Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 24

kalåleK arnaK nersornausigaK
nugterissoK Gulborg Chemnitz tunineKartoK Antoniusip ner-
sornausiutagånik inonatinut tungassumik suliniarsimanine
pivdlugo
Københavnime tatdlimångornerme
januarip 17-iane Kalåtdlit-nunåta mi-
nisteriaisarfiane OKalugte Gulborg
Ghemnitz perssuarsiornalårtumik ner-
sornauserneKarpoK Antoniusprisimik
Guldborg Chemnitz
taineKartartumik. peKatigit tarnikut
nåpauteKalinginigssaK sujunertaralugo
sulissut atautsimut kåtuvfiånit eer-
sornaut tåuna pilersineKarsimavoK,
Gulborg Ohemnitzimutdlo tuniune-
Karneranut ilåtigut pissutaugunarpoK
udvalgime Kalåtdlit-nunåne inatsisit
nutåt inungnut suniuteKarnerisa på-
siniarnøKarnerine sulisimanera. nuna
tamåkerdlugo peKatigigfiup tåussuma
isumagissagssaisa pingårnerit ilagait
tarnikut nåpauteKatsailiuinigssaK sia-
niutitdlo pitsaussunigssåt. peKatigig-
fiup atautsimut kåtuvfia isumaKarpoK
Guldborg Chemnitz tamåna suj-uner-
taralugo sulivdluarsimassoK. Guldborg
Ohemnitzimigdlo ilisarisimangnigtup
atautsivdlunit nersornausernøKarnera
tupiginaviångilåt, taimailivdlunilo ka-
låtdlimut nersornaut tuniuneKardlune.
nukagpiarKat kisimik
avisimit „Politiken“imit aperssorne-
Kardlune Guldborg Chemnitzip ka-
låtdlit pissusé påsisimanerussane tai-
vai ipissutsine nipaitsorpalugtoK atui-
nardlugo. ilåtigutdlo oKardlune, nang-
mineK Danmarkimut perKårame ajor-
nartorsiutiginerusimavdlugit OKautsit
— igtujaninilo. ilaacutarit inisimavfine
ukioK atausøK Kångiungmat aitsåt o-
Kaluniartalersimavai, ajungitsumigdlo
pinøKardlune. angajorKamine sungiu-
sarisimavai nålagtuneK aperineKarti-
nanilo oKåsanane. uvdlumikutdlo
nangmineK isumaKarpoK taimåinermi-
gut iluaKutigssarpagssuaraluane pi-
ngitsorsimavdlugit. ingminut tatigineK
pigissarivå, 1‘5-inik ukioKardlune
Nung,mit Danmarkiliarame, kisiånile
avdla't kukulugtutait nangminérdlune
iluarsiniésavdlugit sapisersmausima-
nane. aitsåtdle ingminut pissugssau-
titdlune malugivdluinaråine Kularute-
Kångikåinilo igtorneK pérutarpoK,
Guldborg Chemnitz o Kar p ok.
Guldborg øKalugtimit niuvertorusiu-
simassumitdlo Jørgen Ohemnitzimit
panigineKartoK 1934-me avalagpoK. i-
matorssuaK iliniagaKarsimångilaK, tai-
manikut arnat isumaliutigisinåunging-
måssuk mérKat atuarfiånit anigunik
angnerussumik illniagaKartitausinau-
nertik. angutit iliniartugssaungmata i-
laKutamingnik pilersuissugssaungma-
ta. seminariame angutit kisimik ili-
niartarput iliniartitsissungorniardlu-
tik.
taimanikomit pissutsit månåkut av-
dlångoKaut, Guldborg Chemnitz OKar-
poK. atuarfit pitsauneruløKaut, arna-
nut åma iliniarfiusinångordlutik. Kav-
dlunåtut iliniartitaussut amerdlaneru-
løKalutik, tamtumunå'kume aitsåt i-
luamik anguniagaKarsinaulersaramik.
åipåtigutdle sule suliagssarpagssua«ar-
poK. niuvertorusøKarfingne atuarfit i-
liniartitsissutdlo sule amigautigine-
Karput. kalåtdlit amerdlaKissut piko-
rigsut iliniagaKarsinaungitdlat iliniar-
titsissunik amigautøKarneK pissuvdlu-
ne.
pisornat uteririsångitdlat
miikigatdlarnivnit agsut iliniagaKa-
rusugsimagaluaripunga, Guldborg
Ghemnitz OKalugtuarpoK. igdlume su-
liagssanit angnertunerussumik, isuma-
Kara.ma iliriiagaKarneruguma ila.Kutat
kisisa pinagit avdlåtaoK ikiorumav-
dlugit.
angutåta påsivdluarsimavå Kavdlu-
, nåtut pigmåussusøKarpatdlångikåine
sumik iluamik angussaKarfiusinåu-
ngitsqK, taimåitumigdlo panine ikior-
niardlugo Danmarkimut autdlartipå.
sorssungnerssup autdlartinerane 1940
Guldborg Chemnitz Kalåtdlit-nunå-
nut uterKigtariaKarsi-mavoK — sule i-
liniarnerminik soraerumérane. åipåti-
gutdle nangmineK isumaKarpoK sor-
ssunguerssup kingornagut piumassane
pisimavdlugo. 1948-me inatsisileritut
Kalåtdlit-nunånut angalaormata OKa-
lugtauvfigai. angalanerme tåssane på-
siniarnøKaripoK kalåtdlit inatsisinik
KanoK isumaKarfigingnigtarnerat, ta-
matumanilo Guldborg Chemnitzip i-
noKåminik påsingnigsinaunera aju-
ngitsugssamigdlo nalungisaKamera er-
sserdluarpoK. kingorna udvalgime Ka-
låtdlit-nunåne inatsisit nutåt inung-
nut KanoK suniuteKarnerisa påsiniar-
•neKarnerine angalaKataussalerpoK, tai-
neKarérsututdlo Guldborg Chemnitzip
tamatumane nåmagsisimassaisa ner-
sornausiut tåuna Antoniusprisen ki-
nguneråt.
aperKume pinerdlungniartarnerit i-
lerKupiluitdlo Kalåtdlit-.nunane atu-
gauleriartuinarnerinut Guldborg
Chemnitz OKarpoK: soruna åma tåuko
OKatdlisaussut? tåssauna aningaussar-
siornerup tungågut ineriartorneK sang-
mineKarnermik inup pissusianut tu-
ngassut erKarsautigineKångipatdlår-
tut. inuit inunermut avdlamut sangu-
tiniåsagåine åmåtaoK sungivfik piv-
dlugo suliniarneK pitsaunerussumik
sulivfiginiartariaKarpoK inunerup nu-
tåp piumassainut akiusinångortiniar-
dlugit. OKatdlisigineKartarput ukiune
kingugdlerne Kalåtdlit-nunåne pisi-
massune sut iluaKutaunersut sutdlo a-
joKutaunersut. tamatuma OKatdlisigi-
neKarnigssåt pingitsorneKarsinauga-
luaiipoK, sujornagut pissutsit uterfi-
gerKingneKarsinåungingmata. inup
sujugdliuvdlune ineriartomeK inger-
dlatilersarpå tamatumalo kingornagut
ineriartornerup inuk tigussardlugo,
taimåitumigdlo avdlatut iliorneK ajor-
naKaoK kisiåne sapingisaK tamåker-
dlugo malingnauvdluarniåinardlune.
— ivdlime Kavdlunåt KanoK issigi-
vigit niviarsiarångugatdlaravit?
— inuit angisut silatut. ,KanoK ilior-
nere tamarmik erKortut. kalålerpag-
ssuitdle Kavdlunåt sule taimatut isu-
maKarfigissarpait, månale påsilersi-
mavdlugo angnerussutut issiginiarne-
rat pissuteKåinartOK iliniagaKarneru-
simanerånik. taimåikaluartordle ta-
måko inuit ilisimassaligssuit kukussu-
teKångitsorneK ajortut.
Hæderspris til grønlandsk kvinde
Translatør Guldborg Chemnitz har modtaget Antoniusprisen for sit med-
menneskelige arbejde bl. a. i Udvalget for Samfundsforskning.
Hundested Motor
Vore motorer leveres nu med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunerungårtumik
ilevKårneKartalernerat,
oliemik atuinikineruler-
neK, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lernera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.

Vs Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
Ved en højtidelighed fredag døn 17.
januar i 'København fik translatør i
Ministeriet for Grønland, Guldborg
Chemnitz, overrakt den særlige An-
toniusprisen. Den er indstiftet af
Landsforeningen for Mentalhygiejne,
og valget af Guldborg Chemnitz til
denne smukke hæder skyldes bl. a.
hendes store arbejde i Udvalget for
Samfundsforskning i Grønland. En af
landsforeningens fornemste opgaver
er forebyggelse af sjælelige afvigelser
og fremme af sindets sundhed. Lands-
foreningen har iment, at Guldborg
Chemnitz i sit arbejde netop har
stræbt efter sådanne mål. Ingen, der
kender Guldborg Chemnitz, vil være
uenig heri, og hædersprisen på 3.000
kr. må derfor siges at være faldet på
en god grønlandsk repræsentant.
KUN DRENGENE FIK UDDANNELSE
I et interview med dagbladet „Poli-
tiken“ giver Guldborg Chemnitz på
sin egen, stilfærdige måde et lille ind-
blik i specielle grønlandske forhold,
ikke mindst menneskeligt. Hun siger
bl. a., at en af de vanskeligste ting
for hende at overvinde efter ankom-
sten til København var sproget og —
sin generthed. Der gik et år, inden
hun begyndte at tale med den familie,
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
LESAPHON 420
I NY, TRANSPORTABEL FORSTÆRKER-KUFFERT
moderne italiensk design
4-speed pladespiller i fikst blå/creme-farvet kabinet.
4-fransisfor forstærker på trykt kredsløb. Vendbar kry-
stal pisk-up med safirer for NP og LP. Variabel dis-
kantkontrol. Udgangseffekt 1,5 W. Batteribesfykning 6
sfk. 1,5 V (f. eks. Hell. VII-36). 340X160X145 mm.
Netto 4,2 kg.
LESAPHON 420 — pladespiller (oKalugfarfoK kuffert-
iussamik pulik angatdlåkuminartoK nutåliaK iluserigsor-
dlo tungujortumik Kaumassumigdlunit Kålik.
atortue nufåliaf ingerdlafå (transistor) oKå il.
il. Kavdlunåtuane takunexarsmauput.
EWALD STEENSEN
HJØRRING .... Parallelvej 41 . Tit. (0891) *2400
ESBJERG ... Borgergade 49 . Tit. (051) *217 80
KØBENHAVN N Nørrebrogade 66—68 . TU. LU *1908
hun boede hos, men man forstod
hende. Hjemmefra var hun vant til
lydighed og ikke at tale, før hun blev
spurgt. Hun mener i dag, at hun på
den måde er gået glip af en masse
udvikling. IHun manglede sådan set
ikke selvtillid, da hun som 15-årig for-
lod Godthåb og rejste til Danmark,
men hun turde iikke selv udføre no-
get, andre gjorde galt. Først når man
føler sig helt tryg og sikker blandt
menneskene, slipper genertheden sit
tag i en, siger Guldborg Chemnitz.
Det var i 1934, Guldborg fra Godt-
håb, datter af udstedsbestyrer og
translatør Jørgen Chemnitz, drog af'
sted. Hun havde ingen uddannelse,
for dengang .kunne en pige ikke gøre
sig håb om en højere uddannelse. Det
fik drengene, for de skulle jo være
familieforsørgere. På seminariet var
det kun .unge mænd, der blev lærere.
Meget er forandret siden, siger
Guldborg, Chemnitz. Skolerne er ble-
vet bedre, pigerne kan også få en
uddannelse. Der er mange flere, der
lærer dansk, og først når man kan
det, har man udsigt til virkelig at nå
noget. På den anden side er der langt
igen. Der er hverken skoler eller læ-
rere nok til, at man ikan nå ud ,på de
små steder. Mange velbegavede grøn-
lændere får intet lært, simpelthen for-
di de ikke har mulighed for det.
GAMLE DAGE VENDER IKKE
TILBAGE
Fra jeg var en lille pige, har jeg
haft lyst til at lære noget, at blive no-
get, fortæller Guldborg Chemnitz. Jeg
ville gerne arbejde med mere end det
huslige og jeg mente, at hvis jeg fik
en uddannelse, så kunne jeg komme
til at udrette noget, der var gavnligt
for mere end den nærmeste familie-
kreds.
Det var faderen, der ville hjælpe, og
han var klar over, at man intet kunne
nå med mindre man kunne dansk. Der-
for blev datteren sendt til Danmark.
Ved krigens udbrud i 1940 måtte Guld-
borg Chemnitz rejse hjem til Grøn-
land igen — uden at have fået sin ud-
dannelse. På den anden siden mener
hun selv, at årene efter krigen gav
hende noget at det, hun stræbte efter.
I 1948 kom hun med den juridiske
ekspedition til Grønland som tolk for
de tre jurister. Baggrunden for rejsen
var at sætte sig ind i den grønlandske
retsopfattelse, og her kom Guldborg
Chemnitz’ medmenneskelige forståelse
og kendskab til sin ret. Senere kom
rejserne med Udvalget for Samfunds-
forskning, og det er som nævnt ikke
mindst for Guldborg Chemnitz’ indsats
her, hun ,nu har modtaget Antonius-
prisen.
På spørgsmålet om den stigende kri-
minalitet og moralproblemerne i
Grønland siger Guldborg Chemnitz
bl. a.: Bare man også ville tænke på,
hvorfor man nu kan rejse disse spørgs-
mål. I iveren for at fremme den øko-
nomiske udvikling har man tænkt for
lidt på den menneskelige. Når menne-
sker skal omstilles til en helt anden
form for tilværelse, må man også hjæl-
pe dem imed at organisere deres fritid
og gøre dem modne til den ny tids
krav. Man taler om, hvorvidt det, der
er sket i de senere år er en lykke el-
ler ikke en lykke for Grønland. Man
kan spare sig denne diskussion, for de
gamle dage kan alligevel ikke komme
igen. Først starter menneskene en ud-
vikling, men senere griber udviklingen
menneskene, og så er der ikke andet
at gøre end at følge med så godt som
muligt.
— Hvordan så De på danskerne, da
De var en lille pige?
—- De var meget store mennesker,
de var meget kloge. Hvad de gjorde,
var det rigtige. Sådan ser mange
grønlændere stadig væk på danskerne,
men nu er man klar over, at deres
frotrin hænger sammen med, at de
har en uddannelse. Sådanne utilnær-
melige overmennesker kan naturligvis
også afføde irritation.
Officielle meddelelser
nalunaerutit
Lokal soltid .gnindført i
Scoresbysund
Det meddeles herved, at ministeriet har
tiltrådt et fra kommunalbestyrelsen i Sco-
resbysund fremsat ønske om genindførelse
af lokal soltid, dvs. vestgrønlandsk tid +
2 timer i Scoresbysund.
Lokal soltid blev genindført hermed i
Scoresbysund med virkning fra 1. februar
1964.
P. 1. v.
Jak. Karup Pedersen
Kst.
Scoresbysundime nalunaernutaK
kinguarterKingneKartoK
matumuna nalunaerutigineKarpoK mini-
stereKarfiup akuerigå Scoresbysundime
kommunalbestyrelsip kigsautigisså tagpa-
vane nalunaerKUtap kinguarterKingneKar-
nigssånik, tåssa Kitåne nalunaerKutamit a-
kunernik mardlungnik sujugdliulersitdlu-
go.
tamåna maligdlugo Scoresbysundime na-
lunaerKutaK kinguarterKingneKarpoK fe-
bruarip autdlarxautånit 1964 atulersumik.
landshøvdinge sivnerdlugo
Jak. Karup Pedersen
kst.
- den
læbestift
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kuhingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkckate-
kdngitsut.
s&.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amallegade 6 - København K.
24