Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 12
Skrammellegepladser Det glædede mig meget, da jeg i AG’s nr. 25 i artiklen „Hvem ringer klokkerne for“ erfarede, at der :på et møde i Godthåb var foreslået opret- telse af flere kommunale legepladser og i forbindelse hermed oprettelse af skrammellegepladser. Men det skuffede mig at læse om provstens opfattelse af en skrammel- legeplads. Der står: „Ideen er god, men min forpligtelse som far er ikke løst med at sende min dreng hen på en skrammellegeplads", og der står videre: „Derved opdrages han ikke.“ Jeg har ikke samme opfattelse. Hel- ler ikke med hensyn til dette, at en skrammellegeplads skulle være et sted, hvor børn får afreageret for de- res ødelæggelsestrang. Det er tvært- imod et sted, hvor der skabes og byg- ges op. Skrammellegepladser kan i høj grad virke opdragende på børn. Enhver, Landbrugslotteriet De kan deltage i de 4 store trækninger (jan.—febr.—marts —april 1964) i alt 24 dage, med største gevinst kr. 225.000,00. % seddel kr. 35,75 Y2 seddel kr. 18,75 Hvis % sedler er udsolgt, kan 2 halve fås i stedet. Trækningsliste sendes mod por- ■togodtgørelse. S. N. LARSEN Aut. Lotterikollekt'.on Nørrebrogade 185 — Kbhvn. N. der har besøgt blot en af de efter- hånden mange legepladser af denne art rundt omkring i Danmark, vil være enige med mig. Når man kommer indenfor på en skrammellegeplads, mødes man af et ejendommeligt syn. Her ligger en lille- putby, bestående af små skure, fine huse, store borge og ofte et eller flere udkigstårne. Alt er bygget af børnene selv, og alt forhåndenværende mate- riale er brugt: gamle brædder, bølge- blik, tagpap, ståltråd, gamle bilhjul osv. Nogle af husene står på pæle, andre er halvt gravet ned i jorden; de fleste har en lille indhegnet have udenom. På toppen af hvert hus va- jer et banner, med mere eller mindre frygtindgydende symboler malet eller broderet på. Både piger og drenge er aktiviseret på legepladsen. Som regel er der 2—3 stykker om hvert hus. Alle er selvfølgelig ivrige efter at vise de- res boliger frem, og man får ikke fred, før man har besøgt dem alle. Når man taler med lederne af så- danne legepladser, får man et ind- tryk af, hvilken opdragende betyd- ning det har for børnene at være med på en skrammellegeplads. Bør- nene her udgør et lille samfund, som styres efter egne love og regler. Alle er med til at bygge det op, og alle vil være ivrige efter at beskytte og værne deres samfund. Her opdrager børnene selv på hinanden. De holder selv ju- stits. For ve den, der prøver at øde- lægge noget i byen. De andre „bor- gere" skal nok sørge for at afstraffe synderen, og den værste straf ville jo være at blive udvist fra legeplad- sen. Børnene har ved at være med i dette samfund fået et ansvar, som de nok Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfé Kernesundt dansk smør og ost Fornuftig morgenmad er betingelsen for humør og arbejdslyst hele dagen. Derfor spiser jeg smør og ost hver eneste morgen! Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per- Kingnaridsitsut uvdlåkorsiutit nalerKutut uvdloK nåvdlugo nuånår- dlunilo sulivdluarnigssamut aulajangissussarput. taimåitumik uvanga uvdlåt tamardluinaisa puner- sortardlungalo imugssuartortarpunga! skal prøve at være sig bevidst; end- videre udvikles deres fantasi og akti- vitetstrang. Børnene er godt beskæf- tiget i deres fritid, så længe de er på skrammellegepladsen! De fleste legepladser af denne slags er indhegnede, og der er faste åb- nings- og lukketider. Endvidere er der næsten altid en voksen tilstede, dels som praktisk vejleder og dels som administrator af det værktøj, som børnene skal låne. Oprettelsen af skrammellegepladser på Grønland vil have endnu en fordel. Børnene vil hermed kunne opdage værdien af kasseret materiale. Tænk hvilken oprydning, der ville blive rundt i byen. — Og det kan jo ikke nægtes, at det ofte kan være tiltrængt. En gammel planke, der ligger ved vejen vil altid kunne bruges på lege- pladsen, et, rustent cyklestel, der fly- der på stranden, vil også med lidt fan- tasi kunne anvendes osv. Der er ingen tvivl om, at oprettelsen af skrammellegepladser på Grønland hvis de bliver organiseret på den rig- tige måde, også vil have en opdra- gende virkning her. Frederikshåb er et af Grønlands største produktionssteder. Derfor er det på tide, at der bliver bygget et nyt fiskeindustrianlæg i byen. Radio- avisen meddelte den 15. januar bl. a., at myndighederne er ved at opgive de første planer om et, industrianlæg i Frederikshåb. Det er en fejldisposi- tion, der er blevet taget, fordi der kan produceres fisk hele året rundt i Frederikshåb, og kun de dårlige vejr- forhold kan standse produktionen. Fiskerne i Frederikshåb synes at have accepteret udsættelsen af fa- brikkens opførelse. Man hører for lidt til deres protester. Det ser også ud til, at landsrådsmedlemmet fra Frederikshåb er meget tilbageholden med hensyn til nævnte sag. Han sagde vist ikke noget om det kommende in- dustrianlæg i byen under sidste som- mers samling. Eller har han sagt no- get, som jeg ikke har hørt? Prisen må ikke være afgørende for standsningen af industrianlæggets op- førelse. Jeg ved, at de investerede beløb til et sådant anlæg i Frederiks- håb vil blive tilbagebetalt i løbet af en kortere årrække. Jeg tror, at fa- brikken kam være tilbagebetalt i lø- bet af 10—12 år, hvis den koster ca. 31 miil. kr. Opførelsen af industrianlæg- get må påbegyndes til sommer. Ud- sættelserne af byggeriet vil være ens- Uddannelsesmuligheder Hvilke muligheder har et ungt menneske, som lige har forladt sko- len for at få en uddannelse? — De fleste har ingen. Når man ser bort fra de få heldige, der kommer ind på realskolen og seminariet i Godthåb, er mulighederne i dag små for at blive anbragt i en lærerplads. Man skal i øvrigt ikke udelukkende tænke på boglig uddannelse, når man vil opbygge et samfund. Jeg lægger me- get vægt på, at man skaffer ungdom- men muligheder for uddannelse i for- skellige erhvervsgrene og ikke mindst i fiskeri. Det er meningen, at Grøn- land i fremtiden ikke mere skal være afhængig af udsendt arbejdskraft. Nu må det være på tide, at man for alvor tænker på at give ungdommen den fornødne uddannelse. Jens-John Kielsen, Nanortalik. Vore børn og det Det er 35 år siden, kolonien Godthåb fejrede sit 200 års jubilæum. I den anledning var dr. Knud Rasmussen en af talerne under en sammenkomst i Seminariets gymnastiksal, og han sagde bl. a.: — Det er mit håb, at ung- dommen vil blive dygtigere og dyg- tigere i det danske sprog. Det er den eneste vej at gå, hvis danskerne og grønlænderne skal nærme sig hinan- den, og det er den eneste mulige vej, hvis grønlænderne skal opnå større lærdom og fremskridt. Oplær jeres børn i det danske sprog uden bekymringer. Det grønlandske sprog vil ikke blive glemt, så længe Grønland er beboet. I har intet at frygte i så henseende. Jeg vil gerne understrege dette kraftigt her i dag, fordi jeg er blevet fuldt ud klar over under mine rejser i Amerika og Alaska, hvor stor en be- tydning et kendskab til andres sprog har. Det er kun i kort tid, kun ca. 50 år, den hvide mand har opholdt sig i Alaska, og flere beboede steder har kun haft skole i 25 år. Men da eski- moerne har haft den hvide mands betydende med, at fabrikken bliver dyrere og dyrere at opføre. Gentagne udsættelser kan i den sidste ende be- tyde, at Frederikshåb-fiskerne ikke får deres gamle drøm om et moderne anlæg opfyldt. Fiskerne i Frederiks- håb må danne et udvalg, der skal ar- bejde med opførelsen af et industri- anlæg, hvis de ikke ønsker at miste deres chance for en forbedring af de- res økonomiske kår. (Forkortet af red.). Jakob Poulsen, Godthåb. Frysepakker Det er med stor glæde, grønlæn- dere, der bor i Danmark, modtager frysepakker fra Grønland. Op mod jul fik jeg et brev fra Grønland, at der var sendt en frysepakke til mig. Jeg ihar flere gange været hos KGH for at høre om pakken var kommet, men det var den ikke. Så skrev jeg et brev til Grønland for at høre om pakken i det hele taget var afsendt, og jeg fik det svar, at den var sendt med skib i begyndelsen af november. Først i januar måned fik jeg fra KGH meddelelse om, at man har mod- taget følgesedlen, pakken derimod var ikke kommet. Som sagt har jeg væ- ret hos KGH flere gange, men ingen har sagt, at følgesedlen var kommet. Jeg ved, at der har været to skibe fra Grønland efter at følgesedlen på min pakke var kommet. Hvorfor har KGH- folkene ikke reageret, når de ved, at pakken ikke var med? Hvad betyder KGH’s motto: KGH er til for Dem? Jeg er ikke den eneste, som er skuf- fet. Det er afsenderen også. Vi ved, at grønlandsk proviant er sjælden i Danmark, og især i efterårsmånederne er det svært at få fat på grønlandsk proviant. Nu er tre måneder gået, siden pak- ken blev afsendt fra Grønland. Vi har endnu ikke fået den. Hvor længe skal vi vente? Jeg kunne tænke mig at få at vide, hvor man opbevarer frysepak- kerne, når man skal vente så længe. Jeg kan på forhånd regne ud, hvor- dan KGH vil svare, men jeg viser hermed min kritik af KGH’s service. Jeg er ærligt talt ked af det. Virum, januar 1964 Johannes Olsen. dansKe sprog sprog som undervisningssprog, er de blevet civiliseret med forbavsende hurtighed. Når I ikke kan lære et af kultursprogene, vil en meget stor del af verdensgoderne være utilgængelige for Jer. Denne mand havde en meget stor erfaring, og hans henvisninger om fremtiden var dikteret af hans rige erfaringer. Jeg er glad for, at dansk- undervisningen heroppe nu foregår i hans ånd. Medens jeg var medlem af lands- rådet, diskuterede vi engang dansk- undervisningen, og jeg foreslog at børnene lærte dansk fra 1. klasse. Under den sidste verdenskrig lyttede vi meget til Islands Radio, og det var tit, at jeg fulgte med i Skoleradioud- sendelser. Jeg fik den tanke, at det ville være godt, hvis der kunne star- tes sådanne udsendelser heroppe. Nu er der danskundervisning fra 1. klasse i nogle af skolerne, og der er under- visning i dansk i radioen. Desværre er der vist ikke ret mange unge men- nesker, der følger med i denne form for undervisning, da mange af de unge går i aftenskole. Selv på de større udsteder går det meget godt med undervisning i dansk, da disse udsteder har fået danske læ- rere. Men desværre står dansk-under- visningen meget tilbage på andre ud- steder. Vore børn nåede uheldigvis ikke at få undervisning i dansk, fordi vi boede på et udsted i en tid, hvor man ikke lagde større vægt på det -danske sprog. Selv om vi går 100 procent ind for undervisning i dansk, vil vi, der er blevet lidt ældre, endnu sætte pris på undervisning i vort eget sprog. Dr. Knud Rasmussen mente vist ikke, at undervisningen i dansk skulle betyde en fordømmelse af det grønlandske sprog. Så vidt jeg kunne forstå ham, mente han, at undervisningen i dansk heroppe skulle være lige så god som undervisningen i engelsk både i Ame- rika og Alaska. Vi, der ikke kan dansk, men ønsker, at de unge får den bedst tænkelige undervisning i dansk, har den fordel, at vi har lært vort eget sprog. Derfor kan vi fortolke vore dybeste tanker gennem dette sprog. Af den grund kan jeg ikke være enig med de folk, der forsøger at ofre vort eget sprog på bekostning af det danske sprog. Men, misforstå endelig ikke den sidste sætning. Frederik Lennert, Holsteinsborg Boligmanglen Man fristes til at spørge, om bolig- nøden i Grønland skyldes, at midlerne fra boligstøtten ikke strækker til. Sva- ret bliver nej. Vi grønlændere og kom- munalbestyrelserne bærer også skyl- den for, at der i dag hersker bolig- mangel. Staten lægger ikke hindring for, at folk bygger hus for egen kapital. I dag er indtjeningsmulighederne i Grønland så gode, at det vil være mu- ligt især for ungdommen at samle penge sammen til eget hus. Det er som om, folk ikke mere gider at tage initiativ, fordi de venter, at staten skal klare ærterne for dem. Det er ekke meningen, at vi Skal blive helt afhængige af staten. Som sagt har de unge mennesker af i dag mulighed for at bygge et hus for egen kapital, men det gør man ikke, fordi ungdom- men bruger pengene på en forkert måde. Man kan bygge et billigt hus af cement. Et sådant hus er tættere end de dårligst byggede boligstøtte- huse, og det holder længere. Her i Lichtenau må man ikke bygge huse for boligstøtten, men en ung mand har i byen bygget sig et hus af cement og har dermed sikret sin kone og deres to børn et godt sted at bo. Ægteparret er medlem af en af- holdsforening og bruger deres penge fornuftigt. Mange forældre er skyld i, at deres voksne børn er i bolignød. Forældrene ser igennem fingre med, at ungdom- men misbruger deres penge. En af opgaverne -her på børnehjem- met er at lære børnene, at det kan betale sig at sætte -penge i sparekas- sen. En af vore drenge har opsparet 1200 kr. Disse penge har han tjent ved fiskeri. Nu er han kommet i fåre- holderlære og får 25 kr. om måneden. Vi er blevet enige om en ordning gående ud på, at -ham hver måned får udbetalt 10 kr. Resten skal gemmes i sparekassen. Her på kysten findes der mange ældre huse i privat eje. -Disse huse kan holde i mange år, -hvis de bliver gjort i stand. Hvis landskassen gen- nem lån -kan gøre det muligt, at disse huse bliver -repareret, vil boligmang- len blive afhjulpet. Jens L. A. Chemnitz, LActhenau. MOTOREN — angatdlatinut tamanut atorsinaoK — til alle formål sikunik ajornartorsiutcKar- slnaunek plssutigalugo mo- torit åssiglngitsut tamar- mlk pisiaritineicarsinåuput slsangmlk mångertorniuit- sumlk sarpé ulungnaler- dlugit. Af hensyn til isvanskelig- hedeme kan alle motortyper leveres med skrueblad af rustfrit stål. nakuaK isumangnait- sok uliatungitsok IkussukuminartoK sivisdmik piussartOK KRAFTIG DRIFTSSIKKER ØKONOMISK LET AT MONTERE LANG LEVETID pinekarslnauvok 25-nit 330 hestlllngnut 1—2 åma 3 cylinderekardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts Semi-Disel, Ingnåtdlagissamik autdlartartoK ulug- tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersornekarslnaussut. Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty- ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler). Populære priser og betalingsvilkår. GRENM MOTORFABRIK TELEFON GRENAA (063) 2 06 66 Lærerinde Astri Heilmann. Frederikshåb og industrianlægget 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.