Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 19

Seminariet forbereder sig til
den nye ordning
Seks seminarieelever i Godthåb begyndte i januar at gå i præparand-
klassen til forberedelse til ny ordning — De læser som danske præpa-
randelever — Skal nå det hele på fem måneder.
Tekst og tegninger: Chr. P. Lynge
Folketinget har haft den nye se-
minarieordning i Grønland til be-
handling efter at der er gået et år fra
forslaget blev udsat. Hvis folketinget
vedtager den nye ordning, træder den
i kraft i efteråret 1964 fra skolens
begyndelse. Eleverne har selv an-
svaret under optagelsesprøven •— samt
hvis de ikke består eksamen.
I 1957 var Godthåb seminariums
ordning sådan, at seminarieeleverne
gik der i to år og på tredie år rejste
til Danmark, for at blive uddannet
praktisk der, indtil de er færdige og
kommer tilbage til Grønland \som læ-
rere. De nuværende seminarieelever
kom til at læse efter den gamle ord-
ning fra efteråret 1963. Nogle kom i
Kollegiet i Godthåb
skal udvides
med 115 pladser
Seminariet og Realskolen i Godt-
håb holdt årsfest i slutningen af ja-
nuar. Ved gudstjenesten prædikede
Provst Sv. E. Rasmussen, og skole-
direktør Chr. Berthelsen holdt fest-
talen. I flere år i træk er der blevet
opført en revy under årsfesten, men
‘ år blev der vist et skuespil, der blev
opført af eleverne.
Skoledirektøren pegede i sin tale
hl. a. på det velordnede kammerat-
skab, der hersker på skolen, og sko-
lens traditioner, der kan huskes for
eftertiden. Disse ting og impulser, ele-
verne får fra deres egne foreninger,
har ikke alene betydning for byen
Godthåb, men vil også sætte præg på
de byer, hvor eleverne kommer til at
virke senere.
Chr. Berthelsen understregede de
gode forhold, der efterhånden hersker
På skolen, og han opfordrede eleverne
til at dyrke idealismen, der synes at
have for lidt .plads hos de unge af i
dag. Der er f. eks. for få, der har lyst
til at være lærere på de små steder,
som vi endnu har mange af. Hvis bør-
nene i de små pladser ikke skal sakke
helt bagud, må man måske begynde
at tænke på at indføre en turnusord-
ning for lærere, der kan undervise i
en periode på de små steder.
Om en halv snes år bliver der brug
for 700—800 lærere i Grønland. Til
den tid bliver der ingen ledige grøn-
landske lærere. De nuværende semina-
rister bliver banebrydend, fordi de
er det første hold efter den nye semi-
harieordning, der er ved at blive ind-
fort heroppe. Skoledirektøren kom
også ind på de store beløb, der er af-
sat til skolevæsenet i de kommende
ars byggeri. Til sommer skal der bl. a.
Påbegyndes bygning af en udvidelse
af kollegiet med 115 pladser og en ny
skole med 12 klasseværelser ved etage-
husene i Godthåb.
Skoledirektøren sagde til slut, at
han regnede med, at mange af ele-
verne ville fortsætte deres uddan-
nelse i Danmark. Men der er for
mange af grønlænderne, der kommer
til videreuddannelse, som bliver i
Danmark. Mange af pigerne gifter sig,
°g nogle af mændene stifter familie.
Andre foretrækker åndelige og ma-
terielle goder, der findes i Danmark,
men de fleste benytter lige løn for
lige arbejde som deres største argu-
ment.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
den tro, at de skulle læse efter den
nye ordning, men da skolen begyndte,
vor nyordningen ikke endnu vedtaget,
Seminarieeleverne er nødt fil at ofre
mange aftentimer til lektielæsning.
fordi debatten om forslaget blev ud-
sat til i år.
HOLDER DERES ORD
Efter juleferien den 7. januar, da
halvdelen af skoleåret var gået, fik
eleverne pludselig lov til at begynde
i præparandklassen — forberedelse til
seminarieklassen — på lige fod med
danske præparandelever og med
samme bøger. Seminariet havde spurgt
eleverne i december måned, om de
kunne gå med til optagelsesprøve på
deres eget ansvar, og det havde ele-
verne ikke noget imod. Eleverne be-
gyndte i præparandklassen, med det
håb, at folketinget vil vedtage ny-
ordningen, og indtil nu er det semi-
narieelevernes største ønske, at folke-
tinget vedtager den. Som de selv
har udtrykt det: „Vi er alle ivrige for
og ønsker at den nye ordning skal
komme i gang, ikke bare for vor egen
skyld, men også for at de kommende
seminarieelever kan få den bedste ud-
dannelse." Man kan se det tydeligt,
da de i dag arbejder hårdt med deres
lektier. Det styrker også deres ihær-
seminariame iltniartoK iltniagagssa-
minik autdlarterugtortoK.
dighed, at man i folketinget tog vel-
villigt imod forslaget om den nye
ordning.
STRENGERE BEDØMMELSE
Det man læser i præparandklassen
nu, er i det hele taget hvad man havde
lært i realskolen: grønlandsk, dansk,
regning, kristendomskundskab, histo-
rie, biologi, naturhistorie, matematik,
engelsk eller tysk og sang, og disse
fag skal de også op i til eksamen. Op-
tagelsesprøven varer højst to år, d.v.s.
når man ikke består i det første år,
får man chancen en gang til, for at
læse til lærer. Denne fremgangsmåde
skal bruges i fremtiden for realisterne,
der vil gå videre til seminariet. Men
der er også en anden udvej på vejen
til seminariet. Hvis eksamenskarak-
tererne er gode nok ved realeksamen,
kan man nøjes med grønlandsk, dansk,
regning og kristendomskundskab i op-
tagelsesprøven og hvis eleven er dyg-
tig nok, kan han eller hun klare det
på kortere tid. Og modsat, hvis det
ligger lidt tungt for eleven. Optagel-
sesprøven og realeksamen er magen
til hinanden bare med den forskel, at
optagelsesprøven er lidt strengere i
bedømmelsen end den anden.
De nuværende seminarieelever læ-
ser de førstnævnte fag, som ellers
skulle læses på et år, men nu skal de
op til prøve allerede til sommer. Hvis
nyordningen vedtages i folketinget i
foråret, begynder eleverne at læse
efter den nye ordning til efteråret.
De elever, der har klaret optagelses-
prøven, kommer til at. læse på lige
fod med andre danske seminarie-
elever kun med forskel, at grønlandsk
hører med til fagene. Men hvis folke-
tinget ikke vedtager nyordningen, har
seminarieeleverne med den mulighed,
at den kan fortsætte med den gamle
ordning uden at blive forsinket af
optagelsesprøven, og begynder med 2.
seminarieklasse fra skoleårets begyn-
delse. Men uddannelsen er ikke så
god som i Danmark.
DET KRÆVER MEGET
For at få lidt nærmere oplysninger
om præparandklassen har vi stillet
nogle spørgsmål til præparandele-
verne. Af deres udtalelser kan man
mærke, at de stiller store forventnin-
ger til den nye ordning, selvom de må
ofre al deres fritid til lektier, fordi
de kun får fem måneder at forberede
dem i.
— Hvordan føles det at springe ud
til præparandklasse fra den gamle
ordning?
— Det er en stor forandring, især
med lektierne. De fleste aftener læser
vi på vore lektier til langt ud på
natten. Det skyldes først og frem-
mest, at vi skal bruge et halvt år
for at nå det hele igennem inden op-
tagelsesprøven. Vi tror, at de fem må-
neder, som er til rådighed vil være
krævende hele vejen igennem.
— Hvilke fag er mest dominerende?
— Det er regning, dansk og kristen-
domskundskab. Vi har 7 timer i dansk
om ugen og læser 10 forskellige vær-
ker af danske forfattere. Så det er
nogen overraskelse, at vi har meget
at gøre hjemme. Det vi ikke er mest
bange for, er, at lærerne skal blive ramt
af sygdom, for det betyder, at vi må
vente til læreren er rask igen. Det
er også sådan, når vi bliver syge, at vi
ikke kan følge med og er nødt til at
springe det over, kammeraterne har
læst.
— I læser det samme som man læser
i realskolen, er det svært?
— Det vi læser nu, har vi læst i
realskolen i 4 år. Det er en selvfølge,
at vi glemmer noget af det, vi læste i
realskolen, men det kommer af sig
selv. Vi tror ikke, at det er så svært,
men det kræver meget af os. Men
misforstå os ikke,, vi har også svage
punkter i fagene. F. eks. regning og
matematik kan vi ikke altid finde
ud af.
ANDET KAN OGSÅ SKE
■ Hvornår fik I at vide, at I skulle
gå i præparandklassen?
— Det fik vi at vide før jul. Da vi
var gået med til det, fik vi en blyant
og papir, skrev vore navne for at be-
vise, at ansvaret ligger hos os. Der
står også, at vi ikke har mulighed
for at komme tilbage til den gamle
seminarieordning, hvis vi ikke består
optagelsesprøven. Men der er et år til
rådighed endnu, hvis vi ikke består
den til sommer.
— Tror I, at folketinget vedtager
nyordningen?
— Det håber vi, men vi vil ikke
blive skuffet som det var tilfældet i
efteråret 1963. Hvis vi klarer optagel-
sesprøven og rejser hjem i sommer-
ferien uden at få at vide, at nyord-
ningen bliver vedtaget eller at den
ikke endnu er færdigbehandlet, så
dukker der igen både vanskeligheder
og usikkerhed op til fortsættelse af
uddannelsen. Det kan også ske, at vi
får anden stilling, hvis behandlingen
går for langsomt.
— Det vil sige, at I kommer ikke,
hvis den gamle ordning fortsætter?
— Nej. Vi ønsker ikke mere at
læse efter den gamle ordning. Man
kan heller ikke tænke sig, at folke-
tinget ikke vedtager den. De store
projekter til skolebyggeri i Grønland
må have fuldt uddannede lærere.
Grammofonplader
oxalugtartup nutai
Harmonikaer
suputaussat
Guitarer
guitarit
Mundharmonikaer
xanerssorissat
Alle ordrer ekspederes
omgående
piniagkat famarmik erninavik
nagsiuneKésåpuf.
Forlang gratis katalog
ALGADE 17 — VORDINGBORG katalog akeKångitsoK
piniarniaruk.
Musikhuset
TØRGÆR
TIX BAGNING
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DAN ISO O
8. KRISTI AN IAGADE, KØBENHAVN
kilisaut sisak 115 tonsilik
1960-ime Frederikshavnime sanåK, aKuane angutinut 6-inut
inigssalik, Kåmigut iniitalik angisumik såkutausivilingmik, ne-
rissarfilingmi'k, perusuersartarfilmgmik angatdlativdlo nålagå-
mut initalingmik. rr.otorilik Alpha dieselimik 350/385 HK 5 cyl.
ikiutiigssanigdlo nutålianik tamanik piler,sugaK, umiarssuaK på-
rivdluagaoKaoK.
Knud Rugholt,
Skibssalg . Set. Laurentiievej 64 . Skagen . Telefon (084) 4 27 77
19