Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 16
Ungdommen regerer Cuba Ungdommen har fået en chance som aldrig før og klager ikke trods fattigdom og afsavn, fortæller den engelske journalist Julian Bates, der lige har besøgt Cuba. — Cubanerne elsker af le og more sig. — De har deres egen form for kommunisme, „den musikalske socialisme". af JULIAN BATES Fidel Castro har sat sig store mål Ombølget af det meste af ver- dens sympati sejrede den 31-årige studerende Fidel Castro for fem år siden over det berygtede styre på Cuba. De seks millioner under- trykte på øen kunne ånde lettet op, præsident Batista og hans folk var flygtet. Der gik dog ikke lang tid, før man blev klar over, at Cuba havde fået en ny hersker i den unge Castro. For USA blev det en slem overraskelse, da Fidel Castro bekendte sig til kommunistblokken, og man levnede ham ikke mange chancer for at fortsætte som kom- munist så tæt ved Amerikas græn- ser. I 1962 opdagede USA, at Sovjet var ved at anlægge store raketbaser på Cuba, og så blev situationen først alvorlig. Vi stod foran randen af en frygtelig verdenskrig på grund af Castros store ambitioner. USA lagde en ring af krigsskibe uden om Cuba, og efter at raketterne blev ført væk fra øen, har USA opretholdt en fjendtlig holdning til Fidel Castro og hans regering. Fat- tigdommen er stadig udbredt på Cuba, som nu er henvist til Sov- jets og Kinas nåde. Men journali- sterne, der overværede Cuba-kri- sen i hovedstaden Havanna, kunne meddele, at Castro stadig havde befolkningen bag sig. Efter hvad de sagde, var USAs holdning med- virkende til, at man rykkede tæt- tere til hinanden, og i dag bekræf- tes det, at cubanerne hellere vil fortsætte i fattigdom mange år frem i tiden med Castro end have de gamle herskere tilbage. Man må sige, at den unge Castro har spillet sine kort ualmindelig godt. For et par uger siden var han på besøg hos Krustjov i Mos- kva og vendte hjem med fine re- sultater. Sovjetunionen yder næs- ten syv millioner kroner om dagen til Cuba. Til gengæld har Fidel Castro lovet at støtte Sovjet i stri- den med Kina. I øjeblikket er cu- banerne igang med at købe ind i Europa. Der købes 400 busser i England, fisketrawlere i Spanien og lokomotiver i Vesttyskland. USA ønsker ikke, at man sælger varel- og maskiner til Cuba, men ameri- kanerne har indtil nu ikke kun- net forhindre det. Castro står med kontanter i hånden, og en forret- ningsmand i England ser ikke på, om pengene „lugter" af kommu- nisme. Intet tyder på, at Castro står for fald på Cuba, tværtimod. Det er kun et spørgsmål, om han kan holde økonomien bare nogenlunde oppe ved pengegaver udefra. Trods besværlighederne hjemme har Ca- stro været i stand til at gøre sig bemærket i udlandet. Han menes at stå bag ved oprørsforsøg i latin- amerikanske lande som Venezuela og Panama. Desuden tyder noget på, at oprørerne på den afrikanske ø Zazibar er blevet uddannet af cu- banere. Så længe han kan bevare tilliden blandt størsteparten af sin befolkning, har han håb om at fort- sætte. Men det kan være, at han stiller sig selv så store mål, at han ikke kan magte dem i det lange løb. ano. Havanna, Cuba (RB-Special) I det blokaderamte, fattige kommu- nistland i Det Karibiske Hav er det ungdommen, som regerer, og det er den unge student, som er fremtidens konge og nutidens adel. Fidel Castro er selv kun 36 år — de fleste af dem, der var med ham i junglen og i bjergene under oprøret mod det gamle og korrumpe- rede diktatur er yngre endnu. Nye unge dukker stadig op i regerings- bygningerne, i ministerierne, i hæren og i kommissariaterne. Castro og hans garde lægger umåde- lig vægt .på uddannelsen af sine „be- cados", morgendagens ledere. Eliten af de unge får lov til at blive medlem af „Partiet" — P. U. R. S. C., Det Re- volutionære, Socialistiske Cubas For- enede Parti — som i dag tæller 25.000 af Cubas seks-syv millioner indbyg- gere, og som i løbet af de næste to år skal øges med 10.000. Det er det store mål for den unge cubaner af i dag, at blive optaget i denne leder- elite. DE PRIVILIGEREDE Skulle dette ikke lykkes, er det sta- dig et privilegium at være cubansk student af i dag. Han får ekstra ra- tioner af æg, smør og mælk, som el- lers er næsten umuligt at skaffe, han får gode og billige boliger og gratis ferieophold rundt om i landet. De fle- ste af de hundreder af lejligheder, som flygtningene efterlod sig i boligblok- kene i Havannas centrum eller i for- stædernes villakvarterer er i dag kol- legier for tusinder af unge, der ud- danner sig til Cubas kommunistiske fremtid. Der mangler professorer, men ældre studenter underviser de yngste, og professorerne er ofte folk midt i ty- verne. „Jeg føler mig som en, der kom- mer fra længst forsvundne generatio- ner", sagde en 28-årig jurist fra det cubanske udenrigsministerium. Jeg studerede ved Havannas universitet for kun få år siden — og alligevel fø- ler jeg mig ældgammel blandt alle disse unge. LOS GUSANOS OG UNDERSKRIFTEN De kommer fra alle egne af øen og fra alle dele af befolkningen. Behovet for viden er enormt efter århundre- ders analfabetisme. Så stort er be- hovet for unge, der kan noget og ved noget, at Castro-styret ofte sætter alt andet til side for at skaffe de unge uddannelsesmuligheder, skoler og uni- versiteter og boliger. „Los Gusanos" Den 36-årige statsleder Fidel Castro, der nu 1 fem år har hersket enerådigt på Cuba. Hans radio- og fjernsynstaler kan ud- mærket vare 6—7 timer! — det betyder „ormene" og er slang- ordet for modstanderne af Castro — opfordres åbenlyst til at forlade lan- det, og de kan gøre det uden andet besvær end en underskrift på det lille, men betydningsfulde udrejsedoku- ment, på hvilket de for stedse fraskri- ver sig ejendomme og andet jordisk gods på Cuba. Det meste af Cubas gamle middelklasse — mindst 100.000 personer — er i dag flygtninge i Flo- rida i USA. Det er dem, der har skaf- fet lokaler til studenternes undervis- ning og til deres kollegier. Det er i de- res huse, de nye unge er rykket ind. VÆRNEPLIGT FOR ALLE Men de unge har også pligter. Der er tre års tvungen værnepligt for alle mænd i alderen 17 til 45 år. Kvinder i alderen 17 til 35 år skal optages i lægdsrullerne, så de kan indkaldes, hvis en nødsituation skulle kræve det. Før den tvungne værnepligt kunne de unge mænd og kvinder melde sig frivilligt til militsen. De fik 15 dages grundtræning og tjente så tre timer hver 11. dag som vagtposter eller chauffører. „Dengang lærte vi, at det ikke var så galt at være under våben", siger en 20-årig student til mig — og alligevel er det kun kort tid siden Fidel Castros (bror, Raul, der er for- svarsminister, sagde: „Der er nogle få hundrede cubanere, mest unge mennesker, som har meldt sig til læ- reranstalterne for at undgå værneplig- ten. Vore kommunistiske unge kender cubamiut kutdlersåt Fidel Castro 36-nil: ukiulik, manamut ukiut tatdlimat kiser måussivdlune nalagkersuerersOK. radiukut fjernsynikutdlo okalugtarnere nal. akune- rinik G—7-inik sivisussusekarsinaussarput! dem udmærket. Vi ved, hvor vi skal finde dem". SKAK OG FODBOLD Sport får som skoler og universite- ter al den støtte, det overhovedet er muligt , at skrabe sammen. Cubanerne er lige så sportsgale som ethvert an- det folk, der har et godt fodboldhold og spiller udmærket baseball, og som skulle kunne stille pæne folk til atle- tikgrenene. Der spilles også skak på Cuba. I hvert eneste kontor og på alle fa- brikker er der skakturneringer i gang — og den tidligere cubanske verdens- mester, J. R. Capablanca, er national- helt. EN CALYPSO OM FREMTIDEN Cuba er stadig et fattigt land, men fem års Castro-styre har givet i alt fald de unge en chance, de aldrig no- gensinde før har haft. Trods de første års blodige kamp mod modrevolutio- men, trods den stadige frygt for en ny amerikansk invasion, trods den evige balancegang mellem de to store kom- munistiske blokke, trods manglen på næsten alt, har cubaneren ikke glemt at synge en calypso om fremtiden — som tilhører becadoerne. Det er må- ske det mest positive ved det store og sælsomme eksperiment, der ud- spiller sig i Det Karibiske Hav. De danser cha-cha-cha til »internationale« Cubanske ledere kalder deres sam- fundsform „Den musikalske Socia- lisme". Det er, som en af Fidel Ca- stros purunge adjudanter siger det: „Vi er kommunister, men vi har be- varet vore nationale og latinameri- kanske karakteristika. Vi elsker at le og more os. Vi kalder det musikalsk socialisme." Den unge mand tog mig med til en af de mange kabaretter, der stadig holdes åbne i (Havanna — elegante el- ler i alt fald hyggelige natklubber, hvor underholdningen er i internatio- nal klasse, og mad og drikke så som så, simpelthen fordi der ikke er nok af den på Cuba. Vi så unge mennesker springe rundt i en vild og lattermild cha-oha-cha til tonerne af den kommunistiske kamp- sang „Internationale". En af Cubas mange machados — en slags folkevisesangere — sprang op på scenen og sang i calypsostil sangen om den cubanske tro. „Hvem er jeg. Jeg er socialist. Hvem er min far? Min far er Fidel. Hvem er min bed- stefar? Min bedstefar er Lenin?" IGANG EFTER FLORA Orkanen „Flora" betød også for mu- sikaliteten et alvorligt afbræk. Der var naturligvis mangel på næsten alt' ige efter katastrofen i oktober sidste år. Oriente-provinsens gartnerier var næsten helt ødelagt. På gårdene var mere end 20.000 stykker kvæg blevet ofre for stormfloden. Æg og smør fik kun børn og unge. Alle andre måtte undvære — og altså også Cubas re- stauranter og kabaretter. Til jul var de atter igang, stadig med lige dårlig mad, lige lidt spiritus og lige strålende humør. I de store amerikansk-byggede luk- sushoteller, som før flød med om ikke mælk og honning, så dog smør og whisky, står morgenmaden i dag på grapefrugt eller ananas, tørt, ristet brød og cubansk kaffe, og middagen på bønnesuppe, kogt eller ristet ris, et stykke kød eller fisk, tørt ristet brød og en beskeden portion grøn salat. Hotellerne besøges nu mest af russere, kinesere og andre kommu- nistiske teknikere eller turister. Tek- nikerne får særlige rationer fra et specielt kommissariat, men rationerne adskiller sig ikke stort fra, hvad der tildeles den jævne cubaner. Frem- mede diplomater har ret til særlige forsyninger, men det meste må de importere selv. JULERATIONERINGSKORT TIL LEGETØJ Czekoslovakisk øl og lokal rom og vermouth er af nød blevet modedrik- kene. Tøj er rationeret, sko er der mangel på, kvinder kan få et sæt un- dertøj, een bluse og eet par sko om året, mænd to skjorter, eet sæt under- tøj og eet par sko. Et sæt tøj koster 85—120 pesos, svarende til en almin- delig månedsløn. Altsammen betyder det, at mange civile går med deres imilits-uniform til daglig. Legetøj er rationeret, men til jul blev der ud- delt ekstra rationeringskort til fire stykker legetøj pr. barn. Heller ikke Cuba har i denne si- tuation kunnet undgå en sort børs, og det siges, at man nu kan købe et par sko her for 100 pesos, æg for 30 cent pr. stk. og svinekød for seks pe- sos pundet. Cubanerne har altid været store kødspisere, men i knapheden har de så småt vænnet sig til den rige varia- tion af fisk, der findes omkring øen. Landet har allerede nu 30 store trawlere og har yderligere 36 under bygning. De skal formentlig for en stor dels vedkommende have hjem- sted i den ny russiskbyggede havn vest for Havanna. BOLIGER — DET STORE FREMSTØD Fidelisternes store indsats i øjeblik- ket sker på boligområdet. Nye byer er under bygning øst for Havanna og i 'Santiago de Cuba i den anden ende af Oriente-provinsen. Mere end 10.000 familier fra tidligere slumkvarterer er rykket ind i mo- derne bygninger øst for Havanna, to- etagers blokke i muntre farver og med moderne udstyr fra vuggestuer over børnehaver til moderne butikscentre. Arbejderne her betaler 10 pct. af de- res løn i husleje. Minimumslønnnen er 85 pesos om måneden, gennemsnittet formentlig 135 pesos. Den nye by ved Havanna er bygget i beton i en let og elegant stil, der giver hele byen et glad og lyst præg — og intet sted er der bygget rækker af ensformige barakker, som man kunne have frygtet det under de givne forhold. »DOBBELT-KABINEN MAKSIMUM YDELSE - MINIMUM UDGIFT « — den ideelle kombination af vare- og mandskabsvogn. Den er uopslidelig, økono- misk og rationel. Den kører længere på literen, har færre reparationer og større brugt- vognspris. Se VW! — prøv VWI SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S BESKYT DEM — Brug kun ABIS kondomer. I hver pakke indlagt vejledning på dansk og grønlandsk. Føres i „Handelen“s butikker. Forlang blot 3 stk. grøn eller guld med isbjørnen. ilingnul uvgutigssior- navérsårniarii — ABISip pujutai kisisa atortékit. portat tamarmik Kav- dlunåtut kalåtdlisutdlo ilitsersutitaKarput. handelip pisiniarfine pisiarineKarsinåuput. pisiniarångavit ondinar- tåsautit „nanortalingnik pingasunik — Korsungnik imalunit sungårtunik". Fidel Castro sammen med sin „hjerne", Fidel Castro sujunersuissartualo ingmisut- den lige så unge Banker Che. die inusugtigissok Banker Che. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.