Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 25

Lønningerne til mindre
motorbådes besætninger
SPRING
Kedda Madsen,
196 sider,
Hasselbalch.
Om titlen hentyder til sidespring,
moralsk set, eller bare det store spring
for en ung pige fra familiens lune, alt
for lune og kedelige rede, bliver man
aldrig rigtig klar over. Alt er sim-
pelthen kedeligt for bogens 17-årige
unge pige, måske forfatterinden selv.
Mor og far er kedelige og farveløse,
skolen utålelig i sin higen efter magt
over børnene, de unge mænd er kede-
lige og kun ude på en ting — som
i øvrigt også keder bogens unge Bente.
Fra at være tidstypisk — livsleden og
afmagten overfor at tage sig sammen
—• nærmer forfatterinden sig snarere
Gn sygdom, ungdamssløvsindet. Kede-
ligt, at en pige i den grad nægter at
deltage i livet på godt og ondt. Denne
debutroman har en snert til for^ældre,
En ny forening
En kreds af borgere i Godthåb med
kommunalbestyrelsesmedlem fru Ane
Holm og kontorassistent Klaus Møl-
lgr i spidsen har indkaldt til et møde
for dermed at virkeliggøre de planer,
man gennem længere tid har haft om
oprettelse af en Grønlands afdeling
af Landsforeningen af Vanføre, hvilke
Planer læserne af A/G tidligere har
haft lejlighed til at gøre sig bekendt
med.
Mødet den 6. februar er således
indledningen til en betydningsfuld
virksomhed i selve Grønland, en virk-
somhed, der gerne — meget gerne —
skulle udvikle sig til gavn for alle
invaliderede i Grønland.
Behovet for et sådant initiativ har
altid eksisteret også i Grønland. Men
først i begyndelsen af 50’erne påbe-
gyndte man en organiseret indsats
for invalide, idet man sendte „pa-
tienterne" til Danmark, hvor de blev
anbragt i forskellige institutioner.
Mange grønlandske invalide har på
denne måde kunnet få en uddannelse,
der har sat dem i stand til at leve et
normalt liv i samfundet, fritaget for
den psykiske byrde, der gerne følger
med, når folk er henvist til at mod-
tage offentlig forsorg resten af deres
levetid.
Dette initiativ, der i sin tid blev
taget fra statens side, kan ikke vur-
deres højt nok. Det har betydet kolos-
salt meget for de mennesker, der på
denne måde har kunnet modtage en
uddannelse.
Det er imidlertid en kendsgerning,
at mange af de invaliderede grøn-
lændere, der har været i Danmark til
uddannelse, har haft mange menne-
skelige problemer at kæmpe med un-
der opholdet i Danmark. Mange af
dem har ikke kunnet falde til i det
fremmedartede miljø ligesom sprog-
vanskelighederne har sat en grænse
for deres tilegnelsesmuligheder.
Ud fra erkendelsen heraf bliver et
af den nystartede forenings vigtigste
formål hurtigst muligt — og i nøje
samarbejde med landsforeningen — at
skabe muligheder for uddannelse af
invalide i selve Grønland. Det er en
stor opgave at påtage sig, en opgave,
der kun kan løses efter hensigten ved
nerissagssat mamartut
'"''“"“Til—IMTRIlllM II mi,.i
som jktke i tide erkender det behov for
voksent kammeratskab eller til andre
tider almindelig funderen i ensomhed,
som en ung pige har i sig i denne
vanskelige periode. Forældrene er fak-
tisk de eneste, som Kedda Madsen of-
rer tid til at give en karakteristik af.
Alle andre personer i romanen står
meget svagt og — kedeligt. Svært at
se, at der kan komme flere romaner
af læseværdig kvalitet fra Kedda Mad-
sen, hvis hun ønsker at fortsætte i
dette miljø, hvorfra hun ikke engang
er i stand til at hente den smule dra-
matik frem, som dog andre forfattere
har fundet — udover kedsomheden.
ano.
HAVET HAR INTET SKJUL
Niels E. Nielsen,
216 sider,
Hasselbalchs Forlag.
Det er virkelig interessante typer,
at der melder sig mange medlemmer
ind i foreningen.
Nogle vil måske tro, at foreningen
kun er for invalide. Det er ikke tilfæl-
det. Alle kan blive medlemmer, både
enkeltpersoner og virksomheder.
vi møder i denne roman om et skibs-
forlis’ ulykkelige ofre. Temaet er jo
kendt fra utallige forgængere, men
Niels E. Nielsen åbenbarer stor ind-
sigt i livet på søen og stort talent
for at fortælle jævnt og dog interes-
sant om det. Vi møder det hollandske
ægtepar og deres søn og bedstefaderen,
der vil emigrere til Australien. Fa-
deren har fået et knæk under ver-
denskrigen, da tyskerne ved tortur
fik ham til at angive sine kamme-
rater. Videnskabsmanden på vej til
en lille ø imed helbredende vaccine
efter atombombenedfald og den træ-
nede kriger og dræber fra Koreakri-
■gen. Sammen skal de forsøge at nå
frem til passatvinden og en frelsende
ø i Stillehavet. Det er en sej kamp for
at overleve, der er ikke vand til alle.
Krigeren, sergent Stevens, har de
største chancer for at komme igennem.
Menneskeliv betyder intet i en mo-
derne krig, siger han, men forinden
må man udnytte hver dråbe energi,
ellers er det spild. Forfatteren stiller
denne hårde soldat op mod viden-
skabsmanden, der altid har set det
som sin største opgave her i livet at
redde menneskeliv. Sergent Stevens
udgør den pris, vi andre må betale
for at undgå den store, altødelæggende
tredie verdenskrig. Vi afbetaler i små
rater: Koreakrigen, Congokrisen, det
angelsk-franske felttog i Ægypten
osv., siger forfatteren. Soldaten er i
dag blevet den hårde kyniker, der
minutiøst udregner sine chancer for
at overleve uden spild af energi.
Med hajen som den lydløse ledsager
under båden bukker menneskene un-
der et for et, men først efter at være
kommet til en erkendelse af deres
egentlige jeg. En virkelig stor, dansk
ihavroman med almenneskelig bag-
grund og med internationalt sigte.
Det er vist på tide, at der kommer
mere ensartede regler for hyre om
bord på mindre motorbåde. Efter min
mening må ejerne af motorbådene
etablere en bedre kontakt med hin-
anden langs kysten og forsøge at
skabe en bedre forståelse med deres
besætninger.
Jeg har hørt mange gange, at mo-
torbåd-ejerne selv er skyld i, at de
ikke kan hverve folk som besætnings-
medlemmer, fordi de underbetaler
dem. Dette er medvirkende til en pro-
duktionsnedgang. Derfor er det ikke
underligt, at fiskere, særlig de yngre,
der ikke har deres egen båd, får
større og større lyst til at søge hyre
om bord på ikke-grønlandske skibe.
Jeg tror, at KNAPP må lave regler
eller vedtægter, så man kan skabe
ordnede forhold om bord på de min-
dre motorbåde. Ved fastsættelsen af
hyrens størrelse må man have be-
stemte regler at rette sig efter. Hvis
KNAPP ikke har tid, kan man sende
delegerede fra hver distrikt — en re-
præsentant fra motorbåds-ejerne og
en repræsentant fra besætningsmed-
lemmerne fra hver distrikt — til et
møde.
Et sådant fællesmøde kan være med-
virkende til en produktionsforøgelse,
fordi hele mandskaber om bord på
motorbådene ville være mere vågne
og mere flittige. Forslaget kan dog
ikke realiseres med det samme, da
der skal holdes møder blandt fiskerne
i mange beboede steder for at udpege
delegerede. Derfor ville det være nem-
mere, hvis KNAPP kan lave regler
eller vedtægter. Dette vil også kræve
mindre tid og blive billigere.
Man må dog bringe orden i tingene,
hvis man ønsker en produktionsfor-
øgelse.
Peter Lundblad,
Fiskenæsset.
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Magasin
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteicar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piåmerpåmik nagsiii-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit.
Kongens Nytorv 13 - København K

„Varia Dan" i Julianehåb.
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
Vi og vort samfund
red.; Knud Hertling
25