Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 25
Lønningerne til mindre motorbådes besætninger SPRING Kedda Madsen, 196 sider, Hasselbalch. Om titlen hentyder til sidespring, moralsk set, eller bare det store spring for en ung pige fra familiens lune, alt for lune og kedelige rede, bliver man aldrig rigtig klar over. Alt er sim- pelthen kedeligt for bogens 17-årige unge pige, måske forfatterinden selv. Mor og far er kedelige og farveløse, skolen utålelig i sin higen efter magt over børnene, de unge mænd er kede- lige og kun ude på en ting — som i øvrigt også keder bogens unge Bente. Fra at være tidstypisk — livsleden og afmagten overfor at tage sig sammen —• nærmer forfatterinden sig snarere Gn sygdom, ungdamssløvsindet. Kede- ligt, at en pige i den grad nægter at deltage i livet på godt og ondt. Denne debutroman har en snert til for^ældre, En ny forening En kreds af borgere i Godthåb med kommunalbestyrelsesmedlem fru Ane Holm og kontorassistent Klaus Møl- lgr i spidsen har indkaldt til et møde for dermed at virkeliggøre de planer, man gennem længere tid har haft om oprettelse af en Grønlands afdeling af Landsforeningen af Vanføre, hvilke Planer læserne af A/G tidligere har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med. Mødet den 6. februar er således indledningen til en betydningsfuld virksomhed i selve Grønland, en virk- somhed, der gerne — meget gerne — skulle udvikle sig til gavn for alle invaliderede i Grønland. Behovet for et sådant initiativ har altid eksisteret også i Grønland. Men først i begyndelsen af 50’erne påbe- gyndte man en organiseret indsats for invalide, idet man sendte „pa- tienterne" til Danmark, hvor de blev anbragt i forskellige institutioner. Mange grønlandske invalide har på denne måde kunnet få en uddannelse, der har sat dem i stand til at leve et normalt liv i samfundet, fritaget for den psykiske byrde, der gerne følger med, når folk er henvist til at mod- tage offentlig forsorg resten af deres levetid. Dette initiativ, der i sin tid blev taget fra statens side, kan ikke vur- deres højt nok. Det har betydet kolos- salt meget for de mennesker, der på denne måde har kunnet modtage en uddannelse. Det er imidlertid en kendsgerning, at mange af de invaliderede grøn- lændere, der har været i Danmark til uddannelse, har haft mange menne- skelige problemer at kæmpe med un- der opholdet i Danmark. Mange af dem har ikke kunnet falde til i det fremmedartede miljø ligesom sprog- vanskelighederne har sat en grænse for deres tilegnelsesmuligheder. Ud fra erkendelsen heraf bliver et af den nystartede forenings vigtigste formål hurtigst muligt — og i nøje samarbejde med landsforeningen — at skabe muligheder for uddannelse af invalide i selve Grønland. Det er en stor opgave at påtage sig, en opgave, der kun kan løses efter hensigten ved nerissagssat mamartut '"''“"“Til—IMTRIlllM II mi,.i som jktke i tide erkender det behov for voksent kammeratskab eller til andre tider almindelig funderen i ensomhed, som en ung pige har i sig i denne vanskelige periode. Forældrene er fak- tisk de eneste, som Kedda Madsen of- rer tid til at give en karakteristik af. Alle andre personer i romanen står meget svagt og — kedeligt. Svært at se, at der kan komme flere romaner af læseværdig kvalitet fra Kedda Mad- sen, hvis hun ønsker at fortsætte i dette miljø, hvorfra hun ikke engang er i stand til at hente den smule dra- matik frem, som dog andre forfattere har fundet — udover kedsomheden. ano. HAVET HAR INTET SKJUL Niels E. Nielsen, 216 sider, Hasselbalchs Forlag. Det er virkelig interessante typer, at der melder sig mange medlemmer ind i foreningen. Nogle vil måske tro, at foreningen kun er for invalide. Det er ikke tilfæl- det. Alle kan blive medlemmer, både enkeltpersoner og virksomheder. vi møder i denne roman om et skibs- forlis’ ulykkelige ofre. Temaet er jo kendt fra utallige forgængere, men Niels E. Nielsen åbenbarer stor ind- sigt i livet på søen og stort talent for at fortælle jævnt og dog interes- sant om det. Vi møder det hollandske ægtepar og deres søn og bedstefaderen, der vil emigrere til Australien. Fa- deren har fået et knæk under ver- denskrigen, da tyskerne ved tortur fik ham til at angive sine kamme- rater. Videnskabsmanden på vej til en lille ø imed helbredende vaccine efter atombombenedfald og den træ- nede kriger og dræber fra Koreakri- ■gen. Sammen skal de forsøge at nå frem til passatvinden og en frelsende ø i Stillehavet. Det er en sej kamp for at overleve, der er ikke vand til alle. Krigeren, sergent Stevens, har de største chancer for at komme igennem. Menneskeliv betyder intet i en mo- derne krig, siger han, men forinden må man udnytte hver dråbe energi, ellers er det spild. Forfatteren stiller denne hårde soldat op mod viden- skabsmanden, der altid har set det som sin største opgave her i livet at redde menneskeliv. Sergent Stevens udgør den pris, vi andre må betale for at undgå den store, altødelæggende tredie verdenskrig. Vi afbetaler i små rater: Koreakrigen, Congokrisen, det angelsk-franske felttog i Ægypten osv., siger forfatteren. Soldaten er i dag blevet den hårde kyniker, der minutiøst udregner sine chancer for at overleve uden spild af energi. Med hajen som den lydløse ledsager under båden bukker menneskene un- der et for et, men først efter at være kommet til en erkendelse af deres egentlige jeg. En virkelig stor, dansk ihavroman med almenneskelig bag- grund og med internationalt sigte. Det er vist på tide, at der kommer mere ensartede regler for hyre om bord på mindre motorbåde. Efter min mening må ejerne af motorbådene etablere en bedre kontakt med hin- anden langs kysten og forsøge at skabe en bedre forståelse med deres besætninger. Jeg har hørt mange gange, at mo- torbåd-ejerne selv er skyld i, at de ikke kan hverve folk som besætnings- medlemmer, fordi de underbetaler dem. Dette er medvirkende til en pro- duktionsnedgang. Derfor er det ikke underligt, at fiskere, særlig de yngre, der ikke har deres egen båd, får større og større lyst til at søge hyre om bord på ikke-grønlandske skibe. Jeg tror, at KNAPP må lave regler eller vedtægter, så man kan skabe ordnede forhold om bord på de min- dre motorbåde. Ved fastsættelsen af hyrens størrelse må man have be- stemte regler at rette sig efter. Hvis KNAPP ikke har tid, kan man sende delegerede fra hver distrikt — en re- præsentant fra motorbåds-ejerne og en repræsentant fra besætningsmed- lemmerne fra hver distrikt — til et møde. Et sådant fællesmøde kan være med- virkende til en produktionsforøgelse, fordi hele mandskaber om bord på motorbådene ville være mere vågne og mere flittige. Forslaget kan dog ikke realiseres med det samme, da der skal holdes møder blandt fiskerne i mange beboede steder for at udpege delegerede. Derfor ville det være nem- mere, hvis KNAPP kan lave regler eller vedtægter. Dette vil også kræve mindre tid og blive billigere. Man må dog bringe orden i tingene, hvis man ønsker en produktionsfor- øgelse. Peter Lundblad, Fiskenæsset. Skriv til Magasin efter bøgerne agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit Magasin har Danmarks største boglade og skaf- fer Dem omgående alle de bøger, De ønsker Dem. Skriv også venligst efter kataloger. Magasin Magasin Danmarkime tamarme atuagauteicar- nerssauvoK atuagkatdlo sugaluitdlunit perusuta- tit piåmerpåmik nagsiii- sinauvdlugit. kataloginik agdlagfiga- luta piniåinarsinauvutit. Kongens Nytorv 13 - København K „Varia Dan" i Julianehåb. REDERIET J. LAURITZEN KØBENHAVN Vi og vort samfund red.; Knud Hertling 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.