hvilket er i
overkanten af, hvad en 16 tons kutter
kan tåle, når det tages i betragtning,
at en del af fangsten også er anbragt
På dækket.
Det er en selvfølge, at fiskerne,
bvis ønske herom fremsættes i tide,
da leveringstiden for spillene er 5
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sflt-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby
måneder, kan få installeret hydraulisk
spil i kutterne. Der gøres blot op-
mærksom på, at der fragår et stykke
af lastrummet til montage af pumpen,
og, som det ses på nedenstående, er
disse spil dobbelt så dyre som de rem-
trukne spil.
KGH,
Skibsinspektionen,
G. J. A. Hansen
Mange rejekuttere viste sig igen i
Lichtenau-fjorden allerede før jul, og
de vil fortsætte med at trawle rejer
langt hen på foråret. Lichtenau-fjor-
den er ikke særlig stor i forhold til
andre fjorde heroppe, men den er me-
get rig på fisk. Vi mangler bare et
industrianlæg i umiddelbar nærhed af
fjorden. Det er kun et mindre, men
meget rigt rejefelt, hvor der trawles
rejer. Bliver fangsterne mindre i dette
felt, kan kutterne blot sejle længere
ind i fjorden for at hente rigelige
fangster. Ellers sejler en del af kut-
terne længere mod syd, til reje-fel-
terne i nærheden af Sermersut.
De fleste kuttere kommer fra in-
dustribyen NarssaK. Det er et flot syn
at se de mange kuttere i højsæsonen,
og så kan man ikke lade være med at
tænke på, hvorfor vi ikke har en fa-
brik her ved fjorden. Det var alle-
rede for mange år siden, at man be-
gyndte at snakke om, at man helst
skal bygge en fabrik ved Lichtenau-
fjorden. Hvornår ser vi den? Det er
ikke alene rejer, der fiskes i fjorden.
En af kutterne fra NarssaK er begyndt
at afhente torsk fra udstederne hel-
ved fjorden. Udstedsbeboerne, der er
frataget deres arbejde på hjembyerne,
ville gerne søge arbejde i NarssaK.
Men det er ikke ret mange, der kan
rejse hjemmefra, fordi NarssaK ligger
trods alt et godt stykke fra Lichtenau-
fjorden.
Der er ingen tvivl om, at fiskerne
her i Lichtenau-fjorden ville gøre end-
nu støre anstrengelser, hvis de kunne
få et industrianlæg, der er så nær
ved dem selv, at de kunne levere fang-
sterne fra deres egne både. Der er
rigelige mængder af andre fisk end
rejer og torsk her lige udenfor vores
døre. Der er f. eks. store forekomster
af hellefisk, der er af en meget fin
kvalitet i forhold til andre fjordes
hellefisk. Man kan fiske hele året
rundt i fjorden. Det er kun i storis-
tiden om foråret, at fiskeriet kan
standse i et stykke tid. Havde vi haft
en fabrik her ved fjorden, kunne vi
sagtens sælge flere fisk, end vi i øje-
blikket sælger til fabriken i NarssaK.
Jeg håber meget, at der opføres en
fabrik her ved Lichtenau-fjorden, før
man begynder at lave fabrikker andre
steder i den sydligste del af Grønland.
Det nye industrianlæg kan også benyt-
tes som slagteri for lam af de mange
fåreholdere, der bor ved og i nær-
heden af fjorden. Så ville man nemlig
også slippe for at sejle slagtelammene
den lange vej til NarssaK.
Adolf Grillich
Lichtenau.
SPAR
arbejde
ÉÉiifb
fiiit
•• *r»r
?■- MH' , '
fltw
iif? 1:
'il«
penge
SIPÅKIT
pivfigssax,
suliagssax
aningau-
ssatdlo
HEMPELip pujortulerårssuarnut Kalipautigssiå — xalipautigssiax nutårdluinax pujortulérarssuang-
nuf Kalipaufigssat — iluanut avafånutdlo imap kigdlingata Kulånut.
HEMPELip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå paniassuvox tarnukuminardlune, kussanartumik
xivdlernexardlune, piunertoxalune, aungnertoxalune — taimaitumigdlo ilevxårnartorujugssuv-
dlune. funineKartarpoK 1, 5 ama 10 literingordlugo porfugauvdlune uko Kalipautigalugif, xaxor-
Iok, imungassox, KassertoK, tungujortoK, tungujortoK-KaKortoK, Korsuk, augpalugtox, tarrajug-
ioK, xernertoK.
piniaruk Hempelip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå tugdliane pujortulérKat xalipangnialerugko
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er dertor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut
21