Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 12

Skrammellegepladser
Det glædede mig meget, da jeg i
AG’s nr. 25 i artiklen „Hvem ringer
klokkerne for“ erfarede, at der :på et
møde i Godthåb var foreslået opret-
telse af flere kommunale legepladser
og i forbindelse hermed oprettelse af
skrammellegepladser.
Men det skuffede mig at læse om
provstens opfattelse af en skrammel-
legeplads. Der står: „Ideen er god,
men min forpligtelse som far er ikke
løst med at sende min dreng hen på
en skrammellegeplads", og der står
videre: „Derved opdrages han ikke.“
Jeg har ikke samme opfattelse. Hel-
ler ikke med hensyn til dette, at en
skrammellegeplads skulle være et
sted, hvor børn får afreageret for de-
res ødelæggelsestrang. Det er tvært-
imod et sted, hvor der skabes og byg-
ges op.
Skrammellegepladser kan i høj grad
virke opdragende på børn. Enhver,
Landbrugslotteriet
De kan deltage i de 4 store
trækninger (jan.—febr.—marts
—april 1964) i alt 24 dage, med
største gevinst kr. 225.000,00.
% seddel kr. 35,75
Y2 seddel kr. 18,75
Hvis % sedler er udsolgt, kan
2 halve fås i stedet.
Trækningsliste sendes mod por-
■togodtgørelse.
S. N. LARSEN
Aut. Lotterikollekt'.on
Nørrebrogade 185 — Kbhvn. N.
der har besøgt blot en af de efter-
hånden mange legepladser af denne
art rundt omkring i Danmark, vil
være enige med mig.
Når man kommer indenfor på en
skrammellegeplads, mødes man af et
ejendommeligt syn. Her ligger en lille-
putby, bestående af små skure, fine
huse, store borge og ofte et eller flere
udkigstårne. Alt er bygget af børnene
selv, og alt forhåndenværende mate-
riale er brugt: gamle brædder, bølge-
blik, tagpap, ståltråd, gamle bilhjul
osv. Nogle af husene står på pæle,
andre er halvt gravet ned i jorden;
de fleste har en lille indhegnet have
udenom. På toppen af hvert hus va-
jer et banner, med mere eller mindre
frygtindgydende symboler malet eller
broderet på. Både piger og drenge er
aktiviseret på legepladsen. Som regel
er der 2—3 stykker om hvert hus. Alle
er selvfølgelig ivrige efter at vise de-
res boliger frem, og man får ikke
fred, før man har besøgt dem alle.
Når man taler med lederne af så-
danne legepladser, får man et ind-
tryk af, hvilken opdragende betyd-
ning det har for børnene at være
med på en skrammellegeplads. Bør-
nene her udgør et lille samfund, som
styres efter egne love og regler. Alle
er med til at bygge det op, og alle vil
være ivrige efter at beskytte og værne
deres samfund. Her opdrager børnene
selv på hinanden. De holder selv ju-
stits. For ve den, der prøver at øde-
lægge noget i byen. De andre „bor-
gere" skal nok sørge for at afstraffe
synderen, og den værste straf ville
jo være at blive udvist fra legeplad-
sen.
Børnene har ved at være med i dette
samfund fået et ansvar, som de nok
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfé
Kernesundt dansk smør og ost
Fornuftig morgenmad er betingelsen for humør og
arbejdslyst hele dagen. Derfor spiser jeg smør og
ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
uvdlåkorsiutit nalerKutut uvdloK nåvdlugo nuånår-
dlunilo sulivdluarnigssamut aulajangissussarput.
taimåitumik uvanga uvdlåt tamardluinaisa puner-
sortardlungalo imugssuartortarpunga!
skal prøve at være sig bevidst; end-
videre udvikles deres fantasi og akti-
vitetstrang. Børnene er godt beskæf-
tiget i deres fritid, så længe de er på
skrammellegepladsen!
De fleste legepladser af denne slags
er indhegnede, og der er faste åb-
nings- og lukketider. Endvidere er
der næsten altid en voksen tilstede,
dels som praktisk vejleder og dels
som administrator af det værktøj, som
børnene skal låne.
Oprettelsen af skrammellegepladser
på Grønland vil have endnu en fordel.
Børnene vil hermed kunne opdage
værdien af kasseret materiale. Tænk
hvilken oprydning, der ville blive
rundt i byen. — Og det kan jo
ikke nægtes, at det ofte kan være
tiltrængt.
En gammel planke, der ligger ved
vejen vil altid kunne bruges på lege-
pladsen, et, rustent cyklestel, der fly-
der på stranden, vil også med lidt fan-
tasi kunne anvendes osv.
Der er ingen tvivl om, at oprettelsen
af skrammellegepladser på Grønland
hvis de bliver organiseret på den rig-
tige måde, også vil have en opdra-
gende virkning her.
Frederikshåb er et af Grønlands
største produktionssteder. Derfor er
det på tide, at der bliver bygget et
nyt fiskeindustrianlæg i byen. Radio-
avisen meddelte den 15. januar bl. a.,
at myndighederne er ved at opgive de
første planer om et, industrianlæg i
Frederikshåb. Det er en fejldisposi-
tion, der er blevet taget, fordi der
kan produceres fisk hele året rundt
i Frederikshåb, og kun de dårlige vejr-
forhold kan standse produktionen.
Fiskerne i Frederikshåb synes at
have accepteret udsættelsen af fa-
brikkens opførelse. Man hører for
lidt til deres protester. Det ser også
ud til, at landsrådsmedlemmet fra
Frederikshåb er meget tilbageholden
med hensyn til nævnte sag. Han sagde
vist ikke noget om det kommende in-
dustrianlæg i byen under sidste som-
mers samling. Eller har han sagt no-
get, som jeg ikke har hørt?
Prisen må ikke være afgørende for
standsningen af industrianlæggets op-
førelse. Jeg ved, at de investerede
beløb til et sådant anlæg i Frederiks-
håb vil blive tilbagebetalt i løbet af
en kortere årrække. Jeg tror, at fa-
brikken kam være tilbagebetalt i lø-
bet af 10—12 år, hvis den koster ca. 31
miil. kr. Opførelsen af industrianlæg-
get må påbegyndes til sommer. Ud-
sættelserne af byggeriet vil være ens-
Uddannelsesmuligheder
Hvilke muligheder har et ungt
menneske, som lige har forladt sko-
len for at få en uddannelse? — De
fleste har ingen. Når man ser bort
fra de få heldige, der kommer ind på
realskolen og seminariet i Godthåb,
er mulighederne i dag små for at
blive anbragt i en lærerplads. Man
skal i øvrigt ikke udelukkende tænke
på boglig uddannelse, når man vil
opbygge et samfund. Jeg lægger me-
get vægt på, at man skaffer ungdom-
men muligheder for uddannelse i for-
skellige erhvervsgrene og ikke mindst
i fiskeri. Det er meningen, at Grøn-
land i fremtiden ikke mere skal være
afhængig af udsendt arbejdskraft. Nu
må det være på tide, at man for alvor
tænker på at give ungdommen den
fornødne uddannelse.
Jens-John Kielsen,
Nanortalik.
Vore børn og det
Det er 35 år siden, kolonien Godthåb
fejrede sit 200 års jubilæum. I den
anledning var dr. Knud Rasmussen
en af talerne under en sammenkomst
i Seminariets gymnastiksal, og han
sagde bl. a.: — Det er mit håb, at ung-
dommen vil blive dygtigere og dyg-
tigere i det danske sprog. Det er den
eneste vej at gå, hvis danskerne og
grønlænderne skal nærme sig hinan-
den, og det er den eneste mulige vej,
hvis grønlænderne skal opnå større
lærdom og fremskridt.
Oplær jeres børn i det danske sprog
uden bekymringer. Det grønlandske
sprog vil ikke blive glemt, så længe
Grønland er beboet. I har intet at
frygte i så henseende.
Jeg vil gerne understrege dette
kraftigt her i dag, fordi jeg er blevet
fuldt ud klar over under mine rejser
i Amerika og Alaska, hvor stor en be-
tydning et kendskab til andres sprog
har. Det er kun i kort tid, kun ca. 50
år, den hvide mand har opholdt sig i
Alaska, og flere beboede steder har
kun haft skole i 25 år. Men da eski-
moerne har haft den hvide mands
betydende med, at fabrikken bliver
dyrere og dyrere at opføre. Gentagne
udsættelser kan i den sidste ende be-
tyde, at Frederikshåb-fiskerne ikke
får deres gamle drøm om et moderne
anlæg opfyldt. Fiskerne i Frederiks-
håb må danne et udvalg, der skal ar-
bejde med opførelsen af et industri-
anlæg, hvis de ikke ønsker at miste
deres chance for en forbedring af de-
res økonomiske kår.
(Forkortet af red.).
Jakob Poulsen,
Godthåb.
Frysepakker
Det er med stor glæde, grønlæn-
dere, der bor i Danmark, modtager
frysepakker fra Grønland. Op mod jul
fik jeg et brev fra Grønland, at der
var sendt en frysepakke til mig. Jeg
ihar flere gange været hos KGH for
at høre om pakken var kommet, men
det var den ikke. Så skrev jeg et brev
til Grønland for at høre om pakken
i det hele taget var afsendt, og jeg fik
det svar, at den var sendt med skib i
begyndelsen af november.
Først i januar måned fik jeg fra
KGH meddelelse om, at man har mod-
taget følgesedlen, pakken derimod var
ikke kommet. Som sagt har jeg væ-
ret hos KGH flere gange, men ingen
har sagt, at følgesedlen var kommet.
Jeg ved, at der har været to skibe fra
Grønland efter at følgesedlen på min
pakke var kommet. Hvorfor har KGH-
folkene ikke reageret, når de ved, at
pakken ikke var med? Hvad betyder
KGH’s motto: KGH er til for Dem?
Jeg er ikke den eneste, som er skuf-
fet. Det er afsenderen også. Vi ved,
at grønlandsk proviant er sjælden i
Danmark, og især i efterårsmånederne
er det svært at få fat på grønlandsk
proviant.
Nu er tre måneder gået, siden pak-
ken blev afsendt fra Grønland. Vi har
endnu ikke fået den. Hvor længe skal
vi vente? Jeg kunne tænke mig at få
at vide, hvor man opbevarer frysepak-
kerne, når man skal vente så længe.
Jeg kan på forhånd regne ud, hvor-
dan KGH vil svare, men jeg viser
hermed min kritik af KGH’s service.
Jeg er ærligt talt ked af det.
Virum, januar 1964
Johannes Olsen.
dansKe sprog
sprog som undervisningssprog, er de
blevet civiliseret med forbavsende
hurtighed. Når I ikke kan lære et af
kultursprogene, vil en meget stor del
af verdensgoderne være utilgængelige
for Jer.
Denne mand havde en meget stor
erfaring, og hans henvisninger om
fremtiden var dikteret af hans rige
erfaringer. Jeg er glad for, at dansk-
undervisningen heroppe nu foregår i
hans ånd.
Medens jeg var medlem af lands-
rådet, diskuterede vi engang dansk-
undervisningen, og jeg foreslog at
børnene lærte dansk fra 1. klasse.
Under den sidste verdenskrig lyttede
vi meget til Islands Radio, og det var
tit, at jeg fulgte med i Skoleradioud-
sendelser. Jeg fik den tanke, at det
ville være godt, hvis der kunne star-
tes sådanne udsendelser heroppe. Nu
er der danskundervisning fra 1. klasse
i nogle af skolerne, og der er under-
visning i dansk i radioen. Desværre
er der vist ikke ret mange unge men-
nesker, der følger med i denne form
for undervisning, da mange af de unge
går i aftenskole.
Selv på de større udsteder går det
meget godt med undervisning i dansk,
da disse udsteder har fået danske læ-
rere. Men desværre står dansk-under-
visningen meget tilbage på andre ud-
steder. Vore børn nåede uheldigvis
ikke at få undervisning i dansk, fordi
vi boede på et udsted i en tid, hvor
man ikke lagde større vægt på det
-danske sprog.
Selv om vi går 100 procent ind for
undervisning i dansk, vil vi, der er
blevet lidt ældre, endnu sætte pris
på undervisning i vort eget sprog. Dr.
Knud Rasmussen mente vist ikke, at
undervisningen i dansk skulle betyde
en fordømmelse af det grønlandske
sprog. Så vidt jeg kunne forstå ham,
mente han, at undervisningen i dansk
heroppe skulle være lige så god som
undervisningen i engelsk både i Ame-
rika og Alaska.
Vi, der ikke kan dansk, men ønsker,
at de unge får den bedst tænkelige
undervisning i dansk, har den fordel,
at vi har lært vort eget sprog. Derfor
kan vi fortolke vore dybeste tanker
gennem dette sprog. Af den grund
kan jeg ikke være enig med de folk,
der forsøger at ofre vort eget sprog
på bekostning af det danske sprog.
Men, misforstå endelig ikke den sidste
sætning.
Frederik Lennert,
Holsteinsborg
Boligmanglen
Man fristes til at spørge, om bolig-
nøden i Grønland skyldes, at midlerne
fra boligstøtten ikke strækker til. Sva-
ret bliver nej. Vi grønlændere og kom-
munalbestyrelserne bærer også skyl-
den for, at der i dag hersker bolig-
mangel.
Staten lægger ikke hindring for, at
folk bygger hus for egen kapital. I
dag er indtjeningsmulighederne i
Grønland så gode, at det vil være mu-
ligt især for ungdommen at samle
penge sammen til eget hus. Det er
som om, folk ikke mere gider at tage
initiativ, fordi de venter, at staten
skal klare ærterne for dem. Det er
ekke meningen, at vi Skal blive helt
afhængige af staten. Som sagt har de
unge mennesker af i dag mulighed
for at bygge et hus for egen kapital,
men det gør man ikke, fordi ungdom-
men bruger pengene på en forkert
måde. Man kan bygge et billigt hus
af cement. Et sådant hus er tættere
end de dårligst byggede boligstøtte-
huse, og det holder længere.
Her i Lichtenau må man ikke bygge
huse for boligstøtten, men en ung
mand har i byen bygget sig et hus
af cement og har dermed sikret sin
kone og deres to børn et godt sted at
bo. Ægteparret er medlem af en af-
holdsforening og bruger deres penge
fornuftigt.
Mange forældre er skyld i, at deres
voksne børn er i bolignød. Forældrene
ser igennem fingre med, at ungdom-
men misbruger deres penge.
En af opgaverne -her på børnehjem-
met er at lære børnene, at det kan
betale sig at sætte -penge i sparekas-
sen. En af vore drenge har opsparet
1200 kr. Disse penge har han tjent
ved fiskeri. Nu er han kommet i fåre-
holderlære og får 25 kr. om måneden.
Vi er blevet enige om en ordning
gående ud på, at -ham hver måned får
udbetalt 10 kr. Resten skal gemmes
i sparekassen.
Her på kysten findes der mange
ældre huse i privat eje. -Disse huse
kan holde i mange år, -hvis de bliver
gjort i stand. Hvis landskassen gen-
nem lån -kan gøre det muligt, at disse
huse bliver -repareret, vil boligmang-
len blive afhjulpet.
Jens L. A. Chemnitz,
LActhenau.
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle formål
sikunik ajornartorsiutcKar-
slnaunek plssutigalugo mo-
torit åssiglngitsut tamar-
mlk pisiaritineicarsinåuput
slsangmlk mångertorniuit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til isvanskelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuaK isumangnait-
sok uliatungitsok
IkussukuminartoK
sivisdmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pinekarslnauvok 25-nit 330 hestlllngnut 1—2 åma 3
cylinderekardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Disel, Ingnåtdlagissamik autdlartartoK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersornekarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Lærerinde Astri Heilmann.
Frederikshåb og industrianlægget
12