Atuagagdliutit - 13.02.1964, Síða 16
Ungdommen regerer Cuba
Ungdommen har fået en chance som aldrig før og klager ikke trods
fattigdom og afsavn, fortæller den engelske journalist Julian Bates, der
lige har besøgt Cuba. — Cubanerne elsker af le og more sig. — De
har deres egen form for kommunisme, „den musikalske socialisme".
af JULIAN BATES
Fidel Castro har sat
sig store mål
Ombølget af det meste af ver-
dens sympati sejrede den 31-årige
studerende Fidel Castro for fem år
siden over det berygtede styre på
Cuba. De seks millioner under-
trykte på øen kunne ånde lettet op,
præsident Batista og hans folk var
flygtet. Der gik dog ikke lang tid,
før man blev klar over, at Cuba
havde fået en ny hersker i den
unge Castro. For USA blev det en
slem overraskelse, da Fidel Castro
bekendte sig til kommunistblokken,
og man levnede ham ikke mange
chancer for at fortsætte som kom-
munist så tæt ved Amerikas græn-
ser.
I 1962 opdagede USA, at Sovjet
var ved at anlægge store raketbaser
på Cuba, og så blev situationen
først alvorlig. Vi stod foran randen
af en frygtelig verdenskrig på grund
af Castros store ambitioner. USA
lagde en ring af krigsskibe uden
om Cuba, og efter at raketterne
blev ført væk fra øen, har USA
opretholdt en fjendtlig holdning til
Fidel Castro og hans regering. Fat-
tigdommen er stadig udbredt på
Cuba, som nu er henvist til Sov-
jets og Kinas nåde. Men journali-
sterne, der overværede Cuba-kri-
sen i hovedstaden Havanna, kunne
meddele, at Castro stadig havde
befolkningen bag sig. Efter hvad
de sagde, var USAs holdning med-
virkende til, at man rykkede tæt-
tere til hinanden, og i dag bekræf-
tes det, at cubanerne hellere vil
fortsætte i fattigdom mange år
frem i tiden med Castro end have
de gamle herskere tilbage.
Man må sige, at den unge Castro
har spillet sine kort ualmindelig
godt. For et par uger siden var
han på besøg hos Krustjov i Mos-
kva og vendte hjem med fine re-
sultater. Sovjetunionen yder næs-
ten syv millioner kroner om dagen
til Cuba. Til gengæld har Fidel
Castro lovet at støtte Sovjet i stri-
den med Kina. I øjeblikket er cu-
banerne igang med at købe ind i
Europa. Der købes 400 busser i
England, fisketrawlere i Spanien
og lokomotiver i Vesttyskland. USA
ønsker ikke, at man sælger varel-
og maskiner til Cuba, men ameri-
kanerne har indtil nu ikke kun-
net forhindre det. Castro står med
kontanter i hånden, og en forret-
ningsmand i England ser ikke på,
om pengene „lugter" af kommu-
nisme.
Intet tyder på, at Castro står for
fald på Cuba, tværtimod. Det er
kun et spørgsmål, om han kan
holde økonomien bare nogenlunde
oppe ved pengegaver udefra. Trods
besværlighederne hjemme har Ca-
stro været i stand til at gøre sig
bemærket i udlandet. Han menes
at stå bag ved oprørsforsøg i latin-
amerikanske lande som Venezuela
og Panama. Desuden tyder noget
på, at oprørerne på den afrikanske
ø Zazibar er blevet uddannet af cu-
banere. Så længe han kan bevare
tilliden blandt størsteparten af sin
befolkning, har han håb om at fort-
sætte. Men det kan være, at han
stiller sig selv så store mål, at han
ikke kan magte dem i det lange
løb. ano.
Havanna, Cuba (RB-Special)
I det blokaderamte, fattige kommu-
nistland i Det Karibiske Hav er det
ungdommen, som regerer, og det er den
unge student, som er fremtidens konge
og nutidens adel. Fidel Castro er selv
kun 36 år — de fleste af dem, der var
med ham i junglen og i bjergene under
oprøret mod det gamle og korrumpe-
rede diktatur er yngre endnu. Nye
unge dukker stadig op i regerings-
bygningerne, i ministerierne, i hæren
og i kommissariaterne.
Castro og hans garde lægger umåde-
lig vægt .på uddannelsen af sine „be-
cados", morgendagens ledere. Eliten
af de unge får lov til at blive medlem
af „Partiet" — P. U. R. S. C., Det Re-
volutionære, Socialistiske Cubas For-
enede Parti — som i dag tæller 25.000
af Cubas seks-syv millioner indbyg-
gere, og som i løbet af de næste to
år skal øges med 10.000. Det er det
store mål for den unge cubaner af i
dag, at blive optaget i denne leder-
elite.
DE PRIVILIGEREDE
Skulle dette ikke lykkes, er det sta-
dig et privilegium at være cubansk
student af i dag. Han får ekstra ra-
tioner af æg, smør og mælk, som el-
lers er næsten umuligt at skaffe, han
får gode og billige boliger og gratis
ferieophold rundt om i landet. De fle-
ste af de hundreder af lejligheder, som
flygtningene efterlod sig i boligblok-
kene i Havannas centrum eller i for-
stædernes villakvarterer er i dag kol-
legier for tusinder af unge, der ud-
danner sig til Cubas kommunistiske
fremtid.
Der mangler professorer, men ældre
studenter underviser de yngste, og
professorerne er ofte folk midt i ty-
verne. „Jeg føler mig som en, der kom-
mer fra længst forsvundne generatio-
ner", sagde en 28-årig jurist fra det
cubanske udenrigsministerium. Jeg
studerede ved Havannas universitet
for kun få år siden — og alligevel fø-
ler jeg mig ældgammel blandt alle
disse unge.
LOS GUSANOS OG
UNDERSKRIFTEN
De kommer fra alle egne af øen og
fra alle dele af befolkningen. Behovet
for viden er enormt efter århundre-
ders analfabetisme. Så stort er be-
hovet for unge, der kan noget og ved
noget, at Castro-styret ofte sætter alt
andet til side for at skaffe de unge
uddannelsesmuligheder, skoler og uni-
versiteter og boliger. „Los Gusanos"
Den 36-årige statsleder Fidel Castro, der
nu 1 fem år har hersket enerådigt på Cuba.
Hans radio- og fjernsynstaler kan ud-
mærket vare 6—7 timer!
— det betyder „ormene" og er slang-
ordet for modstanderne af Castro —
opfordres åbenlyst til at forlade lan-
det, og de kan gøre det uden andet
besvær end en underskrift på det lille,
men betydningsfulde udrejsedoku-
ment, på hvilket de for stedse fraskri-
ver sig ejendomme og andet jordisk
gods på Cuba. Det meste af Cubas
gamle middelklasse — mindst 100.000
personer — er i dag flygtninge i Flo-
rida i USA. Det er dem, der har skaf-
fet lokaler til studenternes undervis-
ning og til deres kollegier. Det er i de-
res huse, de nye unge er rykket ind.
VÆRNEPLIGT FOR ALLE
Men de unge har også pligter. Der
er tre års tvungen værnepligt for alle
mænd i alderen 17 til 45 år. Kvinder
i alderen 17 til 35 år skal optages i
lægdsrullerne, så de kan indkaldes,
hvis en nødsituation skulle kræve det.
Før den tvungne værnepligt kunne
de unge mænd og kvinder melde sig
frivilligt til militsen. De fik 15 dages
grundtræning og tjente så tre timer
hver 11. dag som vagtposter eller
chauffører. „Dengang lærte vi, at det
ikke var så galt at være under våben",
siger en 20-årig student til mig — og
alligevel er det kun kort tid siden
Fidel Castros (bror, Raul, der er for-
svarsminister, sagde: „Der er nogle
få hundrede cubanere, mest unge
mennesker, som har meldt sig til læ-
reranstalterne for at undgå værneplig-
ten. Vore kommunistiske unge kender
cubamiut kutdlersåt Fidel Castro 36-nil:
ukiulik, manamut ukiut tatdlimat kiser
måussivdlune nalagkersuerersOK. radiukut
fjernsynikutdlo okalugtarnere nal. akune-
rinik G—7-inik sivisussusekarsinaussarput!
dem udmærket. Vi ved, hvor vi skal
finde dem".
SKAK OG FODBOLD
Sport får som skoler og universite-
ter al den støtte, det overhovedet er
muligt , at skrabe sammen. Cubanerne
er lige så sportsgale som ethvert an-
det folk, der har et godt fodboldhold
og spiller udmærket baseball, og som
skulle kunne stille pæne folk til atle-
tikgrenene.
Der spilles også skak på Cuba. I
hvert eneste kontor og på alle fa-
brikker er der skakturneringer i gang
— og den tidligere cubanske verdens-
mester, J. R. Capablanca, er national-
helt.
EN CALYPSO OM FREMTIDEN
Cuba er stadig et fattigt land, men
fem års Castro-styre har givet i alt
fald de unge en chance, de aldrig no-
gensinde før har haft. Trods de første
års blodige kamp mod modrevolutio-
men, trods den stadige frygt for en ny
amerikansk invasion, trods den evige
balancegang mellem de to store kom-
munistiske blokke, trods manglen på
næsten alt, har cubaneren ikke glemt
at synge en calypso om fremtiden —
som tilhører becadoerne. Det er må-
ske det mest positive ved det store
og sælsomme eksperiment, der ud-
spiller sig i Det Karibiske Hav.
De danser cha-cha-cha
til »internationale«
Cubanske ledere kalder deres sam-
fundsform „Den musikalske Socia-
lisme". Det er, som en af Fidel Ca-
stros purunge adjudanter siger det:
„Vi er kommunister, men vi har be-
varet vore nationale og latinameri-
kanske karakteristika. Vi elsker at le
og more os. Vi kalder det musikalsk
socialisme."
Den unge mand tog mig med til en
af de mange kabaretter, der stadig
holdes åbne i (Havanna — elegante el-
ler i alt fald hyggelige natklubber,
hvor underholdningen er i internatio-
nal klasse, og mad og drikke så som
så, simpelthen fordi der ikke er nok
af den på Cuba.
Vi så unge mennesker springe rundt
i en vild og lattermild cha-oha-cha til
tonerne af den kommunistiske kamp-
sang „Internationale".
En af Cubas mange machados — en
slags folkevisesangere — sprang op på
scenen og sang i calypsostil sangen
om den cubanske tro. „Hvem er jeg.
Jeg er socialist. Hvem er min far?
Min far er Fidel. Hvem er min bed-
stefar? Min bedstefar er Lenin?"
IGANG EFTER FLORA
Orkanen „Flora" betød også for mu-
sikaliteten et alvorligt afbræk. Der
var naturligvis mangel på næsten alt'
ige efter katastrofen i oktober sidste
år. Oriente-provinsens gartnerier var
næsten helt ødelagt. På gårdene var
mere end 20.000 stykker kvæg blevet
ofre for stormfloden. Æg og smør fik
kun børn og unge. Alle andre måtte
undvære — og altså også Cubas re-
stauranter og kabaretter.
Til jul var de atter igang, stadig
med lige dårlig mad, lige lidt spiritus
og lige strålende humør.
I de store amerikansk-byggede luk-
sushoteller, som før flød med om ikke
mælk og honning, så dog smør og
whisky, står morgenmaden i dag på
grapefrugt eller ananas, tørt, ristet
brød og cubansk kaffe, og middagen
på bønnesuppe, kogt eller ristet ris,
et stykke kød eller fisk, tørt ristet
brød og en beskeden portion grøn
salat. Hotellerne besøges nu mest af
russere, kinesere og andre kommu-
nistiske teknikere eller turister. Tek-
nikerne får særlige rationer fra et
specielt kommissariat, men rationerne
adskiller sig ikke stort fra, hvad der
tildeles den jævne cubaner. Frem-
mede diplomater har ret til særlige
forsyninger, men det meste må de
importere selv.
JULERATIONERINGSKORT TIL
LEGETØJ
Czekoslovakisk øl og lokal rom og
vermouth er af nød blevet modedrik-
kene. Tøj er rationeret, sko er der
mangel på, kvinder kan få et sæt un-
dertøj, een bluse og eet par sko om
året, mænd to skjorter, eet sæt under-
tøj og eet par sko. Et sæt tøj koster
85—120 pesos, svarende til en almin-
delig månedsløn. Altsammen betyder
det, at mange civile går med deres
imilits-uniform til daglig. Legetøj er
rationeret, men til jul blev der ud-
delt ekstra rationeringskort til fire
stykker legetøj pr. barn.
Heller ikke Cuba har i denne si-
tuation kunnet undgå en sort børs,
og det siges, at man nu kan købe et
par sko her for 100 pesos, æg for 30
cent pr. stk. og svinekød for seks pe-
sos pundet.
Cubanerne har altid været store
kødspisere, men i knapheden har de
så småt vænnet sig til den rige varia-
tion af fisk, der findes omkring øen.
Landet har allerede nu 30 store
trawlere og har yderligere 36 under
bygning. De skal formentlig for en
stor dels vedkommende have hjem-
sted i den ny russiskbyggede havn
vest for Havanna.
BOLIGER — DET STORE FREMSTØD
Fidelisternes store indsats i øjeblik-
ket sker på boligområdet.
Nye byer er under bygning øst for
Havanna og i 'Santiago de Cuba i den
anden ende af Oriente-provinsen.
Mere end 10.000 familier fra tidligere
slumkvarterer er rykket ind i mo-
derne bygninger øst for Havanna, to-
etagers blokke i muntre farver og med
moderne udstyr fra vuggestuer over
børnehaver til moderne butikscentre.
Arbejderne her betaler 10 pct. af de-
res løn i husleje.
Minimumslønnnen er 85 pesos om
måneden, gennemsnittet formentlig
135 pesos.
Den nye by ved Havanna er bygget
i beton i en let og elegant stil, der
giver hele byen et glad og lyst præg
— og intet sted er der bygget rækker
af ensformige barakker, som man
kunne have frygtet det under de givne
forhold.
»DOBBELT-KABINEN
MAKSIMUM YDELSE - MINIMUM UDGIFT
«
— den ideelle kombination
af vare- og mandskabsvogn.
Den er uopslidelig, økono-
misk og rationel. Den kører
længere på literen, har færre
reparationer og større brugt-
vognspris.
Se VW! — prøv VWI
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnul uvgutigssior-
navérsårniarii —
ABISip pujutai kisisa
atortékit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit ondinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
Fidel Castro sammen med sin „hjerne", Fidel Castro sujunersuissartualo ingmisut-
den lige så unge Banker Che. die inusugtigissok Banker Che.
16